12-09-2020 12:09 | |
crank★★★★★ (2480) |
John Niclasen skrev: Den holder hverken is eller vand: https://videnskab.dk/naturvidenskab/indlandsisen-smelter-nedefra-og-gletsjere-er-paa-vej-i-havet . ☯ |
12-09-2020 15:00 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Nettomassetabet på indlandsisen på Grønland er fortsat så lavt at det ingen praktisk betydning har. Et årligt nettomassetab på ca. 250GT i forhold til en samlet ismasse på 2,9 mio km³ er ingenting. |
13-09-2020 09:27 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2745) |
Virkelighedens verden
Tilknyttet billede: Redigeret d. 13-09-2020 09:28 |
13-09-2020 11:27 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Jeg skrev om indlandisen på Grønland. Indlandsis er noget helt andet end havis. |
13-09-2020 11:47 | |
Kosmos★★★★★ (5413) |
Virkelighedens verden - det kunne være interessant at vide, hvorfra 'virkelighedens (havis)data' fra før 1979 (1973) stammer!?? Der findes tilsyneladende (satellit?)data fra nogle få år før 1979 - jf. vedhæftning. Tilknyttet billede: Redigeret d. 13-09-2020 11:50 |
RE: Havis 1973-199014-09-2020 09:16 | |
John Niclasen★★★★★ (6664) |
Kosmos skrev: Havis data siden 1973 er fra NOAA/NMC/CAC, og der er tidligere henvist til disse data i flg. indlæg: Tråden "Derfor bliver man skeptisk II" 19-01-2016 18:51 (hvor grafik desværre ikke vises længere) Der er dog grafik i indlæg i fortsættelse af ovenstående: 29-01-2016 19:18 Datahenvisning også i flg. indlæg: Arctic Sea Ice Extent 1973-1990 19-03-2018 17:39 Data er stadig tilgængelig online, så tag en kopi! |
14-09-2020 21:52 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2745) |
Mon jorden opvarmes eller afkøles? https://twitter.com/zlabe/status/1305582451884843009?s=21 |
RE: Summit Station 14-Sep-202015-09-2020 00:09 | |
John Niclasen★★★★★ (6664) |
Vi er 14 dage inde i efteråret på den nordlige halvkugle, og så lykkedes det Grønland at komme ind på en tiendeplads på listen over de koldeste steder på Jorden det seneste døgn. Kilde: World Temperature & Rainfall Extremes Summit Station Weather Plots viser temperaturer ned til omkring -45°C det seneste døgn i Grønland. Det er fortsat meget koldt i Antarktis med temperaturer under -70°C de koldeste steder på trods af tidligt forår. Det er en kold planet, vi bebor. Det hører til sjældenhederne i Jordens historie, mens der har været flercellet liv, at det er så koldt som det har været den seneste million år med skiftende glaciale og interglaciale perioder. Se også indlægget, Summit Station 14-Sep-2020 14-09-2020 09:52 i tråden "Data stabilitet". Tilknyttet billede: |
15-09-2020 06:37 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2745) |
Hele menneskehedens udvikling er baseret på de seneste 10.000 års udviklingshistorie. Det er sket i et klima, som efter sidste istid har været bemærkelsesværdigt stabilt. Igennem de seneste 10.000 år har temperaturvariationerne været meget små sammenlignet med fx de enorme og bratte klimaændringer, der var under sidste istid. Den stabilitet er nu brudt af overdrevne udledninger af drivhusgasser i atmosfæren, forårsaget af menneskelig aktivitet. Mange har svært ved at forestille sig, hvor store ændringer, der sker, blot som følge af få graders ændring af de globale gennemsnitstemperaturer. En sænkning af temperaturen på 5-6 grader vil oversvømme store dele den nordlige halvkugle med ismasser som i sidste istid. Det er derfor indlysende, at en ændring på plus 3 grader, som det vil ske i dette århundrede, vil få betragtelige negative konsekvenser, for menneskeheden. Blandt disse konsekvenser er allerede iagttaget 1. Øget, accelererende afsmeltning af indlandsis og Antarkris, samt andre gletchere over hele kloden. 2. Øgede og accelererende havstigninger, der langsomt, men sikkert vil oversvømme flere og flere lavtliggende områder. 3. Ødelæggelse af koralrev forårsaget af øgede temperatur i oceanerne. 4. Øget iltsvind i oceanerne - der er idag ingen klar viden om omfanget, men nogle arter vil blive fordrevet fra områder med stort iltsvind. 5. Øget forsuring af oceanerne - der arbejdes på at klarlægge konsekvenser for blandt andet skaldyr mv. 6. Længere og mere ekstreme hedebølger til skade for afgrøder, dyreliv og mennesker i troperne og subtroperne. 7. I perioder mere ekstremregn, der skaber oversvømmelser, mudderskred samt store ødelæggelser. 8. Øgede omkostninger pga kraftigere, mere nedbørsholdige hurricanes, tyfoner. 9. For nogle områder øget tørke, der påvirker omfang og frekvens af skovbrande. Heroverfor står så de positive sider af opvarmningen: 1. Jorden bliver grønnere 2. Der er en mindre besparelse på varmeregningen i lande tættere på polerne. Så som klimarealist: hold styr på proportionerne og forstå de samlede konsekvenser af klimaforandringerne, kan blive meget store, når vi når 3 graders opvarmning. |
15-09-2020 15:03 | |
kfl★★★★★ (2167) |
Jeg er enig med dig i, at der på sigt sker store ændringer som følge af klimaændringer, men jeg har svært ved at sige hvornår! |
15-09-2020 20:07 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
@ Peter Villadsen Det du her kommer med må siges at være ren skræmmekampagne. Dels er det fuldstændig urealistisk med en temperaturstigning på 3 grader på verdensplan fra nu af og til år 2100. Man kan som bekendt ikke få lufttemperaturen til at stige uden at vandtemperaturen skal med op, og da næsten 70% at overfladen på denne klode består af vand/hav, er der ufatteligt meget vand hvor temperaturen skal hæves. Som bekendt skal der godt 3000 gange så megen energi til at hæve temperature x grader i en liter vand som i en liter luft. Med andre ord, så vil det kolde havvand holde lufttemperaturen nede, hvorved kraftige temperaturstigninger (som f.eks. det du nævner) alene af denne årsag er udelukket. Her til kommer så, at der er en masse havis ved polerne (og det specielt om vinteren) som først skal smeltes før havtemperaturen kan kommer op. Med andre ord, kan vi godt være sikre på, at det kolde havvand vil holde lufttemperaturen nede, og at det vil umuliggøre kraftige temperaturstigninger. Det næste er så, at det er noget vrøvl at sige, at temperaturen og dermed klimaet har været meget stabilt i gennem de sidste 10.000 år. Som det ses på nedenstående graf så har der været masser af temperatursvingninger igennem denne periode. Specielt er de forskellige varmeperioder interessante. Et klima som under disse varmeperioder, kan vi uden problemer vende tilbage til. Det er derimod fraværet at rigtig kolde perioder (som f.eks. en istid) igennem de sidste godt 10.000 år, som har mulig gjort udviklingen af vores civilisation. Bare den kulde, som der var under den lille istid voldte meget alvorlige problemer i form af sult og hungernøs i Europa og Kina. Det kan man bl.a. læse om her https://da.wikipedia.org/wiki/Den_lille_istid Tilsvarende har tidligere kulde-perioder også voldt meget alvorlige problemer med udbredt massedød hos folk i Nordeuropa. Det kan man bl.a. læse om her: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fimbulvinteren-er-ikke-en-myte Varmen i tidligere varmeperioder har der imod ikke skabt problemer. F.eks. var det ca. 2 grader varmere i Middelhavsområdet under romernes storhedstid end det er nu. Tilsvarende med varmen under holocæn klimatisk optima. Tilknyttet billede: |
15-09-2020 20:17 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Under den lille istid var der udbredt sult og fødevaremangel i Europa. Dårlig og god ernæring igennem tiderne kan aflæses i højden på mænd og kvinder fra de respektive periode. Resultaterne taler for sig selv. Se nedenstående illustration. Som eksempel kan nævnes, at under krigen i 1964 var kravet for at blive soldat i den danske hær, at unge mænd havde en højde på mindst 159cm. I følge oplysninger fra Historie Centeret på Dybbøl Banke opfyldte 10% at de unge mænd på daværende tidpunkt ikke dette krav. Det var den dårlige ernæring/kost på dette tidpunkt i slutningen af den lille istid, som her slog igennem. Tilknyttet billede: |
15-09-2020 20:28 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Her kan man læse om ærtebøllekulturen, hvor temperaturen var 2 - 3 grader højere end nu. Ærtebøllekulturen er kendt for de store køkkenmøddinger fra den tid, som bl.a. fortæller at stenalderfolkene dengang i stor stil levede af østers. https://faktalink.dk/folkeskolens-historiekanon-1-ertebollekulturen. |
15-09-2020 21:33 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2745) |
De globale temperaturer er steget godt 1 grad pga co2 niveauet er hævet fra 280 ppm til godt 400 ppm. De 3 grader er beregnet og genberegnet - igennem de sidste 100 år, og det samme resultat er opnået igen og igen. Så ved 560 ppm er stigningen i globale temperaturer omkring de 3 grader - med den usikkerhed, der idag er reduceret til mellem 2.6 grader og 3.9 grader <punktum> Redigeret d. 15-09-2020 21:35 |
15-09-2020 21:40 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2745) |
@Jørgen PetersenJørgen Petersen: Kan du kun ikke klare dig i debatten uden at komme med fordummende og iøvrigt ikke forholde dig til substansen. Ja, klimadebatten er svær, og det er specielt svært for nogle, at forholde sig til substansen i det, som allerede idag er målbart igang over hele kloden. |
15-09-2020 21:54 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Substansen er dels er det fuldstændig urealistisk med en temperaturstigning på 3 grader på verdensplan fra nu af og frem til år 2100. Man kan som bekendt ikke få lufttemperaturen til at stige uden at vandtemperaturen skal med op, og da næsten 70% at overfladen på denne klode består af vand/hav, er der ufatteligt meget vand hvor temperaturen skal hæves. Som bekendt skal der godt 3000 gange så megen energi til at hæve temperature x grader i en liter vand som i en liter luft. Med andre ord, så vil det kolde havvand holde lufttemperaturen nede, hvorved kraftige temperaturstigninger (som f.eks. det du nævner) alene af denne årsag er udelukket. Her til kommer så, at der er en masse havis ved polerne (og det specielt om vinteren) som først skal smeltes før havtemperaturen kan kommer op. Med andre ord, kan vi godt være sikre på, at det kolde havvand vil holde lufttemperaturen nede, og at det vil umuliggøre kraftige temperaturstigninger. Substansen er også, at det er noget vrøvl at sige, at temperaturen og dermed klimaet har været meget stabilt i gennem de sidste 10.000 år. Som det ses på nedenstående graf så har der været masser af temperatursvingninger igennem denne periode. Specielt er de forskellige varmeperioder interessante. Et klima som under disse varmeperioder, kan vi uden problemer vende tilbage til. Det er derimod fraværet at rigtig kolde perioder (som f.eks. en istid) igennem de sidste godt 10.000 år, som har mulig gjort udviklingen af vores civilisation. Bare den kulde, som der var under den lille istid voldte meget alvorlige problemer i form af sult