14-06-2019 16:30 | |
Krutzou★★★☆☆ (515) |
Jakob skrev: Hvorfor tror du, at konkurstruede svinebønder skulle finde på at investere i 4WD'er og nye køkkener, når de har nok at gøre med at tjene ind til afdragene på lånene? Og har du noget imod, at de skulle få adgang til de goder som resten af befolkningen næsten betragter som menneskerettigheder? Redigeret d. 14-06-2019 16:32 |
22-06-2019 10:05 | |
Jakob★★★★★ (9498) |
Krutzou skrev: Den dag, hvor de store kødeksportører kan producere uden at skade miljø, klima, råstofbevarelse, biodiversitet og drikkevandsforsyning, så må de for min skyld hellere end gerne blive milliardærer. Jeg synes blot ikke så godt om, at de bliver rige på alle andres, folkesundhedens og fremtidens bekostning. Jeg beklager selvfølgelig, hvis det i andres øjne gør mig til talsmand for misundelsespolitik, at jeg f.eks. ikke har lyst til at drikke ajle for at gøre andre rige. |
22-06-2019 10:28 | |
Krutzou★★★☆☆ (515) |
@Jakob. Har du kastet et blik på gælden i landbruget for nyligt? |
28-06-2019 17:42 | |
Jakob★★★★★ (9498) |
Krutzou skrev: Tror du, den bliver mindre, hvis man venter..? Jeg ser ikke, at det har den store betydning. Hvis den er stor og har været stigende, så må det nok være fordi kødlandbruget er en dårlig forretning, som bør afvikles meget hurtigt. Hvis den er lille, så bliver det heldigt ikke så dyrt at lukke klima- og miljøgriseriet i en fart. |
28-06-2019 18:32 | |
Krutzou★★★☆☆ (515) |
Jakob skrev: Ja, jeg ved at gælden bliver mindre mens vi venter. Du kan da ikke i én kommentar brokke dig over at landbrugerne i disse gode tider skulle få råd til 4WDer og nye køkkener, mens du pludselig i din sidste kommentar formoder at det er en dårlig forretning. Jeg synes, at du skulle beslutte dig for hvad du mener. |
01-07-2019 16:29 | |
Krutzou★★★☆☆ (515) |
@Jakob. Vi venter stadig allesammen (ikke med tilbageholdt åndedræt, fordi det kan vise sig at være fatalt) på din masterplan til gennemførelse af dit ønske om at stoppe dansk kødeksport nu. Det er jo lidt svært at forholde sig til udtalte ønsker, når der ingen anvisning er på, hvordan vi når frem til målet Redigeret d. 01-07-2019 16:31 |
20-07-2019 16:33 | |
Peder Kruse★★☆☆☆ (220) |
1. Dansk landbrug står for 16 eller 20 eller 30% af Danmarks udledning af klimagasser ! Hvordan er det muligt, når vi godt ved, der ikke kommer et kulstofatom ud af hverken for eller agter på en ko, uden det selvsamme kulstofatom på forhånd er trukket direkte ud af atmosfæren gennem koens foder ? 2. Jamen det er fordi de udleder metan, som er en meget meget potent klimagas. Det er godt nok potent, når atmosfærens samlede indhold af metan udgør 2/1000000, og dens ringe strålingsoptag dækkes ind af klodens altoverskyggende klimagas, vanddamp, plus det faktum at metan forvandles tilbage til CO2 i atmosfæren. Hvad er hemmeligheden bag den potens ? Kødspiseri er ganske uinteressant i forhold til klimadiskussionen, og at foreslå vi skal stoppe kødeksporten er ren flagellanteri på basis af klimaskam plus uvidenhed. |
22-07-2019 07:15 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2720) |
At spise kød er et værre svineri, så desto før vi får reduceret på det, desto bedre. https://www.dr.dk/nyheder/indland/koedproduktionen-slaar-rekord-jorden-kan-simpelthen-ikke-holde-til-det Vi står foran en gigantisk omlægning af kloden. Alle kommer til at byde ind. Selv landbruget skal bidrage. Det bliver som med rygerne for dem, der ikke gider være med: gå udenfor, vi får politikerne til at sætte prisen, så forureneren betaler. |
23-07-2019 19:36 | |
Jakob★★★★★ (9498) |
Peder Kruse skrev: Hvis en flyvetur til Thailand koster ligeså meget i klimaregnskabet som 100 kg kød, så er det nok indlysende for de fleste, at det ikke er klima småting, som landbruget kan hjælpe med at ændre ved at stoppe kødeksporten. Men det er kun en del af det. Det vil også gøre det nemmere at bekæmpe sult i verden. Nogle mener, at dansk landbrug skal producere for at modvirke sult, men den nuværede fødevareproduktion er sjovt nok slet ikke anlagt med henblik på at bekæmpe sult, og medregnes de spildte muligheder, så virker den faktisk stik modsat. Det er næsten så ringe og flovt, som det kan blive at tjene ( og tabe ) penge på. Og så er miljøet ikke engang regnet med. Det burde i sig selv være tilstrækkeligt til at lukke hele molevitten, som på kun sølle 150 år nærmest har totalsmadret den danske drikkevandsforsyning og komplet forandret og på nogle områder groft forarmet hele landets økosystem. Råstofforbruget til kødproduktionen og miljøbelastningen fra den er enorme. Jeg stemmer for at stoppe kødeksporten, fordi klima- miljø- og råstofgælden fra produktionen er blevet aldeles ubetalelig, når den skal værdisættes rimeligt. Dette er selvfølgelig et økonomisk tab, som nationen må tage på sig, fordi demokratiet tidligere har dummet sig ved at give tilladelser til noget, som altid burde have været forbudt. Man kan i dette forløb forholde sig på forskellig vis, og mange vil skælde ud, når der i en periode sker forandringer og tabes penge. Men økologer, biologer, DN, skoveksperter og landvindmølleproducenter har nok mange fornuftige forslag til, hvordan skaden kan afbødes og fremtiden tegnes. Landbruget er nøglen til, at Danmark ikke behøver at sigte uambitiøst imod at blive verdens mest CO2 neutrale land. Danmark kan i stedet realistisk arbejde for på 5-10 år at blive verdens mest CO2 akkumulerende industriland. :-) |
24-07-2019 10:31 | |
Peder Kruse★★☆☆☆ (220) |
Kødeksporten baserer sig på et kredsløb, der tager udgangspunkt i foderet, som optager CO2 fra atmosfæren. Al koens udledning af drivhusgasser er opbygget af CO2 fra foderet, og den sidste rest herfra udleder jeg, når jeg spiser bøffen. Kredsløbet er sluttet. En del af koens udledning sker i form af metan, hvis reelle klimafølsomhed og mængde er vildt opskruet, helt uden videnskabelig basis. En impotent klimagas Hvis koen skal tilføre atmosfæren drivhusgasser, som ikke er hentet direkte herfra på forhånd, skal den drikke olie, sniffe gas eller spise kul. Hvis man kun tager udledningen og ikke optaget med i regnskabet, er det fup ! |
26-07-2019 09:22 | |
Jakob★★★★★ (9498) |
http://vejr.tv2.dk/2018-08-29-vi-er-nogle-af-de-stoerste-co2-udledere-i-verden-hvordan-kan-du-skaere-ned Vil du gerne indhente udledningen fra din thailandstur, skal du spise 89 kilo oksekød mindre på et år. |
19-08-2019 21:46 | |
Jakob★★★★★ (9498) |
Jeg hørte i radioen i dag, at Danmark importerer 1,3 millioner tons soja om året især til kødproduktionen fra svin. Dette isolerede danske forbrug af soja kan i sig selv omregnes til, at Danmark er ansvarlig for fældning af et regnskovsareal på størrelse med Sjælland. Hvem har givet dansk landbrug tilladelse det..? Hvor mange procent af danskerne ville mon have stemt ja til det, hvis de var blevet spurgt..? |
21-08-2019 16:35 | |
Krutzou★★★☆☆ (515) |
Jakob skrev: Det samme spørgsmål kan du stille til Asnæsværket og andre kraftværker i Danmark, som ifølge Ingeniøren, hvert år, tilsammen brænder flis og træpiller af i en mængde som svarer til skovarealer som Sjællands og Fyns tilsammen. Redigeret d. 21-08-2019 16:38 |
21-08-2019 18:22 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4893) |
Hvis alle kulkraftværker på verdensplan blev bygget om til træpiller og træflis, så ville alle skove på denne klode blive brændt af på ingen tid. Og hvad ville vi opnå ved det? |
21-08-2019 20:27 | |
Jakob★★★★★ (9498) |
Krutzou skrev: Måske, men nu handler denne tråd jo om kødeksport. Mine løsninger til det andet problem kan du især finde i de tråde om landvindmøller, som du også har bidraget til at obstruere. Jeg giver den lige en chance mere for at synke ind: Danmark er med sin kødeksport ansvarlig for fældning af et regnskovsareal på størrelse med Sjælland. |
22-08-2019 13:40 | |
Krutzou★★★☆☆ (515) |
Jakob skrev:så må du da også give os andre en chance for at vurdere dit udsagn. Hvor har du det fra? |
22-08-2019 18:41 | |
Jakob★★★★★ (9498) |
Jakob skrev: Her en ældre supplerende kilde: 2. oktober 2018 https://www.information.dk/indland/2018/10/ny-rapport-skov-ryddet-skaffe-foder-danske-svin Danmark importerer årligt 1,6 millioner ton soja, som primært bruges til dyrefoder. Danmarks andel udgør fem procent af den samlede europæiske import og optager et areal på størrelse med Sjælland og Falster |
08-02-2020 21:40 | |
Jakob★★★★★ (9498) |
Handling nu, tak.! Mangel på kød i verden er en fantastisk vigtig mulighed for regeringen til at brandbeskatte dansk kød til eksport. Det kan give noget at gøre godt med, når billedet vender igen, og det kan forhindre, at der nu bliver overinvesteret endnu mere i den stærkt miljø- og klimaskadelige danske kødproduktion. https://fodevarewatch.dk/secure/Fodevarer/article11725285.ece |