Husk mig
▼ Indhold

Politik, handel og habilitet


Politik, handel og habilitet05-02-2013 11:51
Jakob
★★★★★
(9213)
.




I USA var der for nylig en tilspidset politisk kamp om økonomi, hvor der blev skabt usikkerhed om, hvorvidt de kunne fortsætte som "normalt", eller om der skulle foretages drastiske nedskæringer.
Det var republikanerne, der sad med foden på bremsen, og derfor var det dem, der præcist vidste, hvad det politiske resultat ville ende med at blive og hvornår.
Da de lettede foden fra bremsen blev de nødvendige love vedtaget, og det havde stor indflydelse på aktiemarkedet.
F.eks. steg Vestas aktier med 30%, fordi nogle VE tilskud med vedtagelsen blev opretholdt.

Det er således et meget godt eksempel på, hvordan de politiske magthavere kan styre og kontrollere nogle aktiekurser, næsten som det passer dem.

Mit spørgsmål er så, i hvor høj grad, der er styr på, at denne politiske magt ikke bliver misbrugt til personlig berigelse af politikere, deres bagland, deres familier, bekendte og evt. stråmænd..?
Eller endnu vanskeligere at kontrollere kan spillet spilles af politikere ud fra forventet efterbevilling f.eks. i form af gode jobmuligheder senere i livet enten til dem selv eller til pårørende.

Set i lyset af finanskrisen, hvor f.eks. banker i Danmark var med til at handle værdipapirer kunstigt op i værdi, uden det blev opdaget i tide, så må det nok være et relevant spørgsmål at stille, om finanstilsynet magter at holde øje med alle markedets fidusmagere..?
Har offentligheden mulighed for at holde øje med, hvem der investerer i hvilke aktier i Danmark..?

Jeg hørte på et tidspunkt noget om, at Anders Fogh er meget rig. Jeg ved ikke, om det er sandt, men jeg tænker alligevel lidt på, hvordan det i givet fald kan gå til, og i hvor høj grad hans politiske magt og bevidsthed har givet mulig grobund for at skabe rigdom på aktiemarkedet.
Men hvis en politiker f.eks. går til valg på, at landbruget skal have lov til at forurene drikkevandet og udrydde bier, så er det vel kun naturligt, hvis denne politiker samtidigt investerer penge i kemiske fabrikker frem for i vandværker og frugtplantager, og vinder han valget og scorer kassen på det, er det så ikke lovligt nok..?
Men hvad med moralen..?
Er det ok, at politikere binder sig selv fast til synspunkter, så det bliver økonomisk vanskeligt for dem at skifte mening, selvom de bliver klogere..?
I USA bliver nogle republikanere, som betingelse, for at de får lov til at stille op til valg, bedt om at skrive under på, at de aldrig vil gå med til skattestigninger. Og hvis de gør det alligevel, så risikerer de at blive sagsøgt og ramt på pengepungen.
Det er nok de færreste danskere, der synes, at den slags er i orden. Men på en måde kan det foregående tilfælde gøre det samme, nemlig at ramme politikeren personligt på pengepungen, hvis han skifter holdning.
Og hvor habil er man så, når man skal tage objektiv stilling til større nationale spørgsmål og pleje hele folkets interesser..?

Eller hvis en politiker og hans familie investerer i solcellefirmaer, og politikeren efterfølgende et år senere efter et valg bliver energiminister og får gennemført en gigantisk tilskudsordning til solceller, så er det vel også lovligt eller hvad..?
Men odiøst og ulovligt bliver det nok i hvert fald, hvis han kort tid før, han offentligt vælger at droppe solcelletilskudsordningen, sælger alle sine aktier og i stedet flytter pengene over i firmaer, som sælger husstandsvindmøller, og derefter starter en stor tilskudsordning til husstandsvindmøllestrøm.

Det meste her er selvfølgelig kun tænkte eksempler og fiktion, ligesom TV serien "Borgen" med visse ligheder med virkeligheden for at gøre beskrivelsen mere nærværende.



Men ved du, hvor loven i dag præcist trækker grænsen imellem habilitet og inhabilitet..?
Har vi i dag styr på pisset i finanssektoren, eller har vi nærmere udsigt til endnu mere alt for meget pis på styret..?
Hvor ville du selv trække grænsen og lægge snittet, og hvad ville du ændre, hvis du med din egen sunde moral skulle skrive loven om..?


I hvor høj grad mener du, at politikerne har pligt til at medvirke til at sikre stabilitet, og at forandringer sker i et sindigt tempo med lange varsler uden de store kortvarige bobler..?

Kan vi i det hele taget forvente, at vi kan opretholde frihandel, aktiehandel og muligheden for økonomisk spekulation, hvis vi vil udvikle et sundt og bæredygtigt samfund..?




.
09-02-2013 21:29
Jakob
★★★★★
(9213)
.




Måske nogen skulle være interesserede i at optage et lån..?

Det drejer sig om lån med variabel rente, og renten er for øjeblikket kun 1%







Renten er variabel, og det er mig, der bestemmer, hvornår den skal varieres, og hvad den skal varieres til.
Tilknyttet billede:

10-02-2013 13:17
Jakob
★★★★★
(9213)
.





Når man ser på den sidste tids afsløringer i forbindelse med DSB's brug af PR firmaet Waterfront, så får man en tydelig fornemmelse af, hvor vigtigt det er, at vi har en fri og uafhængig presse med nogle dygtige og seriøse journalister, som ikke bare kopierer andres godtroende nyheder.


Nogle vil måske tænke, at det typisk er offentlige virksomheder og den offentlige forvaltning, der giver problemer, og det offentlige derfor hellere skulle privatiseres.
Men før man falder for den fristelse, så må det være relevant at overveje, at det ofte faktisk netop er fordi virksomheden er offentlig, at det er muligt for journalisterne at få aktindsigt.

Når DR f.eks. ikke må få aktindsigt i hvilke svinefarme, der spreder resistente bakterier, så skyldes det blandt andet hensynet til private interesser.


Derfor mener jeg, at vi skal glæde os over, at sådanne trælse sager fra den offentlige virksomhedsforvaltning kan opdages og kommer frem i lyset.
Vi bør nærmere væmmes og grue ved tanken om, hvor meget tilsvarende hæsligt, der kan foregå i den private sektor, uden vi nogensinde hører om det.

Det er selvfølgelig altid meget træls, når de offentligt ansvarlige ikke har øje for at værne om deres integritet og habilitet, og vi må forlange, at hammeren falder hårdt.
Det gælder politikere, der meler deres ægtefælles virksomhed og dermed deres egen kage.
Ligesom det også gælder resten af forvaltningen, når der skal ansættes og besluttes løn og frynsegoder osv. osv...


Tak til DR og ikke mindst Politiken og Professor Michael Gøtze for nedenstående tilknyttede aktuelle bidrag.

.
Tilknyttet billede:





Deltag aktivt i debatten Politik, handel og habilitet:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Demo: Ingen fred for CO2-handel1916-10-2009 10:32
NyhederDato
Handel med CO2-kvoter ramt af momssvindel21-08-2009 06:27
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik