Husk mig
▼ Indhold

Omstilling af Kraftvarmeværker



Side 1 af 8123>>>
Omstilling af Kraftvarmeværker12-04-2008 16:27
Jakob
★★★★★
(9216)
 


Jeg har set flere steder, at der argumenteres imod mere vindmøllestrøm, fordi det går ud over kraftvarmeværkernes drift.

Men er det ikke kun et spørgsmål om, at kraftvarmeværkerne bliver lidt mere fleksible..?

Hvis de f.eks. får flere varmepumper, så kan de altid lave varme, hvis de bare har strøm.

Og går vi f.eks. igang med at lagre mere brint, så må det vel også være en smal sag at omstille kraftvarmeværkets kedler til at fyre med brint i stedet for kul..?




 
12-04-2008 22:01
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Jamen! den er ikke noget i vejen med vindmøllestrøm, vi skal have meget mere vindmølle strøm det skal bare ske på kommercielle vilkår, som er mulig.
Som Boe Carslund-Sørensen har været inde på skal vi have ryddet op i tilskudsjunglen, skjult tilskud til industrien(vind), afgifter som virker i øst og vest. Tredobbelt afgiftsbelægning af spildenergi fra industrien som kun virker til at forsvarere statens afgiftsgrundlag osv. Restriktioner omkring kraftværkernes virke skal hører op.
Mange af de synergire som er mulige vil herefter opstå når og hvis værkerne kan virke uden alle de restriktioner som de lever under idag.
Redigeret d. 12-04-2008 22:06
14-04-2008 12:29
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Hvis de f.eks. får flere varmepumper, så kan de altid lave varme, hvis de bare har strøm.

Tja, de kan de vel, hvis de kan finde en eller anden "kilde" at fjerne varmen fra og i store nok mængder. Vi kunne jo begynde, at nedlægge fødeslanger til varmepumper i havet rundt om Danmark. Men i sidste ende afhænger alt af økonomien i projekterne, og her spænder staten ben med den nuværende afgiftspolitik.
El-sparefonde gør ikke situationen bedre jf. et svar jeg har fået fra Göran:
NB: Mail læse nedenfra!

Kære Boe Carslund-Sørensen



Tak for mail.



Du spørger hvorfor fjernvarme er ringere end varmepumper.



Som du kan læse på hjemmesiden så er varmepumper en energieffektiv teknologi til at udnytte elektriciteten. Den høje effektivitet skyldes netop at el er en højkvalitetsform for energi hvorimod varme og fjernvarme er en lavkvalites-energiform. Dette modsvares ved at der kan produceres fjernvarme ved en virkningsgrad tæt på 100 pct., hvormod de bedste kraftværkers elproduktionsvirkningsgrad er ca 40 pct.



I Danmark har vi en meget højt CO2-ind-hold pr. produceret kWh el, hvilket skyldes at ca. halvdelen af elektriciteten producers på kul. Derfor er varmepumper ikke lige så attraktivt som i vore nordiske nabolande der ikke bruger kul.



Den store forskel i virkningsgrad mellem produktion af el og fjernvarme er ikke "politisk", men netop udtryk for at det er to vidt forskellige varer de produceres – højkvalitetsproduktet el og lavkvalitetsproduktet/spildproduktet fjernvarme. Det er korrekt at en stor del af fjernvarmen produceres som kraftvarme, men en ikke ubetydelig del kommer fra ren fjernvarmeproduktion baseret på affald og biobrændsler der er CO2-neutrale. Hertil kommer en vigtig pointe som du tilsyneladende overser, nemlig at selv om en stor andel fjernvarme – som du skriver - produceres i samproduktion med el, så er det modsatte er ikke helt korrekt. Som bekendt er behovet for varme begrænset om sommeren. Her



Hvis man regner på dette så kommer man frem til at fjernvarme giver en betydeligt lavere miljøbelastning sammenholdt med varmepumper. De tabstal for fjernvarme som du nævner står i skræende kontrast til det gennemsnitlige tabstal for fjernvarmesektoren under ét i Danmark. Måske bor du i et af de områder hvor tabet er særlig stor, men hvis man ser det i et dansk perspektiv så er din information misvisende.



Med venlig hilsen



Göran Wilke

Sekretariatschef





Fra: SDE Boe Carslund-Sørensen [mailto:bcs.sde@energiforbrugeren.dk]
Sendt: 2. april 2008 12:08
Til: 1 Indboks
Emne: Re: [14123] Kommentar til siden

Hej Louise

Hvis jeg ikke tager helt fejl produceres el og fjernvarme for over 90 % vedkommende på samme anlæg, jeg ved godt der er en politisk beslutning om at der ikke er CO2 i fjernvarme, men det har intet med virkeligheden at gøre.
Da fjernevarme i dag udgør hovedparten af produktionen skal den også belastes med hovedparten af CO2-udslippet. Uden samproduktion vil både
fjernvarme- og elproduktion belaste miljøet med endnu mere CO2 mv.

Så nej, dit svar er ikke fyldesgørende.

Venlig hilsen
Boe Carslund-Sørensen

Næstformand for SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Formand for FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere

From: "Elsparefondens Kunderådgivning - Louise T. Andersen" <lta@sparel.dk>


Hej Boe,

Tak for din henvendelse.

Det skyldes den måde vi producere el på i Danmark er så meget dårligere
milijømæssigt, end den måde vi producere fjernvarme på.

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til
at kontakte os igen ved at besvare denne mail. Lad venligst være med at
ændre i emne-linien, hvor der er et ID-nummer for din henvendelse.

Med venlig hilsen

Elsparefondens Kunderådgivning - Louise T. Andersen
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Telefon: 70 26 90 09
E-mail: sparel@sparel.dk

>> Tjek www.elsparefonden.dk, og få mere at vide om elbesparelser. <<



Navn - Boe Carslund-Sørensen
http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/indeklima/varmepumper?
Kommentar - Hvordan er varmepumper miljømæssig ringere end fjernvarme.
Jeg har jordvarme og bruge 32.000 kWh varme pr. år, hvis varmen kom fra det
lokale kraftvarmeværk, skulle værket producere ca. 56.000 kWh varme for at
de 32.000 kWh når frem til mig.
14-04-2008 14:32
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe

Uha! Uha! De svar du får! Det er JA hvad skal man næsten sige. Det har meget langt fra noget overhovedet, med virkeligheden at gøre.
Hvad er det for noget plader med varmepumper osv.
Her en Varmebalance fra Randers. Se. Link
HVor 15 % af energien tabes gennem røggassen som i Randers svarer til 150.000 Mwh som tabes.
Ja! Høj kvalitative energier som el. Det er rigtigt at det skal selv følgelig ikke anvendes til varmepumper når det produceres ved kul, eller i hver fald som udgangspunkt. Men er det da helt forbigået el-sparrefonden at vi "vælter os" i Co2 fri overskudsstrøm eller hvad. Hvad med at omsætte denne vindmøllestrøm til at øge udnyttelsen af denne spildenergi fra kraftværkernes røggas, netop når vindmøllestrømmen forekommer.
Ud over som du kommer ind på: at op til halvdel af fjernvarmeenergien tabes på sin vej til forbruger. Her forudsætter el-sparrefonden nærmest at spildproduktionen (varme) forekommer til overflod fordi el skal produceres. Intet kunne være mere forkert. Er det overhoved ikke gået op for denne fond at www.energinet.dk netop må udtage eller stoppe møller for 70 % af årsproduktionen fra møllerne. Netop dette forhold gør at kraftværkerne netop ikke kan producer el, hvorfor alternativet er afbrænding af olie/gas i kedel eller altså at www.energinet.dk skal opkøbe mere vindmøllestrøm og forærer dette til Tyskland.