og hungernøs i Europa og Kina. Det kan man bl.a. læse om her: https://da.wikipedia.org/wiki/Den_lille_istid Tilsvarende har tidligere kulde-perioder også voldt meget alvorlige problemer med udbredt massedød hos folk i Nordeuropa. Det kan man bl.a. læse om her: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fimbulvinteren-er-ikke-en-myte Varmen i tidligere varmeperioder har der imod ikke skabt problemer. F.eks. var det ca. 2 grader varmere i Middelhavsområdet under romernes storhedstid end det er nu. Tilsvarende med varmen under holocæn klimatisk optima. Tilknyttet billede: Redigeret d. 15-09-2020 21:57 |
15-09-2020 22:54 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2745) |
Hele menneskehedens udvikling er baseret på de seneste 10.000 års udviklingshistorie. Det er sket i et klima, som efter sidste istid har været bemærkelsesværdigt stabilt. Igennem de seneste 10.000 år har temperaturvariationerne været meget små sammenlignet med fx de enorme og bratte klimaændringer, der var under sidste istid. Den stabilitet er nu brudt af overdrevne udledninger af drivhusgasser i atmosfæren, forårsaget af menneskelig aktivitet. Mange har svært ved at forestille sig, hvor store ændringer, der sker, blot som følge af få graders ændring af de globale gennemsnitstemperaturer. En sænkning af temperaturen på 5-6 grader vil oversvømme store dele den nordlige halvkugle med ismasser som i sidste istid. Det er derfor indlysende, at en ændring på plus 3 grader, som det vil ske i dette århundrede, vil få betragtelige negative konsekvenser, for menneskeheden. Blandt disse konsekvenser er allerede iagttaget 1. Øget, accelererende afsmeltning af indlandsis og Antarkris, samt andre gletchere over hele kloden. 2. Øgede og accelererende havstigninger, der langsomt, men sikkert vil oversvømme flere og flere lavtliggende områder. 3. Ødelæggelse af koralrev forårsaget af øgede temperatur i oceanerne. 4. Øget iltsvind i oceanerne - der er idag ingen klar viden om omfanget, men nogle arter vil blive fordrevet fra områder med stort iltsvind. 5. Øget forsuring af oceanerne - der arbejdes på at klarlægge konsekvenser for blandt andet skaldyr mv. 6. Længere og mere ekstreme hedebølger til skade for afgrøder, dyreliv og mennesker i troperne og subtroperne. 7. I perioder mere ekstremregn, der skaber oversvømmelser, mudderskred samt store ødelæggelser. 8. Øgede omkostninger pga kraftigere, mere nedbørsholdige hurricanes, tyfoner. 9. For nogle områder øget tørke, der påvirker omfang og frekvens af skovbrande. 10. Arter flytter pga opvarmning mod polerne. Arter, der ikke kan flytte sig, er i risiko for udryddelse. Heroverfor står så de positive sider af opvarmningen: 1. Jorden bliver grønnere 2. Der er en mindre besparelse på varmeregningen i lande tættere på polerne. Så som klimarealist: hold styr på proportionerne og forstå de samlede konsekvenser af klimaforandringerne, kan blive meget store, når vi når 3 graders opvarmning. Her er temperaturen allerede steget over 1 grad. Klimasensitiviteten er mellem 2,6 og 3,9 grader, hvor 3 grader er det sandsynlige resultat. Redigeret d. 15-09-2020 22:57 |
16-09-2020 00:14 | |
Kosmos★★★★★ (5413) |
Det er sket i et klima, som efter sidste istid har været bemærkelsesværdigt stabilt. - så stabilt har det vist heller ikke været, se vedhæftede graf, som stammer fra en præsentation af (daværende) lektor Jørgen Peder Steffensen fra NBI. Grafen vises og kommenteres ca. 6 m 40 s fra videoens start. Tilknyttet billede: Redigeret d. 16-09-2020 00:20 |
16-09-2020 06:48 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2745) |
Oplysningen om, at tiden siden sidste istid har været bemærkelsesværdigt stabil, kommer såmænd fra selvsamme Jørgen Peter Steffensen i nedenstående video. Bemærk: det er ikke et indhold benægtere vil kunne kapere. De vil ganske enkelt lade som ingenting, når de hører, hvor lidt vi egentlig ved om abrupt climate change. https://m.youtube.com/watch?v=sKR3e0fhiKQ For dem, der er åbne for at lære mere om klimaets historie: igennem istidernes skete mange, meget store skift i klimaet, hvilket har betydet, at klodens klima har svinget fra kold til ekstremt kold. Disse abrupte klimaændringer er ikke set siden sidste istid, videnskaben ved ikke hvorfor, ligesom det heller ikke vides, hvor grænsen er ved opvarmning for andre abrupte klimaændringer udløses. Ganske interessant: vi er rotterne i et gigantisk eksperiment, som vi ikke selv kan overskue. Videoen er et must see, for dem, der ønsker at forstå mere om klimaændringernes karakter og fremtidige muligheder. Redigeret d. 16-09-2020 06:57 |
RE: Stabilt Klima16-09-2020 09:21 | |
John Niclasen★★★★★ (6664) |
Kosmos skrev: Klimaet er mere stabil under en interglacial periode, end under en glacial periode, og jeg er helt enig i, at så stabilt har det vist heller ikke været, som du også skriver. Det er jo et spørgsmål om, hvordan man definerer "stabilt", d.v.s. hvad man sammenligner med. Vedhæftede graf er dannet ud fra data fra GISP2 iskerneboring i Grønland. Data: Data, icesamples and software, Center for Is og Klima, NBI Ude til højre er de seneste 10 tusinde år. Man kan sige: - Ja, klimaet har været meget stabilt i de seneste 10 tusinde år i sammenligning med sidste glaciale periode (sidste "istid" i daglig tale). Og man kan sige: - Nej, klimaet har ikke været helt stabilt de seneste 10 tusinde år. Der har været lokale og globale ændringer, f.eks. diverse varmeperioder så som Vikingetiden, og kolde perioder som Den Lille Istid. (Disse perioder er dog ikke nemme at se på grafen, da den viser et tidsforløb på mere end 100.000 år, og de seneste udsving er til sammenligning kortvarige.) Tilknyttet billede: Redigeret d. 16-09-2020 09:27 |
16-09-2020 18:13 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Under sidste istid var temperatursvingningerne som oplyst større en under denne mellem-istid. Dette er bare ikke særligt interessant. Det interessante er derimod, at alle de temperatursvingninger, som vi har haft siden sidste istid. De har været både væsentligt større og væsentligt flere end man umiddelbart skulle tro. Disse temperatursvingninger bekræfter til fulde, at både mennesker og dyr generelt har haft det godt i de varmeperioder, som der har været. Tilsvarende bekræfter disse temperatursvingninger også, at i kuldeperioderne som f.eks. den lille istid, har der været meget barske livsbetingelser for både mennesker og dyr. Det er således ikke noget overraskende, i at når det er koldt og vækstsæsonen er kort, så vil høsten ofte slå fejl. Og det var præcis det som skete mange gange under denne lille istid. Eksempelvis var der udbredt hungersnød i sidste halvdel af 1600-tallet i landbrugslandet Frankrig. I relation til Kina antages det, at befolkningstallet faldt med ca. 30% i denne periode på grund af sult med mere. Det kan man f.eks. læse om her:http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2013/06/02/hvad-kan-vi-laere-af-den-lille-istid/ I relation til Frankrig er der skrevet således: "Forud for Den Franske Revolution, der brød ud i 1789, oplevede Vesteuropa en række våde somre med dårlig høst, som mindede om vejrliget under Den Lille Istid. Det var ikke mindst sult og social nød, der provokerede repræsentanterne på Generalstænderne i maj 1789 til at forlange økonomisk reform og kort efter til at danne Nationalforsamlingen, der udløste revolutionen." Læs her: http://www.davidgress.dk/Artikel_Det_urolige_klima.htm I relation til året 1816, hvor det var usædvanligt koldt er der skrevet således: "Året 1816 var uden sommer i Europa og Amerika. Tamboras udbrud i Indonesien 1815 udslyngede 150 km3 eller 17 millioner tons vulkanske udbrudsprodukter i vejret, og 100.000 mennesker mistede livet. Klimaeffekten gjorde sig gældende over hele den nordlige halvkugle. Høsten slog fejl i Frankrig og i London var temperaturen om sommeren 2 – 3 grader Celsius under det normale. Det sneede i juni måned i Europa og U.S.A." Læs her: https://vulkaneksperten.dk/foredrag-2-vejr-og-vulkaner/ I relation til år 1816 i Nordamerika er der anført således: "Det virkelige problem lå i vejrets virkning på afgrøder og dermed på forsyningen med mad og brænde. I højere højder, hvor landbruget var problematisk i gode år, understøttede det køligere klima ikke helt landbruget. I maj 1816 dræbte frost de fleste afgrøder i højere højder af Massachusetts , New Hampshire og Vermont samt upstate New York . Den 6. juni faldt sne i Albany, New York og Dennysville, Maine . I Cape May, New Jersey , blev der rapporteret om frost fem nætter i træk i slutningen af juni, hvilket forårsager omfattende afgrødeskader. Læs her: https://da.qwe.wiki/wiki/Year_without_a_summer I overraskende har kulde altid været skidt for planteavlen, og dermed for fødevareforsyningen. I alle de forskellige varmeperioder, som der har været, har der aldrig været tilsvarende problemer. |
16-09-2020 18:23 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Om klimakrise p.g.a. kulde i 1600-tallet kan man læse om her: http://www.aftenposteninnsikt.no/viten/1600-tallets-klimakrise |
16-09-2020 18:27 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Om året uden somme kan man yderligere læse om her:https://www.berlingske.dk/boganmeldelser/vejret-paavirker-historien |
16-09-2020 23:40 | |
Kosmos★★★★★ (5413) |
Tilsvarende bekræfter disse temperatursvingninger også, at i kuldeperioderne som f.eks. den lille istid, har der været meget barske livsbetingelser for både mennesker og dyr. Det er således ikke noget overraskende, i at når det er koldt og vækstsæsonen er kort, så vil høsten ofte slå fejl Jeg fik i sommer følgende tilsendt fra Jørgen Peder Steffensen (foranlediget af en notits i Weekendavisen): Around the time of Julius Caesar's death in 44 BCE, written sources describe a period of unusually cold climate, crop failures, famine, disease, and unrest in the Mediterranean Region –impacts that ultimately contributed to the downfall of the Roman Republic and Ptolemaic Kingdom of Egypt. Historians have long suspected a volcano to be the cause, but have been unable to pinpoint where or when such an eruption had occurred, or how severe it was. |
17-09-2020 07:48 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2745) |
Det er en kendt sag, at vulkaner kan sænke de globale temperaturer i op til flere år, samt at der tidligere har været vulkanudbrud, der i væsentlig grad har påvirket livsvilkårene i årevis. Det vil også ske igen i fremtiden. Den opvarmning vi ser nu, har intet med de svingninger, der er set - særdeles voldsomme under istiden og meget mindre igennem de sidste 10.000 år. |
RE: Solpletter 17-Sep-202017-09-2020 09:18 | |
John Niclasen★★★★★ (6664) |
Solen er pt. uden solpletter. I 2015 var der nul dage uden solpletter. Siden da har der været 821 dage uden solpletter. Kilde: spaceweather.com Ved sidste stille periode var der ligeledes 821 dage uden solpletter fra 2004 til 2012. Kilde: spaceweather.com/archive 1-Jan-2012 D.v.s. den nuværende stille periode, hvor solaktiviteten er lav, er mindst lige så stille som den sidste periode mellem solcyklus 23 og 24. Vi skal mere end 100 år tilbage for at finde lige så lav solaktivitet. Historisk følges lav solaktivitet af lave temperaturer. Vi får se. Se evt.: Solar Cycle Progression @ Space Weather Prediction Center, NOAA Tilknyttet billede: |
17-09-2020 09:52 | |
Kosmos★★★★★ (5413) |
Det er en kendt sag, at vulkaner kan sænke de globale temperaturer i op til flere år, samt at der tidligere har været vulkanudbrud, der i væsentlig grad har påvirket livsvilkårene i årevis. - ja, det er en kendt sag, som med utallige historiske eksempler påviser skadevirkningerne af temperaturfald, uanset årsagen: Der er andre eksempler på, hvordan vulkaner i fortiden havde en virkning, som var skjult for samtiden. Ofte var effekten global, på et tidspunkt, hvor de færreste havde andet end en tåget forestilling om verden udenfor. Jeg kender derimod ikke til historiske eksempler på, at et varmere klima skulle have været årsag til tilsvarende kalamiteter. (Tekstcitat og vedhæftning er 'lånt' fra seneste udgave af Weekendavisen). Tilknyttet billede: Redigeret d. 17-09-2020 09:55 |
17-09-2020 16:20 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
@ Peter Villadsen Uanset årsagen til temperaturfaldet, så har de historiske konsekvenser af kulde altid været meget alvorlige med store skadevirkninger til følge. Som Kosmos helt rigtigt siger, så findes der ikke eksempler på, at varme skulle have forårsaget tilsvarende skader. Du skal således være velkommen til at gennemsøge hele menneskehedens lange historie på både kryds og tværs for at finde eksempler på, at globalopvarmning tidligere har forårsaget skader, som kan sammenlignes med de skader, som kulde har forårsaget. |
17-09-2020 19:48 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2745) |
Menneskeheden historie er en uendelig lille prik i universets historie. Vi har indtil nu været uendeligt heldige, at vores klode har holdt en temperatur mellem groft sagt +/-50 grader. Det er de blandt andet de store ismasser, der er med til stabilisere klimaet, så temperaturerne ikke fortsætter opad. Ved lavere temperaturer bliver det sværere at leve langt mod nord og isen breder sig mod syd. Ved højere temperatur forsvinder isen og klimaet ændres selvfølgeligt også og for meget varme er ligesom for lidt varme rigtigt dårligt på en række områder for alt levende. Så vær glad for det vi har nu. Vi ved ikke præcist hvad vi får at se i fremtiden, men der er masser af negative konsekvenser forbundet med mere varme. Det er blot at være open-minded og holde sig fra benægtelse af risici. |
17-09-2020 20:57 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Glem ikke at vi tidligere har haft det væsentligt varmere end nu. Det var der ingen problemer i. Det var. bl.a. under holocæn klimatisk optima og under den romerske varmeperiode. Læs selv: https://www.dandebat.dk/klima7.htm |
17-09-2020 21:02 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2745) |
Stenaldermanden kunne let flytte sig, når vandstanden steg. Storbyerne kan ikke flyttes, når vandstanden stiger. Hvis ikke man kan se forskel på stenalderen og nu, så er man ikke særligt oplyst. |
17-09-2020 21:14 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Varme har alle dage været en fordel og kulde har alle dage været en ulempe. Sådan er det også nu |
17-09-2020 21:23 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2745) |
Læg hånden på en varm kogeplade og se: for meget er ikke godt. Det kan ethvert barn forstå. |
17-09-2020 21:29 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Temperaturer som under holocæn klimatisk optima kan vi hurtigt vænne os til. |
17-09-2020 21:50 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2745) |
Det er da hyggeligt. Mere the? Nej tak, så kan jeg ikke sove. Ih, hvor forfærdeligt med de klimaændringer. Jamen i morges var det jo koldt? Nå ja, så betyder det, nok ikke noget særligt. Og engang, da det var varmere, der levede mennesker jo så godt, ja, meget bedre end nu. Ja, så er det rigtigt, vi kan bare fyre den bare af, ik? Jo, jo, det skal du bare gøre, de er dumme, de alarmister, der ikke ved, at varme er dejligt. Og så forskningen, ja, de snyder os allesammen med de forfærdelige historier. Det er bare løgn altsammen, det siger Trump også, Så er det ihvertfald rigtigt, han er sådan en god mand. ..., ..., ... |
17-09-2020 21:52 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Hvor det koldt og goldt lever der så godt som ingen folk. Hvor det er varmt og frodigt lever der mange folk. Årsagen er simpel. |
RE: Havis Antarktis 17-Sep-202019-09-2020 09:28 | |
John Niclasen★★★★★ (6664) |
I fortsættelse af indlægget, Havis Antarktis 1-Sep-2020 03-09-2020 10:31. Seneste data om havis i Antarktis viser, at der er mere havis i Antarktis d. 17-Sep-2020, end der var den 17. september i årene: 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2007 2008 2010 2011 2015 2016 2017 2018 2019 Kun seks år siden 1979 (hvor nogle datasæt fra satellitmålinger begynder), havde mere havis i Antarktis d. 17. september: 1998 2006 2009 2012 2013 2014 Kilde: Interactive Sea Ice Graph @ NSIDC Kigger man på klimaet de seneste årtier, ser man et tydeligt tegn på den bipolare vippe, der virker på alle tidsskalaer fra tusindevis af år til årtier eller få år. Når der ikke er globale klimaforandringer, og når det er varmt i Arktis, er det koldt i Antarktis - og omvendt. Der er ikke katastrofal menneskeskabt global opvarmning grundet udledning af CO2. Det er det største og dyreste bedrag i historien. Tilknyttet billede: Redigeret d. 19-09-2020 09:30 |
RE: Havis Antarktis 17-Sep-2020 del 219-09-2020 09:43 | |
John Niclasen★★★★★ (6664) |
I fortsættelse af ovenstående indlæg. Vedhæftede graf viser et zoom på havisen i Antarktis med en sammenligning mellem i år, 2020, med de kun seks år siden 1979, der havde mere havis i Antarktis på denne tid af året. Man ser, at 2020 pt. ligger meget tæt på niveauet i 2009. Det er værd at bemærke, at det år med mest havis, 2014, lige var før faldet i havis i Antarktis, som sandsynligvis havde forbindelse med El Niño 2015/2016. Der er ikke katastrofal menneskeskabt global opvarmning grundet udledning af CO2. Det er det største og dyreste bedrag i historien. Tilknyttet billede: Redigeret d. 19-09-2020 09:44 |
19-09-2020 10:00 | |
crank★★★★★ (2480) |
John Niclasen skrev: Men der er dog katastrofal, menneskeskabt, global opvarmning? . ☯ |
19-09-2020 10:24 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5455) |
Nej der er ingen måde sket nogen katastrofal opvarmning. Tværtimod så har vi haft stor glæde af den opvarmning, som der er sket i gennem de sidste godt 200 år. |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
2024 / Opdaterede Sol/Is/Temp/Hav Data | 234 | 24-09-2024 11:14 |
PART 11 / Opdaterede Sol/Is/Temp/Hav Data | 750 | 06-04-2024 09:52 |
PART 8/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data | 1195 | 29-04-2023 01:12 |
PART 9/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data | 1461 | 14-07-2019 14:17 |
PART 7/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data | 773 | 15-01-2017 22:49 |