| Regeringsforhandlinger for viderekomne24-05-2026 11:57 | |
| Jakob★★★★★ (10137) |
Politisk maskefald. https://www.dr.dk/nyheder/politik/vi-skal-til-det-igen-regeringsforhandlingerne-maa-ud-i-tredje-omgang - Vi har lige været vidne til et dybt forstemmende politisk maskefald. Jeg griber straks chancen for i det mindste på en måde at være enig med LA. Regeringsforhandlingerne har indtil videre vist meget om både partier og personer. Men til protikols også noget om politik, som måske er værd at huske. Man kan sige meget skidt om Lars Løkke, og det har jeg også gjort, og det vil jeg nok fortsætte med. Men jeg må tage hatten af for hans politiske evner, og regeringsforhandlingerne må i min optik indtil videre give ham fire stjerner. De sidste 14 dage har været givet godt ud. Han har fået højrefløjen til at vise, hvor den vil bøje sin politik. Det er en fremragende afdækning. Han anklages for at gøre det til et spørgsmål om personer fra en opposition, hvor flere af dem sidder i et glashus og direkte ikke kan tåle ham. Sikke en blottelse af selvmodsigelser fra en vred højrefløj, der kaster med sten og er i splid med sig selv. Dette maskefald fremhæves måske hensynsfuldt ikke i pressen, men når dagen er omme, så må det være det største. Man ser da også igen og igen, at Lars Løkke fremhæver og kvitterer for, at Venstre ikke mere vil melde sig ud af konventionerne eller skære i ulandsbistanden. Men jeg er vågen og lægger mærke til, at han ikke nævner sprøjteforbud, og det koster ham en stjerne. Det er begrænset, hvor meget jeg har fulgt med, men jeg vil også gerne fremhæve Enhedslisten. Selvom stemningen er lidt mindre trykket, så udstråler de noget af den samme disciplinerede og konstruktive tilgang som under pandemien, og det kalder mere på ærbødighed end på skepsis. Hvis de kan fastholde den ansvarsfulde linje, så må det kunne blive både en stabil og klogere regering med dem som støtteparti. Mit råd må være, at de skal være gode ved Lars Løkke nu og afstå fra fristelser til at presse citroner. Jeg håber på, at Enhedslisten vil arbejde begavet for at effektivisere den offentlige sektor på en god måde blandt andet med AI, så det både bliver bedre for borgerne og samtidigt vil vise Lars Løkke, at de kan reducere behovet for arbejdskraft og dermed spare mange af de penge, som han går og frygter skal være svaret på det hele, og som måske ikke kan slå til. |
| 25-05-2026 21:23 | |
| Jakob★★★★★ (10137) |
Det er sivet ud, at den første dag i regeringsforhandlingernes opløb gik med at diskutere skattelettelser. Det er måske blot lidt vanskeligere at få det til at sive ind, hvis Danmarks udfordringer med oprustning, miljø og klima skal begynde med, at en midterregering deler penge ud til øget forbrug. Men man skal som sagt ikke kritisere halvfærdigt arbejde, og man bør ikke udelukke, at der også på det felt kan findes noget, som kan gavne Danmarks udvikling. Man kan evt. fjerne eller reducere den grønne afgift på benzinbiler, som kører mindre end 1.000 km/år. Elafgiften har de allerede næsten fjernet, men de kunne gøre den og tariffen procentuelle, så det belønner dem, der flytter deres elforbrug til de billige timer. Er de bange for negative priser, så kan de evt. gøre procentsatserne numeriske. Betydeligt stigende skattelettelser til økologiske landbrug, som leverer kvalitetsdrift med afgørende reduktioner i kvælstofforbruget. Afgiftsnedsættelse på økologisk bæredygtige produkter og reservedele. Men der er grænser for, hvad man kan opnå af den vej. Man kan f.eks. nok ikke stoppe salget af sprøjtemidler ved at sænke afgiften på skuffejern. Eller stoppe bilsalget ved at lette afgifter på cykler. Eller virkelig desværre, selvom lasternes sum er konstant, heller ikke stoppe tobakssalget med billigere lakridspiber og momsfri chokoladecigaretter. Eller stoppe skadelig parfume med billigere sæbe. osv.. Og fundamentalt er det næppe heller sådan, man passer på pengene. Ærligt tror jeg nok heller ikke, at det er den slags skattelettelser, de har talt om. Det må også være på tide at gøre op med begrebet "grøn omstilling". I mine øjne har politikerne stjålet sproget og begået greenwash i selve definitionen. Mange tror måske, at grøn omstilling betyder omstilling til et økologisk bæredygtigt samfund. Og ligeså mange tror måske, at det kan blive svimlende dyrt. Men sådan er det i følge AI ikke mere: Den almindelige politiske definition af grøn omstilling: Det viser også, at vi stadig er langt fra målet, og det kommer til at koste indtægter. Der er problemsager, som i den grad har tårnet sig op, netop fordi grøn omstilling ikke må koste penge i en enkelt valgperiode, og det er altid den nuværende... Det var måske derfor Lars løkke ikke nævnte sprøjteforbud. Han kan ikke give rent drikkevand tilbage til de områder, hvor brønde er blevet lukket på grund af Nitrat og de sprøjtegifte, som skulle gøre det nemt for landbruget og forgylde budgettet blandt andet også, da han var statsminister. Ikke, om han så havde 100 gange så mange penge, som der blev tjent på at skabe forureningen. Det er et gigantisk generationsrøveri, fordi det er en gæld, som ingen af de ansvarlige kan betale tilbage, og inderst inde må de have vidst det. Drikkevand burde være gratis og rent i hele Danmark, men den nærmeste tid må vi forvente, at det kun bliver endnu mere forgiftet. Der er tale om skader af et enormt omfang, og selvom de gør det rigtige nu, så vil der gå flere 100 år, før skaden kan være rettet nogenlunde op igen. Nogle er måske ligeglade med, hvad de drikker, men for andre er det et voldsomt velfærdstab om ikke andet så at opleve den uetiske ligegyldighed fra så mange magthavere i så mange årtier. Det skaber grøn depression, som især rammer de unge. Var det bedre i gamle dage.? ... Det sagde Lars Løkke engang klart nej til i en nytårstale. Men der må have været nogle parametre, som han (og dengang Venstre) glemte at måle på, og som det kan være rimeligt at minde om, hvis den økonomiske citron bliver presset til fordel for flere skattelettelser, som fører til et endnu større forbrug. Jeg vil i den forbindelse også gerne nævne, at økologisk bæredygtighed fordrer, at Danmark ikke er overbefolket. I min barndom var vi ca. 5 mio danskere, og jeg har aldrig tænkt, at vi var for få, og det gør jeg heller ikke nu. Men når de taler om gratis fertilitetsbehandling, fordi fødselstallet er gået ned, så skulle man tro, at vi måske kun var 4 mio. i dag. Eller, hvorfor skulle 4 mio. egentlig være kritisk.? Det handler sikkert om økonomi til velfærd. Men hvis man vil beskytte de økologiske systemgrænser, der handler om mere grundlæggende velfærd end blot flere penge, så er det nok verdens dårligste idé at øge antallet af mennesker. Det er meget stof, som de ikke har tid til at gå i dybden med, og det må ikke sjuskes.! De må nok hellere se at få udpeget de vigtigste ministre, og så må deres mandat udvikles videre efter indsættelsen. |
| RE: Økomord26-05-2026 21:18 | |
| Jakob★★★★★ (10137) |
Til sproglig udvikling og erstatning kan AI hjælpe med nogle begreber, som ikke er stjålet endnu. Nogle af dem er endnu knapt oversat til dansk (sprognævnet har åbenbart andet at lave, og de skal nok også først spørge nogle børn, om de synes, at definitionerne er gode nok, eller om de skal ændres til noget mere tvetydigt, før de må indskrives i ordbogen), men meningen fremgår heldigvis fra andre sprog, som ikke skal laves af gummi:
Det må handle om klima, miljø og råstofbevarelse. Men når det under al kritik desværre viser sig ikke at være et for længst overstået kapitel, så f.eks. også imperialistiske krige. Andre nye områder dukker op, hvor politikerne også allerede er på bagkant. Er det f.eks. OK og økologisk bæredygtigt at sende store mængder værdifulde råstoffer ud i rummet, hvor de ender som rumskrot over hovederne på os alle.? https://www.dr.dk/nyheder/seneste/musk-fusionerer-virksomheder-vil-oprette-datacentre-i-rummet https://www.dr.dk/nyheder/penge/elon-musk-har-sammenlagt-af-sine-hjerteboern-og-vil-nu-lave-datacentre-i-rummet Den nye regering får nok at se til. Mon de har fået lagt nogle grundige evakueringsplaner, så alle grønlændere ved, at de også har en brugbar havn i Danmark.? Den franske atomparaply bliver nok ikke helt billig. Vi må håbe, at de udpeger nogle ministre, som er dygtige til at samarbejde. I modsat fald får vi dårligere løsninger, og gode synergibesparelser for 2-3 cifrede milliardbeløb vil til skade for konkurrenceevne og sikkerhed fortsat ikke blive udnyttet. eksempel: https://www.klimadebat.dk/forum/klimavenlig-militaer-oprustning-d7-e4082.php https://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller-i-krig-d20-e4674-s80.php#post_104438 Er danskerne optimistiske.? https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskerne-ser-i-stor-stil-klimaforandringerne-som-en-alvorlig-trussel Fire ud af fem danskere ser klimaforandringer som alvorlig trussel. |
| 03-06-2026 07:31 | |
| Jakob★★★★★ (10137) |
https://www.dr.dk/nyheder/politik/han-grundlagde-sit-parti-skaere-yderfloejene-fra-nu-er-lars-loekke-afhaengig-af-pelle-dragsted I årevis har Lars Løkke Rasmussen (M) afvist, at en regering, han deltager i, måtte være afhængig af yderfløjene. Lars Løkke sagde jo også, at det skulle handle om politik frem for personer. Noget, som højrefløjen kun delvist lod som om, den havde forstået. https://www.dr.dk/nyheder/politik/blaa-partier-revser-loekke-gaa-med-de-roede-en-forraederisk-handling - Tænk, at Lars Løkke kan være det bekendt – både over for sig selv og over for danskerne, skriver den konservative Marcus Knuth på Facebook. De fleste vidste det nok i forvejen, men det er igen blevet udstillet, at De Konservatives grønne politik kun er en tynd kop te og lånte fjer til pynt. De føler sig mere hjemme hos deres højreekstreme kammerater end hos Socialdemokratiet, og så kan de jo bare sidde og trone på deres flade, men de ser på, at Lars Løkke alene gør deres arbejde: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/live-regeringsgrundlag-er-paa-plads?focusId=11798795#liveblog-embed Rigeste danskere og virksomheder får store skattelettelser med ny regering Tænk, at de på nogen som helst måde vil være det bekendt. |
| 04-06-2026 08:24 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8291) |
Skattetrykket for dem, der skaber værdi her i landet, er ekstremt højt. Derfor er det godt, at det bliver sat ned. |
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Big Bang og videnskab for viderekomne | 39 | 17-04-2013 14:27 |