Skov- og naturbrande
| 04-08-2026 08:46 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Det er ren cherry picking, at udvælge et område over en kort periode, som viser lige det, som man gerne vil vise. Det er den overordnede og langsigtede udvikling, som er interessant. Her ses det, hvordan det er gået i Europa i år i forhold til de foregående år. https://gwis.jrc.ec.europa.eu/apps/gwis.statistics/seasonaltrend Tilknyttet billede: 
Redigeret d. 04-08-2026 08:48 |
| 04-08-2026 08:51 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
CO2-udledningen fra skov- og naturbrande i Europa i 2026
Tilknyttet billede:  |
| 04-08-2026 09:42 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Angående skovbrande i Frankrig. Skove skal tilpasses til højere temperaturer og tørke. Skovbranden vest for Bordeaux brændte i den største kunstigt anlagte skov i Europa. Et kolossalt område beplantet med strandfyrre-træer, som står på snorlige rækker. Træerne bruges af papirindustrien til at fremstille papir, cellulose og spånplader. Men de står så tæt og på så stort et areal, at de er en tikkende brandbombe i en situation som nu, hvor Frankrig har været ramt af ekstrem tørke i mange uger. Den franske regering har nu besluttet, at skovene skal gøres mere modstandsdygtige. Miljøministeriet arbejder på en plan for at øge skovenes mangfoldighed og tilpasses den virkelighed, vi lever i. https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-kan-en-naturkatastrofe-foere-noget-godt-med-sig-ja-maaske?fbclid=IwY2xjawTedR5leHRuA2FlbQIxMQBicmlkETBKd3hLQ0RwSXBnVzB0RTgyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHsge9NBZmV29eh-1jMJ9BbHarSVhOS8FrbALMOoG0C8QBrKCXf9-diZPGFXE_aem_A0KGignAnEti_sNbURQg1Q |
| 04-08-2026 11:59 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3552) |
Der er rigtigt meget løgn og latin omkring skovbrande i Europa. Her er sandheden uden bortforklaringer, som præger det døde forum https://www.carbonbrief.org/factcheck-no-europe-is-not-having-its-quietest-year-for-wildfires |
| 04-08-2026 12:06 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Det ændrer ikke ved, at udviklingen går i den rigtige retning med færre og færre brand på den lange bane. Det gælder både i Europa og globalt. Forklaringen er simpel. Vil bliver langsomt men sikkert bedre og bedre til at lave brandforebyggelse og brandbekæmpelse. Tilknyttet billede:  |
| 04-08-2026 12:06 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Det ændrer ikke ved, at udviklingen går i den rigtige retning med færre og færre brand på den lange bane. Det gælder både i Europa og globalt. Forklaringen er simpel. Vil bliver langsomt men sikkert bedre og bedre til at lave brandforebyggelse og brandbekæmpelse. Tilknyttet billede:  |
| 04-08-2026 12:07 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Det ændrer ikke ved, at udviklingen går i den rigtige retning med færre og færre brand på den lange bane. Det gælder både i Europa og globalt. Forklaringen er simpel. Vil bliver langsomt men sikkert bedre og bedre til at lave brandforebyggelse og brandbekæmpelse. Tilknyttet billede:  |
| 04-08-2026 13:27 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3552) |
Du læste overhovedet ikke Carbonbriefs indkæg, men det var forventet, papegøjemand. Lutter gentagelser fra en amatør, der kun læser klimarealisme.dk og ikke tror på andet. |
| 04-08-2026 13:49 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
De fokuserer på 2026. Et enkelt år er nærmest ligegyldigt i den store sammenhæng. Man kan ikke konkludere noget ud fra et enkelt år. Den relevante udvikling vises her. Tilknyttet billede:  |
| 04-08-2026 13:50 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
De fokuserer på 2026. Et enkelt år er nærmest ligegyldigt i den store sammenhæng. Man kan ikke konkludere noget ud fra et enkelt år. Den relevante udvikling vises her. Tilknyttet billede:  |
| 04-08-2026 15:36 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Og ligeledes her.
Tilknyttet billede:  |
| 04-08-2026 16:09 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3552) |
Jørgen Petersen skrev: Kom med et link til hvem der har lavet denne graf |
| 04-08-2026 19:24 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Det er samme data som denne. Ovenstående indeholder blot et par år mere.
