Stormfloden 13.-14. november 187215-01-2014 21:45 | |
kfl★★★★★ (2167) |
Stormfloden den 13.-14. november 1872 Stormfloden den 13.-14. november 1872 er så ekstrem i forhold til andre kendte stormfloder, at det har igangsat spekulationer om årsagerne hertil. Hvor ekstrem den har været fremgår af følgende histogram af vandstanden ved målestation Gedser for perioden 1891-2012, hvor jeg også har inkluderet vandstanden 206 cm og 312 cm, som er de maksimale vandstande i forbindelse med 2013 Hornbæk og 1872 Gedser stormfloderne henholdsvis: De to stormfloder ligger på henholdsvis 99.3 %- og 99.96 %- fraktilerne i den estimerede Pareto-fordeling for tidevandsfordelingen over 100 cm for Gedser. Dette betyder, alt andet lige, at en vandstand på 312 cm eller mere kun indtræffer i 4 gange i løbet af 10000 år. De to stormfloder ligger på henholdsvis 99.6 %- og 99.98%-fraktilerne i den estimerede Pareto-fordeling for tidevandsfordelingen over 100 cm for Hornbæk. Dette betyder, alt andet lige, at vandstanden på 312 cm eller mere indtræffer kun i 2 gange i løbet af 10000 år. Som det fremgår af disse grafer er 1872 Gedser stormfloden helt ekstrem. Dette kunne lede til ideen om, at stormfloderne ved Østersøen er styret af ikke lineær processer. En lineær proces kan beskrives ved en kontinuert udvikling uden store spring, som f.eks. "mange bække små danner en stor å". I modsætning hertil kan en ikke lineær proces beskrives ved et pludselig spring, som f.eks. ved et gennembrud af et dige eller et lyn nedslag. For begge proces er tidsperspektivet væsentlig. Ud fra at sandsynligheden for en mere ekstrem vandstand end 312 cm er meget lille, peger det efter min mening på, der er tale om en ikke-lineær proces bag dannelse af de ekstreme stormfloder i Østersøen. Spørgsmålet er hvilke processer, der er tale om? Jeg ved det ikke ! Imidlertid kan 1872 Gedser stormfloden være udtryk for, at fordelingen af vandstanden ved stormfloder er en to-toppet fordeling, hvor de fleste stormfloder har en vandstand på under 200 cm og hvor de nogle få store stormfloder med en vandstand omkring 300 cm. Dette betyder, at der kan være vanskeligt at beregne returperioderne, idet man ikke har godt kendskab til den 2.top, men må gætte sig til den. Det er efter min vurdering klart, at man ikke kan anvende en Weibull-fordeling til beskrivelse af store vandstande. Pareto-fordelingen kan også være forkert, men fejlen ved at anvende Pareto-fordeling måske er mindre. Mere om dette i en anden tråd senere. Følgende kilde afviser, at processen skulle være ikke-lineær: (1) I. Bork; (2) G. Rosenhagen; (3) S. Müller-Navarra The Baltic Sea Surge 1872- The most devastating storm surge recorded in the western Baltic Sea in the period between 1826 and the present occurred on 13 November 1872. In order to better understand such extreme Baltic surge events, spatial and temporal high-resolution grid values of atmospheric pressure and wind vector data for the North and Baltic Seas have been calculated. I følgende link behandles de store stormfloder, der har ramt Nordtyskland. Storm Surges in the Southern Baltic Sea (Western and Central Parts) Det er hensigten med denne post, at samle link til 1872-stormflode her. KFL Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til. Redigeret d. 15-01-2014 22:00 |
16-01-2014 02:23 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
KFL Kendes vindretningen og vindstyrken før, under og efter stormfloden ? F.eks. kan kraftig nordøstlig vind have presse en masse vand ind i Kattegat og videre ned i bælter og op i den Botniske Bugt. Hvis vinden slår om i det sydlige samtidig med, at der stadig presse vand ind i Kattegat fra nord, kan det så tæmkes, at bælterne og Øresund optræder som bremse på tilbageløbet fra den Botniske Bugt, hvilket kan medføre ekstrem højvande ved Falster, Lolland mv. |
16-01-2014 17:24 | |
kfl★★★★★ (2167) |
Morphological records of storm floods exemplified by the impact of the 1872 Baltic storm on a sandy spit system in south-eastern DenmarkABSTRACT Som jeg læser dette resume, står der at 1872 stormfloden er den værste i ca. 4500 år. |
RE: Stormflod 1872/Jordskælv08-04-2014 18:24 | |
kfl★★★★★ (2167) |
Jeg har fundet en artikel af Per Anders Olsson og Martin Ekman:Crystal loading and Gravity Changes..., hvor der fremsættes en hypotse om, at 1872 stormfloden igangsatte et jordskælv, idet havbundet nogen steder i Østersøen satte sig med op til 2.3 cm på grund af vægten af vandet fra stormfloden. Der henvises til, at Bornholmerne mærkede et jordskælv i forbindelse med stormfloden 1872 ! Ganske interessant ! Colding A.(1881) Den ualmindelige Hastighed, hvormed Vandfloden steg, og den Ødelæggelse, som den frembragte overall, gav imidlertid en heldig Anledning til, at en stor Mængde Mennesker paa alle, de hjemsøgte Punkter holdt nøje Udkig med , hvorledes Vandet steg og faldt. Fremdeles gav Vandflodens overordentlig hurtige Stigen, der ikke syntes at staa i Forhold til Stormens Magt, derhos Anledning til forskjellige Forestillinger om den sandsynlige Aarsag til dette skrækkelige Naturphænomen , hvis Lige Ingen havde kjendt; thi vel var Stormen Colding mener at årsagen til stormfloden var et jordskælv, medens Martin Ekman mener, at jordskælvet var en følge af stormfloden. Redigeret d. 08-04-2014 18:32 |
08-04-2014 20:57 | |
kulden-varmen★★★★★ (2597) |
Svaret er at man må have haft en oversvømmelse i den botniske bugt og en bølge ved Stoksholm, inden vandet steg ved Lolland. Det virker usandsynligt at en oversvømmelse ved Lolland kan skabe et jordskælv ved Bornholm. Og bølgen var ikke så høj ved Bornholm. Så jeg vil ikke afvise den ene eller anden teori. Højvande er ikke unormalt som følge af vinden om vinteren. Men hvis et jordskælv skaber en bølge oven på højvandet, så har du en katastrofe. |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Stormfloden BODIL og politisk usynlighed. | 16 | 22-02-2014 16:07 |