| Oversigt over omkostningerne06-04-2026 10:57 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Her bringes der en oversigt over omkostningerne ved den førtes CO2-, klima- og energipolitik. Da der er tale om store beløb, er det vigtigt at have et overblik over omkostningerne ved denne politik. 1) Energiøer og havvind — en 30 milliarder kr. minuspost. Et af de mest citerede "grønne flagskibsprojekter" er de såkaldte energiøer i Nordsøen og Østersøen — gigantiske offshore-vindprojekter, der skal forsyne millioner af husstande med strøm. Ifølge tilgængelige estimater vil disse energiøer alene koste omkring 30 mia. USD — ca. 200 mia. kr. — før de eventuelt kan levere strøm. At bygge kunstige øer og serviceinfrastruktur for havvind kræver nye transmissionskabler, enorme anlægsprojekter til søs og komplekse havinstallationer. Det er ikke små investeringer, men massive kapitalbindinger uden sikker business case. 2) Store statsstøtte-tilskud til havvind og offshore EU har godkendt en dansk statshjælpsordning på ca. €5 mia. — svarende til omkring 37-38 mia. kr. — kun til støtte for udbygningen af offshore vindprojekter frem mod 2030. Det betyder, at danske skatteydere betaler en stor del af regningen — mens projekterne i praksis bliver solgt som "investeringer i grøn energi". 3) Brintprojekter — endnu flere milliarder uden klar efterspørgsel Der er politisk aftale om en brintledning til Tyskland og massiv udbygning af elektrolysekapacitet, men de konkrete behov er stadig uafklarede, og de etablerede analyser peger ikke på en moden løsning endnu. Der har tidligere været sat ±1,25 mia. kr. af i statsligt udbud til at kickstarte produktion af grøn brint, men dette er kun en dråbe i havet set i forhold til de nødvendige investeringer i infrastruktur, rørledninger og lagring. 4) CO₂-fangst — ukendt pris, kendt regning CO₂-fangst (CCS) får også meget store subsidier, men omkostningerne pr. ton fanget CO₂ er meget høje — typisk mange tusinde kroner pr. ton. Statslige puljer til industriel omstilling løber op i hundreder af millioner årligt, men uden sikker systemeffekt. Når vi taler om samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved CCS og relaterede teknologier, er det ingen rigtig dyrt: teknologien trækker massivt på energi og kapital, og der er ingen dokumenteret global model, der beviser, at det er økonomisk bæredygtigt. 5) Elnetudbygning — hundrede milliarder kr. i ekstra investeringer Den ekstreme udbygning af varierende sol- og vindkraft kræver massive investeringer i både transmissions- og distributionsnet. Ifølge analyser forventes netudbygningen alene at udgøre en betydelig del af de fremtidige investeringer — typisk hundreder af milliarder kroner i perioden frem mod 2050 som følge af behovet for at balancere ustabil produktion. 6) Afgiftslettelser på elbiler — en dyr gave til borgere med høje indkomster Afgiftsnedsættelsen for elbiler har kostet staten store indtægter. En elbil med lav listepris kan spare den danske stat for titusinder til hundredtusinder af kroner i registreringsafgift sammenlignet med en konventionel bil — hvilket for mange udgør en direkte subsidiering af dyrere biler til de velhavende. De årlige indtægter fra registreringsafgiften er faldet med mere end 20 mia. kr. gennem de seneste godt 10 år. Dette tab er forårsaget af afgiftsnedsættelsen på elbilerne. 7) Tabte skatteindtægter ved udfasning af fossile brændsler Udfasningen af naturgas, fyringsolie, benzin og diesel er tilsvarende en udfasning af store og stabile skattegrundlag i statens finansiering. Disse afgifter har historisk bidraget med mange milliarder til statskassen årligt — penge der hidtil har finansieret velfærd. Der er endnu ingen realistisk plan for at erstatte disse tab med nye, alternative indtægter i en tilsvarende størrelsesorden. 8) Udflytning af produktion og arbejdspladser Klimapolitikken har medført betydelig udflytning af produktion og arbejdspladser i Danmark (og hele EU). De hårdest ramte sektorer er: 1. Cement 2. Stål og metal 3. Kemisk industri 4. Plast- og gummi 5. Fødevarer og fødevareforarbejdning 6. Tekstiler 7. Energitung industri generelt Resultatet er lavere dansk industrikapacitet og højere global CO₂-udledning, fordi produktionen flyttes til lande med lavere standarder. 9) Høje el-priser I EU er el-priserne mellem 2 – 2,5 gange så høje som i USA. Her regnes der med el-priser før skatter og afgifter, men inklusive transportomkostninger. 10) 'Grøn trepart' (pris ca. 40 mia. kr.), som oprindeligt var set som et 'drivhusgasbegrænsende' tiltag, men som siden også skulle yde bidrag til nedsættelse af næringsstofudledning til farvandene (selvom det ikke ser ud til at være at være samme 'indsatsområder', der gavner begge områder (mest)! Oven i hatten skal dyrkningsarealet så (i praksis) indskrænkes yderligere - af hensyn til drikkevandet (om fyrre år)! 11) Biogas Ifølge en opgørelse baseret på finanslovsplaner fra grønne interesseorganisationer er der afsat ca. 19 mia. DKK i støtte til biogas mellem 2021 og 2027 — altså midler direkte gået til anlæg, drift, gasproduktion og tilskud gennem denne periode. I konkrete finanslove (fx for 2025) kan biogassubsidier alene udgøre ca. 3 mia. DKK om året Redigeret d. 06-04-2026 11:04 |
| 06-04-2026 11:05 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Skulle der være noget, som jeg har overset, så hører jeg gerne om dette. |
| 06-04-2026 18:53 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Det er fuldstændigt glemt, at investeringer også giver tilbagebetaling i form af innovation, arbejdspladser, reduceret co2 udledninger mmm. At se alt som omkostninger er manipulation. |
| 06-04-2026 19:00 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Som et eksempel på manipulation: energier 30 milliarder. Det forbrugerne får ud af det er, at energipriserne falder hyppigere til 30 øre pr kWh, som det er set de sidste dage med god vind. Der er altså en gevinst i form af lavere elpriser til alle forbundet med mere havvind. Atomkraft vil koste brugerne mindst 1,10 øre pr kWh til sammenligning, så sludder og vrøvl med at se på omkostninger uden at se på fordelene ved investeringer. |
| 06-04-2026 20:54 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Fordelene er nu meget små, omkostningerne taget i betragtning. Eksempelvis mangler vi ikke arbejdspladser. Vi mangler nærmere arbejdskraft, og det er også derfor, at vi importerer udenlandsarbejdskraft i store stil. |
| 06-04-2026 21:23 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Fakta er enorme fordele for alle, der tænker sig om |
| 06-04-2026 21:36 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Du kan ikke påvise disse fordele. |
| 06-04-2026 22:56 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Jørgen Petersen skrev: Det er komplekst at påvise. https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2020/9/di-35.000-job-i-gron-bil-revolution#:~:text=DI%20%2D%2035.000%20danske%20job%20i%20gr%C3%B8n%20bilrevolution%20%2D%20DI. |
| 06-04-2026 23:05 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Jobs i grøn omstilling: Det er svært at sætte et præcist, statisk tal på, hvor mange arbejdspladser i Danmark der vedrører klimaomstillingen, da definitionen af et "grønt job" varierer. Imidlertid viser analyser og fremskrivninger, at området er i massiv vækst: Over 200.000 ekstra årsværk: En analyse fra FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) fra 2020 viste, at en samlet indsats for at opfylde 2030-klimamålene vil skabe mere end 200.000 ekstra årsværk frem mod 2030. Grøn beskæftigelse: Grøn omstilling er blevet en central del af dansk erhvervspolitik, hvilket betyder, at en stadigt større del af arbejdsstyrken er involveret i grøn vareeksport, energieffektivisering, vedvarende energi og klimatilpasning. Virksomhedernes fokus: En stor del af dansk erhvervsliv arbejder aktivt med klimaaftryk, og mange SMV'er (små og mellemstore virksomheder) oplever, at klimapolitik stiller krav til deres forretningsmodel. Medarbejderinddragelse: Mange danskere er villige til at bakke op om klimainitiativer på arbejdspladsen, men der er stadig et potentiale for, at flere arbejdspladser sætter konkrete klimamål. Kort sagt er klimaudfordringen i dag integreret i en meget stor og voksende del af det danske arbejdsmarked, især inden for forsyning, rådgivning, industri og landbrug. Så masser af arbejdspladser, 200.000 lønmodtagere giver anslået en årlig skatteindtægt på omkring 50 milliarder. |
| 07-04-2026 08:03 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Du tror vel ikke selv på de tal, som du slynger ud? |
| 07-04-2026 08:11 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
I øvrigt mangler vi ikke arbejdspladser i Danmark. Vi mangler nærmere arbejdskraft. Det er også derfor, at vi importerer udenlandsarbejdskraft i store stil. |
| 07-04-2026 13:53 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Jørgen Petersen skrev: De giver et bedre virkelighedsbillede. Du tror kun alt er udgifter, men overser payback. Jo flere nuancer, desto mere sandfærdigt billede kan tegnes Men kom bare med et modbevis, hvis du kan Redigeret d. 07-04-2026 13:54 |
| 07-04-2026 14:11 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Du forholder dig ikke til fakta. Vi mangler ikke arbejdspladser i Danmark. Vi mangler derimod arbejdskraft. Det er derfor, at vi importerer udenlandsarbejdskraft i store stil. |
| 07-04-2026 16:18 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Uanset hvad så skal vi være glade for høj beskæftigelse. Den kan ikke blive for høj. Du anerkender ikke, at øgede jobmuligheder er en positiv udvikling for landet, ligesom du ikke anerkender, at viden og innovation er nødvendigt for et lille land, der skal klare sig på verdens markedet med mange eksportvirksomheder. Her er vi helt uenige, så lad os stoppe den diskussion her. |
| 07-04-2026 16:42 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Det giver ingen mening, at bruge så vanvittigt mange penge på at få så relativt få arbejdspladser ud af det. |
| 07-04-2026 16:45 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Vi snakker om vanvittigt mange penge. 1) Energiøer og havvind — en 30 milliarder kr. minuspost. Et af de mest citerede "grønne flagskibsprojekter" er de såkaldte energiøer i Nordsøen og Østersøen — gigantiske offshore-vindprojekter, der skal forsyne millioner af husstande med strøm. Ifølge tilgængelige estimater vil disse energiøer alene koste omkring 30 mia. USD — ca. 200 mia. kr. — før de eventuelt kan levere strøm. At bygge kunstige øer og serviceinfrastruktur for havvind kræver nye transmissionskabler, enorme anlægsprojekter til søs og komplekse havinstallationer. Det er ikke små investeringer, men massive kapitalbindinger uden sikker business case. 2) Store statsstøtte-tilskud til havvind og offshore EU har godkendt en dansk statshjælpsordning på ca. €5 mia. — svarende til omkring 37-38 mia. kr. — kun til støtte for udbygningen af offshore vindprojekter frem mod 2030. Det betyder, at danske skatteydere betaler en stor del af regningen — mens projekterne i praksis bliver solgt som "investeringer i grøn energi". 3) Brintprojekter — endnu flere milliarder uden klar efterspørgsel Der er politisk aftale om en brintledning til Tyskland og massiv udbygning af elektrolysekapacitet, men de konkrete behov er stadig uafklarede, og de etablerede analyser peger ikke på en moden løsning endnu. Der har tidligere været sat ±1,25 mia. kr. af i statsligt udbud til at kickstarte produktion af grøn brint, men dette er kun en dråbe i havet set i forhold til de nødvendige investeringer i infrastruktur, rørledninger og lagring. 4) CO₂-fangst — ukendt pris, kendt regning CO₂-fangst (CCS) får også meget store subsidier, men omkostningerne pr. ton fanget CO₂ er meget høje — typisk mange tusinde kroner pr. ton. Statslige puljer til industriel omstilling løber op i hundreder af millioner årligt, men uden sikker systemeffekt. Når vi taler om samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved CCS og relaterede teknologier, er det ingen rigtig dyrt: teknologien trækker massivt på energi og kapital, og der er ingen dokumenteret global model, der beviser, at det er økonomisk bæredygtigt. 5) Elnetudbygning — hundrede milliarder kr. i ekstra investeringer Den ekstreme udbygning af varierende sol- og vindkraft kræver massive investeringer i både transmissions- og distributionsnet. Ifølge analyser forventes netudbygningen alene at udgøre en betydelig del af de fremtidige investeringer — typisk hundreder af milliarder kroner i perioden frem mod 2050 som følge af behovet for at balancere ustabil produktion. 6) Afgiftslettelser på elbiler — en dyr gave til borgere med høje indkomster Afgiftsnedsættelsen for elbiler har kostet staten store indtægter. En elbil med lav listepris kan spare den danske stat for titusinder til hundredtusinder af kroner i registreringsafgift sammenlignet med en konventionel bil — hvilket for mange udgør en direkte subsidiering af dyrere biler til de velhavende. De årlige indtægter fra registreringsafgiften er faldet med mere end 20 mia. kr. gennem de seneste godt 10 år. Dette tab er forårsaget af afgiftsnedsættelsen på elbilerne. 7) Tabte skatteindtægter ved udfasning af fossile brændsler Udfasningen af naturgas, fyringsolie, benzin og diesel er tilsvarende en udfasning af store og stabile skattegrundlag i statens finansiering. Disse afgifter har historisk bidraget med mange milliarder til statskassen årligt — penge der hidtil har finansieret velfærd. Der er endnu ingen realistisk plan for at erstatte disse tab med nye, alternative indtægter i en tilsvarende størrelsesorden. 8) Udflytning af produktion og arbejdspladser Klimapolitikken har medført betydelig udflytning af produktion og arbejdspladser i Danmark (og hele EU). De hårdest ramte sektorer er: 1. Cement 2. Stål og metal 3. Kemisk industri 4. Plast- og gummi 5. Fødevarer og fødevareforarbejdning 6. Tekstiler 7. Energitung industri generelt Resultatet er lavere dansk industrikapacitet og højere global CO₂-udledning, fordi produktionen flyttes til lande med lavere standarder. 9) Høje el-priser I EU er el-priserne mellem 2 – 2,5 gange så høje som i USA. Her regnes der med el-priser før skatter og afgifter, men inklusive transportomkostninger. 10) 'Grøn trepart' (pris ca. 40 mia. kr.), som oprindeligt var set som et 'drivhusgasbegrænsende' tiltag, men som siden også skulle yde bidrag til nedsættelse af næringsstofudledning til farvandene (selvom det ikke ser ud til at være at være samme 'indsatsområder', der gavner begge områder (mest)! Oven i hatten skal dyrkningsarealet så (i praksis) indskrænkes yderligere - af hensyn til drikkevandet (om fyrre år)! 11) Biogas Ifølge en opgørelse baseret på finanslovsplaner fra grønne interesseorganisationer er der afsat ca. 19 mia. DKK i støtte til biogas mellem 2021 og 2027 — altså midler direkte gået til anlæg, drift, gasproduktion og tilskud gennem denne periode. I konkrete finanslove (fx for 2025) kan biogassubsidier alene udgøre ca. 3 mia. DKK om året 12) Power-to-X Den danske regering og et bredt politisk flertal har afsat mindst 2,1–2,2 mia. kr. direkte til PtX-udvikling og støtteordninger i løbet af perioden 2021–2030. |
| 12-04-2026 13:53 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Bare for at holde fokus. Vi snakker om vanvittigt mange penge. 1) Energiøer og havvind — en 30 milliarder kr. minuspost. Et af de mest citerede "grønne flagskibsprojekter" er de såkaldte energiøer i Nordsøen og Østersøen — gigantiske offshore-vindprojekter, der skal forsyne millioner af husstande med strøm. Ifølge tilgængelige estimater vil disse energiøer alene koste omkring 30 mia. USD — ca. 200 mia. kr. — før de eventuelt kan levere strøm. At bygge kunstige øer og serviceinfrastruktur for havvind kræver nye transmissionskabler, enorme anlægsprojekter til søs og komplekse havinstallationer. Det er ikke små investeringer, men massive kapitalbindinger uden sikker business case. 2) Store statsstøtte-tilskud til havvind og offshore EU har godkendt en dansk statshjælpsordning på ca. €5 mia. — svarende til omkring 37-38 mia. kr. — kun til støtte for udbygningen af offshore vindprojekter frem mod 2030. Det betyder, at danske skatteydere betaler en stor del af regningen — mens projekterne i praksis bliver solgt som "investeringer i grøn energi". 3) Brintprojekter — endnu flere milliarder uden klar efterspørgsel Der er politisk aftale om en brintledning til Tyskland og massiv udbygning af elektrolysekapacitet, men de konkrete behov er stadig uafklarede, og de etablerede analyser peger ikke på en moden løsning endnu. Der har tidligere været sat ±1,25 mia. kr. af i statsligt udbud til at kickstarte produktion af grøn brint, men dette er kun en dråbe i havet set i forhold til de nødvendige investeringer i infrastruktur, rørledninger og lagring. 4) CO₂-fangst — ukendt pris, kendt regning CO₂-fangst (CCS) får også meget store subsidier, men omkostningerne pr. ton fanget CO₂ er meget høje — typisk mange tusinde kroner pr. ton. Statslige puljer til industriel omstilling løber op i hundreder af millioner årligt, men uden sikker systemeffekt. Når vi taler om samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved CCS og relaterede teknologier, er det ingen rigtig dyrt: teknologien trækker massivt på energi og kapital, og der er ingen dokumenteret global model, der beviser, at det er økonomisk bæredygtigt. 5) Elnetudbygning — hundrede milliarder kr. i ekstra investeringer Den ekstreme udbygning af varierende sol- og vindkraft kræver massive investeringer i både transmissions- og distributionsnet. Ifølge analyser forventes netudbygningen alene at udgøre en betydelig del af de fremtidige investeringer — typisk hundreder af milliarder kroner i perioden frem mod 2050 som følge af behovet for at balancere ustabil produktion. 6) Afgiftslettelser på elbiler — en dyr gave til borgere med høje indkomster Afgiftsnedsættelsen for elbiler har kostet staten store indtægter. En elbil med lav listepris kan spare den danske stat for titusinder til hundredtusinder af kroner i registreringsafgift sammenlignet med en konventionel bil — hvilket for mange udgør en direkte subsidiering af dyrere biler til de velhavende. De årlige indtægter fra registreringsafgiften er faldet med mere end 20 mia. kr. gennem de seneste godt 10 år. Dette tab er forårsaget af afgiftsnedsættelsen på elbilerne. 7) Tabte skatteindtægter ved udfasning af fossile brændsler Udfasningen af naturgas, fyringsolie, benzin og diesel er tilsvarende en udfasning af store og stabile skattegrundlag i statens finansiering. Disse afgifter har historisk bidraget med mange milliarder til statskassen årligt — penge der hidtil har finansieret velfærd. Der er endnu ingen realistisk plan for at erstatte disse tab med nye, alternative indtægter i en tilsvarende størrelsesorden. 8) Udflytning af produktion og arbejdspladser Klimapolitikken har medført betydelig udflytning af produktion og arbejdspladser i Danmark (og hele EU). De hårdest ramte sektorer er: 1. Cement 2. Stål og metal 3. Kemisk industri 4. Plast- og gummi 5. Fødevarer og fødevareforarbejdning 6. Tekstiler 7. Energitung industri generelt Resultatet er lavere dansk industrikapacitet og højere global CO₂-udledning, fordi produktionen flyttes til lande med lavere standarder. 9) Høje el-priser I EU er el-priserne mellem 2 – 2,5 gange så høje som i USA. Her regnes der med el-priser før skatter og afgifter, men inklusive transportomkostninger. 10) 'Grøn trepart' (pris ca. 40 mia. kr.), som oprindeligt var set som et 'drivhusgasbegrænsende' tiltag, men som siden også skulle yde bidrag til nedsættelse af næringsstofudledning til farvandene (selvom det ikke ser ud til at være at være samme 'indsatsområder', der gavner begge områder (mest)! Oven i hatten skal dyrkningsarealet så (i praksis) indskrænkes yderligere - af hensyn til drikkevandet (om fyrre år)! 11) Biogas Ifølge en opgørelse baseret på finanslovsplaner fra grønne interesseorganisationer er der afsat ca. 19 mia. DKK i støtte til biogas mellem 2021 og 2027 — altså midler direkte gået til anlæg, drift, gasproduktion og tilskud gennem denne periode. I konkrete finanslove (fx for 2025) kan biogassubsidier alene udgøre ca. 3 mia. DKK om året 12) Power-to-X Den danske regering og et bredt politisk flertal har afsat mindst 2,1–2,2 mia. kr. direkte til PtX-udvikling og støtteordninger i løbet af perioden 2021–2030. |
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Klimaskeptiske argumenter - en oversigt | 4 | 20-10-2020 09:58 |
| klimasensitiviteten - oversigt | 68 | 17-09-2018 17:50 |
| Spm om oversigt over tornadoer for hver år? | 1 | 17-07-2017 15:40 |
| Artikler |
| Kronologisk oversigt |