Tilknyttet billede:  |
| 04-08-2026 19:48 | |
| Kosmos★★★★★ (5535) |
Kom med et link til hvem der har lavet denne graf - grafens grundlag er beskrevet her. |
| 04-08-2026 20:35 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3552) |
Men Kosmos, hvorfor tror du mere på en pensioneret ingeniør end på den samlede videnskab og andre autoriteter, der ved noget om skove og registrering af klimadata? Det er dybt underligt og foruroligende , når folk bliver offer for en tro og ikke kan finde rundt i hvad der er rigtigt og forkert |
| 04-08-2026 21:27 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3552) |
Fakta: Det generelle mønster i Sydeuropa er ikke, at hvert år bliver værre, men at de mest ekstreme brandår er blevet hyppigere og mere omfattende. Her en liste fra 2000-2025 over ekstreme brand år: (2026 er et igangværende ekstremt brandår) 2003 Ekstrem hedebølge i Europa. Meget store brande især i Portugal, Frankrig og Spanien. 2005 Meget alvorlig brandsæson i Portugal og Spanien. 2007 Katastrofal sæson i Grækenland med omfattende ødelæggelser og mange omkomne. 2012 Store brande i Spanien, Portugal og Balkan. 2017 Rekordår i Portugal med katastrofale brande, især i juni og oktober. 2021 Kraftige hedebølger og omfattende brande i Grækenland, Italien og Tyrkiet. 2022 En af de værste brandsæsoner i EU målt på afbrændt areal; Spanien, Frankrig og Portugal blev hårdt ramt. 2023 Meget store brande i Grækenland, herunder Dadia-branden, den største enkeltstående skovbrand registreret i EU. 2025 Den største samlede brandsæson registreret i EU med over 1 million hektar afbrændt. Redigeret d. 04-08-2026 21:41 |
| 04-08-2026 21:45 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Udviklingen taler for sig selv. Fakta taler for sig selv.
Tilknyttet billede: 
Redigeret d. 04-08-2026 21:45 |
| 04-08-2026 21:49 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Udviklingen taler for sig selv. Fakta taler for sig selv.
Tilknyttet billede:  |
| 04-08-2026 21:51 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Udviklingen taler for sig selv. Fakta taler for sig selv.
Tilknyttet billede:  |
| 04-08-2026 21:52 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Udviklingen taler for sig selv. Fakta taler for sig selv.
Tilknyttet billede:  |
| 04-08-2026 22:26 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3552) |
samlet set bliver skovbrandene i EU et større problem, men der er en vigtig nuance. * Risikoen for store og alvorlige skovbrande er steget, især i Sydeuropa, på grund af varmere klima, hyppigere hedebølger og længere tørkeperioder. * Brandene breder sig også til områder, hvor de tidligere var sjældne, herunder dele af Central- og Nordeuropa. * Antallet af registrerede brande varierer fra år til år, fordi vejret spiller en stor rolle. Derfor kan et enkelt år have færre brande end det foregående, men stadig ligge over det langsigtede gennemsnit. EU-Kommissionens og Det Europæiske Miljøagenturs data viser, at: * Fire af de seneste fem år har haft et afbrændt areal over gennemsnittet. * 2025 var det værste år, der er registreret i EU, med over 1 million hektar afbrændt. Samtidig er det værd at bemærke, at brandbekæmpelsen mange steder er blevet bedre. I Middelhavsområdet er det langsigtede afbrændte areal siden 1980 ikke steget så meget, som klimaet alene skulle tilsige, netop fordi forebyggelse og slukningsindsats er forbedret. Men de mest ekstreme brande bliver stadig sværere at kontrollere, og brandsæsonen bliver længere. Så konklusionen er: *, risikoen for store og ødelæggende skovbrande i EU er stigende. * Antallet af brande svinger fra år til år, men de største brande bliver generelt mere omfattende, og flere områder i Europa er udsatte end tidligere. |
| 05-08-2026 08:39 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Der er ingen grund til at tro at problemet med skovbrande bliver større fremover. Udviklingen indtil nu taler sit tydelige sprog. Man har derimod i Sydeuropa været for langsom til at fjerne den brandfarlige nåleskov og den brandfarlige bevoksning. Mange skov- og brandeksperter vil sige, at mangelfuld forvaltning af vegetation er en meget stor del af problemet i Sydeuropa. Hovedfaktorerne er * Der er sket en betydelig ophobning af brændbart materiale. Mange områder er blevet affolket, og landbrug og græsning er ophørt. Tidligere holdt hyrder, bønder og skovarbejdere vegetationen nede. I dag ophobes tørre grene, buske og døde træer, som fungerer som brændstof. * Store plantager med nåletræer. Især arter som fyr og visse andre nåletræer indeholder harpiks og æteriske olier, der gør dem meget letantændelige. I lande som Portugal og Spanien findes også store bevoksninger af hurtigtvoksende træarter, som kan øge brandintensiteten. Mange eksperter anbefaler en mere varierede skove med løvtræer, hvor det passer til klima og natur. Det betyder, at selv skove, der tidligere sjældent brændte voldsomt, nu kan udvikle meget store naturbrande. Så spørgsmålet om, hvorvidt man har været "for langsom", kan besvares med et ja – mange steder har man ikke gennemført tilstrækkelig forebyggende skovpleje. Eksperter har i årevis peget på behovet for: * Udtynding af tætte skove, * Fjernelse af buskads og dødt plantemateriale, * Etablering af brandbælter, * Kontrollerede afbrændinger under sikre forhold, * Genindførelse af græsning i visse områder. Tilknyttet billede:  |
| 05-08-2026 08:41 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Der er ingen grund til at tro at problemet med skovbrande bliver større fremover. Udviklingen indtil nu taler sit tydelige sprog. Man har derimod i Sydeuropa været for langsom til at fjerne den brandfarlige nåleskov og den brandfarlige bevoksning. Mange skov- og brandeksperter vil sige, at mangelfuld forvaltning af vegetation er en meget stor del af problemet i Sydeuropa. Hovedfaktorerne er * Der er sket en betydelig ophobning af brændbart materiale. Mange områder er blevet affolket, og landbrug og græsning er ophørt. Tidligere holdt hyrder, bønder og skovarbejdere vegetationen nede. I dag ophobes tørre grene, buske og døde træer, som fungerer som brændstof. * Store plantager med nåletræer. Især arter som fyr og visse andre nåletræer indeholder harpiks og æteriske olier, der gør dem meget letantændelige. I lande som Portugal og Spanien findes også store bevoksninger af hurtigtvoksende træarter, som kan øge brandintensiteten. Mange eksperter anbefaler en mere varierede skove med løvtræer, hvor det passer til klima og natur. Det betyder, at selv skove, der tidligere sjældent brændte voldsomt, nu kan udvikle meget store naturbrande. Så spørgsmålet om, hvorvidt man har været "for langsom", kan besvares med et ja – mange steder har man ikke gennemført tilstrækkelig forebyggende skovpleje. Eksperter har i årevis peget på behovet for: * Udtynding af tætte skove, * Fjernelse af buskads og dødt plantemateriale, * Etablering af brandbælter, * Kontrollerede afbrændinger under sikre forhold, * Genindførelse af græsning i visse områder. Tilknyttet billede:  |
| 05-08-2026 09:35 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3552) |
Din graf er fake og lavet til klimarealisme.dk propaganda. Her er fakta, som alle kan se igen i år:: det brænder voldsomt sydpå, det bliver værre med mere tørke, tidligere og længere hedebølger. samlet set bliver skovbrandene i EU et større problem, men der er en vigtig nuance. * Risikoen for store og alvorlige skovbrande er steget, især i Sydeuropa, på grund af varmere klima, hyppigere hedebølger og længere tørkeperioder. * Brandene breder sig også til områder, hvor de tidligere var sjældne, herunder dele af Central- og Nordeuropa. * Antallet af registrerede brande varierer fra år til år, fordi vejret spiller en stor rolle. Derfor kan et enkelt år have færre brande end det foregående, men stadig ligge over det langsigtede gennemsnit. EU-Kommissionens og Det Europæiske Miljøagenturs data viser, at: * Fire af de seneste fem år har haft et afbrændt areal over gennemsnittet. * 2025 var det værste år, der er registreret i EU, med over 1 million hektar afbrændt. Samtidig er det værd at bemærke, at brandbekæmpelsen mange steder er blevet bedre. I Middelhavsområdet er det langsigtede afbrændte areal siden 1980 ikke steget så meget, som klimaet alene skulle tilsige, netop fordi forebyggelse og slukningsindsats er forbedret. Men de mest ekstreme brande bliver stadig sværere at kontrollere, og brandsæsonen bliver længere. Så konklusionen er: *, risikoen for store og ødelæggende skovbrande i EU er stigende. * Antallet af brande svinger fra år til år, men de største brande bliver generelt mere omfattende, og flere områder i Europa er udsatte end tidligere. |
