Nordkorea16-01-2010 21:50 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. Jeg vil gerne opfordre vestens politiske ledere og diplomater på ethvert niveau til at søge forhandling med Nordkorea. Forhandling og diplomati og atter forhandling må være vejen frem for fred og nedrustning. I mine øjne er det at spille hasar med verdens sikkerhed, når man spiller kostbar og ikke vil forhandle fred, før der bliver nedrustet, eller at man ikke vil ophæve sanktioner, før der forhandles nedrustning osv. Det er i sandhed en nervekrig, som jeg godt kan undvære. Jeg synes, at Nordkorea skal nedruste, og jeg tror, at de selv ønsker det. Men med bitre erfaringer fra Koreakrigen kan man ikke forlange, at de skal lægge deres våben, før der er forhandlet fred. Med deres historie må de om nogen have ret til at være lidt småparanoide overfor USA's krigsmaskine. Det er ikke fordi alt er rosenrødt i Nordkorea, men at se landet som en slyngelstat eller en komponent i en ondskabsakse, betragter jeg som dybt forfejlet og skadelig for verdens sikkerhed. Sammenligner man f.eks. med Irak, som invaderede Kuwait, så må det være naturligt at spørge om, hvilke nationer Nordkorea sidst har invaderet. Hvis man ikke kan lide Nordkorea og er bange for dem, så må det vel skyldes, at de tidligere er gået i krig mod andre, ellers virker det noget tyndt, synes jeg. At de på papiret er en trussel mod Sydkorea er måske korrekt, men der er jo heller ikke sluttet fred endnu på den grænse, så den trussel må være ganske gensidig. Jeg frygter at kraftige sanktioner kan medføre så meget sult og nød i Nordkorea, at der i desperation kan vælte 3 millioner soldater ind i Sydkorea, og hvad sker der så..? Har verden råd til en ny Koreakrig..?? Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at tænke mig en mere ulykkelig og hjerteskærende krig. Derfor min opfordring til vestens diplomati. Og jeg mener, at det haster. Nordkoreas leder er heller ikke helt ung mere, og hvis han går bort, før der er sluttet fred og påbegyndt reformer, så bliver grundlaget måske langt mere usikkert. Jeg krydser fingre for Nordkorea og håber, at det lykkes dem at finde gode vestlige diplomatiske forbindelser til fred, nedrustning og reformer. --- Intern ref. ang. Nordkorea: http://www.klimadebat.dk/forum/u-landsforrum-d9-e706.php#post_9128 http://www.klimadebat.dk/forum/fogh-i-nato--d32-e892.php#post_11581 http://www.klimadebat.dk/forum/weekendens-klima-events-d18-e981-s40.php#post_13022 http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoellehavn-d7-e581-s200.php#post_13114 http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoellehavn-d7-e581-s240.php#post_13192 http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoellehavn-d7-e581-s280.php#post_13248 http://www.klimadebat.dk/forum/socialismens-sidste-spasmer-d32-e1013.php#post_13687 http://www.klimadebat.dk/forum/socialismens-sidste-spasmer-d32-e1013.php#post_13709 http://www.klimadebat.dk/forum/socialismens-sidste-spasmer-d32-e1013.php#post_13732 http://www.klimadebat.dk/forum/socialismens-sidste-spasmer-d32-e1013-s40.php#post_14047 http://www.klimadebat.dk/forum/socialismens-sidste-spasmer-d32-e1013-s40.php#post_14049 |
01-02-2010 06:24 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. De værste diktatorer udnævnt i BT http://www.bt.dk/nyheder/se-verdens-vaerste-diktatorer Citat fra siden: ------------------- Torsdag den 31. juli 2008, 21:33 Historikeren og koldkrigsforskeren Mette Skak fra Aarhus Universitet kommer nu med sit bud på, hvem der er verdens ti værste samtidige diktatorer. Nordkoreas leder Kim Jong-Il kommer på en lidet flatterende førsteplads. - Kim Jong-il er den værste samtidige diktator i Nordkorea efter faderens død i 1994. Hans ofre skal muligvis tælles i millioner, ingen, heller ikke FN, ved det. Det, der gør Kim Jong-il særlig grum, er imidlertid den kasernetilværelse, som hele befolkningen henslæber, den massive politiske indoktrinering og fordummelse, som alle Nordkoreas formentlig 23 millioner indbyggere udsættes for i dette totalitære folkefængsel, siger Mette Skak til dr.dk. Onsdag udnævnte Mette Skak Sovjetunionens første leder Vladimir Lenin til den værste diktator i det 20. århundrede, værre end Adolf Hitler. Nu kommer hun så med sit bud på de værste samtidige despoter. Iraks afdøde diktator Saddam Hussserin kommer ind på 2. pladsen, og på 3. pladsen finder vi Sudans leder Omar al-Bashir Mette Skak definerer en diktator som en magthaver, der udøver ukontrolleret, ubegrænset, hensynsløs og tyrannisk magtudøvelse. Kriterierne for, hvem der er den værste samtidige diktator, opgøres i antal dødsofre og anden påviselig brutalitet suppleret af et andet, mere strukturelt kriterium om, hvem der er ophav til andre diktatoriske systemer. ------------------- Jeg synes ikke, at artiklen viser andet, end at Mette Skak er den største kommunisthader i nyere tid, og jeg skønner, at den slags propaganda kun vil være til skade for de relationer, der skal forbedre forholdene for de mennesker, som hun lader til at have ondt af. Det er i mine øjne så dumt, at jeg kun kan glæde mig over, at artiklen er af ældre dato. Et mere konstruktivt billede finder jeg her: http://epn.dk/okonomi2/global/asien/article1942481.ece Offentliggjort 10.01.10 Citat fra siden: --------------------- Målet er ikke opfyldt Ifølge det nordkoreanske kommunistpartis officielle avis, Rodong Simun, meddeler Kim Jong-Il nu, at livskvaliteten i landet lader meget tilbage at ønske, selvom Nordkorea er blevet "mægtigt både politisk og militært." "Præsidenten har sagt, at folk har ret til at spise hvide ris og kødsuppe; tøj af silke og til at bo under tegltag," udtaler Kim Jong-Il med henvisning til løfterne fra far Kim Il-Sung, hans forgænger, der kaldes den "evige præsident", selvom han faktisk døde i 1994. "Men hidtil er det ikke lykkedes at nå målet," konstaterer Kim Jong-Il i dag. Produktion skal øges Ifølge Dagens Industri skriver Rodong Simun lørdag, at Kim Jong-Ils besøg i provinsernes industriområder sidste år var et led i hans bestræbelser på at forbedre levevilkårene. --------------------- Når en diktator viser vilje til at forbedre forholdene for sine borgere, så bør han efter min mening så vidt muligt have medvind fra omverdenen. Jeg synes, at Nordkorea skal have støtte, og den tillid, det vil opbygge, kan danne grobund for forslag til frivillige reformer, som kan hjælpe endnu mere. Denne side om de dyre diktatorer er i mine øjne heller ikke fair, men dog lidt mindre eenøjet end den første: http://msnmand.dk/gallery/41359/198041 I selskab med Jean-Bédel Bokassa, Robert Mugabe, Ferdinand Marcos, Saparmurat Niyazov, Maumoon Abdul Gayoom, Suharto og Mobutu Sese Seko ligner Kim Jong-Il pludselig en meget mere fornuftig leder, som seriøst forsøger at tage ansvar for sit samfund. http://msnmand.dk/gallery/41359/198042 nr 4 Citat: ------------------- De dyre diktatorer Nordkorea Hvem: Kim Jong-Il Mens de fleste Nordkoreanere må ernære sig ved ris og kommunistiske paroler, lever deres kære leder Kim Jong-Il lidt anderledes. Det anslås, at han har omkring fem milliarder dollar på diverse bankkonti, ligesom han ejer mindst 17 paladser, så han altid har et sted at få sin skønhedssøvn. I 1998 bestilte han 200 identiske Mercedes S-klasse til en samlet pris på 100 millioner kroner, og så er han - uofficielt - vild med amerikanske actionfilm, som han skulle have 20.000 af. Det nægter de officielle instanser dog. De vil hellere fortælle, at den 165 centimeter høje leder er utroligt god til golf og i gennemsnit laver fire 'hole in ones' i løbet af en runde. Og så har han også skrevet fire operaer - siger de. ------------------- Jeg mener, at historien har vist, at Nordkorea ønsker fred og samhandel. Men historien har også vist, at de ikke kan tage nogen af delene for givet. Lad os dog hjælpe med at skabe fred og trygge rammer for Nordkorea. Hvorfor ikke arbejde på nogle betingelser og aftaler, så Rusland og derefter Nordkorea, også vil være beskyttet af NATO, hvis de udsættes for uprovokerede angreb..? Og hvad angår den klimaøkologiske omstilling, så må det kunne blive en god drøm for politikere og ingeniører at samarbejde med et veldisciplineret Nordkoreansk diktatur frem for med et vestligt multikulturelt demokrati med alverdens fraktioner med hver deres egoistiske og snæversynede interesser..!? . Redigeret d. 01-02-2010 06:25 |
01-02-2010 10:20 | |
Kosmos★★★★★ (5397) |
Hvorfor ikke arbejde på nogle betingelser og aftaler, så Rusland og derefter Nordkorea, også vil være beskyttet af NATO, hvis de udsættes for uprovokerede angreb..? - ud har åbenbart adgang til nogle spændende svampe, derude på landet! |
01-02-2010 13:08 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
.Kosmos skrev: Tak for et formentlig sobert og begavet svar, som jeg desværre ikke helt forstår. Kan du evt. uddybe det lidt, og hvem er "- ud"..? Hvorfor skulle Rusland f.eks. ikke kunne være med i NATO..? 2. Verdenskrig var en krig mod Tyskland, og Tyskland er med i NATO i dag. Hvorfor skulle Rusland, som vi ikke har været i krig med så ikke kunne opnå medlemsskab i dag..? Er det mere utilgiveligt, at de har deltaget i en kold krig i nogle år, end hvis de havde myrdet 5 millioner jøder..?? . Redigeret d. 01-02-2010 13:43 |
Nordkorea, østlande og NATO08-02-2010 13:40 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. En glædespige er hoppet af fra Nordkorea, og hun kan fortælle, at Nordkoreas leder ikke er meget høj eller meget smuk, og han kan finde på at græde, når han bliver fuld. Det må nok siges at være meget foruroligende, at manden bag jerntæppet ligefrem har menneskelige egenskaber..?? DR2 Udland04.02.10 http://www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=1415681&odp=true Vedr. NATO og østlande og Ruslands nye forsvarsdoktrin: http://jp.dk/udland/article1971745.ece Citat: -------------------- Jeg bliver nødt til at sige, at denne nye doktrin ikke afspejler virkelighedens verden. Nato er ikke en fjende af Rusland, siger Nato's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, til nyhedsbureauet Reuters i forbindelse med en international sikkerhedskonference i München. --- Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, godkendte fredag sit lands nye militærdoktrin. Den identificerer Nato's udvidelse mod øst som af en af de "betydelige eksterne trusler om krig". Samtidig betegner den nye doktrin USA's planer om at etablere et raketskjold i Europa som bekymrende for Ruslands nationale sikkerhed. -------------------- Så er det nok på tide, at Anders Fogh begynder at tale noget mere med Russerne. Når et raketskjold ikke er et våben mod Rusland, så kan russerne måske også godt være med til at betjene det, og vi må kunne give dem nogle garantier..? Hvis vi vil have Rusland og andre østlande som Nordkorea til at vise tillid, så må vi være klar over, at det går begge veje. Jeg vil krydse fingre for, at Anders Fogh magter denne livsvigtige diplomatiske opgave. . Redigeret d. 08-02-2010 13:41 |
12-02-2010 20:28 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. Den kære leder i Nordkorea har nu undskyldt overfor folket, at den nyligt gennemførte revaluering har forvoldt mange mennesker smerte. Samtidigt har han sendt atomforhandlere til USA. Det synes jeg er meget glædeligt. Det ser som forventet også ud til, at USA har et langt bedre diplomati med Obama ved roret end under den tidligere præsident. Måske kan det med tiden gå som i Danmark, at diktatur afløses af demokrati, men "Kongedømmet" bevares..? Lad os håbe det bedste og være indstillede på, at det kommer til at tage tid og kræver stabilt diplomatisk arbejde. Se evt. ca. 80% inde i udsendelsen: DR2 Udland12.02.10 http://www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=1429275&odp=true . |
25-07-2010 11:43 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. Der er siden sket det uheldige, at et sydkoreansk fartøj blev sænket, og Nordkorea har fået skylden, men ikke indrømmet det. Det er blevet opfattet som en provokation, og Sydkorea og USA forbereder nu en flådeøvelse i området. Samtidigt har den kære leder meddelt, at han vil træde tilbage, og en efterfølger er på vej til at overtage magten. Det må skønnes at være en meget sprængfarlig situation. Jeg finder det ubegribeligt, at Nordkorea lader til at finde tryghed bag kernevåben, som de ligefrem truer med. USA kan nok tisse i bukserne af skræk ved tanken om igen at få tæv i en junglekrig. Men kommer det først til kernevåben, så kan de knække og udslette det meste af Nordkorea på få minutter. Og det er da brand ærgerligt, at den kære leder åbenbart ikke har tænkt dette igennem og brugt de sidste år på at nedruste og forbedre diplomatiet og befolkningens forhold frem for at satse på falsk tryghed fra kernevåben. Og det er også skuffende, at Obamas diplomati ikke har kunnet trænge igennem. Måske var det gået anderledes, hvis ikke Bill Clinton havde så travlt på Haiti og fik hjerteproblemer. Øv.. . Tilknyttet billede: |
26-03-2013 15:23 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. Hvor mange danskere ved mon, hvor lidt eller meget Danmark har gjort for at få den nye nordkoreanske leder i tale..? . |
12-04-2013 14:26 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. Jeg husker ikke lige, at Danmark som NATO land er blevet spurgt, om det er OK, at Anders Fogh besøger Sydkorea med henblik på at skabe en styrket alliance med Nato imod Nordkorea. Men det gør han altså nu. Måske andre ved, hvor den hjemmel kommer fra..? Hvis Nordkorea for alvor angriber sine naboer, så er der ingen tvivl om, at de øjeblikkeligt får hele verden imod sig. Men i den nuværende anspændte situation er det måske ikke det klogeste træk at sende alt for tydelige signaler, der kan tolkes som, at vesten i bred forstand allerede har valgt side. Jeg ved godt, at det er blevet så moderne at vælte diktatorer med militær magt. Men vi mangler stadig at se, at det skaber mere lykke og fred til folket i stedet for endnu mere vold. Hvor er de vestlige diplomater, som skulle forhandle fred og hjælpe Nordkorea med at skabe reformer..?? Vi har at gøre med et veldisciplineret land i nød. Gennemgribende reformer kan gennemføres fra dag til dag måske blot med et pennestrøg fra den nye store leder. Men landet er blevet ramt af flere naturkatastrofer, så befolkningen sulter og har af frygt for krig presset sig selv så langt ud, at valget måske nu kan se ud til at stå imellem at dø af sult eller gå i krig. På den måde kan FN's sanktioner, som skulle modvirke krigen, måske i stedet blive en medvirkende årsag til den. Et passende modtræk til Foghs besøg i Sydkorea må nok være, at Danmark fylder et stort hospitalsskib til randen med ris og kondomer og sender det til Nordkorea sammen med en Helveg type, som kan vise lidt forståelse og hjælpe med den diplomatiske opblødning. Danmark må nok siges at være et skoleeksempel på, hvordan en diktator til stor ære gradvist kan overdrage magten til demokrati. Det burde være en oplagt opgave for det danske diplomati at fortælle den kunst videre til andre diktatorer og monarker. Reformer er vejen frem..! Og Obama bør snarligt genoptage de forhandlinger, som blev indledt af Carter og skrottet af Bush. Det må være på tide, at Koreakrigens våbenhvile bliver forhandlet til en egentlig fred. Eller hva'..? http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/31-08-12/nordkorea-ramt-af-den-ene-naturkatastrofe-efter-de Citat: 31.08.12 -------------------------------- Fem tyfoner har ramt Nordkorea i juli og august, og siden har tørke og oversvømmelser hærget landet med store menneskelige omkostninger til følge. "212.000 er blevet hjemløse og 65.000 hektar landbrugsjord ødelagt. Det har medført mange hundrede menneskers død, og endnu flere er blevet lemlæstet. Det er en voldsom naturkatastrofe - jeg har aldrig oplevet noget lignende før", beretter Kim Hartzner. "Vi så ingen steder, hvor der blev genopbygget huse, eller steder hvor der blev genopbygget forsyninger af rent drikkevand. De har fået en meget kortfristet nødhjælp af form af tabletter til at rense vandet, og det forslår overhovedet ikke" -------------------------------- . |
13-04-2013 13:33 | |
Kosmos★★★★★ (5397) |
Jeg husker ikke lige, at Danmark som NATO land er blevet spurgt, om det er OK, at Anders Fogh besøger Sydkorea... - du kan være ret sikker på, at rejseplanen (som tilsyneladende er sync'et med John Kerrys besøg) har været drøftet i 'rådet' ('The NATO Council'), hvori alle medlemslande er repræsenteret. |
13-04-2013 22:19 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. @Kosmos Du har nok ret. Men man kunne under alle omstændigheder måske godt ønske lidt mere offentlig debat om det, før Danmark uden videre siger ja til at medvirke til at forøge spændingerne yderligere i en potentiel atomkrig. . |
18-04-2013 13:04 | |
John Niclasen★★★★★ (6661) |
Europe's response to North KoreaThe English are feeling the pinch in relation to recent terrorist threats and have therefore raised their security level from "Miffed" to "Peeved." Fra tid til anden er man bare nødt til at forholde sig humoristisk til den groteske verden, vi befinder os i. |
20-04-2013 09:37 | |
delphi★★★★★ (7590) |
Fra tid til anden er man bare nødt til at forholde sig humoristisk til den groteske verden, vi befinder os i. SE http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=wP_XiQOsTqk |
09-09-2017 15:58 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
https://www.dr.dk/nyheder/udland/korrespondent-nordkoreansk-missil-er-voldsom-eskalering 29. aug. 2017 Og hvad skete der så lige her..?? I mit verdensbillede er det gået langt over gevind, og jeg tumler rundt med at finde ud af, hvordan der bør tolkes og reageres. Er den store leder i Nordkorea gået fra forstanden..? Eller er han nærmere en mafiadreng, der forsøger at pleje storebror Kinas interesser..? Eller er det et farligt spil for galleriet, som skal få det til at se sådan ud..? Jeg kan umuligt se, at det kan være i Nordkoreas egen reelle interesse at provokere og intimidere Japan på nuværende tidspunkt. Måske andre kan hjælpe mig med at forstå det..? Jeg kan forstå Nordkoreas paranoia og frustration over, at USA og Sydkorea aldrig har vist tilstrækkelig vilje til at slutte fred. Men unødige provokationer imod Japan finder jeg aldeles uacceptable. Som det ser ud nu, er jeg mest tilbøjelig til at give USA skylden for problemerne. Trumps hårde og fornærmende retorik imod Kina i valgkampen har skabt overtryk i Kina, og så er Nordkorea blot det nærmeste røvhul, hvor kinaluften kan lukkes ud. Men at udnytte situationen til at sende japanere i beskyttelsesrum er under alle omstændigheder langt over stregen. Skulle man reagere brutalt klogt, så ville man måske smide USA ud af NATO til fordel for Japan..? Det gør man sikkert ikke. I stedet kan der nu være lagt op til et måske langt farligere oprustningskapløb, som bør få hele verden til at skælve. Hvis ikke Vesten kan garantere Japans sikkerhed, hvem kan så fortsat fortænke dem i at opruste på egen hånd..? Og hvis først Japan med deres traditioner og teknologiske formåen starter en krigerisk oprustning, så skal man nok ikke forvente, at der er meget liv eller værtshus tilbage, når slagsmålet er overstået. Men før nogen af de østlige lande foretager sig yderligere vil jeg bestemt anbefale, at de alle tvinges til at se filmen "Naboerne" og derefter overveje: Hvem er Isenkræmmer Krause i virkelighedens verden..? https://danskefilm.dk/film.php?id=643 https://en.wikipedia.org/wiki/Neighbours_(1966_film) Jeg finder det stadig skuffende, at vi ikke hører om danske heltemodige diplomater, som forsøger at forhandle med og om Nordkorea. Vi hører kun negativ kritik og tale om flere sanktioner og militære løsninger. Hvor er diplomatiet..?? Det kan være et spørgsmål om at reducere risikoen for 3. Verdenskrig og bremse den totale udslettelseskraft, som den vil kunne påføre verden. |
18-09-2017 18:50 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
Når man tænker på Kinas storhed og ser den lange grænse til Nordkorea, så kan det være fristende at mene, at hvis Kina blot samler nogle tropper nord for grænsen i en periode, så vil Nordkorea nok få andet at overveje end at lægge sig yderligere ud med Japan. Omvendt kan det være vanskeligt at forestille sig, at man med et passivt Kina vil kunne opretholde nogensomhelst sanktioner. Rusland er nok også en joker i spillet. Både Kina og Rusland har advaret om mulig gengældelse med atomvåben, hvis USA foretager et "slå først angreb" på Nordkorea. Men spørgsmålet er måske, om det er tilstrækkelig afskrækkelse, hvis Nordkorea er ude af kontrol. Efter mit skøn er risikoen for en begrænset atomkrig stærkt stigende. Fredsbevægelser er de sidste årtier blevet forvandlet til begejstrede fotografer, når en russisk atomubåd sejler igennem dansk farvand. Større bevidsthed om klimaforandringer, forurening og råstofmangel på grund af en alt for stor menneskehed gør nok også, at en begrænset atomkrig i dag i langt højere grad vil kunne accepteres end for blot få årtier siden. Støv i atomsfæren fra atombomber vil modvirke CO2 forureningens ophedende effekt og give koldere klima i nogle år, og masseudryddelse af mennesker vil betyde mindre råstofforbrug til glæde for menneskehedens fremtid. Men med de danske traditioner netop i Korea, så må det mest rigtige krigsvalg for Danmark bestemt være, at flåden lægger til i DanDONG og derfra foretager et massivt angreb dybt ind i Nordkorea med lastbiler tungt lastet med ris, kondomer og solskinspolitik. Kondomerne må vi nok hellere betegne som "ballistiske", så de går mere glat igennem revisionen af forsvarsbudgettet. Billedkilde: https://www.google.com.au/maps/place/North+Korea/ Tilknyttet billede: |
19-09-2017 23:52 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
Det er både brutalt, ækelt og brand hammer ærgerligt, hvergang et diktatur væltes militært, så der følger kaos og ofte blot et nyt diktatur. En leder med en magt, som må kunne gøre enhver vestlig statsleder gul og grøn af misundelse. Hvis man blot kan overtale lederen, så kan landet reformeres på en ordentlig måde, så nationen bagefter står med en stolt historie frem for et traume. Men hvad er det, der går galt. Er der, som i Naboerne, sat for meget strøm på havelågen, når man forsøger at tale sammen.? Eller vil man faktisk krigen..? Har sult i Nordkorea noget med sanktioner at gøre..? Er der pålidelige fredelige intentioner fra Vesten..? Trump har netop talt i FN, og så kan man jo selv danne sig et indtryk: Trump i FN-debuten: - Nord-Koreas «Rocket man» er på selvmordsoppdrag https://www.youtube.com/watch?v=-YVo1AoHuCA |
28-04-2018 17:30 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
http://nyheder.tv2.dk/udland/2018-04-27-nordkorea-og-sydkorea-underskriver-aftale-krig-paa-koreansk-halvoe-slutter-i-aar 27. apr. 2018 Ifølge CNN vil Sydkorea og Nordkorea senere på året annoncere afslutningen på striden på den koreanske halvø. Sådan..! Jeg vil krydse fingre for en varig fred, og at Nordkorea vil sætte økologisk bæredygtighed i højsædet, når udviklingen begynder at tage fart. Jeg vil også håbe, at Danmarks udenrigsministerium overvejer på højtryk, hvordan Danmark kan hjælpe processen og stabilisere den. Det ligner en enestående chance. |