Skov- og naturbrande

Jakob skrev:
­


Oildriller1


Jeg forstår, at du gerne vil redde DF og Jørgen Petersens ekko-spam-kammer fra upassende vildledning og manipulation, og du gør det med et supplerende ekko om, at der også bliver begået dumheder "på den anden side" i den polariserede klimadebat.
Men det ser ikke ud til, at du helt har forstået forskellen på den ene side en forfejlet vejrprognose skrevet i god tro og bedste mening og på den anden side en skadelig politik, som bygger på manipulation, svækker Danmark sikkerhedspolitisk, koster masser af menneskeliv, smadrer folks økosystemer og sender dem på flugt.

Hvordan synes du i grunden selv, det tager sig ud, hvis du tænker efter.?
Der er masser af lig på bordet, som du næppe ønsker i din last.
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/10-000-flere-end-normalt-doede-under-hedeboelge-i-europa

Under hedebølgen i slutningen af juni blev der registreret omkring 10.000 flere dødsfald end normalt i de 27 EU-lande.

Helt grundlæggende for brand har vi brandtrekanten.
Den har du nok fået banket ind med hammer og 7"-søm utallige gange via dit faglige arbejde, så her er vi på helt fælles fast grund.!?

Brandtrekanten viser de tre ting, der skal være til stede samtidig, for at en brand kan opstå: ilt, varme og brændbart materiale. Hvis man fjerner blot ét af disse elementer, kan ilden ikke brænde, eller den vil gå ud.

De tre elementer:

Ilt (oxygen): Nødvendig for den kemiske forbrændingsproces.

Varme (temperatur): Kræves for at opnå materialets antændelsestemperatur.

Brændbart materiale: Det stof eller det element, som rent faktisk kan brænde.

I forbindelse med skovbrandene i Frankrig, så er det de sidste to, der har skabt problemer.

Jamen, hvad betyder en lidt højere temperatur endda helt op til 100 grader, når antændelsestemperaturen er over det dobbelte.?
Sådan ville jeg tænke, hvis jeg rykkede ud til et øjebliksbillede.

Men det er ikke sådan, det virker med GW. Lidt mere varme i en periode kan skabe meget mere tørke, og tørken omdanner den sunde skov eller mark til let antændeligt kvas og støv.
Ved du godt, at støv kan eksplodere.?

Det er her i brandtrekanten, at vi finder alt det grundlæggende, der kan forklare en brand, så det må være her debatten om GW og skovbrande først og fremmest hører hjemme.

Jamen, hvis franskmændende bare havde lyttet og bla bla... hvis og hvis, din r.. var spids..
Klimaforandringerne med GW har grundet fossil afbrænding øget risikoen for brande, og det koster både liv og enorme værdier.

"Spillet", som nogle forsøger at gøre det til, har hele tiden været dødelig alvor for mange andre end dem, der leger med søgte vildledende argumenter. Men de senere år er der blevet ophobet så mange trusler, båret så meget ved til bålet og lagt så mange lig i lasten, at enhver politisk klimabenægter kun behøver at afgøre med sig selv, om han vil ødelægge eller beskytte vores fælles verden.
Om man stadig er for finkulturel til at kunne tillade vindmøller i sin udsigt, eller om man hellere vil dømmes som forbryder imod menneskeheden og det globale økosystem.
Vil man løse klimaproblemerne med en redningsaktion, eller vil man gøre problemerne endnu større og slå mange flere og meget mere ihjel.?
Hvad vælger du.?

Har du brug for en nødudgang.?
Jeg ville ønske, at jeg havde et godt tilbud, men min mission er at forebygge katastrofer, og tiden løber ud.
Har du selv undersøgt, hvad brandtrekanten kan tilbyde.?
Der skal jo også forbruges ilt, og fossil afbrænding forbruger luftens ilt:

https://www.klimadebat.dk/forum/klimavidenskabshistorie-d12-e4433-s80.php#post_106191
­

Kulstof isotoper og støkeometri peger på fossile brændsler som årsag til stigning af CO2 indhold.
Ilt indholdet i atmosfæren falder I takt med stigning af CO2 indholdet.

Mindre ilt vil gøre det vanskeligere for naturen at bryde i brand, og brande bliver nemmere at kontrollere.
Bliver det mon klimabenægternes næste kæphest.?



­

Over de sidste 15 år har antallet af bevidst påsatte brande i Frankrig ikke vist en markant stigning i rå tal, men konsekvenserne af dem er blevet historisk voldsomme. Det skyldes, at klimaforandringer skaber ekstrem tørke, som får selv små brande til at eksplodere.

Menneskeskabt global opvarmning (GW) ændrer ikke fundamentalt på, at det naturlige vejrfænomen El Niño opstår, men den forstærker og forværrer dets effekter markant.
Når El Niño – som er en periodisk opvarmning af det centrale og østlige Stillehav – rammer en klode, der i forvejen er opvarmet af drivhusgasser, opstår der en farlig synergieffekt.

Global opvarmning påvirker El Niño på fire primære måder:

1. Ekstremt vejr bliver "super-ekstremt"

Højere grundtemperatur: El Niño frigiver enorme mængder varme fra havet til atmosfæren. Når dette sker ovenpå en i forvejen højere global basistemperatur, sprænges varmerekorderne fuldstændigt.
Mere intens tørke og regn: En varmere atmosfære kan indeholde mere vanddamp. Det betyder, at de områder, som normalt rammes af regn under El Niño (f.eks. dele af Syd- og Nordamerika), får voldsommere skybrud og oversvømmelser. Omvendt bliver tørkeperioder og skovbrande i bl.a. Australien og Indonesien endnu mere intense og udtørrende.

2. Flere "Super-El Niños"

Forskningen peger på, at global opvarmning øger sandsynligheden for såkaldte Super-El Niños.
Selvom det samlede antal af El Niño-begivenheder ikke nødvendigvis stiger overordnet set, bliver de begivenheder, der viser sig, langt kraftigere og mere destruktive.

3. Forskydning af mønstre (CP-El Niño)

Global opvarmning ændrer de atmosfæriske vindmønstre (Walker-cirkulationen) over Stillehavet.
Dette har ført til en stigning i en ny type El Niño, kaldet en Central Pacific El Niño (eller Modoki). Her koncentreres det varme vand i det centrale Stillehav i stedet for ude ved Sydamerikas kyst, hvilket ændrer, præcis hvor på kloden de vejrmæssige anomalier rammer.

4. Risiko for en permanent "El Niño-lignende" tilstand

Flere klimamodeller indikerer, at den accelererende opvarmning af havoverfladen kan skubbe klimasystemet mod et kritisk vendepunkt (tipping point).
Frygten er, at Stillehavet på sigt kan låse sig fast i en næsten permanent El Niño-lignende tilstand, hvilket vil ændre det globale klima og økosystemer (som Amazonas-regnskoven) uigenkaldeligt.

Den nuværende kraftige El Niño forventes at presse de globale temperaturer op i ekstreme højder i både 2026 og 2027, hvor særligt 2027 har over 90 % sandsynlighed for at blive det varmeste år, der nogensinde er målt.
Fænomenet udvikler sig ekstremt hurtigt og forstærkes af den eksisterende globale opvarmning. Den konkrete temperaturpåvirkning fordeler sig således over de kommende to år:
2026: En glohed opvarmning

Gradvis stigning: Da atmosfæren reagerer med et par måneders forsinkelse på havets opvarmning, vil El Niño løfte temperaturerne gradvist. 2026 ligger allerede solidt i top tre over de varmeste år.
Ekstrem vinter: Ifølge prognoser fra meteorologiske institutter som det amerikanske NOAA vil fænomenet toppe i styrke i løbet af vinteren 2026–2027. Det betyder, at slutningen af 2026 bliver præget af massive, globale hedebølger.

2027: Kulminationen og potentielle rekorder

Det varmeste år nogensinde: Den fulde effekt af den frigivne varme rammer atmosfæren med fuld styrke i 2027. Klimaforskere vurderer, at der er omkring 92 % chance for, at 2027 slår alle hidtidige varmerekorder.
Gennembrud af 1,5°C-grænsen: Der er over 94 % risiko for, at den globale gennemsnitstemperatur i 2027 vil overstige 1,5°C over det præindustrielle niveau som et direkte resultat af denne El Niño.
Et bidrag på op mod 0,5°C: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) påpeger, at en "Super-El Niño" i sig selv kan tilføje op til 0,5°C til den globale gennemsnitstemperatur, hvilket lægges oven i den menneskeskabte opvarmning.

Peter Villadsen skrev:
Lev med det

Peter Villadsen skrev:

Peter Villadsen skrev:
Lev med det

Hvordan mon heden påvirker EUs økonomi?
Få svaret i link

Peter Villadsen skrev:

Peter Villadsen skrev:
Lev med det

Hvordan mon heden påvirker EUs økonomi?
Få svaret i link

Jørgen Petersen skrev:
Kulde er langt farligere end varme, og kulde dræber langt flere mennesker end varme.

Jakob skrev:
­



Oildriller1


­­Jeg tror, du vil få mere ud af at diskutere det med en maskine, så der ikke så nemt kan komme politiske og personlige tvangstanker i vejen for din optagelse af faglig viden.
Når du vil forhindre naturbrande ved at fjerne naturen og spille gud ved at ændre levevilkår for hele klodens befolkning, så kan det i min verden kun gøre grøft til kløft imellem os.


Du nævner noget om påsatte brande i Frankrig, og det er da rigtigt, at det kan betyde noget for antallet af brande, og GW er ikke er en pyroman, der løber rundt og leger med tændstikker. GW er ej heller en brandinspektør, som har forsømt sit job (måske fordi han lyttede til Jørgen Petersen, som sagde, at der ikke var krise).
Men som jeg forsøgte at forklare dig, så er det bestemt heller ikke pointen angående GW's medvirken til brand.

­­AI kort og klart:

Over de sidste 15 år har antallet af bevidst påsatte brande i Frankrig ikke vist en markant stigning i rå tal, men konsekvenserne af dem er blevet historisk voldsomme. Det skyldes, at klimaforandringer skaber ekstrem tørke, som får selv små brande til at eksplodere.

­




Der har fra din side været meget tale om, at klimabevægelsen var socialistisk og handlede om at tage fra de rige og give klimaerstatning til de fattige. Den har jeg aldrig, hverken forstået eller været med på, fordi jeg havde svært ved at føle skyld, fordi ingen rigtigt kendte til skadevirkningerne.
Og det helt fundamentale måtte dengang og nu handle om at standse ulykken.
LYN hurtigt at omstille til VE.!!
En gigantisk spændende teknisk og økonomisk udfordring, som naturligt måtte skabe et sammenhold, hvor alle ville trække på samme hammel og yde deres bedste for at få det til at lykkes.
Men når jeg nu ser, hvordan der efter årtier fortsat nøles, og man faktisk hellere vil betale erstatning, lyve og køre syge manipulationer i stedet for på redelig vis at løse problemerne, så bør det i mine øjne straffes strengt.


­­


------------

Lidt mere AI-klimastof angående GW og El Niño:





Hvordan påvirker GW El Niño.?


AI svar:

Menneskeskabt global opvarmning (GW) ændrer ikke fundamentalt på, at det naturlige vejrfænomen El Niño opstår, men den forstærker og forværrer dets effekter markant.
Når El Niño – som er en periodisk opvarmning af det centrale og østlige Stillehav – rammer en klode, der i forvejen er opvarmet af drivhusgasser, opstår der en farlig synergieffekt.

Global opvarmning påvirker El Niño på fire primære måder:

1. Ekstremt vejr bliver "super-ekstremt"

Højere grundtemperatur: El Niño frigiver enorme mængder varme fra havet til atmosfæren. Når dette sker ovenpå en i forvejen højere global basistemperatur, sprænges varmerekorderne fuldstændigt.
Mere intens tørke og regn: En varmere atmosfære kan indeholde mere vanddamp. Det betyder, at de områder, som normalt rammes af regn under El Niño (f.eks. dele af Syd- og Nordamerika), får voldsommere skybrud og oversvømmelser. Omvendt bliver tørkeperioder og skovbrande i bl.a. Australien og Indonesien endnu mere intense og udtørrende.

2. Flere "Super-El Niños"

Forskningen peger på, at global opvarmning øger sandsynligheden for såkaldte Super-El Niños.
Selvom det samlede antal af El Niño-begivenheder ikke nødvendigvis stiger overordnet set, bliver de begivenheder, der viser sig, langt kraftigere og mere destruktive.

3. Forskydning af mønstre (CP-El Niño)

Global opvarmning ændrer de atmosfæriske vindmønstre (Walker-cirkulationen) over Stillehavet.
Dette har ført til en stigning i en ny type El Niño, kaldet en Central Pacific El Niño (eller Modoki). Her koncentreres det varme vand i det centrale Stillehav i stedet for ude ved Sydamerikas kyst, hvilket ændrer, præcis hvor på kloden de vejrmæssige anomalier rammer.

4. Risiko for en permanent "El Niño-lignende" tilstand

Flere klimamodeller indikerer, at den accelererende opvarmning af havoverfladen kan skubbe klimasystemet mod et kritisk vendepunkt (tipping point).
Frygten er, at Stillehavet på sigt kan låse sig fast i en næsten permanent El Niño-lignende tilstand, hvilket vil ændre det globale klima og økosystemer (som Amazonas-regnskoven) uigenkaldeligt.

­


­
El Niño - AI prognoser:

Den nuværende kraftige El Niño forventes at presse de globale temperaturer op i ekstreme højder i både 2026 og 2027, hvor særligt 2027 har over 90 % sandsynlighed for at blive det varmeste år, der nogensinde er målt.
Fænomenet udvikler sig ekstremt hurtigt og forstærkes af den eksisterende globale opvarmning. Den konkrete temperaturpåvirkning fordeler sig således over de kommende to år:
2026: En glohed opvarmning

Gradvis stigning: Da atmosfæren reagerer med et par måneders forsinkelse på havets opvarmning, vil El Niño løfte temperaturerne gradvist. 2026 ligger allerede solidt i top tre over de varmeste år.
Ekstrem vinter: Ifølge prognoser fra meteorologiske institutter som det amerikanske NOAA vil fænomenet toppe i styrke i løbet af vinteren 2026–2027. Det betyder, at slutningen af 2026 bliver præget af massive, globale hedebølger.

2027: Kulminationen og potentielle rekorder

Det varmeste år nogensinde: Den fulde effekt af den frigivne varme rammer atmosfæren med fuld styrke i 2027. Klimaforskere vurderer, at der er omkring 92 % chance for, at 2027 slår alle hidtidige varmerekorder.
Gennembrud af 1,5°C-grænsen: Der er over 94 % risiko for, at den globale gennemsnitstemperatur i 2027 vil overstige 1,5°C over det præindustrielle niveau som et direkte resultat af denne El Niño.
Et bidrag på op mod 0,5°C: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) påpeger, at en "Super-El Niño" i sig selv kan tilføje op til 0,5°C til den globale gennemsnitstemperatur, hvilket lægges oven i den menneskeskabte opvarmning.

­

Oildriller1 skrev:
Du forholder dig ikke til problematikken jeg præsenterede for dig - kan sandheden gradbøjes, alt efter "godheden" i sagen der forelægges? Og i så fald, hvem skal bestemme om "sagen" er rigtig eller forkert?

Oildriller1 skrev:
Og må, i den forbindelse, indrømme min afsky over den borgerlige "greenwashing" der ligeledes finder sted.

Den faktiske udvikling taler for sig selv