| 05-08-2026 09:38 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Der er ingen grund til at tro at problemet med skovbrande bliver større fremover. Udviklingen indtil nu taler sit tydelige sprog. Man har derimod i Sydeuropa været for langsom til at fjerne den brandfarlige nåleskov og den brandfarlige bevoksning. Mange skov- og brandeksperter vil sige, at mangelfuld forvaltning af vegetation er en meget stor del af problemet i Sydeuropa. Hovedfaktorerne er * Der er sket en betydelig ophobning af brændbart materiale. Mange områder er blevet affolket, og landbrug og græsning er ophørt. Tidligere holdt hyrder, bønder og skovarbejdere vegetationen nede. I dag ophobes tørre grene, buske og døde træer, som fungerer som brændstof. * Store plantager med nåletræer. Især arter som fyr og visse andre nåletræer indeholder harpiks og æteriske olier, der gør dem meget letantændelige. I lande som Portugal og Spanien findes også store bevoksninger af hurtigtvoksende træarter, som kan øge brandintensiteten. Mange eksperter anbefaler en mere varierede skove med løvtræer, hvor det passer til klima og natur. Det betyder, at selv skove, der tidligere sjældent brændte voldsomt, nu kan udvikle meget store naturbrande. Så spørgsmålet om, hvorvidt man har været "for langsom", kan besvares med et ja – mange steder har man ikke gennemført tilstrækkelig forebyggende skovpleje. Eksperter har i årevis peget på behovet for: * Udtynding af tætte skove, * Fjernelse af buskads og dødt plantemateriale, * Etablering af brandbælter, * Kontrollerede afbrændinger under sikre forhold, * Genindførelse af græsning i visse områder. Tilknyttet billede:  |
| 05-08-2026 09:39 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Der er ingen grund til at tro at problemet med skovbrande bliver større fremover. Udviklingen indtil nu taler sit tydelige sprog. Man har derimod i Sydeuropa været for langsom til at fjerne den brandfarlige nåleskov og den brandfarlige bevoksning. Mange skov- og brandeksperter vil sige, at mangelfuld forvaltning af vegetation er en meget stor del af problemet i Sydeuropa. Hovedfaktorerne er * Der er sket en betydelig ophobning af brændbart materiale. Mange områder er blevet affolket, og landbrug og græsning er ophørt. Tidligere holdt hyrder, bønder og skovarbejdere vegetationen nede. I dag ophobes tørre grene, buske og døde træer, som fungerer som brændstof. * Store plantager med nåletræer. Især arter som fyr og visse andre nåletræer indeholder harpiks og æteriske olier, der gør dem meget letantændelige. I lande som Portugal og Spanien findes også store bevoksninger af hurtigtvoksende træarter, som kan øge brandintensiteten. Mange eksperter anbefaler en mere varierede skove med løvtræer, hvor det passer til klima og natur. Det betyder, at selv skove, der tidligere sjældent brændte voldsomt, nu kan udvikle meget store naturbrande. Så spørgsmålet om, hvorvidt man har været "for langsom", kan besvares med et ja – mange steder har man ikke gennemført tilstrækkelig forebyggende skovpleje. Eksperter har i årevis peget på behovet for: * Udtynding af tætte skove, * Fjernelse af buskads og dødt plantemateriale, * Etablering af brandbælter, * Kontrollerede afbrændinger under sikre forhold, * Genindførelse af græsning i visse områder. Tilknyttet billede:  |
| 05-08-2026 09:39 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Der er ingen grund til at tro at problemet med skovbrande bliver større fremover. Udviklingen indtil nu taler sit tydelige sprog. Man har derimod i Sydeuropa været for langsom til at fjerne den brandfarlige nåleskov og den brandfarlige bevoksning. Mange skov- og brandeksperter vil sige, at mangelfuld forvaltning af vegetation er en meget stor del af problemet i Sydeuropa. Hovedfaktorerne er * Der er sket en betydelig ophobning af brændbart materiale. Mange områder er blevet affolket, og landbrug og græsning er ophørt. Tidligere holdt hyrder, bønder og skovarbejdere vegetationen nede. I dag ophobes tørre grene, buske og døde træer, som fungerer som brændstof. * Store plantager med nåletræer. Især arter som fyr og visse andre nåletræer indeholder harpiks og æteriske olier, der gør dem meget letantændelige. I lande som Portugal og Spanien findes også store bevoksninger af hurtigtvoksende træarter, som kan øge brandintensiteten. Mange eksperter anbefaler en mere varierede skove med løvtræer, hvor det passer til klima og natur. Det betyder, at selv skove, der tidligere sjældent brændte voldsomt, nu kan udvikle meget store naturbrande. Så spørgsmålet om, hvorvidt man har været "for langsom", kan besvares med et ja – mange steder har man ikke gennemført tilstrækkelig forebyggende skovpleje. Eksperter har i årevis peget på behovet for: * Udtynding af tætte skove, * Fjernelse af buskads og dødt plantemateriale, * Etablering af brandbælter, * Kontrollerede afbrændinger under sikre forhold, * Genindførelse af græsning i visse områder. Tilknyttet billede:  |
| 05-08-2026 09:40 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Der er ingen grund til at tro at problemet med skovbrande bliver større fremover. Udviklingen indtil nu taler sit tydelige sprog. Man har derimod i Sydeuropa været for langsom til at fjerne den brandfarlige nåleskov og den brandfarlige bevoksning. Mange skov- og brandeksperter vil sige, at mangelfuld forvaltning af vegetation er en meget stor del af problemet i Sydeuropa. Hovedfaktorerne er * Der er sket en betydelig ophobning af brændbart materiale. Mange områder er blevet affolket, og landbrug og græsning er ophørt. Tidligere holdt hyrder, bønder og skovarbejdere vegetationen nede. I dag ophobes tørre grene, buske og døde træer, som fungerer som brændstof. * Store plantager med nåletræer. Især arter som fyr og visse andre nåletræer indeholder harpiks og æteriske olier, der gør dem meget letantændelige. I lande som Portugal og Spanien findes også store bevoksninger af hurtigtvoksende træarter, som kan øge brandintensiteten. Mange eksperter anbefaler en mere varierede skove med løvtræer, hvor det passer til klima og natur. Det betyder, at selv skove, der tidligere sjældent brændte voldsomt, nu kan udvikle meget store naturbrande. Så spørgsmålet om, hvorvidt man har været "for langsom", kan besvares med et ja – mange steder har man ikke gennemført tilstrækkelig forebyggende skovpleje. Eksperter har i årevis peget på behovet for: * Udtynding af tætte skove, * Fjernelse af buskads og dødt plantemateriale, * Etablering af brandbælter, * Kontrollerede afbrændinger under sikre forhold, * Genindførelse af græsning i visse områder. Tilknyttet billede:  |
| 05-08-2026 09:46 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3552) |
Papegøje mand: læs og forstå Her er fakta, som alle kan se igen i år:: det brænder voldsomt sydpå, det bliver værre med mere tørke, tidligere og længere hedebølger. samlet set bliver skovbrandene i EU et større problem, men der er en vigtig nuance. * Risikoen for store og alvorlige skovbrande er steget, især i Sydeuropa, på grund af varmere klima, hyppigere hedebølger og længere tørkeperioder. * Brandene breder sig også til områder, hvor de tidligere var sjældne, herunder dele af Central- og Nordeuropa. * Antallet af registrerede brande varierer fra år til år, fordi vejret spiller en stor rolle. Derfor kan et enkelt år have færre brande end det foregående, men stadig ligge over det langsigtede gennemsnit. EU-Kommissionens og Det Europæiske Miljøagenturs data viser, at: * Fire af de seneste fem år har haft et afbrændt areal over gennemsnittet. * 2025 var det værste år, der er registreret i EU, med over 1 million hektar afbrændt. Samtidig er det værd at bemærke, at brandbekæmpelsen mange steder er blevet bedre. I Middelhavsområdet er det langsigtede afbrændte areal siden 1980 ikke steget så meget, som klimaet alene skulle tilsige, netop fordi forebyggelse og slukningsindsats er forbedret. Men de mest ekstreme brande bliver stadig sværere at kontrollere, og brandsæsonen bliver længere. Så konklusionen er: *, risikoen for store og ødelæggende skovbrande i EU er stigende. * Antallet af brande svinger fra år til år, men de største brande bliver generelt mere omfattende, og flere områder i Europa er udsatte end tidligere. |
| 05-08-2026 09:49 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Forhold dig til den faktiske udvikling, som bygger på statistiske data.
Tilknyttet billede:  |
| 05-08-2026 09:49 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Forhold dig til den faktiske udvikling, som bygger på statistiske data.
Tilknyttet billede:  |
| 05-08-2026 10:00 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3552) |
læs og forstå Her er fakta, som alle kan se igen i år:: det brænder voldsomt sydpå, det bliver værre med mere tørke, tidligere og længere hedebølger. samlet set bliver skovbrandene i EU et større problem, men der er en vigtig nuance. * Risikoen for store og alvorlige skovbrande er steget, især i Sydeuropa, på grund af varmere klima, hyppigere hedebølger og længere tørkeperioder. * Brandene breder sig også til områder, hvor de tidligere var sjældne, herunder dele af Central- og Nordeuropa. * Antallet af registrerede brande varierer fra år til år, fordi vejret spiller en stor rolle. Derfor kan et enkelt år have færre brande end det foregående, men stadig ligge over det langsigtede gennemsnit. EU-Kommissionens og Det Europæiske Miljøagenturs data viser, at: * Fire af de seneste fem år har haft et afbrændt areal over gennemsnittet. * 2025 var det værste år, der er registreret i EU, med over 1 million hektar afbrændt. Samtidig er det værd at bemærke, at brandbekæmpelsen mange steder er blevet bedre. I Middelhavsområdet er det langsigtede afbrændte areal siden 1980 ikke steget så meget, som klimaet alene skulle tilsige, netop fordi forebyggelse og slukningsindsats er forbedret. Men de mest ekstreme brande bliver stadig sværere at kontrollere, og brandsæsonen bliver længere. Så konklusionen er: *, risikoen for store og ødelæggende skovbrande i EU er stigende. * Antallet af brande svinger fra år til år, men de største brande bliver generelt mere omfattende, og flere områder i Europa er udsatte end tidligere. |
| 05-08-2026 10:02 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Man har derimod i Sydeuropa været for langsom til at fjerne den brandfarlige nåleskov og den brandfarlige bevoksning. Mange skov- og brandeksperter vil sige, at mangelfuld forvaltning af vegetation er en meget stor del af problemet i Sydeuropa. Hovedfaktorerne er * Der er sket en betydelig ophobning af brændbart materiale. Mange områder er blevet affolket, og landbrug og græsning er ophørt. Tidligere holdt hyrder, bønder og skovarbejdere vegetationen nede. I dag ophobes tørre grene, buske og døde træer, som fungerer som brændstof. * Store plantager med nåletræer. Især arter som fyr og visse andre nåletræer indeholder harpiks og æteriske olier, der gør dem meget letantændelige. I lande som Portugal og Spanien findes også store bevoksninger af hurtigtvoksende træarter, som kan øge brandintensiteten. Mange eksperter anbefaler en mere varierede skove med løvtræer, hvor det passer til klima og natur. Det betyder, at selv skove, der tidligere sjældent brændte voldsomt, nu kan udvikle meget store naturbrande. Så spørgsmålet om, hvorvidt man har været "for langsom", kan besvares med et ja – mange steder har man ikke gennemført tilstrækkelig forebyggende skovpleje. Eksperter har i årevis peget på behovet for: * Udtynding af tætte skove, * Fjernelse af buskads og dødt plantemateriale, * Etablering af brandbælter, * Kontrollerede afbrændinger under sikre forhold, * Genindførelse af græsning i visse områder. |
| 05-08-2026 10:03 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3552) |
00 Peter Villadsen ★★★★★ Indlæg: 3495 Tilmeldt: 22.02.19 læs og forstå Her er fakta, som alle kan se igen i år:: det brænder voldsomt sydpå, det bliver værre med mere tørke, tidligere og længere hedebølger. samlet set bliver skovbrandene i EU et større problem, men der er en vigtig nuance. * Risikoen for store og alvorlige skovbrande er steget, især i Sydeuropa, på grund af varmere klima, hyppigere hedebølger og længere tørkeperioder. * Brandene breder sig også til områder, hvor de tidligere var sjældne, herunder dele af Central- og Nordeuropa. * Antallet af registrerede brande varierer fra år til år, fordi vejret spiller en stor rolle. Derfor kan et enkelt år have færre brande end det foregående, men stadig ligge over det langsigtede gennemsnit. EU-Kommissionens og Det Europæiske Miljøagenturs data viser, at: * Fire af de seneste fem år har haft et afbrændt areal over gennemsnittet. * 2025 var det værste år, der er registreret i EU, med over 1 million hektar afbrændt. Samtidig er det værd at bemærke, at brandbekæmpelsen mange steder er blevet bedre. I Middelhavsområdet er det langsigtede afbrændte areal siden 1980 ikke steget så meget, som klimaet alene skulle tilsige, netop fordi forebyggelse og slukningsindsats er forbedret. Men de mest ekstreme brande bliver stadig sværere at kontrollere, og brandsæsonen bliver længere. Så konklusionen er: *, risikoen for store og ødelæggende skovbrande i EU er stigende. * Antallet af brande svinger fra år til år, men de største brande bliver generelt mere omfattende, og flere områder i Europa er udsatte end tidligere. |
| 05-08-2026 10:09 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Fakta fortæller noget andet.
Tilknyttet billede:  |
| 05-08-2026 10:10 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Fakta fortæller noget andet.
Tilknyttet billede:  |
| 05-08-2026 10:10 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Fakta fortæller noget andet.
Tilknyttet billede:  |
| 05-08-2026 10:12 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
I øvrigt kan man ikke tage et lille afgrænset område og bruge det som argument vedrørende et globalt forhold.
Tilknyttet billede:  |
| 05-08-2026 10:12 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3552) |
Her er fakta, som alle kan se igen i år:: det brænder voldsomt sydpå, det bliver værre med mere tørke, tidligere og længere hedebølger. samlet set bliver skovbrandene i EU et større problem, men der er en vigtig nuance. * Risikoen for store og alvorlige skovbrande er steget, især i Sydeuropa, på grund af varmere klima, hyppigere hedebølger og længere tørkeperioder. * Brandene breder sig også til områder, hvor de tidligere var sjældne, herunder dele af Central- og Nordeuropa. * Antallet af registrerede brande varierer fra år til år, fordi vejret spiller en stor rolle. Derfor kan et enkelt år have færre brande end det foregående, men stadig ligge over det langsigtede gennemsnit. EU-Kommissionens og Det Europæiske Miljøagenturs data viser, at: * Fire af de seneste fem år har haft et afbrændt areal over gennemsnittet. * 2025 var det værste år, der er registreret i EU, med over 1 million hektar afbrændt. Samtidig er det værd at bemærke, at brandbekæmpelsen mange steder er blevet bedre. I Middelhavsområdet er det langsigtede afbrændte areal siden 1980 ikke steget så meget, som klimaet alene skulle tilsige, netop fordi forebyggelse og slukningsindsats er forbedret. Men de mest ekstreme brande bliver stadig sværere at kontrollere, og brandsæsonen bliver længere. Så konklusionen er: *, risikoen for store og ødelæggende skovbrande i EU er stigende. * Antallet af brande svinger fra år til år, men de største brande bliver generelt mere omfattende, og flere områder i Europa er udsatte end tidligere. |
| 05-08-2026 10:12 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8805) |
Fakta fortæller noget andet. |
Deltag aktivt i debatten Skov- og naturbrande:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Naturbrande kan ikke kobledes til klimaforandringer | 5 | 06-08-2026 21:55 |
| Skov- og naturbrande | 41 | 19-08-2022 17:50 |
| Naturbrande/størrelse /hvor/returperioder | 59 | 30-09-2020 07:37 |
| Nyheder | Dato |
| Afbrænding af skov kan reducere CO2-udslippet | 19-03-2010 05:49 |