Talmanipulation i en god sags tjeneste.
| Talmanipulation i en god sags tjeneste.22-11-2008 15:10 | |
delphi ★★★★★(7581) |
Vi hører igen og igen at forskellige tiltag har en så og så stor co2 reducerende virkning. El-sparrepærer har en energibesparelse på en given mængde. Her bekymrer ingen sig om at den fjernvarme som en bolig forbruger til opvarmning nu forøges omkring forbrug, når disse pærer opsættes. Netop et forbrug som falder i aften og nat og i øvrigt i vinterhalvåret når der tales belysning, hvor altså vindstrøm netop forkommer til overflod og co2fri strøm. Pga af vor fjernvarmestruktur sammen med møller gør dette forhold nu at det er overordentlig problematisk og meget energikrævende at frembringe denne el-energi som alm glødetrådspærer afsatte af varmeenergi ved brug. Altså man fravælger en co2fri varmekilde fra alm pærer og erstatter denne varme ved meget Co2 fremmende varmeproduktion fra kraftværkerne. Forhold som disse tager der aldrig højde for ved oplysning til de danske forbrugere. Vindmøllestrømmens co2reducerende virkning opgøres altid som den faktuelle produktion fra møllerne til net uanset om denne strøm er brugbar eller ej. Der tages aldrig højde for alle de co2 fremmende tiltag netop denne møllestrøm medfører. Møllestrøm som faktuelt sælges til spotpris til udlandet eller foræres til udlandet opgøres altid lige så co2reducerende som den strøm vi nu køber tilbage når netop vi i spidsbelastningssituationer omkring vor forsyning har brug for denne strøm. Jeg faldt over denne graf fra Dansk Fjernvarme og energistyrelsen's opgørelse fra 2007 se http://www.dff.dk/Forside/Publikationer/~/media/Publikationer/Aarsstatistikker/Benchmarking%20statistik200708.ashx se.  Hvordan mon energistyrelsen og www.dff.dk er kommet frem til det markante fald omkring miljøbelastning, hvordan mod alt den ubrugelige møllestrøm som faktuelt driver mere og mere varmeproduktion i vor nabolande mod mere og mere kedelafbrænding, hvordan mon den strøm er opgjort så den faktuelt medvirker til at reducer miljøbelastningen fra fjernvarmeproduktion? Eller måske udgangspunktet i 1996 har været så overordentlig miljøbelastende så selv små tiltag kan eller kunne reducer co2/miljøbelastningen! |
| 22-11-2008 15:55 | |
| Mikkel R★★★☆☆ (570) |
Hej Delphi Nu er det jo som bekendt armlængden hos fiskeren der er afgørende ved vurdering af fangshistorier. I samme periode er en m2 ikke en m2, fjernvarme ikke fjernvarme osv. Det jeg mener er at med stigning i boligareal, ved. F.eks. udbygning, loftsinddragelse osv., stiger energiforbruget ikke lineært proportionalt med rumudvidelsen. Jeg vil, lidt firkantet, hævde at energiforbruget per m2 i en bolig til opvarmning er logaritmisk af udseende ("stordriftseffekt"). Det betyder med andre ord at når vi udbygger vil det på den måde at opgøre energiforbruget (per m2) medføre et fald. "Det gennemsnitlige areal pr. Bolig er steget fra 106,4 i 1980 til 113,3 m² i 2005." Jvf. Dansk Statistik. Mht. fjernvarme er der et principielt lignende argument. Igen jvf. DST; " 60 pct. af de danske boliger i dag opvarmes med fjernvarme mod 34 pct. i 1981. Dengang blev 53 pct. af boligerne opvarmet med oliefyr, hvilket kun gælder for 17 pct. i dag." Det principielle sammenfald kommer igen fra "stordriftseffekt". På en villavej i en forstad til KBH med kun 2 huse tilknyttet fjernvarmenettet vil der være et stort energitab i rørledningen relativt til forbrug hvis man sammenligner med hvis der var 20 huse tilknyttet. På specielt "tabs-kontoen" er der stordriftsfordele ved stigningen i tilknytning. Samme princip må gå igen ved den marginale miljøbelastning per tilknyttet hus til et eksisterende net. Tilknytter vi et hus (på f.eks. 100 m2) der før havde oliefyr til fjernvarme vil det vel ikke reelt påvirke "input" i rørene stort, dvs. den samme mængde CO2 udledes. Tilgengæld opvarmes 100 m2 ekstra og miljøpåvirkningen per m2 vil falde som resultat. Over perioden må der desuden være foretaget en stor del generel driftsoptimering mht. net-tab, brændselsoptimering, bedre husstandsisolering samt den "personlige faktor" hvor det vel er ok, at formode vi sparer lidt mere på energien idag med øget miljø-fokus og afgifter. Endeligt er der så ikke også noget med flere pillefyr i brug til fjernvarme??? – det skulle i så fald da vist også medføre en faldende "miljøbelastning". Alle disse forhold vejer ind i grafen (og tallene bag) uden jeg vil komme med nogen vurdering om med hvilken vægt. Nu vil jeg ikke ligge skjul på min generelt kun overfladiske tekniske indsigt – og det er udfra den jeg skriver ovenstående. Blot mine umiddelbare tanker omkring grafen udfra personlig erfaring med, at man skal huske at overveje ændringer i såvel tæller som nævner når noget opgøres per enhed og hvilken overordnet effekt det har (kan have)på forholdstallene. Derfor kan jeg sagtens tage fjejl rent teknisk i nogle af de forhold jeg har beskrevet, men tror nu det umiddelbart ikke er helt skudt ved siden af som dele af forklaringen på udviklingen. |
| 22-11-2008 19:28 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Hej Mikkal R. Ja! For det første havde jeg fejllæst graferne for at vise kubikmeter (m^3) fjernvarme og ikke som det sandfærdigt er: kvatratmeter (m^2) altså gulvareal i modtagerboligen. Det gør unægtelig en forskel. Som udgangspunkt er fjernvarme et fortræffeligt system og navnlig når varmen frembringes ved en el-produktion som under alle omstændigheder vil give overskudsvarme. Men Men: Det virker jo lidt fordrejende at kraftvarmeværker som Viborg, Silkeborg netop i www.dff.dk opgørelse fra 1996 er overgået til kraftvarme (via nye kraftværker) fra ren olieafbrænding, hertil er mange andre fjernvarmeværker overgået fra olieafbrænding i kedel til fjernvarmeproduktion og overgår herefter til kraftvarmeproduktion, som er meget co2 reducerende når og hvis produktion flyttes fra de centrale værker, hvor de altså opvarmer havvand. Altså i et "jomfrueligt" el-produktionssystem hvor De centrale værker producere den overvejende del af el-forbruget, som er i danmark (som sen-80'erne), og ved den el-produktion overvejende opvarmer havvand til at afsætte kondensatenergien fra el-produktionen. Altså: Ved udbygning med Decentrale værker flytter man spildenergi fra de centrale værkers opvarmning af havvand til de decentrale værkers varmekunder og el-produktionen ved de centrale værker falder herefter, netop herved er miljøbelastning massivt for nedadgående. Og hertil: netop fordi det oliefyr som forbrugte massive co2-udledende fossil energi, som altså erstattes af et spild som før opvarmede havvand, ved at udbygge fjernvarmenettet og forsyne dette med kraftvarmeproduceret varmeenergi. Netop PÅ den baggrund er det massivt og et udsædvandligt ringe resultat den reduktion som er sket omkring bla Co2 i fjernvarmeproduktionssystemet over perioden fra 1996 til i dag se. Hertil er der tilført 4 Twh (over 10 % af forbrug), spildvarme, varme fra affald osv. over perioden se.  Omlægning af brændsler som markant burde reducere Co2 og miljøbelastningen massivt se.  Den betydelige del af vedvarende energi der opereres med i www.dff.dk opgørelse. Man kunne have www.dff.dk og energistyrelsen mistænkt for at konvertere den ubrugelige vindenergi som dumpes i udlandet til co2 reducerende energieffekter på den samlede produktion af fjernvarme. Konklusionen må være at selv om opgørelsen viser en næsten halvering af miljøbelastning (Co2), så må det framstå som uendelig lidt og alt alt for lidt når man vægter at der er tilført massive spildenergier fra industrien til opvarmning. At fjernvarmeproduktionen er omlagt fra fjernvarmeproduktion ved afbrænding af olie i kedel som altså er omlagt til kraftvarmeproduktion og de centrale værkers opvarmening af havvand er minimeret betydeligt i perioden. Hertil er værkernes brændselsvalg omlagt fra kul til gas som i sig selv giver en massiv reduktion af co2 belastningen. Alt i alt er Co2-reduktionen alt for ringe i forhold til de muligheder som forelå. Redigeret d. 22-11-2008 20:57 |
| 22-11-2008 20:09 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Det kunne måske være interessant at følge denne debat på ing.dk: Danmarks samlede varmebehov. http://ing.dk/debat/109076 |
Deltag aktivt i debatten Talmanipulation i en god sags tjeneste.: