Regeringen vil give statsstøtte til havvind31-01-2025 14:30 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (6143) |
Regeringen finder milliarder af skattekroner til at genstarte Danmarks storstilede planer for havvind. Regeringen skifter således kurs og er nu klar til at give statsstøtte til havvind, efter at Danmarks største havvindmølleudbud til dato endte i sammenbrud før jul. En model med statsstøtte skal nu forberedes for nye udbud på 2-3 gigawatt havvind, og samtidig annulleres et igangværende stort udbud i de indre danske farvande. Vi har ellers til hudløshed hørt, at vindmøller og solceller giver det billigste strøm. Men vindmøllerne og solcellerne kan ikke klare sig uden statsstøtte. Better Energy, som ejer mange solcelleparker, er ved at gå konkurs samtidig med, at der nu gives milliarder af kroner i statsstøtte til havvindmølleparker. læs selv: https://www.berlingske.dk/politik/regeringen-aabner-for-statsstoette-paa-havvind-og-annullerer-udbud |
31-01-2025 14:46 | |
Robert Wagner★★★★★ (4825) |
Nye solcelleparker får ikke tilskud. Live long and prosper. errare humanum est, in errore perseverare stultum Hvis det påstås uden evidens, så kan det afvises uden evidens. Kun fjolser nægter fortsat menneskskabte klimaforandringer/global warming. |
31-01-2025 14:48 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (6143) |
Danmarks hidtil største og dyreste projekt er omstillingen til grøn el: "Klimaaftale for energi og industri mv. af 22 juni 2020". Den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget på et helt utilstrækkeligt teknisk-økonomisk beslutningsgrundlag. Sædvanlige projektbevilligende fora ville have kasseret det af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFmin) fremlagte særdeles mangelfulde beslutningsgrundlag til Folketinget. Projektet er jo til 250 mia kr! Vi må i dag konstatere, at der er mange ekstraudgifter for at få den ustyrligt varierende og ofte manglende elproduktion fra vindmøller og solceller til at fungere i et el-system, som skal være stabilt. Læs også: https://denkorteavis.dk/2025/artikel-2/?utm_medium=newsletter_ubivox&utm_source=20250128_Slap+udl%C3%A6ndingepolitik+kostede+uslyldige+livet+-+nu+g%C3%B8r+folk+opr%C3%B8r+28.+januar+2025&utm_campaign=Slap+udl%C3%A6ndingepolitik+kostede+uslyldige+livet+-+nu+g%C3%B8r+folk+opr%C3%B8r+28.+januar+2025&fbclid=IwY2xjawIJshpleHRuA2FlbQIxMQABHaYW-exduZepQVrUJivyEZUX5X1AEpG9gH-ix4wyee7t_32gS5_f_rqMsA_aem_RNOgO1dDWqBBPv1TjU-vDw |
31-01-2025 17:19 | |
Kosmos★★★★★ (5454) |
Vi må i dag konstatere, at der er mange ekstraudgifter for at få den ustyrligt varierende og ofte manglende elproduktion fra vindmøller og solceller til at fungere i et el-system, som skal være stabilt - et uddrag fra kronik i dagens 'Weekendavisen' om Danmarks og EUropas vanvittige klima- og energipolitik: Det manglende fokus på innovation har hæmmet Europa. Eurozonen har kun kunnet mønstre en svag årlig vækst over det seneste årti på lidt over en procent pr. person. For de 2.000 milliarder euro, man har brugt på sin symbolske klimapolitik, kunne EU have levet op til sine egne investeringsmål for innovation over to årtier. |
31-01-2025 20:20 | |
Euro★★★★☆ (1072) |
Kosmos, så enkelt er det ikke... Vi har brugt mange milliarder, men afkastet kommer tilbage over 25-30 år. I stedet for forlods at investere 15% hvert år i carbonholdige produkter, så har vi ved at et år investere 100% i ren energi opnået, at vi efter 15år til normalpris har betalt for de næste 15år. Der er nogen der kalder det gratis energi, mens andre vil regne det ud som et gennemsnit over tid... Hvad siger du? |
31-01-2025 20:24 | |
delphi![]() (7708) |
Det er en gåde hvorfor man ikke laver noget der virker. I Esbjerg ibrugtager man nu en stor fliskedel og en mindre varmepumpe. Systemer som skal erstatte fjernvarme fra kulkraftværket i byen, når byen brænder minimum 250.000 ton flis årlig. Når man nu opstiller 2 - 3 GW møller i Vesterhavet, sammen med en brintproduktion, så vil den første produktion fra møllerne ende med at drive brintproduktion, eller i den situation hvor el-nettet reelt mangler strøm, fordi alle møller Nordeuropa yder minimal produktion. Når alle møller så yder maksimal produktion, så skal overskuddet som brintanlægget ikke kan aftage, det skal nu afsættes ud i el-nettet, hvor der er overskud af strøm, og møllerne kommer til at stå stille. Hvis man antager det positivt at 70 % af møllernes produktion ender i brintanlægget så vil brintprisen ende omkring 400 kr/MWh. Men de sidste 30 % af møllernes produktion vil reelt være ubrugelig. Så skal brinten gemmes og senere omsættes i et brintkraftværk til at drive el-nettet,når der mangler strøm. Og der mangler netop strøm i lange perioder hvor møllerne forsyner lidt og derfor aftager brintproduktionen hele produktionen fra møllerne tilknyttet brintprojektet. I Esbjerg kunne en stor varmepumpe som leverede hele varmebehov år møllerne forsynede og når møllerne ikke forsynede kunne et 100 MW fliskraftværk leverer strøm til el-nettet og spildvarmen kunne forsyne byen med varme.. Og anlægget vil bruge den samme mængde flis om fliskedlen |
31-01-2025 20:24 | |
delphi![]() (7708) |
Det er en gåde hvorfor man ikke laver noget der virker. I Esbjerg ibrugtager man nu en stor fliskedel og en mindre varmepumpe. Systemer som skal erstatte fjernvarme fra kulkraftværket i byen, når byen brænder minimum 250.000 ton flis årlig. Når man nu opstiller 2 - 3 GW møller i Vesterhavet, sammen med en brintproduktion, så vil den første produktion fra møllerne ende med at drive brintproduktion, eller i den situation hvor el-nettet reelt mangler strøm, fordi alle møller Nordeuropa yder minimal produktion. Når alle møller så yder maksimal produktion, så skal overskuddet som brintanlægget ikke kan aftage, det skal nu afsættes ud i el-nettet, hvor der er overskud af strøm, og møllerne kommer til at stå stille. Hvis man antager det positivt at 70 % af møllernes produktion ender i brintanlægget så vil brintprisen ende omkring 400 kr/MWh. Men de sidste 30 % af møllernes produktion vil reelt være ubrugelig. Så skal brinten gemmes og senere omsættes i et brintkraftværk til at drive el-nettet,når der mangler strøm. Og der mangler netop strøm i lange perioder hvor møllerne forsyner lidt og derfor aftager brintproduktionen hele produktionen fra møllerne tilknyttet brintprojektet. I Esbjerg kunne en stor varmepumpe som leverede hele varmebehov år møllerne forsynede og når møllerne ikke forsynede kunne et 100 MW fliskraftværk leverer strøm til el-nettet og spildvarmen kunne forsyne byen med varme.. Og anlægget vil bruge den samme mængde flis om fliskedlen |
31-01-2025 20:24 | |
delphi![]() (7708) |
Det er en gåde hvorfor man ikke laver noget der virker. I Esbjerg ibrugtager man nu en stor fliskedel og en mindre varmepumpe. Systemer som skal erstatte fjernvarme fra kulkraftværket i byen, når byen brænder minimum 250.000 ton flis årlig. Når man nu opstiller 2 - 3 GW møller i Vesterhavet, sammen med en brintproduktion, så vil den første produktion fra møllerne ende med at drive brintproduktion, eller i den situation hvor el-nettet reelt mangler strøm, fordi alle møller Nordeuropa yder minimal produktion. Når alle møller så yder maksimal produktion, så skal overskuddet som brintanlægget ikke kan aftage, det skal nu afsættes ud i el-nettet, hvor der er overskud af strøm, og møllerne kommer til at stå stille. Hvis man antager det positivt at 70 % af møllernes produktion ender i brintanlægget så vil brintprisen ende omkring 400 kr/MWh. Men de sidste 30 % af møllernes produktion vil reelt være ubrugelig. Så skal brinten gemmes og senere omsættes i et brintkraftværk til at drive el-nettet,når der mangler strøm. Og der mangler netop strøm i lange perioder hvor møllerne forsyner lidt og derfor aftager brintproduktionen hele produktionen fra møllerne tilknyttet brintprojektet. I Esbjerg kunne en stor varmepumpe som leverede hele varmebehov år møllerne forsynede og når møllerne ikke forsynede kunne et 100 MW fliskraftværk leverer strøm til el-nettet og spildvarmen kunne forsyne byen med varme.. Og anlægget vil bruge den samme mængde flis om fliskedlen, når den overvejende varme leveres via varmepumpen. Redigeret d. 31-01-2025 20:26 |
31-01-2025 22:30 | |
Euro★★★★☆ (1072) |
Jeg er slet ikke sikker på hvad du vil nå hen til? Har du selv et kort bud, hvad prøver du at sige? |
01-02-2025 00:17 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (6143) |
Er det delphi, som du snakker til? |
01-02-2025 11:24 | |
Robert Wagner★★★★★ (4825) |
Sikke noget vrøvl, delphi. Når der kun er lidt vind, så sender møllerne da ikke deres el til brint anlægget, der er der jo gode penge at tjene, ved at sende det ud i nettet. Når der derimod er meget vind, så bliver el sendt til electrolyse. Det virker som om du med vilje fordrejer det . Live long and prosper. errare humanum est, in errore perseverare stultum Hvis det påstås uden evidens, så kan det afvises uden evidens. Kun fjolser nægter fortsat menneskskabte klimaforandringer/global warming. |
01-02-2025 11:38 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (6143) |
Verdensmesteren i vrøvl må være dig. |
01-02-2025 15:38 | |
Robert Wagner★★★★★ (4825) |
Jørgen Petersen skrev: Så det er vrøvl, at vindmølle operatører sælger til nettet, når prisen er høj og leverer til electrolyse, når prisen er lav? Så siger vi det (facepalm). Live long and prosper. errare humanum est, in errore perseverare stultum Hvis det påstås uden evidens, så kan det afvises uden evidens. Kun fjolser nægter fortsat menneskskabte klimaforandringer/global warming. |
01-02-2025 15:48 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (6143) |
Det er undtagelsen, som bekræfter reglen. |
01-02-2025 17:59 | |
delphi![]() (7708) |
Sikke noget vrøvl, delphi. Når der kun er lidt vind, så sender møllerne da ikke deres el til brint anlægget, der er der jo gode penge at tjene, ved at sende det ud i nettet. Når der derimod er meget vind, så bliver el sendt til electrolyse. Den største energipark med elektrolyse GreenGo i Tarm til 60 mia., citat fra https://www.greengoenergy.dk/nyheder/megaton1dk: De 4GW sol- og vindprojekter vil producere 11,5 TWh grøn strøm årligt – det svarer til mere end 30% af Danmarks nuværende totale elforbrug. Over 85% forventes brugt direkte i Energiparken i produktionen af grønne brændstoffer. Og det er kun når de 4 GW sol og vind yder mere end elektrolyseanlægget kan aftage, at strøm sendes ud på nettet. De 2 GW elektrolyse er udlagt, som ved alle de andre elektrolyseprojekter, så alt brugbar strøm fra sol og vind der er tilknyttet energiparken, det omsættes KUN til elektrolyse, og først når sol og vind yder mere end elektrolyseanlægget kan aftage, så leveres til el-nettet. Hvis man skal nå at omsætte 85 % af strømmen fra sol og vind af parkens produktion, så skal alt hvad der kan bruges omsættes i elektrolyseanlægget Start og stop af elektrolyseprocessen er en tids- og energikrævende proces se https://www.enapter.com/kb_post/what-is-the-duration-of-starting-the-electrolyser-until-it-is-fully-functional-how-long-is-the-warm-upramp-up-time/ det er ikke noget man sådan lige starter og stopper. Redigeret d. 01-02-2025 18:37 |
02-02-2025 09:15 | |
Robert Wagner★★★★★ (4825) |
delphi skrev: Det er din påstand. Og nej, der er ingen problemer med at regulere moderne electrolyseanlæg. https://www.topsoe.com/blog/breakthrough-in-green-hydrogen-topsoes-soec-demo-reveals-strong-results Live long and prosper. errare humanum est, in errore perseverare stultum Hvis det påstås uden evidens, så kan det afvises uden evidens. Kun fjolser nægter fortsat menneskskabte klimaforandringer/global warming. |
02-02-2025 12:20 | |
delphi![]() (7708) |
Og nej, der er ingen problemer med at regulere moderne electrolyseanlæg. EN regulering af kapaciteten ned til 80 % ydelse er ikke nok til at regulere op mod sol og vind. Det vil ofte i dagtiden kræve total lukning af elektrolyse i 2 - 10 timer hvis man skulle uderstøtte el-nettet, og reaktoren og driftskomponenter køles og skal igen indkøres, ved opstart. Men som Mærsks og Ørsteds amerikanske projekter (som er opgivet), opererede man endda med at købe kraftværksproduceret strøm når sol og vind ikke leverede så man kunne køre kontinuerlig med elektrolysen, så man undgik start og stop Redigeret d. 02-02-2025 12:21 |
02-02-2025 23:08 | |
Euro★★★★☆ (1072) |
Se selv Hr. Wagner, nu er det dig selv der bliver fanget i andres problemer med manglende IQ. Det er jo netop den slags ting der burde være logik... Når der er et stort energioverskud, så er energi billig, derfor laver vi billig energi om til brint for at sælge det senere når energi er dyrt - det er princippet - men energiprisen svinger bare ikke over dagen, prisen på gas er nogenlunde konstant. Så når vores regering vil sælge den brint vi har produceret, så vil vi få en pris i forhold til gasprisen uanset om vores lav IQ regering forestiller sig at det er godt at sælge brint når elprisen er høj - men de to ting hænger ikke sammen... Vi vil modtage en latterlig lav pris for den brint vi producerer, sådan er det bare. Og set fra den vinkel så har Jørgen jo ret i at vores omstilling virker lidt sær... PS. Robert...jeg har lige fundet en opfindelse der forbedrer elektrolyse ved at erstatte platin som det bedste, med en blanding der giver samme eller bedre virkning i 800 gange så lang tid som platin, tror det var Nickel og Mobylen (er lidt usikker på min oversættelse)...men jeg mangler lidt kød på historien før den får sin egen plads... Men |
03-02-2025 07:44 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (6143) |
Ja vi vil sælge denne brint til bl.a. tyskerne til en latterlig lav pris. Det giver absolut ingen mening. Det eneste vi får ud af det er en flot statistik, da vi herved producerer en hel del CO2-fri strøm. Intet andet ud over et stort økonomisk tab. |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Statsstøtte i massevis | 101 | 11-02-2025 22:01 |
Havvind-eventyrets sammenbrud | 17 | 03-02-2025 20:14 |
Regeringen sænker ambitionerne på det grønne område. | 21 | 11-12-2024 16:53 |
Fiasko for havvind | 41 | 10-12-2024 17:32 |
Klima- og miljøpolitik for landbruget - Regeringen vs borgerlig fløj | 30 | 19-08-2022 15:53 |
Nyheder | Dato |
Regeringen vil udfase kul til fjernvarme | 23-02-2011 12:19 |
Regeringen vil gøre Danmark fuldstændig "grønt" | 26-02-2010 05:15 |
Regeringen giver tilskud til klimavenlig boligenergi | 13-11-2009 05:58 |
Regeringen fremlægger grøn trafikplan | 09-12-2008 00:10 |
Bush-regeringen forsøgte at styre forskningen | 01-02-2007 02:20 |