| Økonomisk ansvarsfrihed til boligejerne.?18-08-2022 19:29 | |
| Jakob★★★★★ (9835) |
Jeg ved godt, at Danmark er en velfærdsstat, hvor vi alle ønsker, at det skal være trygt og godt at leve. Men jeg må vende mig imod det, hvis det betyder, at vi alle skal betale til boligejere, som har købt boliger på et for stramt budget. Foruden, det koster skattekroner og skader klimaet, har det for nuværende en række andre uheldige følgevirkninger: F.eks.:
Til et almindeligt hus, vil jeg nok mene, at der bør være 50.000 kr, som meget hurtigt kan frigives til uforudsete udgifter, og derforuden bør der være lånemulighed for ca. 100.000 kr, før man når skorstenen. Der er sikkert meget forskel på "almindelige huse", men hvis man tvinges fra hus og hjem, fordi man et par år får ekstra regninger for 20-30.000 kr, så mener jeg nok, at man har købt for dyrt. I hvert fald har jeg svært ved at finde forståelse for, at 6.000 kr kan betyde en afgørende forskel. Hvor meget mener du, en boligejer bør have i baghånden om året til uforudsete udgifter.? |
| 18-08-2022 20:38 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (6697) |
Ejerne af en ejerbolig skal betale både ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyd). Dem der bor til leje, får derimod boligsikring, hvis de opfylder betingelserne. |
| 19-08-2022 12:33 | |
| Jakob★★★★★ (9835) |
Jakob skrev: |
| 19-08-2022 16:09 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (6697) |
Da ejerne af en ejerboliger både skal betale ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyd), og dem der bor til leje får boligsikring (hvis de opfylder betingelserne) mener jeg, at man skal nedsætte både ejendomsværdiskatten og ejendomsskatten. |
| 14-01-2024 16:33 | |
| Kristoffer_Gertsen☆☆☆☆☆ (1) |
Jeg har altid haft en tommelfingerregel om at have opsparet 6 måneders indtjening og have disse stående på en "Nød konto". Så er vi godt dækket ind hvis en af os skulle miste vores arbejde, eller hvis uforudsete omkostninger på huset skulle opstå. |
| 15-01-2024 11:46 | |
| Euro★★★★☆ (1438) |
Jeg tror ikke man kan sætte fælles regler for det. Det kommer jo meget an på boligens stand. Et gammelt hus, skal måske have skiftet vinduer eller tag, ja endog gulve, køkken og badeværelse. Så det kommer jo også meget an på hvilken standard man selv vil have. Det kommer jo også an på hvem man er. Jeg har venner der bruger hver en krone de tjener og ofte så der er tomt inden månedens udgang. Når de mangler penge, så tager de et lån og nedsætter så deres forbrug fremadrettet. Jeg selv lagde ca. 10% af min indkomst til side, da jeg betalte af på lån sad jeg lidt stramt i det, til gengæld er opsparingen stor nu hvor mine lån er betalt ud. Men mit hus trænger efterhånden også til en kærlig hånd. Men det er altså idiotisk hvis man ikke sørger for at have kapital til uforudsete udgifter, hvis der springer et vandrør eller der går ild i en eltavle, vælter et træ ned i en mur, hvidevarer der kræver service ect. Låner man penge hver gang man har en udgift, så er man hurtigt oppe på at betale gode penge i renter, som man kunne have brugt på andet. I min verden var det også vigtigt, at tage et fastforrentet boliglån, så ydelsen er det samme kronebeløb i 20-30år, så man hvert år når man får inflationssikret lønforhøjelse, øger sin opsparing i forhold til de faste udgifter. Er man vant til at bruge 100% af sin indkomst og de 50% går til huslån, så vil man ved 20000 udbetalt og 3% lønstigning, øge sit rådighedsbeløb med 300kr. hver måned som stiger tilsvarende hver år. Så sidder man lidt stramt i det i starten, så bliver det lettere og lettere. |
| Artikler |
| Økonomi (Bionyt: 500 svar om klima) |