Pesticider i grundvandet04-10-2011 12:54 | |
Morten Riber★★★★★ (2298) |
[branner: Dette indlæg, og de følgende 17 svar, er flyttet fra tråden om den nye klimaminister] sg27a Kan du henvise til noget litteratur der omandler danmarks gevaltige problemer med udvaskning af nærngsstoffer? Redigeret af branner d. 11-10-2011 17:48 |
04-10-2011 12:58 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Kan du henvise til noget litteratur der omandler danmarks gevaltige problemer med udvaskning af nærngsstoffer? Ja! Og pesticider! Der er mindre af det aktive stof fra Roundup i drikkevandet og som i øvrigt er aldeles harmløs, end der er på bestik vasket med vasketabs fra änglemark.. |
04-10-2011 13:58 | |
kulden-varmen★★★★★ (2600) |
Morten Riber skrev: Det er ikke til at se i Roskilde Fjord, da den er blevet meget renere. |
05-10-2011 16:49 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Det er ikke til at se i Roskilde Fjord, da den er blevet meget renere. JAmmen en socialist himler ikke før den sidste bonde har drejet nøglen og er gået fra hus og hjem. Uanset hvor meget eller lidt der måles af pesticidrester, gødningstoffer så må der være noget og erhvervet beskattes og kontrolleres i hoved og r.. |
05-10-2011 18:38 | |
Morten Riber★★★★★ (2298) |
delphi skrev: Ja, men det sker jo at de landmænd tjener betydeligt mere end en almindelig lønmodtager så der er stadig god grund til at være godt og grundig misundelig. Svaret er; kan vi ikke få dem nationaliseret så kan vi da til gengæld arbejde på at få dem med nakken. Tiden går - mens vi stadig fejlinformeres |
05-10-2011 20:55 | |
kulden-varmen★★★★★ (2600) |
delphi skrev: Lavvandede fjorde og vige er et problem. Det rigtigeste var at plante skov, de steder. Men det er der ikke planer om. |
06-10-2011 12:20 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Lavvandede fjorde og vige er et problem. Det rigtigeste var at plante skov, de steder. Men det er der ikke planer om. Har nogen overvejet at spørge landbruget, hvad det mon koster, at omlægge driften, de steder hvor det er et problem med udvaskning. Altså betale erhvervet for, hvad koster det at at omlægge driften, så der bruges mindre eller ingen gødning! I dag er der kun kommandovejen som er ekstrem bekostelig, dels at udøve, men også administrerer.. Redigeret d. 06-10-2011 12:29 |
06-10-2011 21:25 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Tja - man kunne vel også lade strandengene klar problemet, hvis vi ellers ikke havde fjernet dem for at kunne bygge tættere på kysten, lave badestrande mv. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
09-10-2011 14:17 | |
sg17a★★☆☆☆ (378) |
kulden-varmen skrev: Det er stort set hele landet som er plaget af pesticid i grundvandet. Nogle steder værre end andre, og i det store har man løst problemet med at bore dybere, og lukke små vandværker med boringer i terrænnære magasiner. - Ikke holdbart og lidt ligesom at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det er dog ikke kun landbruget som er pesticid synder. Nogle af de værste forureninger jeg har mødt stammer fra det offentlige. Og private bør overhovedet ikke have adgang til pesticider. Næringsbelastningen af indre farvande er der stadig. Men de tiltag man startede for snart 30 år siden og frem er ved at virke, og man kan se en generel begyndelse på faldende nitratkoncentration i de danske boringer. http://www.atv-jord-grundvand.dk/Afholdte_moeder/Vintermoede2011/Spor1-modul5/Birgitte%20Hansen.pdf Hvad angår skov, så tænker man på at nedlægge landbrug og benytte arealerne til skovbrug. Herved dyrker man grundvand og samler biomasse. Man skal dog tænke på at fjerner man 1 ha landbrug i DK, så rydder man 5 ha regnskov et andet sted, fordi det er priserne på verdensmarkedet som styrer det. En lidt skræmmende tanke. ~thomas wernberg |
09-10-2011 16:03 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@sg17a Ku' du ikke uddybe hvad du mener med at: Det er stort set hele landet som er plaget af pesticid i grundvandet.. Der er så forsvindende lidt rester af sprøjtemiddel i grundvandet i dag at det er langt langt under Baggetælgrænsen.. Meget kunne endda tyde på at de pesticider, som så finder vej til grundvandet simpelthen løber ned i grundvandet ved meget regnvand via lavliggende boringer eller simpelthen prøveboringer til at tage prøver af grundvandet, hvor altså overfaldevand kan finde vej hertil... Næringsbelastningen af indre farvande er der stadig. Det er derimod et mere aktuelt problem.. Men det er i højere grad et spørgsmål om at betale landbruget for ikke at dyrke (eller gøde) kystnære arealer og områder op til vandløb mm.. |
09-10-2011 17:48 | |
sg17a★★☆☆☆ (378) |
@delphi Sidste år fandt man pesticidrester i 39 pct. af alle de grundvandsboringer, som myndighederne benytter til at holde øje med udviklingen. Det er vokset fra 32 pct. i 2007. http://ing.dk/artikel/121462-mere-og-mere-sproejtegift-i-vores-vand Der er selvfølgelig altid en mulighed for at fururene en vandprøve under udtagning. Men vandprøvetagning er ikke noget alle kan gøre og kræver både kursus og godkendelse. Og forurening med overfladevand er kun meget få vandværker. Dette kan jo ses på at vandkvaliteten ikke ændres, mens man ser et stigende pesticid indhold - og så burde man også finde andre overflade-indikatorer, som man ikke gør. Så forurening med overfladevand i en vandprøve er stort set ikke til stede - men lokal forurening ved vandværk og dårlige installationer kan være til stede i nogen situationer. http://ing.dk/artikel/122789-nyt-pesticid-siver-lige-ned-i-grundvandet Så er det spørgsmålet om man vil have pesticider i sit drikkevand eller ej. Man ser dyr i danske vandløb med hormonforstyrrelser og tvekønnethed. Og vi lever i et land, hvor cancer er en af de mest udbredte dødelige sygdomme. Og vi har en grum statistik med sædkvaliteten. Så måske bør vi tænke over, hvordan vi bruger vores vandmiljø og hvordan vi gerne vil have det. Vi betaler i DK gebyrer for vand. 20-50 øre pr kubikmeter vand. Dette går til grundvandsbeskyttelse og dvs. stort set til at kompensere landbruget for ikke at forurene. http://ing.dk/artikel/121494-sproejtemidler-i-drikkevandet-ogsaa-et-problem-med-nyligt-godkendte-stoffer Landbruget er altså det eneste erhverv jeg kender, som modtager penge af staten for ikke at forurene, og det strider meget imod min logik at man skal have betaling for ikke at forurene. Jeg synes det er forkert - hvis udviklingen fortsætter så bliver fremtidens drikkevand i vores haner kedeligt, fordi det bliver kørt gennem kulfiltre og renset fordi grundvandet er forurenet. Læs mere her: http://ing.dk/artikel/121517-tidslinje-fund-af-glyphosat-i-grundvand http://www.topps-life.org/upl/24/default/doc/Strategier%20overfor%20pesticidtruslen%20mod%20grundvandet%20fra%20punktkilder,%20Miljoeprojekt%201159.pdf ~thomas wernberg |
09-10-2011 18:36 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Der er selvfølgelig altid en mulighed for at fururene en vandprøve under udtagning. Men vandprøvetagning er ikke noget alle kan gøre og kræver både kursus og godkendelse. Og forurening med overfladevand er kun meget få vandværker. Dette kan jo ses på at vandkvaliteten ikke ændres, mens man ser et stigende pesticid indhold - og så burde man også finde andre overflade-indikatorer, som man ikke gør. Så forurening med overfladevand i en vandprøve er stort set ikke til stede - men lokal forurening ved vandværk og dårlige installationer kan være til stede i nogen situationer. Nej! Det er ikke noget med at der sker nedsivning ved udtagning af prøver! Det var en diskussion inde på Ing.dk hvor det blev fremført at man laver prøveboringer i lavliggende områder netop fordi man ved at regnvand og dermed overfladevand søger hertil. Herved var man med til at øge nedsivningen af vand med sprøjterester, som altså skete løbende. Kan ikke umiddelbart fine indlægget igen på ind.dk.. Jeg ser da ikke på nogen måde, noget som helst alarmerende i at der er sprøjterester i 100 % af alle prøver, det er da kun et spørgsmål om tid før det kommer eller sker. Det som er spørgsmålet er hvor meget er der i vandet og hvor kraftigt belastes vandet fremadrettet. Og herunder er der nogen som helst risiko for befolkningen med sprøjterester i drikkevandet. Og det er der ikke og det langt langt fra. Det er ret alarmerende at tale om canser i forbindelse med sprøjtemilder i drikkevand, der er et tiltagende problem med livstilsygdomme som følge af for ringe kost og alt for lidt motion og herunder brug af for meget kosmetik og alt for meget renlighed med kropsvask morgen, middag aften som den menneskelig hud overhovedet ikke kan holde til med navnlig hudsygdomme til følge. At give det danske drikkevand skylden for disse sygdomme i befolkningen er helt og aldeles ude i hampen og tjener kun til at flytte fokus fra de virkelige problem som navnlig kost og motion (eller mangel på).. Og hormonforstyrelser ved dyreliv i vandløb kan på ingen måde henføres til landbrugets sprøjtemidler.. Er det ikke i højere grad blødgøringsmidler og flammehæmmere som bruges i plastindustrien, og midler som bruges i kosmetikindustrien... Landbruget er altså det eneste erhverv jeg kender, som modtager penge af staten for ikke at forurene, og det strider meget imod min logik at man skal have betaling for ikke at forurene. Det var da en helt uhyggelig og mærkelig opfattelse der strider mod alle de principper et restsamfund bygger på. Hvis en landmand har køb og betalt et stykke jord og han bruger de dyrkningsmetoder som overholder landets love herunder brug af sprøjtemidler. Hvis så en kommunalbestyrelse ønsker et område, hvor der ikke bruges sprøjtemidler pga en eller anden søgt begrundelse om at der ikke overhovedet må være rester af sprøjtemidler i vandet, så må kommunen altså til lommerne og betale landmanden, anderledes kan det da ikke være. Redigeret d. 09-10-2011 18:41 |
10-10-2011 15:36 | |
sg17a★★☆☆☆ (378) |
delphi skrev: Jeg hører til den del af befolkningen som har stor respekt for pesticider og ser pesticidrester som uønsket. Er det ikke i højere grad blødgøringsmidler og flammehæmmere som bruges i plastindustrien, og midler som bruges i kosmetikindustrien... Nej, Pesticider har samme effekt. Her er et eksempel fra http://www.geus.dk/viden_om/gv05-dk.html På to forsøgsmarker med moræneler i Jylland blev der nedfældet gylle som en del af den almindelige landbrugsdrift. På begge marker blev det senere målt, at østrogen udvaskes til vandmiljøet, i koncentrationer, der kan føre til tvekønnethed hos fisk. Op til tre og syv måneder efter udbringning blev østrogen stadig fundet i høje koncentrationer i drænvandet fra markerne. Det er første gang, at man under reelle feltforhold har påvist, at nedfældning af gylle kan være en kilde til forurening af vandmiljøet med hormonstoffer. Landbruget er altså det eneste erhverv jeg kender, som modtager penge af staten for ikke at forurene, og det strider meget imod min logik at man skal have betaling for ikke at forurene. Det gør det så absolut ikke, men det kommer an på hvordan man ser grundlaget for denne vurdering. Som jordejer har man ikke lov til at grave affald ned. Det kan man jo se på diverse forureningssager med tjærestoffer, chlorerede opløsningsmidler etc. Problemet den gang var jo at man fra det offentlige gav tilladelse til det. Det gør man ikke mere. Så med henhold til pesticider og nitrat, så er spørgsmålet om hvorvidt man skal kalde nitrat over 50 mg/liter og pesticider over 0,1 mikrogram per liter for forurening. Siden udvaskning over grænseværdien betyder at grundvandet ikke længere er drikkevand, så er en udvaskning af stoffer, der overstiger grænseværdien i mine øjne forurening. Landbruget kan sagtens holde sig inden for grænseværdierne, også uden kompensation. Det er der talrige eksempler på, og heldigvis er de fleste dyrkningsaftaler også frivillige. Men der er også jordejere som er ignorante og så skal kommunerne betale en hulens masse penge i ekspropriationserstatning for at kunne sikre et nærliggende vandværk en stabil vandforsyning til mange mennesker. Man giver jo heller ikke statsstøtte til industrivirksomheder for at komme under nogle bestemte værdier i spildevand / skorstene. Det er virksomhedernes udfordring og investering. ~thomas wernberg |
10-10-2011 17:55 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@sg17a Ku' vi ikke lige blive enige om en ting og det er: de rester som er i grundvandet i dag, selv hvis grænseværdierne er overskredet, at de er absolut harmløse og langt uden for nogen risiko, at indtage for mennesker, og der er ingen som opnår hormonforstyrelser ved at indtage drikkevand selv hvis grændseværdierne er overskreden. Gylle: Der er ingen hormonforstyrende stoffer i gylle, det er simpelthen noget sludder... Men mindre selvfølgelig at landmanden har bruget et eller andet som er endt i gyllen, som har været ulovlig og indeholder de ulovlige stoffer som kan give hormonforstyrelse.. Grænseværdier og overskridelse: De ting som overvejende måles i grundvandet i dag er ting som er sprøjtet ud for mange år siden, navnlig på jernbanearealer, kirkegård og veje mm. Men stoffer som var langt mere skadelig end de stoffer som bruges i dag. Men jeg må indrømme det som sprøjtes ud i dag af landbruget, det er så absolut harmløs og de grænseværdier, som er sat de er så uhyggelig lave, det er simpelthen ikke seriøst at bekymres om noget så ligegyldig og da særlig i den sammenhæng at der er langt langt mere graverende ting som nutidens mennesker forkorter deres liv ved end sprøjterester i grundvandet... Det er og bliver useriøst og ikke andet.... Fra Ing.dk: "En stigende mængde pesticider i vandboringer" - er der faktisk ikke hold i! For det første er man holdt op med at analysere de boringer, hvor man på forhånd ved, at man ikke finder pesticider - pga. vandets alder. Dernæst undersøger man for flere og flere pesticider og nedbrydningsprodukter og for det tredie bliver vandværkernes boringer kun undersøgt hvert femte år. Så man kan ikke sige, at der er en stigende mængde pesticider i vandboringer. Selvom man finder rester af pesticider, er det i meget små, og ikke-sundhedsskadelige mængder - selv i de tilfælde hvor grænseværdien er overskredet. Det mest almindelige stof man finder - BAM - er et (uskadeligt) nedbrydningsprodukt af nogle midler man har brugt i stor stil i samfundet - eks. på jernbanearealer, kirkegårde, i skoler, institutioner, planteskoler, plantager, på gårdspladser og i indkørsler - og på vandværksgrunde(!). Midlerne har været forbudt længe, men det varer desværre lang tid, inden vi slipper af med sporene i drikkevandet. De landbrugssprøjtemidler man ellers finder i grundvand er enten forbudt eller bliver brugt restriktivt. Mht. andre kemiske stoffer end pesticider, er det svært at sige, om de optræder i stigende mængder, hvis de ikke bliver analyseret. Generelt vil jeg tro, at rigtigt mange menneskelige aktiviteter sætter deres spor, som vi vil kunne genfinde, også i drikkevandet, hvis vi leder efter dem. Men stadig i så små mængder, at det ikke er farligt. Nogle af de stoffer man analyserer for (CFC-gasser) har faktisk fået et nyttigt formål. CFC-forbindelserne, også kaldet freoner har været brugt som kølemidler og drivgasser fra 30'erne til år 2000, hvor man holdt op med at bruge dem, pga. drivhusgas effekt. CFC tilføres grundvand med regn, og ud fra hvor meget CFC vandet indeholder, kan man bestemme, hvor gammelt vandet er. GEUS holder øje med en masse stoffer i grundvand, og specielt om de findes i stigende mængder - for det må de (selvfølgelig) ikke. Så der er ikke nogen grund til at være nervøs for vores grundvand. Det har det fint, og der bliver holdt øje med det;-) Et forslag til en ny underskriftindsamling kunne være: Stop med at lukke boringer der indeholder vand der ikke er sundhedsskadeligt. Det koster skatteborgerne mange penge, hver gang der laves en ny boring til erstatning for en der lukkes pga. indhold af ikke-sundhedsskadelige stoffer! De kunne måske bruges til en bedre fjernelse af arsen, hvor risikoen for sundhedsskadelige effekter i de mængder det optræder i drikkevand er langt større.... Redigeret d. 10-10-2011 17:57 |
10-10-2011 18:24 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Tråden her kan anbefales se http://ing.dk/artikel/122797-drikkevand-i-usa-er-fyldt-med-tungmetaller |
11-10-2011 08:39 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Fra samme tråd : Nævnte rapport er udarbejdet til en konference om "rent vand" - i anledning af EUs vandplaner - der skulle behandle området "drikkevand". Gruppen, der forberedte konferencen var: * Danmarks Naturfredningsforening * Dansk Planteværn * Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) * De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) * Kommunernes Landsforening (KL) * Landbrug & Fødevarer (tidligere Landbrugsrådet) Det ses tydeligt, at du har ret i din påstand om, at gruppen kun repræsenterer to grupper: Dem, der helst ikke vil have anden aktivitet i "naturen" end at hente sit vand og gå sine ture på den ene - og så landbruget på den anden side. Set udefra er dansk landbrug (det "konventionelle") udsat for en mobbekampagne, som savner sit sidestykke i nutiden. - Deres troværdighed i den danske offentlighed ligger vel på linje med tidligere tiders "natmænd" og pantelånere (jøder). Der findes desværre ikke statistik over, hvilke vandindvindingsboringer, der er lukket pga. landbrugets aktiviteter, og hvilke der skyldes andre aktiviteter - herunder naturlige forureninger. Det kan alligevel pga. statistikken slås fast, at landbruget er skyld i mindre, end 10 % - sandsynligvis 3-5 % I tillæg er der jo store områder, man har undladet at søge efter vand i, fordi de ligger i byer og industriområder, hvor andre aktiviteter end landbrug allerede har forurenet de boringer, der egentligt skulle have været der, da det også er der, vandforbruget er. Mvh Peder Wirstad Redigeret d. 11-10-2011 08:40 |
11-10-2011 16:02 | |
sg17a★★☆☆☆ (378) |
Tak for en masse spændende læsning. Der er mange vandværker der er lukket pga landbruget og det er mere end 10 %. Men mange er også små anlæg, hvor man nu er koblet på fællesforsyning. Her er en frisk rapport fra vores GRUMO boringer. http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/06/978-87-92779-17-5.pdf Omkring tider, så er det ikke kun ældre vand med pesticider. Sprækketransport og transport i makroporer har vist sig at være vigtige. I 90'erne sagde miljøstyrelsen af der ikke vil komme glyphosat i grundvandet. Det viste sig at være fejl! Og jeg er helt enig med at landbruget ikke er den eneste synder. De største forureninger jeg har set er også fra staten, men der er mange 'små' forureninger omkring i landet. rigtigt mange, og de er ofte fra landområder med landbrug. Man har i DK besluttet at man ikke vil have rester af pesticider i grundvandet og derfor en relativ lav grænseværdi på 0.1 mikrogram/l. Denne er lav sat og betydeligt lavere end LD50. Men der er ingen som kender langtidseksponering af en cocktail af uønskede stoffer. Og hvis det viser sig at være et problem og man har lukket øjnene mht. risiko, så står man med et problem. Man kan også vælge at rense sig ud af problemet. Men det vil være et paradigmeskifte i måden vi tænker natur på. En anden ting omkring brugen med pesticider er monokulturer med planet og dyr og ophobning af kemikalier i fødekæden. Men det er en helt anden diskussion. Personligt synes jeg vi skal have mere forskning inden for området. Vi laver boringsnære beskyttelsesområder for at beskytte arealerne op til vandforsyningsboringer. Men vi har også brug for forøget forståelse for netop toxicitet og transportmekanismer. Og for at vende tilbage til vores nye Miljøminister, så synes jeg det er et naturligt sted for regionen at tage over når grundvandskortlægningen afsluttes i 2015. ~thomas wernberg |
11-10-2011 16:08 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
sg17a skrev: Måske et paradigmeskifte i måden at give tilladelser til pesticider, vil være en vej frem, så det bliver op til producenterne af pesticider at dokumentere, at pesticiderne er uskadelige, og ikke som det er i dag, hvor det er op til borgerne, interesseorganisationer at dokumentere, at pesticiderne er skadelige. Det kunne også udbredes til at omfatte gmoplanter og dyr. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
14-10-2011 15:59 | |
helios★★☆☆☆ (314) |
@Boe
- lad mig rette en lille misforståelse. Producenter skal skam for bevis for en række egenskaber ved de pesticider, de søger om godkendelse for! Der skal følge en dokumentation for alle undersøgelser, prøver, forsøg, giftighed, etc. etc. Ingen pesticider bliver f.eks. godkendt, hvis de kan udvaskes! Det er en fejltagelse, at det er borgere og interesseorganisationer at bevise noget som helst - det er de ikke i stand til. Det eneste de kan er at se på nogle tal fra GEUS målinger. Godkendelse af pesticider sker af en meget stort panel af specialister på en masse områder - heraf mange med lægelig baggrund. |
14-10-2011 16:37 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Det eneste de kan er at se på nogle tal fra GEUS målinger. @Helios Jo men der er vel udvaskninger af sprøjtemidler til grundvandet omend det er så ubetydelig, eller? |
14-10-2011 18:37 | |
helios★★☆☆☆ (314) |
@delphi,Jo men der er vel udvaskninger af sprøjtemidler til grundvandet omend det er så ubetydelig, eller? - GEUS tager prøver af drikkevandet, der kaldes råvand. Grundvand er det vand, der er i porerne, hvor luften er væk. Drænvand er grundvand, der ofte indeholder en del pesticidreter, medens drikkevandet ligger så dybt, at de ret få overskridelser man finder af pesticidrester, stammer fra midler, der forlængst er udgåede. Der er ingen sundhedsmæssige problemer med pesticidrester, hvoraf de ca. 80% stammer fra kilder udenfor landbruget, men derimod at det er ret bekosteligt for vandværkerne - enten skal der oprettes en ny boring, eller man klare problemet ved at blande det med vand fra en anden boring! |
14-10-2011 19:07 | |
delphi★★★★★ (7601) |
helios. Menlig! Hvordan vil din vurdering være omkring sundhedsrisikoen ved at drikke vand, hvor grænseværdierne for glyphosat og nedbrydningsprodukterne heraf er overskredet betydelig sammenholdt med feks dieselose i tætbebygget områder feks storkøbenhavn og denne skadelige virkning på menneskers helbred!! |
14-10-2011 21:34 | |
helios★★☆☆☆ (314) |
@delphi,Hvordan vil din vurdering være omkring sundhedsrisikoen ved at drikke vand, hvor grænseværdierne for glyphosat og nedbrydningsprodukterne heraf er overskredet betydelig sammenholdt med feks dieselose i tætbebygget områder feks storkøbenhavn og denne skadelige virkning på menneskers helbred!! Der er dels ikke nogen større overskridelse for pesticidrester i drikkevand - dels lukkes boringen, hvis der er overskridelse. Mange af pesticidresterne er ugiftige og ligger desuden så langt under den acceptable indtag for sundheden - altså ADI-værdien - (acceptabel Daglig Indtag. ) der ligger langt højere. I fødevarer ligger grænseværdierne da også nogert højere. Hvis man regner lidt på sagerne, så får en person i hele sind levetid en giftmængde gennem drikkevandet af pesticider en giftmængde svarende til den, der er i en enkelt øl. Regn selv efter - 50.000 kg drikkevand med o.1 ppm! Du får mere gift med drikkevandet fra tungmetalle4r opløst fra rør og vandhane, end du får med pesticidrester. Egentlig er det en Kafkafsk debat om pesticidrester i drikkevand. Det første folk gør om morgenen er at lave kaffe, hvor man opløser mere end 1000 (tusind) forskellige miljøfremmede forbindelser, hvoraf 20-30 stk. er både cancerogene og mutagene. Stoffer som koffein er langt giftigere end pesticidrester. Heldigvis er der også nogle stoffer med gavlig effekt. Det er hykleri at bekymre sig om drikkevandet i Danmark, samtidig med at man fodrer sine børn med Cola med koffein, ammonieret karamel, fosforsyre m.m. |
14-10-2011 21:43 | |
helios★★☆☆☆ (314) |
@Morten Riber,Kan du henvise til noget litteratur der omandler danmarks gevaltige problemer med udvaskning af nærngsstoffer? - det kan jeg sagtens - hvad vil du vide - og hvad er problemerne? Fosfor har været et stort problem, det kom ikke fra landbruget men fra husholdningerne dengang man brugte vaskemidler med fosfor. Er det kvælstof? Uden N var der ingen grønalger, der er den primære fødeemne for livet i vandmiljøet - og de forsyner vandmiljøet med ilt i store mængder? Jeg forstår ikke helt, hvor du vil hen? I følge DMUs målinger er man nu kommet ned på at 10% af vandmiljøets kvæsltof stammer fra landbruget - de 90% stammer fra andre kilder. Du kan let få tallene for de andfre næringsstoffer, der udvaskes til vandmiljøet, uden disse udslip ville der ikke være mange fisk. Vil du ikke lige dokumentere en landbrugers indkomst? Mig bekendt er landbruget stærkt forgældet. |
14-10-2011 21:59 | |
helios★★☆☆☆ (314) |
Hej igen Delphi, jeg fik lige øje på dit indlæg, hvor der var et meget relevant spørgsmål.Det er derimod et mere aktuelt problem.. Men det er i højere grad et spørgsmål om at betale landbruget for ikke at dyrke (eller gøde) kystnære arealer og områder op til vandløb mm.. - Botset fra det ikke er det store problem, så udvaskes der næringsstoffer fra jorden, uanset om der gødes eller ikke. Man regner med at 10% kvælstofudledning stammer fra udyrkede arealer og naturarealer, de 90% fra dyrkede arealer. Der er ingen saglig eller faglig begrundelse for at skyde skylden for iltsvind på udledningen af kvælstof - iltsvind skyldes ikke kvælstof, men klimatiske forhold hvor der sker en lagdeling i vandet - overgangen kaldes et springlag. Algevæksten styres ikke af kvælstof, men af forholdet mellem N og P. Det er N/ P-forholdet der bestemmer, hvilke algetyper, der trives. For lidt N fremmer væksten af blågrønalger. Du finde forklaringen på nettet ved at søge efter "Redfield" eller Redfield-konstanten. Udenlandske forsøg har vist at man kan forbedre søernes vandkvalitet ved tilførsel af nitratgødning - det forhindrer de uspiselige blågrønalger i at vokse og senere forbruge ilten når de døde alger omsættes. Var det noget i den retning du havde i tankerne? Er du interesseret i uddybende forklaringer, så har jeg nogle links og andre referencer. |
15-10-2011 11:03 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Hej Helios Tak for link! I et af disse, denne passage: Mens danske miljømyndigheder opfatter "fysiologisk kvælstofbegrænsning" som et signal om, at der bør foretages yderligere reduktion af kvælstofkoncentrationen, opfatter økosystemet "fysiologisk kvælstofbegrænsning" som et signal om, at der er overskud af fosfor. Og det er noget ganske andet. Fosforbelastningen skyldes udledning af fosforbelastet spildevand gennem de seneste mange årtier. Fosfor forbliver i vandsystemet, hvor det indgår i planktonvækst, mineraliseres ved henfald og genbruges i vækst igen og igen. Kvælstofbelastningen er derimod en helt anden flygtig sag, fordi kvælstof udveksles og indgår i en balance med atmosfærens kvælstofindhold (ca. 80 %) i en række processer. Sammen-holdt med reduktionen af kvælstofudledningen fra landbrugets jorde er det en meget farlig cocktail omkring algevækst i vore farvande. Det er jo skandaløst når besluttende myndigheder ikke er bekendt med så simple og ligefremme fakta, man kan ikke andet end betegne det som en ligegyldighed med det miljø vi alle er en del af... Eller: Simplet miljøsvineri og ikke andet... Eller det kan kun betegnes som en stor liggyldighed med miljø og det fældes samfund vi alle burde værne om, og det grundet de enorme summer der over de sidste 30 år er brugt på vandmiljøplaner til ingen verdens nytte... simpelt svineri drevet frem af reaktionære kræfter for hvem sandheden er total uden betydning.. Redigeret d. 15-10-2011 11:07 |
15-10-2011 12:21 | |
helios★★☆☆☆ (314) |
Hej Delphi,Det er jo skandaløst når besluttende myndigheder ikke er bekendt med så simple og ligefremme fakta, man kan ikke andet end betegne det som en ligegyldighed med det miljø vi alle er en del af... Eller: Simplet miljøsvineri og ikke andet... - enig. Det er formuleret kort og præcist. |
15-10-2011 13:19 | |
delphi★★★★★ (7601) |
- enig. Men det er jo så godt, at der kommer en i miljøministeriet, som vil værne om miljøet; Ida Auken. |
15-10-2011 19:15 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Hej Helios Med din store viden om Dansk landbrug, kunne du knytte en par kommentarer til følgende: 1) Ammoniakfordampning fra gylle, er det et reelt problem. a) Ved udbringning. b) Ved opbevaring i beholder. 2) Overforbrug af medicin i landbrugsbedrifter er det et problem. Hvis, hvor stort.. 3) Dyrevelfærd: Behandles danske dyr ordentlig under opvækst på danske landbrugsbedrifter? 4) Den enorme gæld landbruget i dag må forrente og afdrage (350 mia eller mere), er det selvforskyldt eller? Redigeret d. 15-10-2011 19:18 |
19-10-2011 17:02 | |
helios★★☆☆☆ (314) |
Hej Delphi,1) Ammoniakfordampning fra gylle, er det et reelt problem. a) Ved udbringning. b) Ved opbevaring i beholder. - ad 1. Ammoniak er et problem - det kan minimeres ved at ændre tidspunkterne for udbringning af gylle fra om forår/sommer til efterår. En fejlagtig teori om kvælstoffets betydning for iltsvind er grunden hertil, derfor har mange års anstrengelser for nedbringning af N-udledningen stort set ingen effekt hat haft på miljøet. Ad 2. Overforbrug af medicin er uheldigt og det har man gjort meget for at nedsætte. Problemet er overvurderet noget, idet man f.eks. ikke benytter samme antibiotikatyper som til den humane medicinering. Derfor er resistensproblemerne overvurderet. Men medicinering som forebyggende behandling er en uskik. Ad 3. Ja - generelt. Der er ikke økonomi i at behandle de dyr, man lever af for dårligt. TV kan let givet et fortegnet billede af forholdene, alt efter holdning. Ad 4. En del af gælden er selvforskyldt - en stor del skyldes myndighedernes stigende krav til stalde, gylleanlæg o.a. miljøforanstaltninger, der skal betales via lån. Et problemer har været, at de stigende ejendomspriser gennem årene er belånt - det er et stort problem ved fald i jordpriser. En af årsagerne er også, at man pålægger danske landmænd en del særbyrder, der ikke ses i udlandet. Det er en måde for samfundet at inddrage nogle af midlerne fra landbrugsordningerne, som hovedsageligt består af kompensationer for politiske indgreb. Et stigende antal landmænd etablerer sig i udlandet af samme årsager. Det kan blive et stort problem med tiden. |
