Husk mig
▼ Indhold

Penge brugt på CO2-nedsætning


Penge brugt på CO2-nedsætning09-12-2008 16:01
Cedde
☆☆☆☆☆
(5)
Hej,

Vi er 2 drenge der er lige nu er ved at lave projekt om Henrik Svensmark, oig hans solplet teori.
Jeg ville høre om nogle evt. havde nogle tal eller en hjemmeside, hvor man kunne se hvor mange penge verdenen hvert år bruger på at prøve at nedsætte CO2 udslip. håber på hurtigt svar, da vi ikke har så lang tid igen til at skulle være færdig.
09-12-2008 17:25
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Stort set umuligt at svare på da nogen tiltag ville være gennemført uden etablering af Kyoto og andre drivhus-teori relaterede begrundelser.
F.eks. byggede vi vindmøller og etablerede fjernvarme osv. før Kyoto. I vores tid kan man som politiker eller firma score mediepoint og positiv omtale hvis man begrunder et par hundrede millioner til nedgravning af nye varmerør med mindre energitab og derved mindre CO2. Forestiller vi os en verden uden Kyoto ville vi stadig gøre det men blot nøjes med at sige; mindre energitab og derved mindre spild og bedre økonomi.
Derfor vil ethvert tal i får oplyst kun være et estimat (det er jo umuligt at sige hvad der ville have været sket uden Kyoto). Da det sikkert heller ikke er det primære med jeres opgave kan i så "bare" gøre opmærksom på den usikkerhed og tage forskellige tal fra divese debattører og sige fra x til y milliarder kroner/dollars.

Usikkerheden bunder også i at økonomi ikke er en perfekt diciplin og det er umuligt at komme frem til "nøjagtige" tal per definition (med mindre vi snakker bagud i historien). Fremtidsestimater vil altid til en hvis grad være styret af valg af model og de antagelser man laver omkring input i modellen (fremtidig vækst, renteforhold, udvikling af ny teknologi osv. ). Dette forstørres des længere tid vi snakker modellen skal spå om og hvor generelt niveau der snakkes om. Derudover er der forskel på om man indbefatter "dynamiske" konsekvenser, dvs. afledte effekter og "opportunity cost" (det at man ikke gør noget andet med pengene) i modellerne eller om man snakker om "regnskabs-pris" dvs. hvor vi kun kigger på udgifter rent.

Selv kender jeg ikke lige umiddelbart til andre tal end Lomborgs (der vist nok stammer fra IPCC men er ikke sikker). Han snakker om 150-350 milliarder $ om året.
Et par kilder til det.
Lomborg i Telegraph
Lomborg omtalt hos australsk professor i økonomi
Lomborg-paper

Generelt er kritikken af Lomborg ikke så meget hans tal om udgifterne men mere hans synspunkter om at pengene kunne være brugt bedre til noget andet osv.. Dvs. hvis i gør opmærksom på dette er hans tal ikke så kontroversielle - det er mere hans tanker om andre ting der skaber den store debat om ham.

Når vi snakker så store tal kan det desuden være fornuftigt at give noget at forholde sig til. Den sidste kilde sammenligner f.eks. med bistandshjælp globalt der i år 2000 var 50 milliarder dollars (kilde 17 i dokumentet). Alternativt kan i give den danske finanslov der i 2008 var på ca. 650 milliarder kr.
Held og lykke med projektet.
10-12-2008 08:23
Cedde
☆☆☆☆☆
(5)
Tusind tak for det meget detaljeret svar, vil kigge nærmere på det med det samme så vi kan komme videre




Deltag aktivt i debatten Penge brugt på CO2-nedsætning:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik