"Tilskudsjunglen"
| "Tilskudsjunglen"30-03-2008 18:00 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Jeg har efterhånden en stærk fornemmelse af, at der er noget temmelig galt med dele af tilskudspolitikken indenfor energisektoren. Men endnu har jeg ikke set nogle gode komplette oversigter over, hvor meget, der gives til hvad. Hverken fra Regeringen eller fra EU, og hverken til forskning, udvikling, produktion eller drift. Det er jo vores allesammens skattekroner, der bliver brugt på det, så vi er vel alle lidt medansvarlige for, at pengene bliver brug på den bedst mulig måde. Og hvordan er det...? Og hvad kan vi med fordel ændre på i forhold til det nuværende..? Jeg håber, at I kan hjælpe med links til opgørelser, så vi får et faktuelt fundament at diskutere på. |
| 31-03-2008 10:43 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Jeg har efterhånden en stærk fornemmelse af, at der er noget temmelig galt med dele af tilskudspolitikken indenfor energisektoren. Jeg vil gå så vidt som til at mene, der er noget temmelig galt med hele tilskudspolitikken. Jeg vil begrunde det med, at driftstilskud ikke hører hjemme i en økonomi, der bygger på markedskræfter, driftstilskud sætter markedskræfterne ud af kraft, de bliver erstattet af "tilskudskræfter" På energinet.dk kan du finde de tilskudsordninger, der bliver betalt uden om finansloven bl.a. PSO. Du kan også finde de forsknings- og udviklingsordninger, som energinet.dk styrer, F&U, betalt via PSO. |
| 31-03-2008 11:05 | |
delphi ★★★★★(7581) |
Jeg vil gå så vidt som til at mene, der er noget temmelig galt med hele tilskudspolitikken. Jeg vil begrunde det med, at driftstilskud ikke hører hjemme i en økonomi, der bygger på markedskræfter, driftstilskud sætter markedskræfterne ud af kraft, de bliver erstattet af "tilskudskræfter" Ja og søvnige bestyrelser / ledelser på kraftværkerne. Det går jo godt(som det går)! Det eneste man er obs! på er at tildrage sig nogle vanvittige støttekorner til et eller andet vanvittig projekt. At nævne ordet markedskræfter i forbindelse med kraftvarme i danmark det virker lidt maltplaceret. |
| 31-03-2008 12:01 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Ja og søvnige bestyrelser / ledelser på kraftværkerne. Det går jo godt(som det går)! Tja, de bliver ikke mere vågne af de tvangsbestemmelser, der er i varmeforsyningslovgivningen. Jeg er af den opfattelse, at tilskudsjunglen er opstået som følge af dårlige/ubrugelig afgiftslovgivning på energiområdet. Energistyrelsen styre det seneste skud på stammen af "støtte" til forskning og demonstration af dansk energi teknologi. |
| 31-03-2008 12:21 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Boe. Det værste er at ingen har lært noget af fiaskoen omkring varmeforsyning/el-forsyning i DK, som er stærkt miljøbelastende på alle måder. Det hele starter med SR regeringen og Decentral fjernvarme ved gas. Barmarksværker osv. Da resultaterne af denne fatale udvikling begynder at vise sig: Olieprisen stiger og dermed gasprisen. El-prisen falder og dermed værkernes dækningsbidrag. Ledningstabet i de mindre værkers net stiger markant over hvad der var forventet. Gentagende gang på staten derfor dels reducer sin afgift (varme) for af den vej at forbedre værkernes økonomi, hertil har Staten direkte tilført kapital til værkerne, flere gange (i milliard klassen). For at værkerne kunne modtage denne hjælp skulle de forpligtige sig til kun af forbruge gas som energikilde for at staten havde en garanti for at kunne afsætte gassen fra nordsøen. Disse forhold har sat alt udvikling i stå omkring varmeforsyning i Danmark, og hertil kostet det danske samfund milliarder. Hertil er miljøbelastningen meget markant negativ omkring CO2, metan osv. Disse forhold kunne have været minimeret, og meget betydelige beløb kunne have været sparet. Kraftværksforeningens daværende forslag til at udnytte gassen på centrale værker, som forsynede omliggende byer feks, Randers silkeborg fra Studstrupværket med fjernvarme, ville have været langt billige og langt bedre set i en miljømæssig sammenhæng. |
| 31-03-2008 21:47 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Hvorfor skal de danske skatteydere betale 4000 kr/Kwm for solfangere som disse Se.  Når det er fastslået ved utallige opstillinger at de stort set ikke har nogen virkning omkring reduktion af værkernes brændselsforbrug, i hvert fald ikke en reduktion der står mål med den meget betydelige investering i solfangerne. Et værk som Marstal se. Link hvor der er tilført meget betydelige millionbeløb til solfanger og akkumuleringssystemer: Når det nu faktuelt kan konstateres at reduktionen omkring miljøbelastning omkring investeringer som disse er meget ubetydelige, hvorfor skal der til stadighed opføres anlæg som disse? Investeringer som kan reducer miljøbelastning herunder Co2, mange gange ved at øge optagelsen af spildenergi på varmeværkerne, hvorfor gennemføres disse ikke? Hvorfor udvikles ikke nogle lavprissolfangersystemer som virkelig kan forsyne værker med konkurrence dygtig energi? Redigeret d. 31-03-2008 21:48 |
| 02-04-2008 13:09 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Hvad med de "skjulte" tilskud? Hvorfor skal fjernvarmeforbrugerne give/modtage tilskud til/fra el-produktionen? |
| 02-04-2008 20:01 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Ja! Boe. Hele afgiftssystemet, tilskudssystemet og energiplanlægningen er efterhånden viklet så meget ind i hinanden, at det er svært fra centralt (politisk) hold, at lave noget uden at effekten, er eller kan være meget uhensigtsmæssigt og negativ såvel økonomisk som omkring forurening/miljøbelastning. I dag er afgiften for de enkelte værker (gas) fastlagt efter en formel som denne se.  At man har fundet det nødvendigt at styre kraftvarmeværkerne så "detaljeret" siger en del om hvor galt det står til! Effekten af ovenstående er: en varmepumpe som arbejder på et kraftværk og forbruger kraftværkets egenproduktion. Nu falder el-virkningsgraden og afgiften stiger på gassen ifølge ovenstående formel. Efter regeringens seneste omlægning af afgifter omkring overskudsstrøm, skal varmepumpen nu også afgiftsbelægges omkring den forbrugte strøm (550 kr/Mwh), når pumpen arbejder med kraftværkets egenproduktion (el). Hvis spildenergien til varmepumpen feks. kommer fra en nærliggende industri, skal denne også afgiftsbelægges med 250 kr/Mwh. Herefter kan varmepumpen lave energi til omkring 500 kr/Mwh og dermed uinteressant for værkerne. Da opstillinger som disse udmærket, kunne yde en samlet og højere afgift til staten, set i forhold til den samlede afgift staten modtager fra et værk i dag, og herunder minimere værkernes brændsels forbrug og dermed Co2 belastning. Den eneste betingelse var bare at afgiften tog hensyn til i dette tilfælde varmepumpens driftskonditioner. Men det kan man jo ikke, fordi hele afgiftssystemet er så detaljeret, fordi det igennem tiden er rettet til og lavet om for lige at rette en "HOVSA" virkning omkring et tiltag. Feks. At olie prisen steg mere end forventet så det slog bunden ud af værkernes økonomi. Så måtte man lige og lige >> |
| 02-04-2008 21:01 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@delphi Hvor meget skal der til for at man lovgivningsmæssigt starter forfra? Jeg er af den opfattelse at "sidste salgsdato" forlængst er overskredet for samtlige vore skatte- og afgiftslove. |
| 02-04-2008 21:56 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Boe. Nu når gassen begynder at "ebbe ud" så burde der jo være muligheder. Så burde staten jo kunne løsne grebet omkring værkerne. Men hvis og når staten åbner op for el-patroner til at omsætte overskudstrømmen så har man i mange år frem i tiden på næsten samme måde låst udviklingsmulighederne. Jeg mener virkeligt ikke staten behøver at miste afgift provenu. Der er så udtalt mange muligheder for værkerne til at udnytte spildenergi fra egenproduktionen og fra industrien og herunder udnytte denne overskudsstrøm. Men da det er individuelle løsninger er det af alt afgørende betydning at værkerne virker på en sådan måde at der er et incitament til at gøre noget aktivt. I dag skal det jo nærmest over miljøministerens bord hvis et eller andet er attraktivt. Jeg ved ikke hvad der sker når selv en konservativ minister (Conni hedegård ) kan ager som hun gør, efter hun er blevet minister. se her http://ing.dk/artikel/84296 bare kabel over Storebælt og forstærkning til Norge for Milliarder. Nu laves Randers kraftværk om for mange millioner Værket bruger 1 TWh/år brændsel. Byen kunne uden problem forsynes fra Studstrup og et top moderne værk som Avedøre med en el-virkningsgard på over 50 % ved halv bio brændsel og halv naturgas. Resultatet nu: en betydelig dyrere løsning og flis skal nu omsættes i et værk som Randers med en el-virkningsgrad på sølle 26 %. Der er overhovedet ingen incitament til at gennemfører noget sådant (nedlæg værket i Randers). Dette kan kun ske hvis det besluttes via "regeringskontorer" og det er forkert Redigeret d. 02-04-2008 22:28 |
| 09-04-2008 10:47 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Et andet sted skulle vi egentlig bare diskutere små vindmøller og deres økonomi, og se så, hvad vi fik rodet os ud i: http://www.klimadebat.dk/forum/minivindmoeller-d24-e417.php#post_4179 Jeg er hverken revisor eller jurist, så jeg kan ikke gennemskue systemet. Retten har talt: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=170778 Men øhh... hvad var det nu lige den sagde..... Jeg synes, at det er alt for indviklet. |
| 09-04-2008 12:13 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Jakob. Det er vist noget med en investering i en mølle, hvor man selvfølgelig gerne vil have lov at afskrive på mølleinvesteringen (altså trække udgiften fra i den indkosmst man i øvrigt har fra feks. løn) , men vil så ikke betale skat at den værdi som den strøm man forbruger har. Men du har ret det er meget svært forståeligt. |
| 09-04-2008 13:01 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Jeg synes, at det er alt for indviklet. Det er da derfor advokater og revisorer har gyldne dage. Det Landsskatteretten skriver er følgende: Der skal betales skat af eget forbrug af el, vel at mærke af produktions-/kostprisen og kun hvis der er overskud total. |
| 09-04-2008 13:09 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Hvis al lovgivning var let og forståelig ville en almindelig borger jo kunne gennemskue den. Det makværk af lappeløsninger vi har d.d. kan kun de færreste gennemskue, derfor er der kun nogle få, der protesterer. De enkleste løsninger er ubrugelig for embedvældet, hvad skal de så foretage sig i fremtiden. Nej lad os opkræve nogle afgifter og give nogle tilskud, så embedsvældet kan bestå, det svare til den engelske tv-serie "Javel, hr. Minister". |
| 09-04-2008 14:01 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Boe Carslund-Sørensen skrev: Ja, og hvad værre er, det kan også afholde nogle fra at gøre fornuftige ting. Jeg har hverken lyst til at gå glip af tilskud eller at komme til torskegilde bare fordi jeg har sat nogle cykelhjulsvindmøller med dynamolygte op på mit hustag. Hvis det skal være et administrativt mareridt med risiko for ballade, så kan det da være det samme. |
| 09-04-2008 14:13 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Nej lad os opkræve nogle afgifter og give nogle tilskud, så embedsvældet kan bestå, det svare til den engelske tv-serie "Javel, hr. Minister". Gud! hvor er det godt sagt. Det er nemlig sagens kerne. En stærk og miljøbelastende energi produktion for at holde et "tovtrækkeri/papir mølle" i gang. I stedet for at gøre dte som skal gøres!! Billigere og bedre. |
| 09-04-2008 14:17 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Der skal betales skat af eget forbrug af el, vel at mærke af produktions-/kostprisen og kun hvis der er overskud total Ja og produktions-/kostprisen det vil jo blive betydelig hvorfor skatten også bliver det. Altså det vil aldrig kunne betale sig at etablere møller. |
| 09-04-2008 15:01 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Ja og produktions-/kostprisen det vil jo blive betydelig hvorfor skatten også bliver det. Altså det vil aldrig kunne betale sig at etablere møller. Hvordan kommer du frem til det? Mig bekendt er de direkte produktionsomkostninger for el fra en vindmølle minimale. Det er produktionsomkostninger uden afskrivninger. |
| 09-04-2008 15:33 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Hvis produktionspris er de samlede udgifter (også afskrivning), så bliver produktionsprisen pr energienhed da betydelig. se.  Ja som du selv skriver. Det var altså ikke den samlede produktions pris (inkl afskrivning) som skulle lægge til grund for beskatning. Men vindmølle projektet som vist i sagen inde på www.skat.dk det er da overordentlig godt hvis det vare muligt for nærliggende beboer eller andelshavere at udnytte strømmen. Hvis man havde udviklet nogle mølletyper som var rationelle at vedligeholde osv. så var der da perspektiv i sådanne opstillinger. Hvis man antager vedligehold til det dobbelte når møllen er afskrevet ville der jo være god økonomi i at udnytte strømmen for ejere/andelshavere, hvis dette var muligt på en måde så det omkring afgifter var muligt når strømmen ikke var brugbar i nettet. Redigeret d. 09-04-2008 16:07 |
| 10-04-2008 00:50 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Situation A: ----------------------- Jeg bygger selv nogle små vindmøller af skrot og trækker ingen udgifter fra i skat. Strømmen produceres kun til eget forbrug til privat bolig. Systemet bliver så effektivt, at jeg næsten ikke behøver at købe strøm fra nettet. ----------------------- Er jeg fredet i den situation, eller kan der komme en myndighed på besøg og kræve moms og afgifter af den strøm, som jeg laver til mig selv og derfor ikke køber på nettet ..? |
| 10-04-2008 23:21 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Er jeg fredet i den situation, eller kan der komme en myndighed på besøg og kræve moms og afgifter af den strøm, som jeg laver til mig selv og derfor ikke køber på nettet ..? Nej, efter Landsskatterettens afgørelse skal du betale skat af dit eget forbrug, hvordan SKAT har forestilles sig, hvordan det skal opgøres er nok en forhåndstilsagn værd. Hvad fremtiden bringer vides pt. ikke, men hvis for mange begynder at producere deres egen el, sker der nok et eller andet. |
| 03-01-2014 18:23 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Jeg har efterhånden en stærk fornemmelse af, at der er noget temmelig galt med dele af tilskudspolitikken indenfor energisektoren - noget tyder på, at EU (omsider) er ved at nå samme konklusion!: The commission, which oversees the European single market, is preparing to argue that the onshore wind and solar power industries are "mature" and should be allowed to operate without support from taxpayers. Under the single market rules, European Union governments are forbidden from providing long-term "state aid" to domestic industries that can function without support. |
| 21-08-2018 18:49 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
2018 Tilskud til varmepumpe og skrotning af oliefyr. Jeg må også lige fortælle om et helt nyt eksempel. Så vidt jeg har forstået det på smeden, så kan jeg få 9000 kr i tilskud, hvis jeg installerer en varmepumpe og skrotter oliefyret. Men oliefyret er en Salamander, som har fået eftermonteret en oliebrænder. Det vil sige, at hvis man fjerner oliebrænderen, så er det ikke mere et oliefyr, men et fastbrændselsfyr. Jeg vil jo gerne købe en varmepumpe og modtage tilskud. Men jeg vil ikke undvære en ekstra varmekilde som sikkerhed, og derfor må jeg betinge, at jeg i det mindste kan beholde min Salamander som fastbrændselsfyr. Men nej. Ikke en øre i tilskud for at stoppe med oilefyring. Der er kun tilskud, hvis jeg også skrotter fastbrændselsfyret. Regeringens tilskud er knyttet til kedlen og ikke til opvarmningsformen, og det er kedlens alder, der afgør det. Jeg ved godt, at de der dumper i skolen også skal lave noget. Jeg har blot svært ved at forstå, hvorfor det netop er dem, der skal strikke tilskudsordninger sammen til hele befolkningen. Jeg tror dog ikke mere på, at det hjælper at skælde ud. Det bliver nok alligevel aldrig anderledes. Derfor er mit råd til dem, der overvejer at udskifte deres installation, at de gør, hvad de finder mest fornuftigt og ikke lader sig styre af de fordummende tilskud. Jeg har f.eks. ventet i 10 år på, at tilskudssystemet skulle blive bedre og mere fornuftigt, men som man kan se, har det ikke hjulpet en tøddel. Yderligere kan jeg oplyse, at der er flere 1000 kr i tilskud, hvis man supplerer sit oliefyr med en luft/luft varmepumpe. Men altså stadig ikke en øre, hvis det er en luft/vand-varmepumpe. Og rabatten på EL-prisen efter installation af varmepumpe er enorm for de mennesker, som i forvejen sviner med deres EL-forbrug, mens de, der sparer, får den mindste rabat. |
| 07-09-2018 12:06 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
EL tilskud til varmepumpe ( eksempel ): En borger bor på landet på en ældre gård med tilhørende udbygninger, og han vil gerne installere en varmepumpe. Tilskud til strømmen efter installationen afregnes i størrelsen 70 øre pr kWh for den strøm, som EL-måleren viser, at der er forbrugt mere end 4000 kWh i løbet af året. Tilskud begynder altså først, når det årlige forbrug på EL-måleren overstiger 4000 kWh. Men nu vender det sådan, at denne klimabevidste borger gerne vil installere to EL-målere mere for at kunne holde øje med et mere specifikt elforbrug i visse dele af bygningerne. Og hvad skal der så ske med hans tilskud..? Skal forbruget på de tre EL-målere lægges sammen på papiret og behandles tilskudsmæssigt, som var det kun en enkelt EL-måler..? Eller skal de tre EL-målere nu behandles hver for sig, så hvis ingen af dem kommer over 4000 kWh i årsforbrug, så udløses der slet ingen rabat, selvom der måske er blevet forbrugt 12000 kWh til varmepumpen..? Hvad er rimeligt..? Hvad loven siger om det, ved jeg ikke. Det arbejder jeg på 10. hverdag endnu forgæves på at finde ud af. |
| 21-09-2018 21:43 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Efter yderligere et par uger imellem syltekrukker er det nu lykkedes mig at blive næsten overbevist om, at det må være Skat, der skal afgøre spørgsmålet. Og når sagen ligger der, så bør det måske være en revisor, der skal føre den, og så begynder det at koste penge at finde ud af, hvor berettiget man er til rabat på strøm. Når man ser på den måde, som rabatten gives på, så er der stort set tale om en primitiv kvantumsrabat på strøm. Man favoriserer altså dem, der forbruger mest strøm, mens de, der sparer mest, de får lov til at betale fuld afgift tilmed også for en del af strømmen til varmepumpen. Det kraftige spareincitament, som Danmark ellers praler med, at en høj EL-afgift medvirker til, bliver ikke forstærket, men derimod undermineret af denne kvantumsrabat ordning ( PT 70øre pr. kWh ), som først begynder over et vist forbrug ( pt 4000 kWh ). Det er ikke videre imponerende. Lægmand kan måske ligefrem tænke, at det må kunne spare administrativt bøvl og tilmed blive lidt mere retfærdigt, hvis man i stedet blot lader en rabat gælde allerede fra den første kWh..? |
| 25-09-2018 23:20 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
OBS: EL-rabat til EL-varme bør ændres: Jakob skrev: Det er måske lidt vanskeligt at overskue, og når man tager de ansvarshavendes kvalifikationer i betragtning, så må jeg hellere uddybe det lidt. Det bliver for dyrt, vil nogen nok sige. Men nej, det er ikke meningen, at det skal koste mere. Det er kun en omlægning til samme pris. Altså sådan at forstå, at man gør rabatten pr. kWh lidt mindre, men til gengæld skal den virke allerede fra den først brugte. Hvis det årlige gennemsnitlige EL-forbrug f.eks. er 4000 kWh uden varmepumpe og 15000 med varmepumpe. Da vil den nuværende rabat med varmepumpen være 15000-4000 x 70øre = 11000 kWh x 70 øre = 7700 kr Det laver vi om, så der i stedet gives rabat for alle 15000 kWh: Den nye rabatsats bliver da: 7700 kr / 15000 = 0,51 øre Med dette vil man øge de små forbrugeres incitament til at ændre opvarmningsform, og det vil ikke gå ud over andre end de allerstørste forbrugere ( f.eks. store sommerhuse med EL-varme og swimmingpool. ), som i forvejen har et kæmpe incitament til at ændre teknologi. Er det ikke bare noget, som de skal se at få ændret hellere i går end i dag..? Det kan vel ikke være flertallets mening, at klimapolitisk EL-rabat til EL-varme skal være en iklædt topskattelettelse optimeret til gavn for de allerstørste klimasvin..?! |
| 29-09-2018 19:17 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Hvorfor er det ikke ændret endnu..?? De har allerede haft flere dage til det... Kvotekongens omkostninger ved at udlåne sit sommerhus "gratis" til Statsministeren må for længst være tjent hjem, og alt er betalt af skatteyderne og især de klimabevidste EL-forbrugere, som er gode til at spare. Måske nogle husker, at Mogens Lykketoft var utilfreds med, at Helle Thorning kun udskiftede meget få embedsmænd, da hun kom til magten. Et eksempel som dette er måske med til at forklare, hvorfor Mogens mente, at det var vigtigt. Det ser i hvert fald ud til for mig, at det med embedsmændenes hjælp i denne sag er lykkedes regeringen at tage fusen på hele venstrefløjen og alle andre, som ønsker mere klimapolitik. Det lyder måske besnærende naturligt, at rabat for EL-varme ikke også bør omfatte det normale EL-forbrug. Men ved man lidt mere om energi, så ved man også godt, at forskellen er begrænset. Når man tænder brødrister og bageovn osv., så bliver energien til varme, og varmen tilføres huset, og EL-radiatoren vil derfor bruge mindre strøm. Det er ikke sikkert, at vi kan forlange, at politikerne ved sådan noget, men deres embedsmænd skal kunne det forfra og bagfra i søvne, ellers taber vi alt for mange penge på den grønne omstilling, og den kommer til at gå alt for langsomt. Men det er heller ikke nok, at de kan deres naturlove. De skal også have et hjerte, som banker for at fremme grøn omstilling mere end topskattelettelser. Denne uheldige sammenblanding af politikker, hvor velstillede storforbrugere tilgodeses for klimapenge, mens klima og miljø får skylden for at være for omkostningstung, er i mine øjne for smart og det samme som at bede om en fyreseddel og tre klip i CV'et. |
| 30-09-2018 22:39 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Det må blive interessant at se, om regeringen har lyst til at gå til valg på den nuværende EL-rabat ordning til EL-varme og varmepumper, som den er. Det tvivler jeg nok på, men jeg kan ikke blive ved med at vente, så jeg har besluttet at sige ja til en varmepumpe installation uden på forhånd at kende EL-rabatten. Der er også noget andet galt. Varmepumpe installationen burde hos mig indebære mere lagring af energi, så strømforbruget kan sænkes, når vinden ikke blæser på vindmøllerne. Men investeringer i EL-varmelagring kan ikke forrentes. Det er nærmest ren udgift, fordi prisen på strøm altid er den samme uanset vindstyrken. |
| 23-12-2018 00:34 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Jeg mener måske, at tilskud til installation af luft/luft varmepumper, som skal supplere oliefyr på centralvarmeanlæg helt bør fratages tilskud. Overvejelserne, som ligger bag, kan ses her: http://www.klimadebat.dk/forum/strategi-for-centralvarmeanlaeg-d24-e3513.php#post_70994 |
| 15-02-2019 14:06 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Tilskud til skrotning af brændeovn: https://www.altinget.dk/energi/artikel/vismand-regeringens-skrotningspraemie-er-ineffektiv 8. februar 2019 Regeringens forslag om at afsætte 46 millioner til en skrotningsordning er både en ineffektiv og usikker løsning. Min vurdering kan læses her: https://www.klimadebat.dk/forum/strategi-for-centralvarmeanlaeg-d24-e3513.php#post_71488 |
| 01-04-2019 23:23 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Jeg prøver lige dette igen: Det årlige forbrug på den EL-måler, som blev tilsluttet varmepumpe hos mig, er de senere år gennem besparelser gået ned fra ca. 4000 kWt til 2500 kWt. Men EL-rabatten på ca. 70-80 øre pr kWt for varmepumpen træder først i kraft ved et årligt forbrug over 4000 kWt. Er det rimeligt..? Det betyder selvfølgelig ikke så meget hos mig i dag, når varmepumpen var defekt og bleve sendt retur. Men går man et lag dybere, er det så ikke tydeligt, at incitamentet rammer møg uheldigt..? Den store rabat får man, hvis man i forvejen er storforbruger ( fråseri belønnes med ekstra EL-rabat ). Den store rabat får man, hvis man installerer EL-paneler i stedet for en varmepumpe ( en billig energifråser installation belønnes med ekstra EL-rabat ). Hvis man i forvejen sparer meget på strøm, så får man kun delvist rabat på strøm til varmepumpen ( man straffes for at spare ). Hvis man installerer varmepumpe i stedet for EL-paneler, så er installationen betydeligt mere bekostelig, og man får betydeligt mindre glæde af rabat på strøm ( man straffes ( belønnes mindre ) for at spare ). Når man ser, hvor meget folk ellers kan få ondt i klimadebatten over forskellige VE tilskud og opstilling af vindmøller, så må jeg sige, at jeg finder det besynderligt så ringe interesse, der vises dette vigtige tilskud til varmepumper. Det må være indlysende, at der er behov for at bruge pengene klogt, så de skaber den bedst mulige incitament struktur til gavn for omstillingen. |
| 02-04-2019 09:27 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Prøv at overveje så meget der i klimadebatten er blevet skældt ud over ubrugelig strøm fra vindmøller. Men hvem kan finde et eneste incitament i tilskudsjunglen til at forbruge vindstrømmen, når den er der, og spare på strømmen i stille vejr..? Det behøver ikke nødvendigvis at være et tilskud. Hvem kan finde en afgift, som gør det samme..? Det behøver ikke være en hel masse. Bare et lille bitte incitament, der viser den rigtige retning, vil være en sensationel nyhed for mig, som med varmepumpe og EL-varme i dag desværre kan finde det største incitament til at forbruge allermest strøm i primetime. Jeg hørte i radioen for nylig, at de unge akademikere er meget optaget af incitament strukturen i klimapolitikken, og det er godt, for her er der virkelig noget at tage fat på, som de ældre og diverse klimabenægtere åbenbart ikke har fattet. |
| 02-04-2019 12:53 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Jakob skrev: En varmepumpeopstilling til ca. 70.000 kr kan erstattes med en ren EL-varme opstilling for 500 kr. |
| 02-04-2019 21:14 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Jakob skrev: og deres manglende evne til at producere strøm i stille vejr. Når min centralvarme opstilling er monteret op med varmepumpe, så bestemmer jeg selv, hvornår jeg vil forbruge meget strøm. Når vinden lægger sig, og de fossile kraftværker overtager EL-produktionen efter vindmøllerne, så kan jeg ophøre med at bruge meget strøm blot ved at trykke på et par knapper. Jeg kan også gøre det automatisk efter ur, og med lidt mere udstyr kan jeg også gøre det automatisk efter vindstyrke eller måske ligefrem produktionstal for vindstrøm. Men hvor er det økonomiske incitament til at gøre sig nogensomhelst ulejlighed..? Hvis nogen kan finde et landsdækkende økonomisk incitament for borgene til at flytte deres private EL-forbrug eller gemme vindstrøm, så hører jeg meget gerne om det. Jeg har søgt forgæves i 10 år, så selv et lille bitte et vil være en sensation i min verden. Jeg burde næsten udlove en dusør. |
| 04-04-2019 09:47 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Min centralvarme opstilling kan en overgang måske komme til at køre som en "protest opstilling". En hård økonomisk optimering uden tilskud kan se således ud:
Alt sammen til skade for VE. Ligesom friheden til at tjene klimaet og VE produktionen er en mulighed, når tingene kører fornuftigt, og de rigtige incitamenter er anlagt, ligeså meget kan friheden benyttes til gå på tværs, hvis incitamenterne er forkerte, og pengene bedst spares ved at skade klimaet. Er der andre, som har bragt sig selv væk fra slaveriet til den herlige situation, hvor de kan nyde friheden til selv at vælge energikilde..? Er vi blot nogle få hundrede stykker, og vi organiserer os i aktioner, så behøver vi næppe mere at skrige halsen af led overfor døve politikere. Det skal de systemansvarlige for EL-produktionen nok gøre for os i en ruf. Har jeg ret i den vurdering..? |
| 21-09-2019 02:47 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Som oplæg til debat og inspiration til politikernes embedsmænd dette forbedringsforslag:
Lad mig kort fremhæve de gode intentioner: Rabat på hele EL-forbruget giver en tiltrængt belønning for at investere i en luft/vand monoblok varmepumpe, uanset om man er storforbruger eller ej. Loftet X vil sikre, at det værste energifråseri bliver straffet. X vil også sikre, at embedsmændene nemt kan justere omkostningerne, så rabatten ikke bliver dyrere for staten. Værdien af X kan evt. til en begyndelse sættes til det forventede forbrug i en ikke alt for godt isoleret bolig med en varmepumpe med en COP på 1,5 Og når skruen senere strammes (værdien af X sænkes), så vil det både gavne klimaet og statens økonomi. |
| 24-11-2019 21:29 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Billig vindstrøm til industri og privat husholdning får vi ikke meget af, når folk hele tiden har for fine fornemmelser til landvindmøller og hellere vil investere i atomkraft eller i solceller eller i biogas osv.. Selvom det blæser så meget, at vindstrømmen bliver værdiløs, får ikke engang de nærmeste naboer til landvindmøller afgiftsrabat på strømmen. Der er ganske enkelt for lidt tryk på omstillingen. Alt for mange betragter den stadig som en godgørende filantropi, hvor staten ikke behøver at gå til stålet. Konsekvensen af den manglende eller diffuse politik er f.eks. for mig personligt, at jeg nu har investeret i en ny olietank med 40 års holdbarhed. Og når jeg skal renovere bolig næste gang, vil jeg så bruge penge på et varmelager, så jeg kan gemme vindenergien som varme og forbruge den i stille vejr..? Hvorfor skulle jeg dog gøre det..? Energien ligger da ligeså godt på lager i træpiller og i olien på tanken. Hvis vi vil gemme vindenergi, så må der skulle være et økonomisk incitament til det. Dette incitament skaber landvindmøllerne ganske naturligt. Politikerne og deres afgifter skal blot følge med. Det gør de stadig slet ikke. Prøv selv at regne på, hvor meget økonomisk incitament en konstant EL pris ( evt. på mere end 2 kr/kWt ) giver til at investere i et energilager og den tilhørende EL-teknologi. Ret mig, hvis resultatet ikke bliver langt under nul. |
Deltag aktivt i debatten "Tilskudsjunglen":