20-10-2011 17:14 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Helios Jeg er stort set enig, om end jeg dog ikke var klar over alle faktuelle forhold! Ja! Den danske natur og miljøet som helhed går en hård tid i møde! Navnlig vandmiljøet med direkte tåbelige tiltag som foretages i blinde drevet frem af politiske korrekte holdninger (men aldeles idiotiske), som ene og alene forværrer situationen, alt i mens landbrugserhvervet pålægges enorme udgifter og konkuranceforringelse ved påbud om forskellige produktionsteknikker som ikke må bruges fremadrettet... Den nye miljøminister vil forbedre livet for Haren og agerhønen. Dem ender ministeren vel også med at få udryddet i sin iver efter at tækkes de røde lejesvende utopiske miljødrømme, uden praktisk sammenhæng med virkeligheden overhovedet. Se Redigeret d. 20-10-2011 17:15 |
RE: Sprøjtefri zoner er et valgløfte, der skal holde vand12-01-2012 12:06 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
. Sprøjtefri zoner http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/30/164604.htm Citat: -------------------------------- 30. jun. 2010 16.55 Indland Den samlede opposition - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale - går nu sammen om et fælles forslag med krav om sprøjtefri zoner på op til 300 meter. Det sker, efter at TV AVISEN i går viste, at danskere flere steder i landet må drikke vand med sprøjtemiddelrester over grænseværdien. - Når vi kommer til magten, så får befolkningen den beskyttelse af drikkevandet, som er nødvendig, siger formanden for folketingets miljøudvalg, Ida Auken fra SF. -------------------------------- Det må nok siges at være et valgløft, som det bliver meget vanskeligt at løbe fra, fordi det tilhører den ekstremt sjældne art, som er afgivet af samtlige regeringspartier plus EHL. Men jeg ville rigtig gerne vide, hvordan det så forholder sig med private brønde. Er de mon helt undtaget, så landmanden må sprøjte med hvadsomhelst nær omkring eller direkte ovenpå sin egen eller naboens brønd..? --- Supplerende link til en anden tråd om drikkevandsforurening m.v.: http://www.klimadebat.dk/forum/industriens-ressourceforbrug-d35-e971.php#post_12606 . |
15-01-2012 16:40 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Det må nok siges at være et valgløft, som det bliver meget vanskeligt at løbe fra, fordi det tilhører den ekstremt sjældne art, som er afgivet af samtlige regeringspartier plus EHL. JA 300 m skal nok hjælpe på de sprøjterester der er i grundvandet som blev udbragt for 30 år siden.. Hvorfor ikke 1000 m. |
17-01-2012 17:50 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
. @delphi Jeg tænkte nok, at du ikke kunne hjælpe med at besvare mit spørgsmål, så en intetsigende afledningsmanøvre i stedet var mere sandsynlig. Målet må selvfølgelig være at få peticiderne helt væk. Men i første omgang må det i det mindste være rimeligt at forlange, at folketingsfletallet gennemfører den politik, som de har lovet på området. . |
17-01-2012 18:10 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@Jakob Nej det er da ved Gud det ikke handler om! Det handler derimod om at øge forbruget af plantebeskyttelse og herunder GMO.. Man kan udmærket sætte de lave grænseværdier som ikke har noget med virkeligheden at gøre for sprøjterester i grundvandet op.. Plantebeskyttelse og GMO kan brødføde 2 mia mennesker ekstra på det landbrugsareal som dyrkes i dag på verdensplan. Det er bare med at komme igang.. Danmark kan udvikle en betydelig industri inden for området. Redigeret d. 17-01-2012 18:11 |
18-01-2012 16:11 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@Jakob Fra http://ing.dk/artikel/114652-industrigigant-irrationel-teknologifrygt-vil-koste-job-i-vesten Citat: Ligesom danske Kommunekemi netop har mødt modstand, da de skule modtage en sending gift fra Australien, fordi de har teknologien til at behandle det, oplever Bayer, der blandt andet udvikler og producerer medicin, materialer, sprøjtemidler til landbruget, genmodificerede afgrøder og kemikalier, at befolkningens frygt kan komme i vejen for ny teknologi. |
18-01-2012 19:29 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5442) |
Som bekendt er det meget let at føre skræmmekampagne og sprede angst og frygt for det ukendte. Det er derimod meget sværere at oplyse seriøst om komplicerede forhold. Et seriøst budskab kommer sjældent særligt langt. Desværre. |
31-01-2012 11:30 | |
sg17a★★☆☆☆ (378) |
Der er ingen der ved, hvordan langtids-eksponering af pesticider i en blandingscoctail virker på levende organismer, men det er forkert at sige at der ikke er en mulig effekt, og derfor er det nok bedst at spille med sikre kort. Har man først forurening et drikkevandsmagasin, så er der ikke noget at gøre. Man kan ikke bare rense det. Jeg er i og for sig enig med jacob: Målet må selvfølgelig være at få peticiderne helt væk. Men det er nok ikke realistisk. Men man kan lave nogle tiltag: 1) Forbyd brug af pesticider til ALT som ikke har med førevareproduktion at gøre. Dette gælder folk som bruger pesticider i deres haver, kolonihaver, samt brug i byer, stier, sportsarealer, kirkegårde etc etc. Her må man finde andre metoder. Det kan være mekanisk, damp, ild eller noget andet. Jeg er her lidt usikker på drivhuse og prydplanter. 2) Fjern pesticider fra supermarkeder og flyt det til steder ala DLG, hvor man kun kan købe det med certifikat. Herved forhindre man uprofessionelt omgang med pesticider. 3) Insekctcider er lidt mere hidsige end pesticider og bør ikke anvendes prevensivt. Dvs. incektcider må kun anvendes når man har en forestående epidemi, som kan være græshopper, Coloradobiller, mider og andet uønsket. Her skal biologisk håndtering fremmes. Det svarer lidt til at man kun vaccinerere mennesker når man hartruslen om en pandemi. Kommentarer? |
31-01-2012 19:46 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5442) |
Det skal bemærkes, at næsten alle vore nabolande fører en helt anden politik på dette områder end vi gør. De renser drikkevandet, hvis der viser sig urenheder af den ene eller anden slags. Bare til orientering. |
01-02-2012 19:55 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
.sg17a skrev: Jeg har vist allerede givet kommentarer nok på forkant tidligere i tråden. Ellers i hvert fald i denne: http://www.klimadebat.dk/forum/industriens-ressourceforbrug-d35-e971.php#post_12606 Jeg kan sagtens gå med til alle dine forslag om begrænsninger. Men jeg mener slet ikke, at de er tilstrækkelige. Jeg forudser i stedet, at vi bare får mere kriminalitet på området. Byfolk kan ikke forstå, at de ikke må, når landbruget må, og omvendt. Du må også have held og lykke med at fjerne pesticider fra de riges golfbane, når bonderøven samtidigt frejdigt må køre og sprøjte de marker, som grænser op til den. Du må heller ikke glemme at fremme det økologiske landbrug, hvor sprøjtemidler slet ikke er tilladt, og hvor anvendelsen af resistens fremmende antibiotika er mindre. Det vil være et mere ægte og sikkert fremskridt. Og hvad med de 300 meter sprøjtefri zoner omkring brønde, synes du bare, at de skal gå i glemmebogen igen igen, selvom de ligefrem er et valgløfte fra et folketingsflertal..? Jørgen Petersen skrev: Bare til orientering er der flere voldtægter i Rio end i København... Men jeg mener måske desværre efterhånden, at tiden er inde til, at vi erkender, at industrien og det frie marked har forgiftet så meget af vores drikkevandsforsyning, at vi må tillade rensning af det giftige vand, selvom det også er dyrt og virkningen meget usikker. Vores analyseapparat kan ikke engang scanne og finde alle gifte, selvom man betaler over 10.000 kr for en vandanalyse, som helst skal foretages flere gange om året, og de fornødne filtre til rensning er slet gode nok. Men vi ligger, som vore politikere har redt, og befolkningen incl. børnefamilierne ( børn er typisk den mest udsatte gruppe ) har selv valgt dem. Jeg har f.eks. en privat brønd, som jeg subjektivt betragter som et stort aktiv for min ejendom. Når den bliver for forurenet, så risikerer jeg et påbud om at indlægge byvand og lukke den gamle brønd. Det betragter jeg som røveri af min ejendom, og jeg vil køre sag for at beholde den. En sag, som jeg sikker taber. Det bliver en enorm udskrivning i mit budget, og en del af de penge kunne jeg i stedet investere i tre husstandsvindmøller. Men så er spørgsmålet måske, om jeg vil det. Hvorfor skal jeg bekymre mig om vedvarende energi, når levevilkårene i forvejen er blevet så kummerlige, at jeg ikke engang kan finde mere vand til en rimelig pris, og som jeg kan være sikker på ikke er forgiftet. Det bedste man kan gøre er nok fortsat at fraråde folk at få børn i dette land, hvor industrien og det frie marked har taget magten fra mennesket og forgiftet både vand, jord, føde, klima, legetøj, sutteflasker og moral, og hvor intet ser ud til at kunne standse dette eklatante vanvid, som primært kun har gavnet meget kortsigtede økonomiske gevinster for små udvalgte grupper i samfundet. . |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Bærerdygtig Landbrugs syn på pesticider | 2 | 04-05-2017 09:43 |
Flere Pesticider ? | 0 | 12-01-2017 12:40 |
Brugen af pesticider i USA og Vest-Europa | 0 | 11-12-2016 13:04 |
Pesticider, sædkvalitet, kønsraten og misdannelser ved fødsler i Danmark | 0 | 02-11-2016 11:25 |
Nyheder | Dato |
Luftens CO2 gør grundvandet surt | 20-11-2008 09:11 |