Piratkopiering => 6 års fængsel22-10-2008 20:21 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
Jeg så lidt fra Folketinget på DR2 i går, hvor de behandlede et lovforslag om, at piratkopiering skal straffes hårdere med op til 6 års fængsel. http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/03/14/151444.htm Det synes jeg er meget hårdt. Hvis en pirat er meget aktiv, så må man da hurtigt kunne opdage det og få det bragt til ophør og kræve en passende økonomisk erstatning, så piraten har spildt sit arbejde og mistet sin besparelse og tilmed fået en bøde. Det må da være tilstrækkeligt til, at folk mister lysten til at kopiere patenter i større stil..? For det er vel ikke de små kopister, de er efter....?? Jeg så, at Lene Espersen argumenterede med, at et barn var blevet dræbt af en piratkopieret mobiloplader på grund af stød. I det tilfælde synes jeg nok ikke, at der skal straffes hårdt for piratkopiering, men der skal måske nærmere straffes, fordi der er lavet en dårlig kopi. Jeg mener, at man allerede i dag kan straffe for dårligt håndværk, især når det fører til dødsfald. Dette uanset, om håndværket er en kopi eller ej. Jeg tror da også, at en mor er lidt ligeglad med, om hendes barn dør af stød fra en defekt stikkontakt monteret af en fusker eller af stød fra en defekt adapter fremstillet af en fusker. Derfor må det være unødvendigt at stramme piratkopieringsloven med dårligt håndværk som begrundelse.? Det er under alle omstændigheder i forvejen ulovligt at sælge giftige tæpper, uanset om de er kopieret eller ej..! Det er ikke for at være krakilsk, men for at bekæmpe krakilisme, at jeg er krakilsk. - Men ondt skal ondt fordrives. Man må heller ikke glemme, at originale produkter også kan være defekte og have produktfejl og ofte ligefrem bliver farlige, hvis de behandles forkert. Det er f.eks. ikke længe siden, at Nokia sendte nogle brandfarlige mobilbatterier på markedet. Der skal vel også være en vis plads til menneskelige fejltagelser og dumme uheld, uden at vi absolut skal smide hinanden mange år i fængsel..? Det ender måske også med, at vi ikke tør at komme hinanden så meget ved, når beskyttelseslovgivningen bliver overbeskyttende. Tør du invitere gæster, hvis du risikerer et sagsanlæg og 6 års fængsel, fordi en gæst får stød..? Han piller ved din hjemmefuskede lampe, som med lidt god vilje godt kan ligne en kopi af en PH-lampe, han får stød, og så klapper piratfælden. Jeg undrer mig også over, at der blev argumenteret for, at en lovstramning mod piratkopiering især skulle være en fordel for de små virksomheder. Det tror jeg ganske enkelt ikke på er gældende for mere end de få, som alligevel har en vis kapital. Jeg tror tværtimod, at mange små vil tøve endnu mere med at starte produktion uden patent, fordi de vil føle sig endnu mere truet af de store selskaber og deres hær af advokater. Og igen, hvis den "lille" virksomhed har et patent og bevisbyrden kan løftes, så burde det vel være nok med økonomisk kompensation fra den store til den lille, hvis det er den lille, som man vil beskytte. Hvis jeg var lille, og en stor kopierede mit produkt, så ville jeg da hellere have en fed erstatning end se kopisten mange år i fængsel..! Er jeg den eneste, der er ved at være lidt træt af Lene Espersens evige sang om hårdere straffe, hvergang Peter Belli tænder en cigaret..? Den borgerlige regering har gennemført ca. 5 nye love og regler om dagen. Har du læst alt det, som vi er blevet sovset ind i og har pligt til at følge..? Nu er det ligefrem også blevet forbudt at sælge os minivindmøller: http://epn.dk/industri/energi/article1417612.ece Hvis vi i stedet lader en benzinmotor eller en anden motor trække vingen, så er det ikke en vindmølle mere, men nærmere en ventilator, og så må vi nok gøre, som det passer os. Det regner jeg i hvert fald med, når det gælder min loftsventilator, som jeg har vendt lodret og skruet fast på en pind ude på terrassen. Det er selvfølgelig en ulempe, at den nu bruger energi i stedet for at producere energi, men det er såmænd nok billigt sluppet, når man tænker på, at vi i 7 år har haft en kvindelig konservativ rabiat Justitsminister til at lave lovsjusk sammen med en ligeså konservativ Klimaminister. Vi skal sikkert være meget taknemmelige for, at vasketøj de fleste steder stadig godt må hænges ud til vindtørring uden særlig tilladelse. Vindkraft er jo ellers i borgerlighedens navn forbeholdt de store selskaber og de få, som har store penge til investeringen. Som forholdene er i dag, må de fleste almindelige mennesker nøjes med at glæde sig over at bidrage til de andres gilde via skat og driftstilskud. Så det må vi huske at gøre... - altså at glæde os... |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
GW => Miljøkatastrofer i millionvis | 13 | 08-08-2024 22:37 |
GW => Flere og kraftigere jordskælv.? | 5 | 06-04-2024 23:53 |
GW => Havets masse bliver større eller mindre.? | 31 | 06-03-2024 17:13 |
Digital forbindelse eller fængsel..? | 11 | 21-06-2017 21:51 |
2010: Rekord CO2-udslip - 30,6 GT | 17 | 12-11-2011 13:50 |