Husk mig
▼ Indhold

Østlig QBO og El Niño øger sandsynligheden for en kold vinter


Østlig QBO og El Niño øger sandsynligheden for en kold vinter17-08-2014 21:18
jacobfrederiksen_ikast
☆☆☆☆☆
(25)
Vi nærmer os efteråret - og derfor er det allerede nu for nogen interessant at kigge frem mod den kommende vinter, selv om det endnu er tidligt at slå noget fast. Men noget tyder på en øget sandsynlighed for en kold vinter. Jeg har lavet en undersøgelse mellem QBO og Enso, der fortæller en del om den mest sandsynlige udvikling hen over vinteren.

Quasi-Biennial zonal wind Oscillation (QBO) er en kvasi-periodisk svingning i den ækvatoriale zone vind i det tropiske stratosfæren, der har skiftevis vestlige og østlige faser med en gennemsnitlig periode på 28 til 29 måneder. QBO er netop blevet østlig, og denne østlige QBO vil fortsætte resten af året og et stykke ind i 2015 med al sandsynlighed. Dette sammenholdt med El Niño viser en klar tendens til en øget sandsynlighed for en kold vinter, idet østlig QBO resulterer i pludselige opvarmninger i stratosfæren, der forstærkes via kombinationen med El Niño. Dette er der en fin sammenhæng i.

Jeg har lavet en sammenlignelig undersøgelse mellem østlig/vestlig QBO og El Niño:

http://www.cpc.ncep.noaa.gov/products/analysis_monitoring/ensostuff/ensoyears.shtml

http://www.esrl.noaa.gov/psd/data/correlation/qbo.data

Der er stor sammenhæng mellem en kold vinter i Danmark og Nordvesteuropa, hvis El Niño indtræffer under en østlig QBO.

Nedenstående er år, hvor El Niño er indtrådt samtidig med østlig QBO.

1965/66: Kold vinter
1968/69: Kold vinter
1972/73: Mild vinter
1976/77: Kold vinter
1986/87: Kold vinter
1991/92: Mild vinter
2002/03: Kold vinter
2009/10: Kold vinter
2014/15: Østlig QBO og udsigt til El Niño, hvilket udgør 75 % sandsynlighed for en kold vinter.

Nedenstående er år, hvor El Niño er indtrådt samtidig med vestlig QBO.

1956/57: Kold vinter
1963/64: Normal vinter
1977/78: Mild vinter
1982/83: Mild vinter
1987/88: Mild vinter
1994/95: Mild vinter
1997/98: Mild vinter
2006/07: Mild vinter

Kun én gang under vestlig QBO har vi i tilfælde af El Niño haft en kold vinter, ellers er det tydeligvis meget afgørende, at QBO er østlig, når en El Niño indtræder, hvor vi i 6 ud af 8 ovenstående tilfælde får en kold til meget kold vinter. Som man kan se, så havde vi El Niño i 1997/98 og 2006/07, der endog var stærk - men netop en vestlig QBO forhindrede en kold vinter og opvarmninger i stratofæren med split i polare vortex. I år får vi det stik modsat - en østlig QBO - kombineret med El Niño, hvilket forekommer sjældent. Dette kan sandsynliggøre en kold vinter med op mod 75 %.

Det eneste, der taler lidt imod er, at solaktiviteten for øjeblikket når sit maksimum i sin 11-års cyklus. Men på trods af det, så er solaktiviteten ikke nær så høj, som den var i de seneste to maksimumperioder i 1991 og 2003, hvorfor denne formentlig ikke får nogen særlig indflydelse:

http://videnskab.dk/sites/all/files/imagecache/620x/article_images/skaermbillede_2013-07-22_kl._14.01.46.png

Alt i alt er jeg noget mere optimistisk end sidste år forud for den kommende vinter i forhold til, at vi nu bevæger os ind i en langvarig østlig QBO.
Redigeret d. 17-08-2014 21:27
RE: Tjae.....20-08-2014 21:29
Bent_albertslund
☆☆☆☆☆
(6)
Det er jo altid godt med lidt sandsynlighedsregning / statistik.

Jeg synes dog at dataserierne er for korte til at kunne uddrage noget konklusivt.....

Vi kan jo tage den nærværende sommer - der var vist ikke mange dataserier der kunne forudse en så brat overgang fra næsten subtropisk vejr til efterårsagtigt sensommervejr
Deltag aktivt i debatten Østlig QBO og El Niño øger sandsynligheden for en kold vinter:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Korrelation mellem solminimum og SSW/split-events samt QBO?423-11-2018 14:19
Danmark kan være på vej mod en kold vinter402-11-2014 22:08
Korrelation mellem OPI, QBO og T-middel for vinteren027-10-2014 21:47
Voldsomt vinter vejr626-02-2014 11:47
Vejrfænomen taler for en kold vinter i Europa913-12-2013 12:56
Artikler
El Niño (Bionyt: 500 svar om klima)
NyhederDato
Mere is i Arktis efter kold vinter07-04-2010 10:25
Kold dansk vinter – men globalt varm januar02-03-2010 05:57
Varmeste og vådeste vinter05-03-2007 16:34
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik