06-02-2018 19:51 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Ja. Imponerende, at støttebenet kan holde og ikke borer sig ned Der kan vel laves et fast underlag som kan holde til belastningen, fra sådan et ben! Hvad mener du om dette: NU skal man til at bruge 11 mia. på 150 nye tog som kræver elektrificering og nye signaler hvad taler vi om, inden de endelige budgetoverskridelser har set dagens lys. Redigeret d. 06-02-2018 19:53 |
24-02-2018 13:06 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
delphi skrev: Det vil være godt for mange ting, hvis vi kan få tung transport tilbage på jernbanesporet. Lastbilen, som skal bringe containeren ud i lokalsamfundet vil ofte også bedre kunne gøres EL-drevet, fordi vejen til modtageren er kort. Det vil også betyde mindre støj og slid på vejnettet, og det kan måske vise sig ekstra vigtigt, fordi det kommer til at gå temmelig skidt med at vedligeholde nutidens svulstige asfaltjungle, når EU bliver mere fossilfrit, og de asfalt producerende olie raffinaderier derfor er lukket på stribe. |
02-03-2018 16:29 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Der er lidt at arbejde med! Kørte km med lastbil på de danske veje se |
17-03-2018 09:51 | |
delphi★★★★★ (7601) |
DSB's nye ellokomotiv |
17-03-2018 10:00 | |
Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
delphi skrev: Der er sandelig stor forskel på dette lokomotiv og damplokomotivet litra E med rund tender, som var mit favorit lokomotiv dengang. Redigeret d. 17-03-2018 10:02 |
17-03-2018 12:49 | |
delphi★★★★★ (7601) |
damplokomotivet litra E Det kan da klades et ordentlig futtog |
17-03-2018 12:58 | |
Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
delphi skrev:damplokomotivet litra E Ja,dengang blev der brændt kul af - blev man mere syg dengang ved at køre med tog? |
17-03-2018 13:09 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Citat fra http://denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbanevogne,_materiel/damplokomotiv Selv med disse forbedringer er et damplokomotivs virkningsgrad dog kun på omkring 10% Dvs. hvis et lokomotiv skulle yde 1000 Kw akseleffekt så skulle der brændes 1 ton/time |
17-03-2018 13:23 | |
Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
delphi skrev: Ja det var en lille virkningsgrad og et frådseri i kulforbrug, men der var jo rigelig med stenkul. Men det var noget af en oplevelse at stå ved siden af et stort prustende damplokomotiv på en banegård. Først fra 1935 med de røde lyntog ,fik DSB tog med forbrændingsmotor og s-tog 1934 med el. i København Privatbanerne havde vist også tidligere motorvogne med forbrændingsmotorer. Redigeret d. 17-03-2018 13:37 |
17-03-2018 14:01 | |
delphi★★★★★ (7601) |
men der var jo rigelig med stenkul. Jo men først skulle det graves f.eks. i en kulmine i England så skulle det transporteres til en havn hvor det skulle på skib og så til danmark for igen at skulle transporteres og så endelig under togets dampkedler |
17-03-2018 14:10 | |
Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
delphi skrev:men der var jo rigelig med stenkul. Ja det var hårdt manuelt arbejde lige fra minearbejderne over havnearbejdere til fyrbøderen i lokomotivet. Men tænk, en stor del af den industrielle udvikling kan vi takke kul og damphesten for. |
17-03-2018 14:11 | |
Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
delphi skrev:men der var jo rigelig med stenkul. Ja det var hårdt manuelt arbejde lige fra minearbejderne over havnearbejdere til fyrbøderen i lokomotivet. Men tænk, en stor del af den industrielle udvikling kan vi takke kul og damphesten for. |
17-03-2018 14:26 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Ja det var hårdt manuelt arbejde lige fra minearbejderne over havnearbejdere til fyrbøderen i lokomotivet. Det som var en af hoveddrivkræfterne til at skabe dampmaskinen var forholdet at minerne af gode grunde skulle tømmes for vand. Det første man brugte var en stor tønde som man fyldte med damp. SÅ lukkende man for dampen og kølede på rummet og dampen fortættes og suger nu vand op ca. 10 m fra underliggende minerum og man fik vandet løftet 10 m. Systemet er så forfinet her se Ekstrem ineffektivt men man havde kullet relativ billig og det var billigere end manuel arbejde ved menneskehånd. Så senere fandt man så ud af at opbygge tryk i en kedel og lade denne udføre arbejde over et stempel, som ikke var særlig effektiv. Det store gennembrud kommer med James Watts opdagelse af at dampen fra kedlen skal overhedes og så kommer virkningsgraden på maskinen virkelig op. Redigeret d. 17-03-2018 14:29 |
17-03-2018 14:50 | |
Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Ja der har været mange fantasifulde opfindelser i forbindelse med kul udvinding og brugen af damp til at udføre arbejde. Det var et stort spring ,da man efterhånden i midten af 1800 tallet gik fra vind- og vandkraft til at lade kul og damp udføre arbejdet. Og nu har vind fået en ny chance og vandkraft er stadig et stort energi aktiv. |
17-03-2018 15:14 | |
Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Det var også et stort teknologisk spring da man ikke mere skulle bruge nitter til konstruktionssamlinger men kunne bruge svejsning Det drejede sig om alle konstruktionsdele til skibe,lokomotiver,dampmaskiner broer etc. Da den første nittede stålbro til tog skulle bygges over Wuppertal i Tyskland midt i 1800 tallet,turde konstruktøren ikke se det første tog køre over,men begik forinden selvmord - broen holdt og den bruges endnu. Der er gået meget forud og kostet mange livet inden vi er nået til vores nuværende teknologiske niveau. Redigeret d. 17-03-2018 15:17 |
17-03-2018 17:04 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Den ikoniske gitterbro som blev lavet over Mississippi og lavet af Carnegie i St. Louis i 1874 og kun nittet sammen |
17-03-2018 18:54 | |
Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Delphi- For at lave en sløjfe, kan vi kalde os brobyggere til en bedre klimadialog her på sitet. |
17-03-2018 19:17 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Kjeld Jul skrev: Bestemt! Men nu kommer jakob sikkert snart: Vi holder os ikke til emnet - BOM. |
18-03-2018 11:21 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
delphi skrev:Kjeld Jul skrev: Det er ligefrem en sløjfe i sløjfen, og sammenlagt med opblæst praleri over god debatstil, så burde der virkelig være lagt i kakkelovnen til heftig spanking. Jeg gætter dog på, at han har mere end rigeligt at se til med at holde fokus i de emner, som han selv har oprettet. Men det er da ærgerligt, at det går skidt med at holde orden i forum, synes jeg. Ingeniørhistorie og brobygning er også interessante emner, og konsekvenser af, at I kører emnet i en tråd om tog til tiden kan være, at ingen ordensmennesker vil deltage i jeres debat, og de færreste læsere finder den. At mulig alvorlig mangel på asfalt ikke findes interessant i diskussionen om udviklingen af fremtidens togbane, kan jeg jo blot tage til efterretning og evt. rette op på senere i en anden tråd, hvis jeg får lyst. |
18-03-2018 22:59 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Tog til tiden kan være ret påkrævet se https://ing.dk/blog/kaere-transportpolitikere-hvad-vil-goere-ved-traengslen-211239 Lastbiltransport at få meget af den over på tog må da være oplagt se https://www.youtube.com/watch?v=7g58GhqM9kg |
18-03-2018 23:28 | |
christian-roskilde★★★★☆ (1018) |
Kjeld Jul skrev: Ja, den ros skal i have her, har været en stor fornøjelse at læse jeres debat herinde, det en yderst sjælenhed det kan køre sådan uden problemer Interessant og lærerig debat. Fortsæt endelig! Mvh. |
18-03-2018 23:38 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Ja, den ros skal i have her NIxen Biksen! Der er rod i trådene! De to indlægsholdere kan så åbenlyst ikke holde sig til trådens emne, og derfor har du ikke haft noget ud af diskussionen, da du jo har været helt forvirret over at indlægsholderne er kørt helt ud af tangenten - BOMMELUM. |
18-03-2018 23:47 | |
christian-roskilde★★★★☆ (1018) |
delphi skrev:Ja, den ros skal i have her Det jeg ikke helt enig i. Men syntes du nævnte noget relevant omkring og få mere af godstransporten over på togskinnerne, frem for vejnettet, som kan mindske trængslen. Har ikke et problem med og udbygge og forbedre infrastrukturen, hvis det giver mening. Når man nu har planer om og bygge endnu en midtjysk motorvej, som blandt andet til aflastning af E45. Hvor stor skulle gevinsten være af det? løser man noget nævneværdigt af de problemer man ser på E45? og rykker man så ikke i givet fald en del af problemet? Hvis du kan følge mit lidt overformuleret og måske dumme spørgsmål? Mvh. |
19-03-2018 00:05 | |
John Niclasen★★★★★ (6664) |
christian-roskilde skrev: Jeg tænker somme tider på, om det ikke kan betale sig at få noget af trafikken over på skinner? Jeg forestiller mig et system, hvor man kører bilerne op på vogne, der kører på skinner. Så kan bilisterne tage sig en pause, mens de transporteres med op mod 200 km/t gennem landet. Det burde give færre uheld samtidig med, at man kommer hurtigere frem. Men holder regnestykket ikke totalt set, siden man ikke har konstrueret sådan et system? |
19-03-2018 00:09 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Flere nye veje: Der går 5 min. så er der flere biler. Det løser ikke noget som helst. Flere og flere veje der moser biler ind i byerne som bare ikke kan absorberer flere biler gir' ingen mening. Der skal tænkes nyt. Godstransport skal på tog og evt. føreløse batteridrevne skibe se https://www.youtube.com/watch?v=vg0A9Ve7SxE RUF må ikke glemmes se https://www.youtube.com/watch?v=YjGtzqA0TnQ&t=36s Redigeret d. 19-03-2018 00:11 |
19-03-2018 00:49 | |
delphi★★★★★ (7601) |
hvor man kører bilerne op på vogne, der kører på skinner. For 10 år siden var ingeniørverdenen meget opsat på et system med en plade som kunne flyde på en magnetskinne, hvor altså pladen blev drevet frem at af magnetfeltet og så svævede på magnetfeltet og kunne så 'flyde' fremad og behændigt skifte spor, og kunne så nå sin endedistination og bilen som stod på pladen kunne så fortsætte. |
19-03-2018 04:13 | |
Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
delphi skrev:Ja, den ros skal i have her Delphi- Godt nok kørte vi af sporet, men det vi fik berørt havde da relation til tog - et nyt el-lokomotiv og et gammelt kulfyret og dampdrevet + broerne. |
19-03-2018 10:05 | |
Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Togdriften i EU står måske foran en privatisering ,EU parlamentet presser på for at få åbnet en dialog mellem landene. Nogle lande er dog modstandere af en harmonisering og udlicitering af jernbanedriften,som de betragter som et ststslig domæne. Såfremt et tværstatslig samarbejde med udlicitering til privste bliver gennemført, vil danske lokomotivførere kunne komme til at køre mellem København og Amsterdam. I Danmark har vi allerde flere strækninger,hvor DSB ikke kører.fx Arriva. Regeringen overvejer også at udlicitere s-togsdriften i København. Nogle mener en udlicitering vil betyde en bedre og billigere godstransport inden for EU,andre mener det modsatte og peger på sikkerhedsaspektet. I lande som Finland (hsr den brede russiske sporvidde) og Spanien er sporvidden større end i de andre EU lande, og her skal der overgsngsløsninger til. Redigeret d. 19-03-2018 10:42 |
19-03-2018 19:57 | |
christian-roskilde★★★★☆ (1018) |
John Niclasen skrev:christian-roskilde skrev: Jeg skal ikke kunne sige hvilke løsninger der betaler sig bedst, udover at være enig med Delphi om flere nye veje ikke løser noget nævneværdigt, det vil en ny midtjysk motorvej således ikke gøre, hvordan man så alligevel bruger store summer og ressourcer på sådanne projekter er mig en gåde, nogle logik? Man kan måske også sige vi har centraliseret en del omkring de store byer, København og Århus, en masse mennesker skal til og fra de samme steder på samme tidspunkt dagligt, det skaber en enorm trængsel. Kunne man ikke prøve at få lidt flere arbejdspladser og lign ud fra de store byer igen? Det ikke en gennemtænkt tanke, men det slår mig hvordan vi som mennesker skal til og fra samme steder på samme tid, det skaber enorm trængsel. Dette er også dyrt for sammenfundet og virksomheder, når tiden spildes i trafikken. Med stigene antal mennesker i hovedstadsområdet de kommende år har vi brug for at finde løsninger på det. Det må være Delphis bolgade, har ingen ide til hvordan man kan løse det på en fornuftig måde. Mvh. |
19-03-2018 20:10 | |
Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Christian- Jeg har prøvet at køre med biltoget fra Hamborg til Italien,det er efterhånden nogle år siden. |
19-03-2018 23:55 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Det Amerikanske transportministeriums overvejelser vedr. Dualmode transportsystemer se http://faculty.washington.edu/jbs/rev/revcontents.htm |
20-03-2018 01:26 | |
christian-roskilde★★★★☆ (1018) |
Kjeld Jul skrev: Har aldrig prøvet det desværre, men omkring løsningsforslag til trængslen er jeg ikke i besiddelse af viden nok om emnet til og kunne sige hvad for løsninger der vil være bedst, så vil indtil da forsøge at afholde mig fra det. Men af person er jeg en stor teknologi-optimist, tror på vi kan løse de udfordringer vi oplever og vil stå overfor med teknologiens hjælp, om det så er trængslen, miljøet, luftforurening, eller co2 udslippet, så er jeg overbevist om vi sagtens kan disse ting ved og satse på forskning og udvikling af teknologi til at klare disse udfordringer. Verden er mere meningsfuld uden de triste briller, det løser slet og ret intet i sidste ende Mvh. |
21-03-2018 12:24 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
@delphi Jeg kan godt se trængselsproblemet med biltog, hvis man sender en masse biler fra oplandet til Københavns hovedbanegård. God pointe. Men hvad med den anden vej..? Eller når folk vil på langfart til udlandet..? Eller måske her, når tyskere vil til Danmark på ferie, og vi samtidigt gerne vil udbygge landvindkraften betydeligt: http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller-til-lands-eller-til-vands--d7-e1591-s40.php#post_27007 en elektrisk jernbane langs vestkysten fra Tyskland til Skagen God energi fortjener god synergi. |
08-12-2018 13:02 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
"Tog til tiden" er en god titel. Politikerne er meget optagede af højhastighedstog, som kan nedsætte rejsetiden. Det er også en fin tanke, men jeg tror alligevel ikke, at jeg kan støtte den i praksis. Hvis jeg skal rejse dagligt, så vil jeg hellere bede om tog til tiden i et finmasket landsdækkende jernbanenet med en optimeret komfort under rejsen, end jeg vil fyres af i en 'raket' med 500 km/t. Ud over komfort, som skal friste de rejsende til at benytte tog, så kan man f.eks. også sænke hastigheden for alle biler til max 70 km/t. Og evt. se nærmere på et forslag som dette fra Jimmy i brainstormen: http://www.klimadebat.dk/forum/mulige-politiske-tiltag-brainstorm--d7-e3428.php#post_70522 En kilometerafgift for busser og lastbiler i EU-regi, indført gradvist således at det efter en årrække ikke længere kan betale sig at fragte mennesker og gods over større afstande. |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Tog Einstein fejl? | 0 | 13-06-2024 15:43 |
Hvem har lavet-beregnet CO2-udledningstallene for tog, busser etc | 0 | 21-08-2019 12:55 |
'Vi tog fejl, og vi har ret' | 33 | 01-04-2010 01:35 |
Tog fra EU til USA: Jobs og energi | 2 | 08-12-2009 01:37 |