Hvis man regner på dette så kommer man frem til at fjernvarme giver en betydeligt lavere miljøbelastning sammenholdt med varmepumper. De tabstal for fjernvarme som du nævner står i skræende kontrast til det gennemsnitlige tabstal for fjernvarmesektoren under ét i Danmark. Måske bor du i et af de områder hvor tabet er særlig stor, men hvis man ser det i et dansk perspektiv så er din information misvisende.


Nu går svart jo godt nok på varmepumper ved bruger/boligen og ikke centrale varmepumper. Hertil: Har man fuldstændig overset muligheden for at akkumuler varme fra varmepumpen så kun vindmøllestrøm forbruges til varmeproduktion.
Redigeret d. 14-04-2008 15:38
14-04-2008 14:34
Jakob
★★★★★
(9216)
 



@Boe Carslund-Sørensen

Hvis et kraftvarmeværk ikke er tæt nok på havet, så kan det evt. bruge jordvarme.
Varmepumperne er bedst på de dage, hvor det blæser meget, fordi vi har mange EL-producerende vindmøller.
Ellers er det jo rigtigt, at fjernvarme er et godt "spildprodukt" fra EL-produktionen, fordi EL er en energi af mere ædel klasse (højere entropi).
Derfor er 1 Wh EL normalt (uden vindmøller) mere værd end 1 Wh varme.

Udfordringen kan så være at få styringen til at fungere, så man veksler med vinden og får indkoblet fjernvarmen sammen med affaldsforbrændingen i stille vejr og får skiftet over til varmepumperne, når der er overproduktion af vindmøllestrøm.


Hvor svært kan det være..??  




 
14-04-2008 14:51
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Jakob.

Det får i aldrig økonomi i: Jordvarme og slanger i havet osv.
Derimod en dam på 1 mill. kbm i Viborg som let kan være på kraftværkets grund, afgiver ved overgang til is 100.000 Mwh. 1/3 af Byens varmebehov og dermed rigeligt til at overvintre.

Viborg kraftværks grund se.


Redigeret d. 14-04-2008 15:23
14-04-2008 21:25
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe og Jakob.

Inden man begynder at se sig om efter varmekilder som Boe efterlyser på et kraftværk for at varmepumpen kan have et sted at hente den energi som skal forøges omkring temperatur, så kunne man jo se på de gigantiske energikilder som kraftværket udleder i dag til den blå luft.
Her Viborg kraftværk se. Link. (side 15) kraftværkerne spildenergi udgør helt op til 50 % af deres fjernvarmeproduktion. Spild: hovedsagligt gennem røggassen.

På Alle danske Gasfyret kraftværker, kan følgende solfanger med Dam akkumulering som også er bestykket med solfanger, her kan opstillingen afskrives på 4 – 6 mdr. og for et kraftværk som silkeborg reducere gas forbrug fra 800.000 Mwh til 320.000 Mwh eller en reduktion til hele 40 %. Altså halver varmeprisen for Silkeborg. Se.



Stor billede se. Link

Lavenergikilder oplagres i akkumuleringsdam og øges i temperatur via varmepumpe når overskudsstrøm forekommer.

Hertil hvis varmepumper i fjernvarmenettet anvendes aktivt omkring overskudsstrøm og akkumuleringsmuligheder ved boligen vil en by som silkeborg kunne reducere gas forbrug til 25 %.
Virkningen er nu at langt mere vindmøllestrøm kan tilflyde el-nettet og gigantiske investeringer i net-forstærkninger kunne overflødiggøres!
14-04-2008 23:23
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
@Delphi

Hvor stor en investering taler vi om?
Jeg kunne godt tænke mig en mere udførlig beskrivelse til at præsentere for Odsherred Kommune som ejer Grevinge/Herrestrup Kraftvarmeværk.
Pt. betaler forbrugerne 3750 kr. i fastafgift og 1,10 pr. kWh. Jeg har 2 års energimæssige resultater fra kraftvarmeværket, og de 2 sidste år har værket haft underskud på driften i på tilsammen ca. 1,5 mio. kr. Så det trænger virkelig til en driftsoptimering.
15-04-2008 00:22
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe.
Hvor stor en effekt er gasmotoren på? For derved at afgøre hvor meget energi der er i røggassen.
Energien i Maskinrummet hvordan ventileres den bort i dag. Er det umiddelbart til at optage denne energi via en varmeveksler.
Hvor stor er akkumuleringstank.
Hvad er fremløbtemp. Og returtemp.
Årsforbruget/produktion?
En opstilling vil kunne afskrives på 3 Mdr. når prisen på energi er så betydelig. Og herefter i hvert fald vende det underskud til overskud for uændret energipris og helt sikkert også ved faldende priser til forbruger. Selv ved 3 mdr omkring afskrivning.
16-04-2008 11:41
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Røggassen har en temperatur på ca. 130 C.
Værket producere pt. ca. 9300 MWH fjernvarme og 8200 MWH el, men kan nok klare ca. det dobbelte.
Gasforbrug ca. 1800000 m3
Akkumuleringstank ?
Fremløb mellem 72 og 85 c, retur mellem ?
Jeg vil forsøge at få de resterende oplysninger.
17-04-2008 21:04
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe

Hvis der etableres damsolfangere på kraftværkets areal feks. 5000 Kwm. (i alt 7000 kwm inkl kraftværk).



Hvis effektreguleringen i nettet: som i Marstal for at maksimer udnyttelsen af solfangerenergien, nemlig ved at varierer flow i fjernvarmenettet i stedet for at øge temperatur i nettet når øget effekt skal frem til forbruger. Herefter fastholdes fremløbstemperatur til byen på 70 c'. Hvis det hertil antages at returtemperaturen fra byen er 30 c' som temperaturen ofte er fra mindre værker.
Damsolfanger se. Link
Min erfaring med værkerne omkring denne lavpris damsolfanger er ikke god. Selv om man ved at overrisle hele opstillingen med vand for at sikre mod stormskade, er opstillingen måske for simpel. Man kunne få lavet nogle vakuum støbte plastkassetter feks. 2,5 x 1,25 m som inde holder plastmembran for radiator og glasset kan herefter klikkes på disse plastkassetter. En pløk eller 2 som skydes ned i jorden sikre disse kassetter mod storm.
Hvis man antager produktionen i Grevinge til 10.000 Mwh fjernvarme til en produktionspris på 6 mill. inkl afgifter. De erfaringer man har i marstal se. Link PÅ baggrund heraf: herefter antages 5000 Kwm solfanger til 150 kr/kwm i alt: 750.000.- kr. herefter at kunne forsyne Grevinge med 25 % af årsproduktionen se.



Hertil kan solfangerne laves så der under disse opstår en betydelig dam så akkumuleringskapaciteten omkring solvarme er betydelig. Ud over udgiften til solfanger skal der afholdes udgift til varmeveksler og pumper mm. Så i alt må en investering antages på 1 Mill. omkring solfanger opstillingen.
På den gasmotor som virker på kraftværket er vandkøle- og røggasforløbet som her.



Stort se. Link

herefter er det muligt at montere en "kondensatomsætter". Denne kan nyttiggøre den bundne kondensatenergi i røggassen. Hvis årsproduktionen antages 10.000.- mwh kan 1.200 Mwh hentes i denne røggas og energi kan umiddelbart tilledes fjernvarmenettet, ved 70 c'.
Hvis motoren i Grevinge antages 3 Mw (el-effekt). Herefter vil effekt fra højtemperatur varmeveksler (HT boiler) og effekten fra "kondensatomsætter" tilsammen kunne drive en absorptionsvarmepumpe som kan "hente" energi ved at køle vand fra 8 c' til 2 c' og herefter løfte denne energi til fjernvarmenettets temperatur.



Herefter optages energi i maskinrum og restenergier i røggassen. Simple varmevekslersystemer som køle luften og henter energi herved som via absorptionsvarmepumpe tilledes fjernvarmenettet.
Hvis ikke der er for store problemer med at gribe ind i røggasrørsystemet på gasmotoren for at indsætte "kondensatomsætter" og hertil at motoren ikke er på over 3 Mw hvorved 1,5 Mw absorptionsvarmepumpe er tilstrækkelig. Herefter vil opstillingen givet kunne reducere gasforbruget i Grevinge til 40 % og dermed produktionsprisen til forbrugerne og afskrives på 1 - 2 år. Afhængig af installationsomkostninger.

Produktionsfordeling efter energioptimering se.



Hertil er muligheden: At lægge kraftværket som balancekraft i Sommer perioden hvis det er muligt at sælge kraftværket som Automatisk opregulering er prisen pr. kvatal 200.000 kr. pr. Mw kapacitet.
Redigeret d. 18-04-2008 12:48
14-05-2008 12:52
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Vi bliver nød til at erkende at man i fremtidens VE samfund ikke skal spare på energi men bruge den til overmål men vel at mærke når den forekomme til overflod. Derfor systemer som virker dualistisk hvor man bruger den energiform er umiddelbart er billigst (miljømæssigt billigst). Fjernvarme skal forsyne en bolig når dette er optimalt fordi kraftværket skal producer el. Men når møller producer og kraftværket ikke kan producer el derfor skal din varmeforsyning derfor ske via el.

Denne opstilling bør forefindes i alle boliger hvor fjernvarme er hovedforsyning med varme se



En køleskabslignende enhed som indeholder 200 l vand og en varmepumpe som kan ise og derved producere energi til boligen. Isen i anvendes nu til at forsyne køleskab. Enheden kan produceres som en helhed. En ventilator uden for boligen som køler ventilationsluften fra boligen (bla. emhætte) og luften udenfor.
Ved energioptagelse fra udeluft og vands overgang til is herved kan enheden forsyne boligen med 4 Kw i 10 timer netop det "tidsforløb" kraftværkerne i dag har betydelige problemer med at lave fjernvarme optimalt.

Enheden bør i fremtiden forfindes i boliger med fjernvarmeforsyning.
Redigeret d. 14-05-2008 13:03
14-05-2008 14:10
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
@delphi

Hvad har imod konstant lavtemperatur fjernvarme?
Rumopvarmning kræver ikke hverken 80 eller 60 grader varmt vand, gulvvarme kan faktisk nøjes med 25 C. Hvis fjernvarme kunne leveres med en temperatur under 25 C vil en vand/vand varmepumpe kunne klare at løfte temperaturen op til de nødvendige temperaturer, 25 - 40 C til opvarmning og 55 C til brugsvand.

Reelt kunne hele Danmark forsynes med lavtemperaturfjernvarme uden yderligere udbygning af kraftvarmeværkerne, fjernvarmerørene skal dog udbygges betydeligt.

Måske kan man få Danfoss der både levere varmevekslere til fjernvarme og vand/vand varmepumper til at bygge det hele sammen i en enhed.

Det kan selvfølgelig også kombineres med dine forslag, men det største problem med dagens fjernvarme er netop at det ikke er et spildprodukt, spildproduktet fra elproduktion er ikke 80 C varmt.
14-05-2008 14:38
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe

Hvad har imod konstant lavtemperatur fjernvarme?


Ja! helt rigtigt men jeg vil godt have varmepumpen som laver det varme vand ved energiudtræk af vand/is dels fordi det kan laves kompakt og vil virke 100 % i 10 - 15 år. Herunder er der meget betydelige energikilder fra udluftning som kan tø isen. Også fordi isen 100 % kan forbruge overskudsstrøm i sommerperioden til at køle boligen. Airkonditionsanlæg som de sælges i dag med en virkningsgrad på 2 omkring den modtagende el er meget miljøbelastende.

lav temperatur fjernvarme er meget meget oplagt og et fortrinligt varmesystem, som forsyner gulvvarme og evt en varmepumpe i husstanden som kan akkumulere højtemperatur energi til brugsvand så kun vindmøllestrøm anvendes.
14-05-2008 14:44
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@boe
Man kunne selvfølgelig lade varmepumpen køle på returen. Hvis nu fremløbsvand er 40 c' og afkøles til 25 c' i gulvvarme så køler varmepumpe denne til 20 c' ved at lave varmt vand i boligen som akkumuleres. I sommer perioden omlægges hoved fjernvarmenettet til kold fjernvarme så 0 c' varmt vand cirkuleres frem til boligen til køl, og varmepumpen laver det varme vand ved at køle på hoved fjernvarmeledningen. Det vil være simpelt.
14-05-2008 14:56
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@boe

Her forslag til to strenget fjernvarmesystem hvor lavtemperatur fjernvarme forsyner gulvvarme og højtemperatur fjernvarmenet forsyner bolig med brugsvand. Lav temperatur fjernvarme fremkommer ved at underkøle eksisterende fjernvarmenets retur feks. fra gammel bydel.



Højtemperatur fjernvarme frembringes ved isning "lokalt" i bydelen
Redigeret d. 14-05-2008 14:57
14-05-2008 15:36
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Her forslag til to strenget fjernvarmesystem hvor lavtemperatur fjernvarme forsyner gulvvarme og højtemperatur fjernvarmenet forsyner bolig med brugsvand. Lav temperatur fjernvarme fremkommer ved at underkøle eksisterende fjernvarmenets retur feks. fra gammel bydel.


Det løser vel ikke problemet med at værket skal levere 80 C varmt vand, og dermed nedsætte elproduktionen.

Findes der i dag ikke 3-delte fjernvarmerør?
1 Rør til varmt brugsvand
1 Rør til rumopvarmning
1 Rør til retur.
14-05-2008 16:30
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe

Det løser vel ikke problemet med at værket skal levere 80 C varmt vand, og dermed nedsætte elproduktionen.

Jo! netop for når overskudsstrøm forekommer, så øges temperaturen på varmepumpen og den levere det varme fjernvand til den bydel hvor den er opkoblet til men den forsyner nu også det "gamle" net med 80 c' varmt fjernvarmevand ved at forsyne "baglæns" i fjernvarmenettet. Hvis større byer som RAnders forsyner 50 % af byens husstande med "decentral" isningsopstillinger kan disse forsyne byen 100 % ved overløbsstrøm. i Kolde perioder skal fjernvarmeværket via hovedisningsopstilling ved kraftværket overfører energi til isningstanke via fjernvarmenettet.

Men hoved ideen er netop det forholdsvise kolde (40 c' ) fremløbsvand til hoveddelen af forsyningen.

alene RAnders 600.000 Mwh tilføres net de 200.000 Mwh tabes på vej til forbruger netop pga det varme fjernvarmevand.

Findes der i dag ikke 3-delte fjernvarmerør?
1 Rør til varmt brugsvand
1 Rør til rumopvarmning
1 Rør til retur.

Det mener jeg ikke. Men alle byer med respekt for sig selv skal jo have fjernkøling hvor koldt fjernvarmenet fremføres sammen med det varme.
Redigeret d. 14-05-2008 16:31
31-05-2008 17:49
Jakob
★★★★★
(9216)
 


Måske er vi nu gennem debatten i andre tråde ligefrem på vej til at kunne ombygge Aukens barmarksværker til noget meget bedre, som ingen havde drømt om, da de blev opført..?

Hvis navnet taler sandt og de virkelig ligger på en bar mark, så må det jo betyde, at der er god plads til at lave tilbygninger.

Et soltårn:
http://www.youtube.com/watch?v=cLIiGTZxH5s
http://www.youtube.com/watch?v=XCGVTYtJEFk
http://www.youtube.com/watch?v=hqYLcM5C8C8


Tårnet forsyner vi samtidigt med en vindmølle, så den høje konstruktion udnyttes ekstra til gavn for EL-produktionen.
I toppen af soltårnet anbringer vi en kalorifere med lav luftmodstand, så der er mulighed for med varmepumper at udtrække varmeenergi fra den varme luft, der frigøres.


Videre tilbygger vi et varmelager til vindenergi:
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s120.php#post_5131

Det varme lager kan som udgangspunkt benytte de turbiner, der allerede eksisterer på værket.


Men et barmarksværk producerer vel ikke fjernvarme og er derfor ikke kraftvarmeværk..?

Derfor vil økonomien selvfølgelig nok blive bedre, hvis man gør det på kraftvarmeværker. Men så er spørgsmålet måske, om de alle ligger for tæt på boligområder, som forhindrer store konstruktioner, som f.eks. et soltårn med vindmølle..?


Hvad mener I om det..?  



 
31-05-2008 18:40
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Men et barmarksværk producerer vel ikke fjernvarme og er derfor ikke kraftvarmeværk..?


Jo, alle barmarksværker er kraftvarmeværker, desværre er der ikke mange af dem der har turbiner, de har gasmotorer, men det kan der også laves om på.

En af mine "kongstanker" er netop at vi kan kombinere os ud af mange af problemerne. Vi skal bare lige have lovgivningen på plads.

Soltårne har faktisk 2 funktioner, udover at sende varmen op, kan de trække kulde op af jorden til afkøling af boligerne om somren.
31-05-2008 21:59
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@BOE.

Jeg har spurgt en entreprenør hvad det koster at nedgrave et 100 mm plastrør 1 M ned i jorden. Det koster 90.- kr/m. De gasmotorer på små værkerne er ikke optimalt eller små værker er i det heletaget ikke optimalt.

Her byer omkring Grevinge se.



Det projekt du talte om omkring Holbæk fjord. Man kunne jo udvide med alle mindre byer, hvor de blev forbundet med kold fjernvarme. Varmepumper laver nu fjernvarme som er 50 c' i damme hvor fjernvarmeværkerne er i dag. Nu forbruges kun overskudsstrøm via varmepumper som køler den kolde ledning og laver varme i damme.

Et centralt kraftværk som producere el, forbruger affald, halm og flis levere nu varme til det kolde fjernvarmenet, som dækker hele "regionen". Jorden virker nu som akkumulator af den tilførte varme så varmepumperne kan hente energi når overskudsstrøm forekommer. Altså kondensatenergien og energi i røggassen tilføres nu ledningen og distribueres til varmepumperne ved de respektive byer. Værket ligger ved en storby og forsyner denne på normal vis.

De varmepumper som skulle levere boligerne varmet brugsvand når nu temp. i nettet sænkes.



og



Da etableringsomkostningen og omkostningen til etablering i boligen: at det ikke må være for omfangsrigt. Store skabe til systemer med betydelige akkumuleringskapaciteter vil betinge dette, og er altid svært at overbevise direktør/varmemester om. Et mindre skab med 50 – 70 l varmtvandsbeholder med en varmepumpe som henter energien ved at køle på det bestående fjernvarmenet er mulig.

I vinter sæsonen køles fremløbet fra værket via varmeveksler som opvarmer vand i brugsvandsbeholder til 47 c' når fjernvarmevand er 50 c'. Når hele brugsvandet i beholder er 47 c', startes varmepumpen. Den køler nu de 50 c' fra fjernvarmenettet, hvis det er i dagtiden og der ikke forekommer overskudsstrøm. Det bør man kunne få en varmepumpe til at kunne gøre med en effektfaktor bedre end 10. Det har nu den effekt af returen bliver lidt højere, end hvis man kølede denne og hentede energien her. Om natten eller når der forekommer overskudsstrøm køler man returen fra gulvvarme fra måske 25 c' til 15 c' og effektfaktoren falder til måske 5. I sommer halvåret hvor forbruget er minimal bruges solfangere på værket til at hæve fremløbstemperaturen til 55 c' så ingen strøm bruges til varmepumperne i sommerhalvåret, hvor produktion af vinmøllestrøm er vigende.

pris: alt inkl. for en varmepumpe med en afgangseffekt på 500 w ( altså afsat ved at opvarme fra 47 c' til 55 c') 12.000.- kr. inkl installation (ved mange).

Et 100 mm rør er givet ikke tilstrækkelig til at distribuere energien. Men sammenlignet med en 1 Mw gasturbine kraftværkskapacitet til 15 mill. så er det jo pebernødder.

Det er muligt at lave nogle opstillinger med en kanon økonomi.
Kan du ikke lige uddybe hvorfor der skal lovændringer osv til og hvorfor EU bestemmer over noget som dette.
01-06-2008 13:42
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Prøv at se hvad de gør på Island, med ren naturlig energi:
http://hval.dk/web/bruger/sb/cfumv_fysikkemi/fysikkemi/island/dag1.html
01-06-2008 13:51
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Kan du ikke lige uddybe hvorfor der skal lovændringer osv til og hvorfor EU bestemmer over noget som dette


Hvis jeg ikke tager helt fejl, er EUs indgreb i danske afgifter mv. et led i harmoniseringsprocessen som bl.a. indeholder EUROen.
Danmark fik nej til at fjerne den dobbelte CO2-afgift på el af EU, så nu er jeg spændt på hvad der sker med Frankrigs ønske om at ændre/nedsætte afgifterne på benzin og diesel.

Jeg mener, der er brug for lovændringer for d.d. er det ikke tilladt at bruge strøm til f.eks. en varmepumpe uden at betale el-afgifterne eller oprettet et parallel kabelsystem, så el-produktionen kan sendes "internt". Det er en af grundene til at jeg foretrækker differentieret energi-/forureningsafgifter lagt på det indfyrede medie.
01-06-2008 23:03
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe

Hvis man antager møllestrøm som er afgiftsbelagt inkl moms til 1,7 Kr/Mwh.
Hvis et kraftvarmeværk som forbruger affald, flis, halm osv tilfører energi til et koldt fjernvarmenet er denne energi afgiftsfritaget. Hvis en virksomhed skal levere energi til nettet feks som Grundfos i Bjerringbro skal denne energi afgiftsbelægges med 250 kr/Mwh (er ikke helt sikker på beløbet)

Hvis et værk som Grevinge omlægger fjernvarmenettet som vi har diskuteret så temp falder til 50 c' i stedet for 70 c' falder tabet fra måske 50 % til 20 % hvor 10.000 Mwh/år tilført nettet nåede kun 5.000 Mwh forbrugerne. nu skal der tilledes 6500 Mwh/år pga det mindre tab.

20 % af årsforbruget leveres af solfanger opstillinger på den nuværende kraftværks grund.

NU installeres turbokompressorer, varmepumper osv som levere energi ved min en effektfaktor på 7 ved at køle vand som er 20 c' fra det kolde fjernvarmenet eller solfangere.
Produktionsprisen er herefter fra varmepumperne 0,242 kr/Kwh ved en effektfaktor på 7 og en el pris på 1,7 kr/Kwh inkl moms.
6500 Mwh koster når 20 % kommer fra sol: 1.258.000 kr eller 193 kr/Mwh Inkl moms. Efter tab i net 242 kr/Mwh Inkl moms langt under halvdelen af feks Viborg nærmere 1/3. Hvis feks 70 % af varmeproduktion kan komme fra solfanger på kraftværksgrunden ved at bruge varmepumperne så skal 30 % af varmeproduktion komme ude fra via det kolde fjernvarmenet.

Der er jo ikke noget som taler for nogen afgiftnedsættelse når effektforøgelsen er så stor i varmepumperne.

Men problemer er jo bare hvis værkerne begynder at bruge varmepumperne er det langt det billigste simpelhed at bruge strøm som varmebehovet forekommer, altså ikke akkumulere varme og kun bruge overskudsstrøm.
02-06-2008 08:31
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Men problemer er jo bare hvis værkerne begynder at bruge varmepumperne er det langt det billigste simpelhed at bruge strøm som varmebehovet forekommer, altså ikke akkumulere varme og kun bruge overskudsstrøm.


Hvis værket i forvejen har en akkumuleringstank, vil de nok også brug den i fremtiden. Det har værket i Grevinge.
Det største problem i Grevinge er, at værket er ejet af Odsherred kommune, og de har ingen lyst til at ofre penge på driftsoptimering. 12 år "kamp" med kommunen har tydeligt vist, at den energimæssige side af problemet ikke er deres stærke side. Værket fik sidste år ca. 3 mio. i ekstra tilskud fra barmarkspuljen, men i stedet for at bruge dem til driftsoptimering brugte kommunen dem til gældsnedbringelse, den eneste kreditor er kommunen.
Redigeret d. 02-06-2008 08:32
02-06-2008 08:35
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Produktionsprisen er herefter fra varmepumperne 0,242 kr/Kwh ved en effektfaktor på 7 og en el pris på 1,7 kr/Kwh inkl moms.


Glemmer du ikke værkets produktionsomkostninger, el-produktioner gav sidste år et underskud på over 0,5 mio, som fjernvarmeforbrugerne også betaler via tvangskøb af fjernvarme.
02-06-2008 09:30
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Det er netto Omkostningen for at producer en Mwh fjernvarme ved varmepumper.
Jamen Gasmotorer som skal vedligeholdes osv det er en katastrofe.
Netop ved at nedlægge disse og erstatte disse med varmepumper hvor vedligehold er minimal opnås et bedre resultat for værkerne.
Selv om varmepumpeopstillingerne skal forsætte med at afdrage på motoropstillingen så bør fjernvarmeprisen min kunne halveres selv om afgiften omkring el er uændret.
Med mindre værkerne har en helt urimelig stor gæld på gasmotor, eller noget andet som forhindre omlægning.
Redigeret d. 02-06-2008 10:52
02-06-2008 21:10
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Med mindre værkerne har en helt urimelig stor gæld på gasmotor, eller noget andet som forhindre omlægning.


Hvad er en urimelig stor gæld, værket har ca. 24 mio i gæld.
Hvad kan en "gammel" Bergenmotor indbringe ved salg/skrotning?

Man kunne jo også lade gasmotoren stå som backup og få penge for intet at producere.
03-06-2008 00:11
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe

Det lyder godt nok voldsomt det er givet 150 - 200.000 pr bolig.
Man kunne jo også lade gasmotoren stå som backup og få penge for intet at producere.


Ja men hvis man kunne lave sådan en gasmotor om til en benzin motor så den starter og kan belastes umiddelbart. Herefter kunne den bruges som automatisk opregulering, som betales med et stort beløb op til 800.000 kr pr mwh. for bare at stå standby.

Men jeg ved at man kan sælge disse motorer.

Men hvis man kunne holde til et se på en 850 Kw vindmølle ( men det går jo nok ikke når medlemmet af foreningen mølleramte bor tæt derved) og så en isningsdam på 25000 Kbm med akkumulering og så nogle solfangersystemer på den nuværende grund.



ved fuld afgiftbelagt strøm (550 kr/Mwh) og møllestrøm til 630.- kr/Mwh og hvor 20 % af varmeproduktionen kommer fra solfanger er fjernvarmeprisen ved 50 c' til net
så er nettoproduktionsprisen 135.- kr/Mwh.
Hvis det så kan laves sådan at man kan modtage møllestøtten på de 630.- kr til det man omsætter i varmepumpen. Ja! så er det jo nærmest gratis at producere varme.
03-06-2008 10:34
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Men hvis man kunne holde til et se på en 850 Kw vindmølle ( men det går jo nok ikke når medlemmet af foreningen mølleramte bor tæt derved) og så en isningsdam på 25000 Kbm med akkumulering og så nogle solfangersystemer på den nuværende grund.


Det er bl.a. derfor at SDE foreslår, at der stilles 25 til 30 vindmøller på den inddæmmede del af Lammefjorden. Der står pt. 6 stk. 108 m høje vindmøller, ved at samle alle vindmøller for området på et sted undgår både Holbæk og Odsherred kommuner er masse bøvl med utilfredse naboer.
Ved siden af vindmøllerne er der en stor losseplads, hvorfra man d.d. kører det brandbare affald til bl.a. Odense, det mener SDE, at vi lige så godt kunne brænde af lokalt og producere på el og varme til området.
Holbæk og Asnæs de to største byer i området er "opvarmet med naturgas, mens der i Odsherred er 4 barmarksværker og et rimeligt stor kraftvarmeværk i Nyk. Sj.
En af ideerne er at få koblet disse 5 kraftvarmeværker sammen rørmæssigt med det nye affaldsforbrændingsanlæg, varmepumper mv.

Kraftvarmeværket i Grevinge kostede inkl. rørsystem, husinstallationer 46 mio. at bygge, det er fra starten et totalt håbløst projekt at få økonomi i.

Lammefjorden har pt. Danmarks største uudnyttede halmproduktion, flere store grisefabrikker, rensningsanlæg mv. så grundlaget for et samspil og koordineret energiproduktion er til stede, det gælder "bare" om at overbevise 2 kommuner om det fordelagtige i projektet både lokalt og for Danmark som helhed.

Området omkring Lammefjorden har ca. 50 m højdeforskel, hvorfor vandkraft på en ny og bedre måde end Tangeværket er interessant. Den ene borgmester er gået så vidt, så han har foreslået, at der bygges en ny dæmning længere ud i Lammefjorden, som et vanddepot til opbevaring af uanvendelig vindmølle-el.

Hvor finder jeg/SDE pengene til at skyde projektet i gang - tja, Energinet.dk, PSO midlerne, og EUDP er ikke afvisende for at skyde penge i projektet, det samme er Vattefall, SEAS-NVE og DONG.

Nu skal jeg/SDE bare finde tiden til at konkredisere projektet, hvor mange af dine ideer nok også vil indgå, hvis vi må. Mit problem er at jeg ikke er tekniker og der pt. ikke er nogen i SDEs bestyrelse, der kan omsætte ideerne til tegninger mv.
Redigeret d. 03-06-2008 10:34
05-06-2008 19:20
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Hillerød kommune bygger solfanger til fjernvarme:
http://www.dagbladetonline.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080605/LN_HILLEROED/868124837/1000/LOKALE_NYHEDER
05-06-2008 20:45
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Men det er mig nu stadig en gåde hvorfor solfangere skal laves i bekostelige kasser og stå op. Når man vælger kasser skal de jo nødvendigvis rejses op. Altså afgiver de den "surt opsamlede" varmen ergo skal de tilføres bekostelig isolering. Hvorfor ikke lade det hele ligge ned når jorden er opvarmet afgiver den jo ikke energi.
Damsolfanger se.



3000 Kwm i Hillerød til 8 mill = 2700 kr/Kwm.

Ikke 2700 kr/kwm men 50 - 100 kr/kwm ved damsolfanger. Afskrivningstid: en Solrig uge.

Ja! Solfanger projekter har taget samme udviklingsvej som vindmøller: så dyrt at det ikke har en jordisk chance for at drives uden massive offentlige tilskud.
05-06-2008 22:20
Jakob
★★★★★
(9216)
 


delphi skrev:
Hvorfor ikke lade det hele ligge ned når jorden er opvarmet afgiver den jo ikke energi.


Der afgives selvfølgelig nok mest i opadgående retning. Men hvordan vil du forhindre, at der ledes varme ud til siden og nedad i jorden..?

Det vil jo nok ske, og måske er der grundvand en meter nede, som kan bortlede varmen med det samme, når den ankommer, og der kommer nedsivende regnvand langs siderne osv..?


 
05-06-2008 22:46
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Der afgives selvfølgelig nok mest i opadgående retning. Men hvordan vil du forhindre, at der ledes varme ud til siden og nedad i jorden..?

Jamen! når jorden er varm forsvinder der ikke noget energi ned af. Med mindre der er vand førende jordlag. Men det er vist sjælden i 1 - 2 Meters dybde.
Hvis 3000 Kwm skal laves som i hillerød, så er det et kvadrat på 55 * 55 m. Det tab der vil være hele vejen rundt om dette kvadrat, altså at jorden under solfangeren langs overgangen til jorden uden om solfanger arealet, vil jeg antage betydelig mindre end energitabet fra normale opstående kasser som er isoleret. Alternativer er at lægge 2 m glas omkring hele solfangerarealet som kun opvarmer jorden altså uden RAdiator.



Man kan selvfølgelig lave en form for isoleret sokkel så en varmebarriere dannes.
Redigeret d. 05-06-2008 22:57
09-06-2008 15:02
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe.

Her er mit bud på, hvordan man kan omlægge op til 80 % af boligopvarmningen til VE over 3 – 5 år for Odsherred og så opstillingerne dels betaler sig selv og hertil giver et betydeligt overskud. Jeg mener ikke det er nødvendig med nogen form for afgiftsnedsættelse eller andet omkring opstillingerne. Men hvad man rent praktisk kan gøre omkring at bruge naturgasnettet sammen med varmepumpeopstillinger, her er der teknisk ikke noget problem her ved. Men: Naturgasselskaberne og herunder DONG vil nok ikke umiddelbart godtage opstillingen, fordi den borttager deres marked omkring denne gas de sælger i dag, når varmeproduktionen herfra overtages at varmepumper ved vindmøllestrøm. Hvordan man skal promovere opstillingen, ved jeg ikke. Men DONG er håbløs de sagsbehandlingstider de operere med kan kvæle alle projekter.

Hvis du har behov for teknisk hjælp i forbindelse med at du foreligger projekterne bistår jeg gerne eller har forbindelse til de firmaer som ligger inde med den konkrete viden, som også gerne bistår.

Det er vigtigt at fremkomme med nogle projekter som er så gode og pålidelige at de 100 % fra dag et kan give positiv likviditet som kan betale for øvrige tiltag. Altså projekter som kan give betydelige besparelser som dels kan betale for tiltag, men kan også betale for yderligere tiltag og herunder tiltag som er lidt usikre. Hvis disse skulle kuldsejle er der den fornødende styrke i projekterne til også at klare dette.

Hvis man tog udgangspunkt i et projekt omkring Odsherrede: PÅ de fire barmarsværker ville det optimale være umiddelbart at opstille isdamme og hente energien ved møllestrøm, til forsyning af byerne her. Men jeg ved hvor svært det er at overbevise direktører og bestyrelser herom. Derfor kunne en opstilling som denne være et alternativ som vil give markante besparelser. Alternetivet er selvfølge det du er inde på at cirkulere lav temperatur energi via rørføringer til de mindre værker og herefter øge denne energi i temperatur via varmepumper. Denne teknologi er gennemprøvet og virker med sikkerhed. Men der er nogle meget oplagte synergier med isning og kloarkering herunder stordriftsfordele hvor alt kloakvand kan renses ved storbyernes rensningsanlæg. De mindre byer som Grevinge kan fryse op til 40 % af spilde vandet som herefter som sloch-ice cirkulres til feks. Holbæk. Ved "ankomst" bruges retur i fjernvarmenettet til at optø isen og spildevandet tilføres det bestående kloak net i Holbæk når kapaciteten tillader dette. Alene de besparelser der herved fremkommer omkring fremtidens kloakering er meget betydelige.

Varmepumpe forslag til Grevinge fjernvarme.



Hvis byen antages at have 200 forbrugere og 50 % af energien tilført fjernvarmenettet mistes og den årlige produktion ab værk er 10.000 Mwh.

Fjernvarmetemperaturen sænkes til 50 c'.

Boligerne monteres med varmepumper til brugsvand. En rationel nedgravning af en enhed som denne se.


Hvor denne nedgraves via en lastbilkran for rationel opsætning og monteres så denne opkobles til fjernvarmerør til boligen, kan en opstilling opstilles ved mange anlæg til under 10.000.- kr. ex. de tilkoblinger der herefter skal ske omkring varmtvandsforsyning i boligen.

PÅ varmeværket laves en damsolfanger på 3000 Kwm hertil en mindre akkumuleringsdam.
En mindre isningsopstilling lavet omkring Danfoss alm. kompressorer feks. 300 Kw. En mindre isningsdam laves hertil feks. 500 kbm.
Ved at sænke fremløbstemperaturen til 50 c' vil produktionsbehovet ab værk antageligt falde til 7.000 Mwh fra 10.000 Mwh for den samme varmemængde tilført boligerne.

Store forbrugere som kan forbruge forsyning ved lave temperaturer, kan med fordel monteres med varmepumper, som køler luften og jordradiator. Energi påfyld til jordradiator kan ske ved at underkøle retur til fjernvarmenet fra den brugsvandforsyning som sker fra det bestående fjernvarmenet. Opstillinger som disse forbruger nu kun overskudsstrøm.

Returen fra byen på varmeværket opvarmes af damsolfanger og isningsopstilling til 25 c' inden gasmotor og akkumuleringstank opvarmer fjernvarmevandet til 50 c'.

Overskydende kapacitet fra isningsvarmepumpen på varmeværket: når returen er opvarmet bruges nu til at lave 50 c' varmt vand i akkumuleringstank.

Opstillingen vil kunne afskrives på omkring 1 år.

Efter 1 Års drift

Hvis det mod forventning skulle vise sig nogle problemer med isningsopstillingen nedlægges denne, og den nuværende gasmotor bestykkes med optimale varmepumpeopstillinger som udnytter kondensatenergien i røggassen, og øger lavtemperatur energi fra damsolfanger i temperatur. Selv ved afskrivning af investeringen vil varmeprisen til boligerne i Grevinge min. kunne halveres herefter.

Men hvis isningsopstillingen har virket uden problem, så sælges den nuværende Bergenmotor Gasmotor. Gasmotorer holder en betydelig værdi fordi de kan vedligeholdes/renoveres og være funktionsdygtige herefter. Motoren bør kunne betale for en MAN 200 Kw gasmotor som bestykkes med elmotor/generator og en 1,5 Mw varmepumpe hertil absorptionsvarmepumpe som drives af røggassen.


Enten etableres en betydelig dam på 15.000 kbm for isning, ellers fryses byens spildevand og cirkuleres til enten en by hvor varmeforsyningen sker ved flis/affald i samproduktion med el, hvor der med andre ord er et betydeligt varmeoverskud. Hvis ikke dette er muligt cirkuleres kloakvandet til en varmepumpe i nærheden af havet, hvor en varmepumpe fryser havvand og optør kloakvand før rensnings anlæg.

Toldvæsnet har accepteret at gasmotoren når der ikke er tale om nogen el-transmission mellem motor og varmepumpe men en aksel, at gasmotoren da modtager gas afgiftsbelagt, som hvis denne skulle afbrændes i en kedel. Gasprisen lægger herefter omkring 550 Kr/mwh ved en virkningsgrad på gasmotor på 43 % og ved absorptionsvarmepumpen vil gasmotoren kunne producere varme til 140 Kr/mwh ved energiudtræk af vands overgang til is ved at hente denne energi i kloakvandet.

Når det er optimalt at omsætte overskudsstrøm stoppes gasmotor og kobling løsnes og el driver nu varmepumpe. Ved behov for el-produktion løsnes kobling til varmepumpe og generator producer el til net via gasmotor.
Hvis de 7.000 Mwh/år som byen nu forbruger efter temp er sænket i net, hvis det antages at solfanger kan levere de 2.000 Mwh/år skal opstillingen herefter producere 5.000 Mwh/år til en produktionspris på 700.000 kr/år. Hertil den strømmængde som boligerne skal bruge til forsyning af de små varmepumper til brugsvand som er meget begrænset.

Bestående naturgasnet som distributionsnet af energi frembragt ved isning.

Princip se.



Energiudtræk af vands overgang til is i enten en dam eller ved at ise kloakvand som herefter videre transpoteres til en større by for optøning og rensning her. EN turbokompressor øger den afgivne energi ved isning til feks. 30 c' som akkumuleres i en isoleret dam. Det bestående naturgasnet laves nu om sådant, at der til hver bolig fremføres en plastslange inden i det bestående naturgasrør. Funktionsprincippet er herefter at feks. Isobutan koger med energi fra dammen ved 15 c' disse dampe søger nu ud i naturgasnettet og kondenser nu i varmepumper i boligerne ved feks et mindre trykfald i nettet feks. 12 c'. Efter energiafgivelse ved overgang til væske cirkuleres denne isobutan væske nu tilbage til isningsdammen via det plastrør som isættes det nuværende naturgasrør og denne isobutanvæske koger nu igen i dammen. De mindre varmepumper i boligerne akkumulere nu varmeenergien i en mindre tank eller dam så kun overskudsstrøm anvendes. Økonominen i opstillingerne er helt og aldeles uovertruffen.

Træaffald og husholdningsaffald for el-produktion.

I forbindelse med el-produktion fra husholdningsaffald er der nogle meget oplagte synergier med de skove, som ligger i området. Når træ til spånpladefremstilling hos www.Novopan.dk udtages af skove omkring Odsherred, er det en ringe kvalitet sammenlignet med træ til papirindustrien eller savværker. Ved at forbehandle træet på et kraftværk i regionen vil der kunne flyttes træ fra "spånplade træ" til brændsels træ, simpelhed fordi i dag udtages træ af en kvalitet som senere bevirker at der opstår brændsler hos Novopan. Mere af det træ som simpelhed får lov til at ligge tilbage i skoven i dag, fordi det ikke er rentabelt at udtage dette kan nu udtages af skoven og bringes til kraftværket, dette træ kan u med fordel tilføres et kraftværk. Herefter: efter en forbehandling (sortering) på et kraftværk af træ måske fra hele Sjælland, kan træet nu tørres på kraftværket inden dette udskibes og fragtes herefter til Grenå og videre med Lastbil til Pindstrup. Dette vil minimere transport til Novopan med op til 50 % og de andre 50 % som kan afbrændes gør nu nytte i Odsherred til el-produktion.
Nogle meget lovende forsøg i Holland tyder på at træ som er findelt og tørret ned til 0 % vand, kan blæses ind i kedel og kun bruges til at overophede dampe i kedelsystem omkring el-produktion. Affald og halm kan nu bruges i første del af kedelsystem til at koge vand på damp. Effekten af dette er at el-virkningsgraden stiger betydeligt. Omkring træ og affald er det ikke mulig at nå en el-virkningsgrad bedre end 25 %. Metoden med at blæse træstøv ind i kedel vil give en virkningsgrad bedre end 40 % og sikkert mere. Overskudsstrøm fra møller anvendes nu til at findele træet og tørre dette via varmepumpeopstillinger, som kunne ske på kraftværk hvor flisen til Novopan forbehandles. Et konkret op læg som dette sammen med feks et projekt i Randers må gøre Novopan træindustri interesseret i projektet.

Enkeltstående Varmepumpeopstillinger for boligopvarmning eller industri opvarmning.

De bebyggelser som ligger uden for naturgassens forsyningsområder og fjernvarmeforsynings områder kan nu forsynes via selvstændige varmepumpeopstillinger som disse med akkumulering se.

og vindmøllestrøm kan nu forsyne Boligen med Co2 fri varmeforsyning.
Redigeret d. 10-06-2008 00:27
10-06-2008 10:38
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
delphi

Jeg skal til bestyrelsesmøde i FAF i aften og til brugerrådsmøde i Grevinge/Herrestrup kraftvarmeværk på mandag, jeg tager en kopi af denne tråd med til begge møder, jeg forventer at begge møder vil være positive overfor at se på ændring af kraftvarmeværket og så får jeg og FAF brug for al den tekniske bistand vi kan få.
10-06-2008 11:34
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@BOE

I skal være velkommende.

Jeg ved at det med at flytte energi via at ise kloakvand er meget interessant for kommunerne fordi de faktisk "gratis" kan få spildevand til storbyernes rensningsanlæg.

Jeg har ikke noget overblik over hvad det vil koste ekstra at forbrugerne kun modtager 50 c' omkring at øge "radiatorareal" i boligen.

Da jeg jo gerne skal have så meget positiv "feedback" på projektet omkring flis ved Novopan inden jeg forlægger dette projekt bør du vægte dette!

Men disse projekter det kræver en meget hård styring, særlig når store firmaer er med i projektforløbet. Det skal køres meget konkret omkring tidsfrister, eller er de ikke med mere osv.
11-06-2008 22:41
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@BOE
I forbindelse med landbrugsbedrifter er der betydelige energimængder i udluftningen fra stalde. En større svinefarm har mere end rigeligt energi til Grevinge, ved feks at cirkulere slosh ice til gården med overskudsstrøm og optø isen med energi i udluftningen fra staldene, i takt med at isen optøs kunne den via højde forskel løbe tilbage til varmeværket og fryses på ny. En anden fordel ved isen er at lugtgener 100 % kan løses omkring gylle ved at køle gyllen med isen, og jo altså tilfører energi herved til varmeværket.
Redigeret d. 11-06-2008 22:42
12-06-2008 12:28
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
@delphi

Ja, der findes masser af uudnyttede energikilder til opvarmning, hvad hjælper det når hovedparten af den danske befolkning og 90 % af vore politikere har roterende vindmøller i hovedet.
Har lige hørt folketingets 3. behandling af lovkomplekset fra energiaftalen magen til venstrefløjs vrøvl skal man lede længe efter. Der mangler med al tydelighed en helhedsorientering, og det haster hvis Danmark skal bestå, ikke kun som velfærdsstat men som uafhængig stat, med ret til egne meninger og retten til at gå egne veje.

Desværre for Grevinge/Herrestrup ligger de store svinefarme langt væk, og transportere varmt vand over mange km uden forbrug kræver hvis lidt større investeringer end en forgældet kommune har råd til. Grevinge/Herrestrup må nok indstille sig på socialistisk planøkonomi i mange år endnu, men udsultning af området til følge.
12-06-2008 12:47
Jakob
★★★★★
(9216)
 



delphi skrev:
I forbindelse med landbrugsbedrifter er der betydelige energimængder i udluftningen fra stalde. En større svinefarm har mere end rigeligt energi til Grevinge


Mon dog...?

Men det er rigtigt, at der er meget spildvarme i landbruget.
Det er sikkert heller ikke helt få landmænd, der bor nær ved en fjernvarmeledning, så det kan udnyttes.

Men varmepumper kan ikke konkurrere med landmandens halmfyr.

Hvis varmepumper virkelig skal ud på markedet, så kræver det billigere strøm, især når det er koldt og blæsende. Og hvor skal den strøm komme fra, hvis ikke det skal være fra vindmøller..?



 
Side 1 af 8123>>>





Deltag aktivt i debatten Omstilling af Kraftvarmeværker:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Grøn omstilling i fremgang.?123-03-2024 20:29
Den såkaldte "grønne" omstilling er helt og andeles urealistisk508-11-2022 08:58
Konkurrence om at finde god synergi i den bæredygtige omstilling7418-06-2021 13:25
Har Danmark fart nok på den klimaøkologiske omstilling..?2924-09-2018 22:10
Incitamenter til boligens omstilling429-10-2012 21:45
Artikler
Kraft- og kraftvarmeværker
Thomas Meinert Larsen: Divestment som redskab til at fremme grøn omstilling
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik