Husk mig
▼ Indhold

PART 7/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data



Side 11 af 20<<<910111213>>>
15-09-2016 19:51
N A Nielsen
★★★☆☆
(991)
Kan du bestemme dig for, hvad du efterlyser? Tallene for udbytte af hvede pr hektar er taget fra FN-organet FAO.
15-09-2016 20:21
Mikael Obelitz
★★★☆☆
(992)
Hvis temperaturen skulle stige endnu en grad de næste 50 år, vil høstudbyttet af den grund falde med 5%, siger forskerne. Er det et resultat af væsentlig betydning for den fremtidige hvedeproduktion? Really?

Det emne kan jo ikke behandles på den simplificerede måde, som NA lægger op til.
Man kan ikke sammenligne et stigende høstudbytte igennem en lang, lang periode, hvor velstand, uddannelse, oplysning, bekæmpelse af fattigdom mmm, med prognoser, der forudsiger faldende produktion, værst i troperne.
I USA overvejes det, at produktionerområderne skal bevæge sig fra de sydlige stater op mod nord med stigende temperatur. Oversat til europæiske forhold bliver det bedre at dyrke i skandinavien, men ringere i nordafrika og tildels sydeuropa. Betyder det, at vi skal brødføde dele af afrika og sydeuropa samtidigt med, at høstudbyttet falder på højere og højere breddegrader efterhånden som temperaturen stiger?
Eller skal vi blot acceptere, at flere og flere vil migrere mod nord, fordi forholdene bliver ringere og ringere i de tropiske områder?
Fra EPA "Impacts on Crops":


"Despite technological improvements that increase corn yields, extreme weather events have caused significant yield reductions in some years."

Hvordan ser kurven mon ud, hvis vi øger temperaturen yderligere med 1-2 grader??


" Changes in temperature, amount of carbon dioxide (CO2), and the frequency and intensity of extreme weather could have significant impacts on crop yields."

"Higher CO2 levels can increase yields. The yields for some crops, like wheat and soybeans, could increase by 30% or more under a doubling of CO2 concentrations. The yields for other crops, such as corn, exhibit a much smaller response (less than 10% increase). [3] However, some factors may counteract these potential increases in yield. For example, if temperature exceeds a crop's optimal level or if sufficient water and nutrients are not available, yield increases may be reduced or reversed.
More extreme temperature and precipitation can prevent crops from growing. Extreme events, especially floods and droughts, can harm crops and reduce yields. For example, in 2008, the Mississippi River flooded just before the harvest period for many crops, causing an estimated loss of $8 billion for farmers. [1]
Dealing with drought could become a challenge in areas where summer temperatures are projected to increase and precipitation is projected to decrease. As water supplies are reduced, it may be more difficult to meet water demands.
Many weeds, pests and fungi thrive under warmer temperatures, wetter climates, and increased CO2 levels. Currently, farmers spend more than $11 billion per year to fight weeds in the United States. [1] The ranges of weeds and pests are likely to expand northward. This would cause new problems for farmers' crops previously unexposed to these species. Moreover, increased use of pesticides and fungicides may negatively affect human health. [1]"

Så simplificering: nej tak, NA.
15-09-2016 20:53
N A Nielsen
★★★☆☆
(991)
Mikael:
Kom nu med de undersøgelser, der som du påstår viser, at udbyttet globalt set STIGER som følgende af de klimaændringer, der er igang?


Ohh hvilken udsøgt ironi. Du citerer:

Higher CO2 levels can increase yields. The yields for some crops, like wheat and soybeans, could increase by 30% or more under a doubling of CO2


Så overskriften Climate change is really bad for wheat er altså helt i skoven - ifølge dig og din kilde.

Men fortvivl ikke. Du skal ikke tro blindt på kilder fyldt til bristepunktet med let gennemskuelig alarmisme og ordene "may'" could" og "would" gentaget i et væk.

Jeg syntes, du skulle prøve at kigge indad, Mikael. Simplificeringerne er helt på din side. Jeg ser på forskning og data. Du er udelukkende interesseret i dine kilders bizarre fortolkninger af forskningsresultater og data.

"Climate change is really bad for wheat". Really?

Jeg går tilbage til at ignorere dine Indlæg, Mikael.
Redigeret d. 15-09-2016 20:59
15-09-2016 21:07
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2600)
Mikael Obelitz skrev:
Man kan ikke sammenligne et stigende høstudbytte igennem en lang, lang periode, hvor velstand, uddannelse, oplysning, bekæmpelse af fattigdom mmm, med prognoser, der forudsiger faldende produktion, værst i troperne.
I USA overvejes det, at produktionerområderne skal bevæge sig fra de sydlige stater op mod nord med stigende temperatur. Oversat til europæiske forhold bliver det bedre at dyrke i skandinavien, men ringere i nordafrika og tildels sydeuropa. Betyder det, at vi skal brødføde dele af afrika og sydeuropa samtidigt med, at høstudbyttet falder på højere og højere breddegrader efterhånden som temperaturen stiger?


Alt historisk erfaring siger at et varmere klima og dermed fugtigere klima giver større høstudbytter. Det skyldes til dels at de højeste temperature falder når luften bliver fugtigere.

Der er områder som kan blive tørre. Men det må betragtes som undtagelser.
15-09-2016 21:48
Mikael Obelitz
★★★☆☆
(992)
N A Nielsen skrev:
Mikael:
Kom nu med de undersøgelser, der som du påstår viser, at udbyttet globalt set STIGER som følgende af de klimaændringer, der er igang?


Ohh hvilken udsøgt ironi. Du citerer:

Higher CO2 levels can increase yields. The yields for some crops, like wheat and soybeans, could increase by 30% or more under a doubling of CO2


Så overskriften Climate change is really bad for wheat er altså helt i skoven - ifølge dig og din kilde.

Men fortvivl ikke. Du skal ikke tro blindt på kilder fyldt til bristepunktet med let gennemskuelig alarmisme og ordene "may'" could" og "would" gentaget i et væk.

Jeg syntes, du skulle prøve at kigge indad, Mikael. Simplificeringerne er helt på din side. Jeg ser på forskning og data. Du er udelukkende interesseret i dine kilders bizarre fortolkninger af forskningsresultater og data.

"Climate change is really bad for wheat". Really?

Jeg går tilbage til at ignorere dine Indlæg, Mikael.]


Tak, det er jeg meget glad for, for så slipper jeg for dine sædvanligvis nedsættende ytringer og belærende adfærd.

modsat NA, så kan jeg se både på de positive og de negative konsekvenser af klimaændringerne. Derfor kan jeg citere uden problemer, at der er både og.
Hvad NA slet ikke formår er, at indse, at der er en laaang række af negative risici forbundet med relativt hastige ændringer i klimaet.

Foreksempel tror NA, at varmen bliver pist væk i oceanerne og argumenterer med at udregne en gennemsnitlig temperaturstigning på 0,04 grader ved at antage, at al varme fordeles jævnt i oceanerne (der ikke mange andre end NA, der tror på den model :-)).

Overskriften er da fin, at det er rigtigt dårligt for verdens stigende befolkning, når udbyttet falder som følge af klimaændringer, det kan de aller fleste da heldigvis forstå. Hvilken konsekvens det præcist samlet set får kan kun anskueliggøres gennem forskningen, hvis det overhovedet er muligt at fastsætte prognoser, der kan nærme sig den reele udvikling i et klima, vi ikke præcist kan definere.

Tro mig, NA aner det heller ikke, trods hans forsøg på at neglichere problemet gennem uvidenskabelig, forenklet argumentation.
Redigeret d. 15-09-2016 22:19
RE: Massebalance september16-09-2016 16:49
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Aktuel massebalance på Grønlands indlandsis viser, at afsmeltningen de seneste uger har været rekord-lav, og at den nu er tilbage på normal.

Smeltesæsonen er ovre, og Grønland vil nu gå igennem en lang vinter, hvor der akkumuleres masser af ny sne på indlandsisen. Sneen bliver med tiden trykket sammen af ny sne ovenpå, bliver til is og danner dermed ny iskappe.
Tilknyttet billede:

RE: Seaice extent16-09-2016 16:53
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Udbredelsen af havisen i Arktis ser ud til at være forbi minimum for året, så det er tid til at sammenligne havistykkelsen i år med tidligere år.

Grafen er fra: Havisareal på den nordlige halvkugle
Tilknyttet billede:

16-09-2016 17:54
John Niclasen
★★★★★
(6664)
I forlængelse af dette indlæg fra 06-08-2016 og dette indlæg fra 21-08-2016 har jeg kigget på havistykkelsen i Arktis her midt i september, hvor havisudbredelsen i nord er nær sit minimum for året. Minimum for havistykkelsen var for nogle uger siden.

Vedhæftede iskort viser havistykkelsen for 15. september i årene siden 2007. Årene 2007 og 2008 er øverst, 2015 og 2016 nederst. Isen er farvelagt, så det er nemmere at se fordelingen af tyk og tynd havis. Mørkeblå er is tykkere end 1,5 meter, orange tyndere end 1,5 meter.
Tilknyttet billede:

RE: Arktis havis hop19-09-2016 09:18
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Udbredelsen af havis i Arktis har taget er gevaldigt hop opad de seneste uger. Det er vist ikke så normalt at se på denne tid af året. Måske det skyldes den eller de storme, der har raset i det Arktiske Ocean tidligere, og som har blotlagt en masse hav, som nu hurtigt fryser til is. Hoppet kan ses på flg. graf, jeg har klippet ud fra AMSR2:



Når vand fryser til is frigives en masse latent varme. Man kan se på temperaturen af atmosfæren i området, at den tager et hop op.

Nordvest passagen er igen lukket til af is, som Polar Ocean Challenge skriver:

On that note, the North West Passage has already frozen behind us. So as it turns out we went through a very short window. The V Strait closed almost as soon as we went through, the same was true of Barrow.

Tilknyttet billede:

RE: Arctic seaice27-09-2016 16:43
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Det Arktiske Ocean fortsætter med at producere havis i højt tempo for tiden, og det kan ses på temperaturen i området. Når vand fryser til is frigives latent varme.

Til venstre d. 7-Sep-2016, til højre d. 26-Sep-2016, så der er knap 3 ugers forskel på de to billeder. Nedenunder temperaturen i området nord for 80 grader nordlig bredde.
Tilknyttet billede:

27-09-2016 16:50
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Spørgsmål til eftertanke:

Er der mere eller mindre energi nord for 80 grader nordlig bredde d. 26-Sep-2016 i forhold til 7-Sep-2016?

Er der varmere eller koldere d. 26-Sep-2016 i forhold til 7-Sep-2016?

Giver det mening at snakke om en global gennemsnitstemperatur?
27-09-2016 19:08
Jørgen Petersen
★★★★★
(5505)
Problemet er, at den slags beregninger tillæges alt for står betydning.

Man ser således ofte i den politiske debat, at nogle beregning bliver tillagt stor betydning, selvom disse beregninger er meget usikre. Kan man ikke tilbage sådanne beregninger, får resultatet af disse beregning lov at stå til troende.
RE: Havis 28. september29-09-2016 14:13
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Udbredelsen af havis i Arktis er steget så hurtigt de seneste uger, at det giver mening at foretage en sammenligning med tidligere år igen.

Det blå område er havis tykkere end 0,5 meter. Det orange område er havis tyndere end 0,5 meter. Øverst er årene 2007 og 2008. Nederst er årene 2015 og 2016.
Tilknyttet billede:

30-09-2016 00:15
Emeritussen
★☆☆☆☆
(86)
John Niclasen skrev:
Udbredelsen af havis i Arktis er steget så hurtigt de seneste uger, at det giver mening at foretage en sammenligning med tidligere år igen.
Det blå område er havis tykkere end 0,5 meter. Det orange område er havis tyndere end 0,5 meter. Øverst er årene 2007 og 2008. Nederst er årene 2015 og 2016.


Ja, den arktiske havis smelter - det har den gjort i 150 år
(Kronik af Johannes Krüger, sakset fra "Nettet")

Vi bombarderes med skræmmehistorier om havisen i Arktis, der påstås at smelte i en galoperende fart på grund af CO2-skabt global opvarmning. Men gør den det?

Det er langt fra første gang, polarisen er på skrump. I 1930´rne, som blev 1900-tallets varmeste årti i Arktis og kulminationen på godt 40 år med stigende temperatur, oplevede man også massiv smeltning af isen i Arktis. Få år efter genvandt havisen sin udbredelse.

Siden 1979 er havisens udbredelse i Arktis og Antarktis overvåget fra satellitter. Data fra National Snow and Ice Data Center viser, at havisen i Arktis er skrumpet, mens den er vokset i Antarktis. Globalt set har den polare havis samme udbredelse i dag som for 15 år siden. Dermed modsiger virkeligheden de computerproducerede klimamodellers dystre udsigter om en dramatisk reduktion af havisen omkring begge Jordens poler.

Temperatur konsekvent ude af trit
Hvorfor er der den forskel i havisens udvikling? Temperaturen på det vældige Østantarktis er konsekvent ude af trit med temperaturen andre steder på kloden; Østantarktis bliver "varmere", når den øvrige del af kloden køles af, og koldere, når kloden "sveder". I perioden 1979-2010 steg temperaturen i Arktis 1,2oC, mens den faldt 0,5oC på Antarktis.

Hvad skyldes dette klimaparadoks? Det stigende CO2-indhold i atmosfæren spredes næsten jævnt over hele kloden og skulle ifølge klimamodellerne betyde samtidig opvarmning i Arktis og Antarktis, men det er ikke sket. Derimod afslører satellitdata fra NASAs Earth Radiation Budget Experiment, at skyer har en opvarmende effekt på Antarktis, mens de på resten af kloden virker som et kølende tæppe, der hindrer solens stråler i at nå Jordens overflade.

Det vældige antarktiske isskjold har den hvideste overflade på hele jordkloden, det er hvidere end skyernes ellers ret hvide overside. Derfor opsuger skyerne mere energi fra solstrålerne, end isens overflade gør, når der ikke er skyer, og skyerne genudstråler noget af den modtagne varme ned mod isoverfladen.

Den danske astrofysiker Henrik Svensmark har beregnet, at hvis det globale skydække reduceres med 4 pct, vil temperaturen på Antarktis falde 0,5 grader celcius, og det skete i perioden 1979-2010. Skydækket er derfor det eneste, som kan forklare det antarktiske klimaparadoks og forskellen i havisens udvikling omkring Jordens to poler.

Kan ikke knyttes til CO2-udledningen
Men er perioden med satellitovervågning ikke for kort til, at man kan slutte noget sikkert om havisens måde at reagere på over for klimaændringer? Jo, forskere har derfor ved hjælp af logbøger fra skibe og observationer fra fly rekonstrueret havisens udbredelse tilbage til 1864 for dele af det arktiske ocean og vist, at havisen dér er skrumpet ind med cirka 33 pct.

Halvdelen af denne reduktion fandt sted allerede inden udgangen af 1800-tallet. Den gradvise reduktion i havisens udbredelse i Arktis kan derfor ikke knyttes til udledningen af CO2, der først tog fart efter 1970. Drivkraften er snarere den naturlige globale opvarmning mod slutningen af den såkaldte Lille Istid (perioden 1350-1920). Vores varmetid repræsenterer derfor et udsnit af en naturlig svingning.

Med ca. 1000 års mellemrum optræder bronzealdervarmen, den romerske varmetid, middelaldervarmen og vores varmetid med tilsvarende mellemliggende kuldeperioder - senest jernalderkulden og den Lille Istid. Denne svingning forklares med variationer i solaktiviteten, der skruer op og ned for mængden af kosmisk stråling til Jorden og dermed også for produktionen af kølende skyer. Det har forskere vist ved at studere de spor, som den kosmiske stråling har efterladt i Indlandsisen og i træers årringe.

Skyldes ændringer i vinde og havstrømme
Hvad er årsagen til de drastiske udsving med 10-30 års mellemrum, der optræder sideløbende med den gradvise reduktion af havisen i Arktis? De skyldes fortrinsvis ændringer i vinde og

havstrømme. Når højtrykket over Nordpolen er højere end normalt, cirkulerer havisen med uret. Samtidig bevares havisen i den centrale del af Ishavet, hvor den øges i tykkelse. Når højtrykket er lavere end normalt cirkulerer havisen mod uret. Samtidig opstår store områder med åbent vand, fordi den tykke havis bryder op og ledes sydpå langs Grønlands østkyst.

Forskere mener, at mindst halvdelen af tabet af havis i Arktis siden 1979 skyldes seks år (1989-1995), hvor store mængder af tyk havis blev erstattet af tynd, ung is, der er sårbar overfor smeltning. Der er ingen tegn på, at skiftet i dette cirkulationsmønster er drevet af et øget indhold af CO2 i atmosfæren.

Det vi er vidne til i dag er ikke en galoperende smeltning af havisen, men et indblik i naturens vældige mølle, der skruer op og ned for havisens udbredelse omkring Jordens poler. Ændringer i vinde og havstrømme skaber de store og kortvarige svingninger i havisens udbredelse, mens globale temperaturændringer står for de mere langvarige ændringer.

De seneste 15 år er den globale opvarmning gået i stå. Solen er blevet usædvanlig sløv og sammen med de andre aktører i det komplekse klimasystem varsler det et køligere klima. Nogle forskere mener, vi er på vej mod en ny Lille Istid. Det vil genskabe havisens udbredelse i Arktis, som den var for 300-400 år siden - og vanskeliggøre sejladsen i Arktis.
30-09-2016 09:17
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Af Aktuel massebalance på Grønlands indlandsis ses det, at smeltesæsonen ser ud til at være afsluttet tidligt i år, ligesom den startede tidligt.

Vedhæftede graf viser den procentvise andel af isens samlede areal, hvor smeltning har fundet sted fra 1. januar frem til i dag. Dette areal har ligget under normalen det meste af sommeren, og det har været rekord lavt ved flere lejligheder.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 30-09-2016 10:14
RE: Efterår01-10-2016 09:24
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Der er to måneder til vinteren starter officielt. De tre vintermåneder er december, januar og februar.

World Wide Daily Snow and Ice Cover Map kan man daglig følge med i udbredelsen af sne og is. Det østlige Sibirien har, som man ser, allerede her d. 1. oktober fået en masse sne dette efterår.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 01-10-2016 09:27
RE: Sne Skandinavien01-10-2016 09:37
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Det sner også mange steder i Skandinavien i disse dage.

Kortet til venstre viser den sidste uges snefald. Kortet til højre viser de kommende tre dage her 1. oktober 2016. Meget nedbør vil falde som regn. De steder, hvor det er koldt nok, vil det falde som sne. Det er i store dele af Norge, det nordlige Sverige og enkelte steder i Finland og på Kolahalvøen på den russiske side.

Klik på kortet for større version.
Tilknyttet billede:

01-10-2016 09:43
John Niclasen
★★★★★
(6664)
I forlængelse af de sidste to indlæg:

Sne og is øger Jordens albedo, som er et mål for hvor meget sollys, der reflekteres væk.

Sne og is reflekterer Solens lys, som så ikke går til at varme Jorden op.
02-10-2016 23:44
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
Lidt tanker om RSS vs. GISS landtemperaturer.

Hvad er "bedst" Satellittemperatur data eller Landstationers data? Fra GISS ?
Well det bliver folk nok aldrig helt enige om, men de 2 måder at måle på at fra satellit data starter i 1979 udvist er ret fast mønster:

Satellit data har større oscillation, og Landata fra GISS synes at følge med udsving i satellitdata, bare med mere beherskede udsving.

Således har satellit data hele tiden "ført an" med udsving.
Der forekommer at være en klassisk forskel på de 2 datasæt og så kan man diskutere hvilket der er bedst.

Men det pudsige er dog at denne sammenhæng mellem de 2 data typer forsvandt endeligt i 2012.

Ligepludseligt er GISS land data stukket af fra RSS. Nu fører GISS pludseligt an og satellit data fra RSS har svært ved at følge efter GISS varme tal efter år 2012.

Så hvad er der sket?

I hvert fald må man sige, at det gamle argument brugt som første-refleks-svar hvis nogen kritiserede f.eks GISS data:

"GISS er troværdigt fordi data bekræftes af satellit temperaturer"

.. ja, dette intenst brugte argument for brugbarheden af f.eks GISS landdata, det argument eksisterer ikke mere.

GISS data er ikke længere bekræftet af satelliters målinger.


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 02-10-2016 23:46
03-10-2016 01:55
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2600)
John Niclasen skrev:
I forlængelse af de sidste to indlæg:

Sne og is øger Jordens albedo, som er et mål for hvor meget sollys, der reflekteres væk.

Sne og is reflekterer Solens lys, som så ikke går til at varme Jorden op.


Dette er uden betydning for alle de tropiske og subtropiske områder. Måske har det betydning for den fiktive størrelse jordens gennemsnits temperatur. Men største delen af jorden påvirkes ikke af et snelag.
03-10-2016 08:05
John Niclasen
★★★★★
(6664)
kulden-varmen skrev:
John Niclasen skrev:
Sne og is reflekterer Solens lys, som så ikke går til at varme Jorden op.

Dette er uden betydning for alle de tropiske og subtropiske områder. Måske har det betydning for den fiktive størrelse jordens gennemsnits temperatur. Men største delen af jorden påvirkes ikke af et snelag.

Indirekte påvirkes hele Jorden af, hvor meget sne og is, der er ved polerne. Der er en transport af energi fra troperne mod polerne. Det skyldes, at troperne modtager meget mere energi fra Solen end polområderne gør. Energitransporten foregår ved havstrømme og ved vind.

Når der er meget sne og is, så er temperaturforskellen mellem Ækvator og polerne større. Dermed bliver der som regel transporteret mere energi, end når der ikke er meget sne og is.
Tilknyttet billede:

05-10-2016 20:48
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Florida, USA, ser ud til at få besøg af en større orkan dette efterår. Ønsker man at følge med i nyeste udvikling, kan jeg anbefale:

Meteorolog Ryan Maue på twitter
Tilknyttet billede:

06-10-2016 09:28
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2600)
John Niclasen skrev:
kulden-varmen skrev:
John Niclasen skrev:
Sne og is reflekterer Solens lys, som så ikke går til at varme Jorden op.

Dette er uden betydning for alle de tropiske og subtropiske områder. Måske har det betydning for den fiktive størrelse jordens gennemsnits temperatur. Men største delen af jorden påvirkes ikke af et snelag.

Indirekte påvirkes hele Jorden af, hvor meget sne og is, der er ved polerne. Der er en transport af energi fra troperne mod polerne. Det skyldes, at troperne modtager meget mere energi fra Solen end polområderne gør. Energitransporten foregår ved havstrømme og ved vind.

Når der er meget sne og is, så er temperaturforskellen mellem Ækvator og polerne større. Dermed bliver der som regel transporteret mere energi, end når der ikke er meget sne og is.


Det er denne varme fugtige luft som bliver til sne på land og is på havet. Sne bliver i is på havet, fordi den ofte er meget kold når den falder, og hvis sneen falder på is, så bliver sneen ofte til is, inden at havisen tør.
06-10-2016 13:24
Emeritussen
★☆☆☆☆
(86)
kulden-varmen skrev:
John Niclasen skrev:
kulden-varmen skrev:
John Niclasen skrev:
Sne og is reflekterer Solens lys, som så ikke går til at varme Jorden op.

Dette er uden betydning for alle de tropiske og subtropiske områder. Måske har det betydning for den fiktive størrelse jordens gennemsnits temperatur. Men største delen af jorden påvirkes ikke af et snelag.

Indirekte påvirkes hele Jorden af, hvor meget sne og is, der er ved polerne. Der er en transport af energi fra troperne mod polerne. Det skyldes, at troperne modtager meget mere energi fra Solen end polområderne gør. Energitransporten foregår ved havstrømme og ved vind.

Når der er meget sne og is, så er temperaturforskellen mellem Ækvator og polerne større. Dermed bliver der som regel transporteret mere energi, end når der ikke er meget sne og is.


Det er denne varme fugtige luft som bliver til sne på land og is på havet. Sne bliver i is på havet, fordi den ofte er meget kold når den falder, og hvis sneen falder på is, så bliver sneen ofte til is, inden at havisen tør.


Altså ENDNU en af jordklodens termostater.
Som dommedagskulten så behændigt benægter!
;-)
RE: Havis volumen07-10-2016 08:38
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Den hastige stigning i havis volumen i Arktis fortsætter efter dette års minimum for nu knap en måned siden. Havisvolumen i Arktis runder snart ti tusind kubikkilometer.

DMI Havistykkelse
Tilknyttet billede:

RE: Sea Ice Extent07-10-2016 09:46
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Der fokuseres ofte på havisen i Arktis, Nordpolen. For det fulde billede må man ikke glemme Antarktis, Sydpolen.

Vedhæftede graf viser udbredelsen af havis iflg. NSIDC. Data er fra satellit, og dette datasæt starter i oktober 1979. Jeg har opdateret grafen med seneste data for september 2016.

Man ser, at mens der er blevet mindre havis i nord, er der blevet mere havis i syd, så den globale mængde havis er stort set uændret gennem årtierne.

Det forventes, at når AMO går i negativ fase, så vil mængden af havis skifte til at stige i nord og falde i syd.
Tilknyttet billede:

RE: Sne Skandinavien07-10-2016 10:11
John Niclasen
★★★★★
(6664)
D. 1. oktober skrev jeg et indlæg om sne i Skandinavien. Det sneede mange steder og der var udsigt til mere sne.

Denne forudsigelse af meteorologerne viste sig at holde stik. Vedhæftede kort viser den sne, der er faldet de seneste syv dage. Det er stort set hele Norge i bjergene, den vestlige del af midt- og nord-Sverige, enkelte steder i Finland og på Kolahalvøen.
Tilknyttet billede:

RE: Hurricane Matthew07-10-2016 12:05
John Niclasen
★★★★★
(6664)
I et indlæg i en anden tråd viste jeg flg. graf over store orkaners landfall i USA siden 1980.



Orkanen Matthew er nu en kategori 3, hvilket stadig er en major hurricane. Det ser ud til, den fortsætter langs kysten, og dermed måske slet ikke vil gå ind over land, altså ikke foretage landfall.

Weather Channel: Extreme Wind Warning For Cape Canaveral as Eyewall of Matthew Scrapes Florida Space Coast
RE: Orkanen Matthew07-10-2016 20:58
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Flg. side skulle have en god forudsigelse, hvis man følger orkanen Matthew:

WeatherStreet.com

Man kan få vist de kommende tre dage ved at holde musen over det blå felt under grafikken.
Tilknyttet billede:

08-10-2016 09:32
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Orkanen Matthew er nu en kategori 2 hurricane, og er derfor ikke længere en major hurricane, som dækker kat. 3-5. Matthew har stadig ikke foretaget landfall, dvs. centret med lavest lufttryk har ikke bevæget sig ind over land (heldigvis).

Roger Pielke Jr. har et indlæg på sin twitter konto, hvor han skriver, at det nu er 4001 dage siden, der sidst har været en større orkan ind over USA.

Roger Pielke Jr. følger med ang. vejr og klima, selvom han ikke længere beskæftiger sig med det professionelt, efter han var blevet chikaneret i årevis, som eskalerede i februar 2015:

I am Under "Investigation"

Kort efter i maj 2015 afsluttede han sin blog, hvor han bl.a. havde skrevet om vejr og klima:

Roger Pielke Jr.'s Blog

Vedhæftede graf er fra Roger Pielke Jr. og viser antal dage mellem at større orkaner (kat. 3-5) har gjort landfall i USA.
Tilknyttet billede:

09-10-2016 11:47
John Niclasen
★★★★★
(6664)
DMI har ikke opdateret deres side om havistykkelse siden 5. oktober 2016. De plejer at opdatere dagligt. Om det skyldes forkølelse eller forbløffelse over udviklingen er ikke til at sige.

Temperaturen nord for 80 grader nordlig bredde ligger dog fortsat og siksakker et stykke over normalen, hvilket tyder på fortsat dannelse af havis over normalen. Der frigives latent varme, når vand fryser til is.
Tilknyttet billede:

09-10-2016 11:56
crankProfilbillede★★★★★
(2480)
John Niclasen skrev:
Der frigives latent varme, når vand fryser til is.


Iflg. Google betyder 'latent' noget, der ikke kan registreres eller påvises.



.
09-10-2016 12:36
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Ingen major hurricane landfall i denne omgang.

Hurricane Matthew made landfall late Saturday morning southeast of McClellanville, South Carolina, as a Category 1 hurricane with 75 mph winds.

Via: Matthew Becomes Post-Tropical as it Begins to Move Away From the U.S.

Seneste prognoser tyder på, stormen nu vil fortsætte væk fra kysten og opløses.
Tilknyttet billede:

11-10-2016 10:54
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
RSS har netop varmejusteret deres dataset fra 2009 og frem. Dvs de allernyeste aflæsninger har været af dårligst kvalitet og har måttet tilføres mere varme. Ikke alverden, dog, ca 0,02K :




UAH har også lavet en dataændring, faktisk umiddelbart med mere impact.
Men UAH´s ændring forekommer mere systemisk, man ser at alle år har fået ændret data i forhold til årstid. Man ser at ændringer i de aller seneste år faktisk minder om ændringer i de tidligere år. Dvs. med tiden vil UAH´s ændring i stadigt mindre grad påvirke deres trend. UAH har mest ændret niveau for 2010-12, men deres ændringer efte 2012 ligner de tidligere års ændringer.



RSS, har indført en (lille) varmetrend der umiddelbart forekommer at kunne påvirke trend mere blivende.
PS: RSS gif øverst omtaler "sea surface" temperatur.


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Redigeret d. 11-10-2016 11:00
11-10-2016 11:17
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
I Stillehavet har vi pt. svage La Nina agtige udsving, ved ikke engang om der endnu kan tale om en officiel La Nina (mener at vi skal have 3 mdr i træk med temperaturanomali i -0,6K i Nino 3.4 omr).

Disse milde La Nina agtige afkølende forhold ser til gengæld ud til at kunne holde en rum tid endnu og derved bidrage lidt hen ad vejen til afkøling af kloden.

Ser vi lidt dybere under Stillehavets ækvator, så er der igen en tendens til at den koldere vandpulje er vokset lidt.

Her ses i hvert fald "kold ammunition" til en hel del måneder frem:


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Tilknyttet billede:

11-10-2016 18:26
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Så har DMI fået opdateret deres side om havistykkelse.

Mængden af havis i Arktis er steget kraftigt de sidste uger siden årets minimum, og Arktis havis volumen har nu rundet ti tusind kubikkilometer.
Tilknyttet billede:

11-10-2016 18:34
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Dette indlæg er en fortsættelse af dette tidligere indlæg om havisen i Arktis.

Det blå område er havis tykkere end 1,0 meter. Det orange område er havis tyndere end 1,0 meter. Øverst er årene 2007 og 2008. Nederst er årene 2015 og 2016.

Tilføjelse: Grafikken viser havis volumen for 10. oktober for alle år siden 2007.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 11-10-2016 18:39
14-10-2016 13:10
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
DMI har væsentligt reduceret havistykkelser i deres offentligt tilgænglige grafer og illustrationer.

De har ændret således at 2012 er nærmest helt uændret, mens 2013-16 er ændret så de kommer tættere ned på 2012.

DMI´s data fortolkning har altså fungeret næsten perfekt for data året 2012 i sommerperioden, mens det så er gået galt for deres fortolkning 2013-16 kan vi forstå.

Og hvis man ser godt efter vil man se at 2016 nok er det år der er korrigeret mest nedefter, således at 2016 nu i en meget længere periode ligger under den grå normal.

Man har altså ikke kunnet stole på DMI´s data indtil nu - iflg DMI - og så er spørgsmålet om vi kan nu.


Der er som regel forklaringer på alle de mange dataændringer der sker årligt rundt omkring i retning af mere GW, så det er der sikker også denne gang.

Summa: DMI´s fortolkning af bundrekord året 2012 var top dollar, det er kikset med de senere år således at de andre år er sænket så de nu ligner lidt mere 2012 i sommer perioden.


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 14-10-2016 13:14
14-10-2016 13:58
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Frank Lansner skrev:
DMI har væsentligt reduceret havistykkelser i deres offentligt tilgænglige grafer og illustrationer.

Hm, det ser ud til, der enten jævnligt sker ændringer, eller at der er rod i deres data og grafer.

Man kan sammenligne både den danske og den engelske udgave af disse grafer tilbage i tiden. F.eks. er der forskel på den lille version på siden, og den store version, når man klikker på grafen for 1. juni:

Web Archive: Modeled ice thickness and volume

Web Archive: Sea Ice Thickness, 01-Jun-2016

Utroligt at der skal være sådan bøvl med hvad der må siges at være rimelig vigtige data.
Tilknyttet billede:

14-10-2016 14:03
John Niclasen
★★★★★
(6664)
Men det er jo data fra en model:

Figurerne viser kort med modelleret havistykkelse og graferne viser beregnet total havisvolumen for Arktis. Middelvolumen og standardafvigelse for perioden 2004-2013 er vist med grå. Figurene er baseret på beregninger med DMI's operationelle hav og havismodel HYCOM-CICE.

Og sådan en model bliver opdateret, efterhånden som man får mere viden. Men så kan man jo holde øje med ændringerne og vurdere, om der altid ændres mod mindre is.
Side 11 af 20<<<910111213>>>





Deltag aktivt i debatten PART 7/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
2024 / Opdaterede Sol/Is/Temp/Hav Data23424-09-2024 11:14
PART 10/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data344101-05-2024 13:03
PART 11 / Opdaterede Sol/Is/Temp/Hav Data75006-04-2024 09:52
PART 8/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data119529-04-2023 01:12
PART 9/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data146114-07-2019 14:17
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik