Total katastrofe

delphi skrev:
Det som har betydning for temperaturen på jorden, er atmosfærens evne til at transportere energi ud i rummet. Jo bedre transport jo lavere temperatur.

John Niclasen skrev:

delphi skrev:
Det som har betydning for temperaturen på jorden, er atmosfærens evne til at transportere energi ud i rummet. Jo bedre transport jo lavere temperatur.

Det er en hypotese, jeg ikke er enig i.

En planets effektive temperatur er givet ved:



Se indlæg: Albedo og temperatur 17-03-2018 11:57

Jordens effektive temperatur er den temperatur, Jorden ser ud til at have set fra rummet. Rummet er ikke et varmereservoir.

De faktiske temperaturer, man måler nede ved en planets faste overflade er på baggrund af den effektive temperatur i første omgang bestemt af mængden af atmosfære, d.v.s. trykket nede ved den faste overflade. Mængden af atmosfære bestemmer højden af tropopausen. Og i anden omgang bestemmes temperaturen nede ved overfladen af lapse rate, der er bestemt af atmosfærens sammensætning og tyngdeaccelerationen.

Formlen for tør lapse rate er:

- dT/dz = g/c_p

Se indlæg: Sammenligning: Jorden og Venus

Transporten af energi - konvektion, konduktion, fordampning - sørger blot for, at lapse rate er bibeholdt.

Man kan så regne en gennemsnitstemperatur ud for den faste overflade. Og så spiller det ind, hvor på Jorden, man befinder sig. Er det tæt på Ækvator eller tæt på Polerne. Er det sommer eller vinter. D.v.s. hvilken vinkel er solindstrålingen på stedet. Og det spiller ind, om man f.eks. er i en ørken eller i en regnskov, osv.

I en ørken nær Ækvator er det typisk varmere om dagen, end i en regnskov.
I en ørken nær Ækvator er det typisk koldere om natten, end i en regnskov.

delphi skrev:
Jo bedre transport jo lavere temperatur.

delphi skrev:
Det som har betydning for temperaturen på jorden, er atmosfærens evne til at transportere energi ud i rummet. Jo bedre transport jo lavere temperatur.

Og en del af energien transporteres ud i rummet via konvektion og i faseskiftet i vand/damp når vanddamp transporteres op i atmosfæren, som f.eks i disse hadley celler se

Varm mættet luft stiger op ved ækvator og alt energien afgives oppe i atmosfæren og virker til at transportere energi ud i rummet, når der kommer kold og udkondenseret luft ned igen. Og derfor har denne proces selvsagt medvirket til at transportere energi ud i rummet. og har dermed betydning for temperaturen på jorden.

John Niclasen skrev:

delphi skrev:
Jo bedre transport jo lavere temperatur.

Jeg har et eksempel, som måske kan bruges til at forstå, hvad vertikal energitransport i atmosfæren gør.

Lad os forestille os to steder på hver sin side af Jorden, præcist 180 grader fra hinanden. Det ene sted befinder sig ved solopgang, det andet ved solnedgang. Lad os sige, de har præcis samme temperatur, og at atmosfæren over stederne er i ro og temperaturen op gennem troposfæren præcist følger adiabaten.

Som nederste del af denne figur fra tidligere i denne tråd:

Jorden roterer nu, så stedet ved solopgang får mere og mere lys fra Solen og dermed varmer op, mens stedet ved solnedgang går ind i natten, og temperaturen falder.

Temperaturgradienterne op gennem troposfæren ændrer sig ikke med det samme. Det tager tid. Hvis luft bevæger sig op i atmosfæren under adiabatiske vilkår, vil temperaturen i luften falde. Og omvendt, hvis luft bevæger sig ned i atmosfæren, så vil temperaturen i luften stige.

Hvis man nu (kunstigt) forøger energitransporten, f.eks. ved at øge konvektionen begge steder, så vil temperaturen stige langsommere på det sted, der får sollys, mens temperaturen vil falde langsommere på det sted, der går ind i natten. Jo hurtigere energitransport (forøget konvektion), jo langsommere vil temperaturerne ændre sig, fordi konvektionen fordeler energiændringen lokalt til hele søjlen af atmosfære over stedet.

Så forøget energitransport i atmosfæren kan køle jordoverfladen ned (når den er for varm om dagen), og varme jordoverfladen op (når den er for kold om natten).

Det totale resultat er, at der ikke netto er tilført eller fjernet energi.
Og hvis man vælger at regne en gennemsnitstemperatur ud for hele systemet incl. de to steder (som f.eks. den effektive temperatur for hele Jorden), så er den uændret, selvom man (kunstigt) øger konvektionen.

Giver det mening?

IBDaMann skrev:

delphi skrev:
Det som har betydning for temperaturen på jorden, er atmosfærens evne til at transportere energi ud i rummet. Jo bedre transport jo lavere temperatur.

Og en del af energien transporteres ud i rummet via konvektion og i faseskiftet i vand/damp når vanddamp transporteres op i atmosfæren, som f.eks i disse hadley celler se

Varm mættet luft stiger op ved ækvator og alt energien afgives oppe i atmosfæren og virker til at transportere energi ud i rummet, når der kommer kold og udkondenseret luft ned igen. Og derfor har denne proces selvsagt medvirket til at transportere energi ud i rummet. og har dermed betydning for temperaturen på jorden.

Atmosfæren har ingen magt til at "transportere" energi ud i rummet. Energi forlader ikke Jorden ved ledning eller konvektion. Energi forlader jorden kun ved termisk stråling, ifølge Stefan Boltzmann. Du fortsætter med at blande Jordens energifordeling (pr. Atmosfære) med Jordens stråling (ifølge Stefan-Boltzmann)

delphi skrev:Når et kilo vand fordamper ved overfladen ved Ækvator og optager 540 Kcal/kg i faseovergangen. Når vanddampen bringes op i atmosfæren og kondenserer i 10 km højde. Afgiver denne faseovergang fra damp til vand ikke energi?

delphi skrev:Og hvis den gør, hvor bliver denne energi så af?
For de luftmasser som kommer ned igen via Hadley cellerne de er kolde og fuldstændig udkondenseret. bliver energien så ikke afsat højt i atmosfæren, og her omsat til IR som flyder ud i det uudtømmelige rum.

delphi skrev:

IBDaMann skrev:

delphi skrev:
Det som har betydning for temperaturen på jorden, er atmosfærens evne til at transportere energi ud i rummet. Jo bedre transport jo lavere temperatur.

Og en del af energien transporteres ud i rummet via konvektion og i faseskiftet i vand/damp når vanddamp transporteres op i atmosfæren, som f.eks i disse hadley celler se

Varm mættet luft stiger op ved ækvator og alt energien afgives oppe i atmosfæren og virker til at transportere energi ud i rummet, når der kommer kold og udkondenseret luft ned igen. Og derfor har denne proces selvsagt medvirket til at transportere energi ud i rummet. og har dermed betydning for temperaturen på jorden.

Atmosfæren har ingen magt til at "transportere" energi ud i rummet. Energi forlader ikke Jorden ved ledning eller konvektion. Energi forlader jorden kun ved termisk stråling, ifølge Stefan Boltzmann. Du fortsætter med at blande Jordens energifordeling (pr. Atmosfære) med Jordens stråling (ifølge Stefan-Boltzmann)

Når et kilo vand fordamper ved overfladen ved Ækvator og optager 540 Kcal/kg i faseovergangen. Når vanddampen bringes op i atmosfæren og kondenserer i 10 km højde. Afgiver denne faseovergang fra damp til vand ikke energi? Og hvis den gør, hvor bliver denne energi så af?
For de luftmasser som kommer ned igen via Hadley cellerne de er kolde og fuldstændig udkondenseret. bliver energien så ikke afsat højt i atmosfæren, og her omsat til IR som flyder ud i det uudtømmelige rum.

Robert Wagner skrev:
Ja og nej. Det kommer an på, hvor længe den udkondenserede luft bliver oppe i atmosfæren og hvad den køler ned til, før den kommer ned igen.

Men i princippet burde det øge udstrålingen, da varmestrålingen nu bliver afgivet x antal meter højere i atmosfæren og dermed har højere sandsynlighed for at blive strålet ud til rummet.

Våd lufts adiabatiske temperatur gradient er forskelligt fra den tør adiabatiske.

Hvis du har fugtig luft, dvs den relative luftfugtighed er 100%, der bliver presset op ad en bjerg, så vil vandet udkonsensere og afgive kondensations energi til luften.
På den anden side af bjerget følger luften bjerget og falder ned igen, og nu er den relative luftfugtighed under 100%.

Siden der er forskel på den våd adiabatiske temperatur gradient og den tør adiabatiske, så vil luften nu være varme end den var før den tog op ad bjerget. Dette fænomen kaldes føn.

IBDaMann skrev:

Robert Wagner skrev:
Ja og nej. Det kommer an på, hvor længe den udkondenserede luft bliver oppe i atmosfæren og hvad den køler ned til, før den kommer ned igen.

Men i princippet burde det øge udstrålingen, da varmestrålingen nu bliver afgivet x antal meter højere i atmosfæren og dermed har højere sandsynlighed for at blive strålet ud til rummet.

Våd lufts adiabatiske temperatur gradient er forskelligt fra den tør adiabatiske.

Hvis du har fugtig luft, dvs den relative luftfugtighed er 100%, der bliver presset op ad en bjerg, så vil vandet udkonsensere og afgive kondensations energi til luften.
På den anden side af bjerget følger luften bjerget og falder ned igen, og nu er den relative luftfugtighed under 100%.

Siden der er forskel på den våd adiabatiske temperatur gradient og den tør adiabatiske, så vil luften nu være varme end den var før den tog op ad bjerget. Dette fænomen kaldes føn.

LOL!

Jeg har ondt af enhver, der giver tillid til din
sluddernonsens.

Giver det mening?

Bemærk: energien er stadig med Jorden. Konvektion og ledning kan kun omfordele Jordens energi. Ingen energi skabes ud af ingenting, og ingen energi ødelægges til ingenting. Den samlede energi forbliver den samme, derfor forbliver gennemsnitstemperaturen den samme.

delphi skrev:Hvis en IR-stråle skal gennem en atmosfære uden drivhusgasser, så går den uhindret igennem.

delphi skrev: Hvis der fyldes drivhusgasser i Atmosfæren så møder IR-strålen et drivhusgasmolekyle og der sendes energi baglæns via backradiation til jorden og der tilføres energi tilbage til jorden.

delphi skrev:Det er hvis den termiske energi fra solens kortbølgede stråler omsættes til varme og IR strålen køler jordoverfladen når den overfører energi op gennem atmosfæren.
[quote]delphi skrev:Men hvis et Kg vand koger og transporteres 20 km op i atmosfæren og kondenserer her. Først nu omsættes energien til en IR-stråle. Og nu har processen bypasset 20 Km luftmasse med drivhusgasser og først i 20 Km høje skal IR strålen nu til at flytte energi via IR det sidste stykke ud gennem drivhusmolekyler.

IBDaMann skrev:
Nej. Dette er volapyk, og du foregiver at spore fotoner. Hvis du insisterer på, at jordens temperatur på en eller anden måde stiger, skal du redegøre for den ekstra energi, der forårsager denne temperaturstigning uden at overtræde termodynamikens første lov. Jeg sparer dig for besværet. Det kan man ikke. Enhver energi, der øger litosfærens temperatur, er ikke tilgængelig for at øge atmosfærens temperatur og omvendt.

Der er ikke sådan noget som en "drivhusgas". Der er ikke sådan noget som nogen gas, der har særlige magiske kræfter. Hvis du fokuserer på, at CO2 absorberer mere infrarød, skal du være opmærksom på, at det udsender mere termisk stråling. Kirchhoffs lov.

Nej. Dette er volapyk, og du foregiver at spore fotoner. Hvis du insisterer på, at jordens temperatur på en eller anden måde stiger, skal du redegøre for den ekstra energi, der forårsager denne temperaturstigning uden at overtræde termodynamikens første lov. Jeg sparer dig for besværet. Det kan man ikke. Enhver energi, der øger litosfærens temperatur, er ikke tilgængelig for at øge atmosfærens temperatur og omvendt.

delphi skrev:
Og jo flere drivhusmolekyler jo mere skal IR-strålen kæmpe for at komme ud til det sidste molekyle så rejsen ud i rummet kan begynde, og jo mere backradiation tilbage til jorden og dermed højere temperatur.

delphi skrev:
Hver gang en foton overfører energi så sker der en backradiation som reelt får en atmosfære med meget drivhusgas til at være mere isolerende og temperaturen stiger på jorden.

John Niclasen skrev:

delphi skrev:
Hver gang en foton overfører energi så sker der en backradiation som reelt får en atmosfære med meget drivhusgas til at være mere isolerende og temperaturen stiger på jorden.

Igen, du tænker isolering mellem to varmereservoirer, som isolering i en husmur mellem varmereservoiret inde i huset og varmereservoiret i atmosfæren uden for huset.

Rummet er ikke et varmereservoir, så sammenligningen og tale om isolering holder ikke.

delphi skrev:
Det helt basale ved drivhusteorien er at ved flere gasser skal temperarturen hæves på jordoverfladen for at den inkommende energi fra solen kan komme ud igen, eller der skal mere 'tryk' på IR strålerne for at de kan overføre den løbende energi fra solen som kommer ind.

John Niclasen skrev:

Forestil dig et CO2 molekyle nær jordoverfladen med en hastighed svarende til temperaturen. Molekylet er ikke vibration exciteret. Molekylet støder nu ind i jordoverfladen og bevæger sig væk igen med samme hastighed som før sammenstødet, men nu er CO2 molekylet vibration exciteret, d.v.s. det har større energi end før sammenstødet. CO2 molekylet repræsenteret samme temperatur som før sammenstødet, selvom det har mere energi, fordi hastigheden er den samme. Men den ekstra energi i CO2 molekylet har jordoverfladen jo så mistet, d.v.s. temperaturen er faldet i jordoverfladen.

John Niclasen skrev:

delphi skrev:
Hver gang en foton overfører energi så sker der en backradiation som reelt får en atmosfære med meget drivhusgas til at være mere isolerende og temperaturen stiger på jorden.

Forestil dig et hus, som flyder rundt ude i Rummet langt fra nogen stjerne.

Inde i huset varmer du op med en brændeovn til en passende temperatur på f.eks. 20°C.

Husmurene beskytter dig mod Rummet, de har en farve, og de stråler energi væk fra huset, så du fortsat skal fylde brænde i ovnen for at holde temperaturen. Efter noget tid vil hele huset incl. vægge have samme temperatur, og energien, der stråler væk fra huset svarer 100% til energien, du producerer i brændeovnen.

Hvad vil der ske, hvis du fylder mere isolering husmurene?

Skal du nu bruge mindre brænde for at holde samme temperatur på 20°C?
Husmuren har stadig samme farve på ydersiden, og der stråler derfor stadig samme mængde energi væk pr. tidsenhed fra huset.

Svaret er, at det ingen effekt har, om du har mere eller mindre isolering i husmurene.

(Husk dette er langt fra en stjerne, så du kan ikke sammenligne denne situation med f.eks. en rumstation i bane om Jorden, som oplever sollys og skygge.)

John Niclasen skrev:

Der vil i dette tilfælde ikke være en temperaturgradient gennem husmuren, som der ellers ofte er i et hus på Jorden. Temperaturen vil overalt i huset og inde i murene være 20°C. Hvis temperaturen var lavere på ydersiden af huset, så ville der jo stråle mindre energi væk end svarende til den energi, du producerer i varmeovnen, d.v.s. muren vil varme op til 20°C. Det er ligegyldigt hvor tykke eller hvilken isolering, der er i murene.

John Niclasen skrev:

Der vil i dette tilfælde ikke være en temperaturgradient gennem husmuren, som der ellers ofte er i et hus på Jorden. Temperaturen vil overalt i huset og inde i murene være 20°C.

John Niclasen skrev:

delphi skrev:
Hver gang en foton overfører energi så sker der en backradiation som reelt får en atmosfære med meget drivhusgas til at være mere isolerende og temperaturen stiger på jorden.

Forestil dig et hus, som flyder rundt ude i Rummet langt fra nogen stjerne.

Inde i huset varmer du op med en brændeovn til en passende temperatur på f.eks. 20°C.

Husmurene beskytter dig mod Rummet (space vacuum), de har en farve, og de stråler energi væk fra huset, så du fortsat skal fylde brænde i ovnen for at holde temperaturen. Efter noget tid vil hele huset incl. vægge have samme temperatur, og energien, der stråler væk fra huset, svarer 100% til energien, du producerer i brændeovnen.

Hvad vil der ske, hvis du fylder mere isolering i husmurene?

Skal du nu bruge mindre brænde for at holde samme temperatur på 20°C?
Husmuren har stadig samme farve på ydersiden, og der stråler derfor stadig samme mængde energi væk pr. tidsenhed fra huset.

Svaret er, at det ingen effekt har, om du har mere eller mindre isolering i husmurene.

Der vil i dette tilfælde ikke være en temperaturgradient gennem husmuren, som der ellers ofte er i et hus på Jorden. Temperaturen vil overalt i huset og inde i murene være 20°C. Hvis temperaturen var lavere på ydersiden af huset, så ville der jo stråle mindre energi væk end svarende til den energi, du producerer i varmeovnen, d.v.s. muren vil varme op til 20°C. Det er ligegyldigt hvor tykke eller hvilken isolering, der er i murene.

(Husk dette er langt fra en stjerne, så du kan ikke sammenligne denne situation med f.eks. en rumstation i bane om Jorden, som oplever sollys og skygge.)

(Og vær opmærksom på, at en 'farve' blot er et udtryk for, hvordan materialer reflekterer, absorberer og emitterer stråling, om det så er synlig lys, infrarød eller nogen anden del af spektret.)

delphi skrev:
Hver gang en foton overfører energi så sker der en backradiation som reelt får en atmosfære med meget drivhusgas til at være mere isolerende og temperaturen stiger på jorden.

John Niclasen skrev:

Husmurene beskytter dig mod Rummet (space vacuum), de har en farve, og de stråler energi væk fra huset, så du fortsat skal fylde brænde i ovnen for at holde temperaturen. Efter noget tid vil hele huset incl. vægge have samme temperatur, og energien, der stråler væk fra huset, svarer 100% til energien, du producerer i brændeovnen.

John Niclasen skrev:

delphi skrev:
Hver gang en foton overfører energi så sker der en backradiation som reelt får en atmosfære med meget drivhusgas til at være mere isolerende og temperaturen stiger på jorden.

Forestil dig et hus, som flyder rundt ude i Rummet langt fra nogen stjerne.

Inde i huset varmer du op med en brændeovn til en passende temperatur på f.eks. 20°C.

Husmurene beskytter dig mod Rummet (space vacuum), de har en farve, og de stråler energi væk fra huset, så du fortsat skal fylde brænde i ovnen for at holde temperaturen. Efter noget tid vil hele huset incl. vægge have samme temperatur, og energien, der stråler væk fra huset, svarer 100% til energien, du producerer i brændeovnen.

Hvad vil der ske, hvis du fylder mere isolering i husmurene?

Skal du nu bruge mindre brænde for at holde samme temperatur på 20°C?
Husmuren har stadig samme farve på ydersiden, og der stråler derfor stadig samme mængde energi væk pr. tidsenhed fra huset.

Svaret er, at det ingen effekt har, om du har mere eller mindre isolering i husmurene.

Der vil i dette tilfælde ikke være en temperaturgradient gennem husmuren, som der ellers ofte er i et hus på Jorden. Temperaturen vil overalt i huset og inde i murene være 20°C. Hvis temperaturen var lavere på ydersiden af huset, så ville der jo stråle mindre energi væk end svarende til den energi, du producerer i varmeovnen, d.v.s. muren vil varme op til 20°C. Det er ligegyldigt hvor tykke eller hvilken isolering, der er i murene.

(Husk dette er langt fra en stjerne, så du kan ikke sammenligne denne situation med f.eks. en rumstation i bane om Jorden, som oplever sollys og skygge.)

(Og vær opmærksom på, at en 'farve' blot er et udtryk for, hvordan materialer reflekterer, absorberer og emitterer stråling, om det så er synlig lys, infrarød eller nogen anden del af spektret.)

Kun hvis den var en perfekt varmeleder.

John Niclasen skrev:

delphi skrev:
Hvis brændeovnen yder X watt og der er 20 C inden i rummet. Hvis der tilføres mere isolering til husets vægge, og der efterfølgende stadig er 20 C inde i huset , så afstråler der selvsagt mindre effekt fra husets overflade til rummet og brændeovnen skal nu kun yde (X-Y) watt.

D.v.s. du påstår, at temperaturen yderst i muren ud mod vakuum er lavere end 20°C, som er inde i huset.

Dette er ikke termodynamisk ligevægt.

Og du påstår, at denne tilstand vil vare ved.

NB!!! Dette er i modstrid med termodynamikkens 2. hovedsætning.

Det der vil ske i overensstemmelse med termodynamikken er, at varme-energi vil strømme fra det sted i systemet, som har højere temperatur til det sted, der har lavere temperatur, indtil temperaturforskelle er udlignet og der er termodynamisk ligevægt.

Det var derfor, jeg skrev:

Efter noget tid vil hele huset incl. vægge have samme temperatur, og energien, der stråler væk fra huset, svarer 100% til energien, du producerer i brændeovnen.

Når termodynamisk ligevægt er nået, er det ligegyldigt, om man ommøblerer inde i huset og sætter mere isolering op på væggene. Der er samme temperatur overalt.

delphi skrev:
Hvis brændeovnen yder X watt og der er 20 C inden i rummet. Hvis der tilføres mere isolering til husets vægge, og der efterfølgende stadig er 20 C inde i huset , så afstråler der selvsagt mindre effekt fra husets overflade til rummet og brændeovnen skal nu kun yde (X-Y) watt.

Efter noget tid vil hele huset incl. vægge have samme temperatur, og energien, der stråler væk fra huset, svarer 100% til energien, du producerer i brændeovnen.

John Niclasen skrev:Forestil dig et hus, som flyder rundt ude i Rummet langt fra nogen stjerne.

Inde i huset varmer du op med en brændeovn til en passende temperatur på f.eks. 20°C.

Husmurene beskytter dig mod Rummet (space vacuum), de har en farve, og de stråler energi væk fra huset, så du fortsat skal fylde brænde i ovnen for at holde temperaturen. Efter noget tid vil hele huset incl. vægge have samme temperatur, og energien, der stråler væk fra huset, svarer 100% til energien, du producerer i brændeovnen.

Hvad vil der ske, hvis du fylder mere isolering i husmurene?

Skal du nu bruge mindre brænde for at holde samme temperatur på 20°C?
Husmuren har stadig samme farve på ydersiden, og der stråler derfor stadig samme mængde energi væk pr. tidsenhed fra huset.

IBDaMann skrev:
I dit "hus i rummet" scenarie, hvor du har en brændeovn i midten, ville ilden hurtigt ophøre, fordi brændbare materialer ikke kan fortsætte med at brænde i et miljø med nul tyngdekraft. Tyngdekraften er nødvendig for at de varme gasser kan "stige" og tillade ilt at komme ind som erstatning og muliggøre yderligere forbrænding.

Skifter du brændeovnen til en elektrisk central, får du en temperaturgradient fra varmelegemet gennem huset og gennem væggene. Huset ville ikke have en ensartet temperatur.

Men resten af ​​dit scenarie er korrekt. Varmelegemet ville skabe en temperaturgradient, der ville stige, indtil husets termiske stråling svarede til varmelegemets output (effekt), og opnå ligevægt.

John Niclasen skrev:Rotate the house, and you have artificial gravity. C'mon, nitpicking this?

John Niclasen skrev:Did I say, what the initial temperature of the house was?

John Niclasen skrev: Again nitpicking isn't helping here.

John Niclasen skrev:Så du ender op med at være enig i, at der vil opstå termodynamisk ligevægt, og at temperaturen vil være den samme overalt?

IBDaMann skrev:

John Niclasen skrev:Så du ender op med at være enig i, at der vil opstå termodynamisk ligevægt, og at temperaturen vil være den samme overalt?

Nej. Jeg er enig i, at termisk ligevægt vil blive nået, men der vil være en temperaturgradient i hele huset. Huset vil aldrig have en ensartet temperatur.

IBDaMann skrev:
Kunne du tænke dig at forklare, hvorfor du pludselig bliver fuldstændig irrationel?

In the rest of this chapter, we will often refer to "systems" instead of "objects." As in the chapter on linear momentum and collisions, a system consists of one or more objects - but in thermodynamics, we require a system to be macroscopic, that is, to consist of a huge number (such as 10^23) of molecules. Then we can say that a system is in thermal equilibrium with itself if all parts of it are at the same temperature. (We will return to the definition of a thermodynamic system in the chapter on the first law of thermodynamics.)

John Niclasen skrev:Jeg reagerer, som jeg gør, fordi du peger på ting, som er uden betydning for tankeeksperimentet. Lad være med det!

John Niclasen skrev:Energikilden er uden betydning, så længe den er der. Vælg en atomreaktor efter bedste smag.

John Niclasen skrev:Hvis du finder temperaturgradienter vigtige, så lad os fjerne dem til at starte med:

Forestil dig et hus med en energikilde, placeret i vakuum, og at alt i huset har en temperatur på 20°C som udgangspunkt. D.v.s. der er ingen temperaturgradienter.

John Niclasen skrev:En energikilde inde i huset leverer nu energi, så man fortsat kan måle præcist 20°C ved energikilden. Huset vil stråle varmestråling væk fra ydersiden af huset (iflg. Stefan-Boltzmann) svarende til en temperatur på 20°C, som var begyndelsestilstanden.

Hvad vil der ske nu, når tiden begynder at gå?

IBDaMann skrev:

John Niclasen skrev:Jeg reagerer, som jeg gør, fordi du peger på ting, som er uden betydning for tankeeksperimentet. Lad være med det!

Når man diskuterer matematik, naturvidenskab eller logik, har alle ret til at påpege fejl. Du må ikke forbyde andre at nævne fejl. Hvis du ikke ønsker, at nogen skal nævne dine fejl, så sørg for, at du er helt korrekt i begyndelsen. Lav ingen fejl, og ingen vil være i stand til at finde fejl. Hvis du laver fejl, er det din skyld, ikke andres.