Valg af EL-selskab07-02-2013 06:35 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
. Hvis man ønsker at købe et klimavenligt abonnement hos et EL selskab, hvor man hverken bliver snydt eller ruineret, hvad skal man så vælge..? Jeg har kigget lidt på denne udmærkede side: http://www.elpristavlen.dk/ Og fundet dette link: http://www.elpristavlen.dk/Artikler/GreenPower.aspx Citater: -------------------------------- På Elpristavlen er der opstillet tre forskellige hovedtyper af klimavalg med i alt seks forskellige produkttyper: CO2-REDUKTION – læs mere om produkterne her: - Annullering af CO2-kvoter eller -kreditter - CO2-reduktion fra frivillige projekter BIDRAG TIL OPSTILLING AF VEDVARENDE ENERGIANLÆG – læs mere om produkterne her: - Bidrag til en fond eller lignende, der opstiller nye vedvarende energianlæg OPRINDELSESGARANTI FOR VEDVARENDE ENERGI– læs mere om produkterne her: - Fra højst 2 år gamle vedvarende energianlæg - Fra højst 10 år gamle vedvarende energianlæg - Fra vedvarende energianlæg uden aldersbegrænsning -------------------------------- Jeg synes, at det er godt, at der er flere ting at vælge imellem. Men jeg ville have syntes, at det var bedre, hvis ikke det hele lignede noget mere eller mindre ubrugeligt skrammel. Min kritik: CO2-REDUKTION Annullering af CO2 kvoter kan man ikke stole på har en effekt. http://www.klimadebat.dk/forum/co2-kvoter-d7-e472.php#post_34566 CO2-reduktion fra frivillige projekter ligner en form for ulandshjælp, hvor man lader EL selskabet forvalte sine penge, fordi man tror, at de nok er bedre til det, end man selv er. BIDRAG TIL OPSTILLING AF VEDVARENDE ENERGIANLÆG. Mere til dem, der ikke selv har en plan for, hvordan de vil investere deres egne penge i vedvarende energi. OPRINDELSESGARANTI FOR VEDVARENDE ENERGI. Vælg mellem 2 år, 10 år eller ingen aldersbegrænsning på det vedvarende energianlæg, som du ønsker at støtte. Hvis alle f.eks. vælger "2 år", så vil det presse energisektoren til at opstille flere nye VE anlæg. Det lyder måske besnærende, men hvordan hænger det lige sammen med et ønske om at støtte anlæg, som er af god kvalitet og kan holde i mange år..? .... Det hænger ikke sammen. Der reklameres med, at alle disse abonnementstyper sender "et holdningssignal om, at du ønsker mere vedvarende energi og bekymrer dig om udledningen af CO2, og det giver en vigtig besked til politikerne om, at du mener klimahensynet er vigtigt. Det kan på længere sigt være medvirkende til, at politikerne sætter mere ambitiøse klimamål." Men når det kommer til stykket er det så andet end en kat i en sæk eller 10 fugle på taget og ingen i hånden..? Hvem siger, at politikerne ikke hellere vil brug gallup til at måle befolkningens holdning..? Og hvem kan love, at politikerne vil reagere på en bæredygtig måde..? Det kan være, at politikerne tager det som en opfordring til at importere mere atomstrøm, eller de vælger at dræne den danske jord og andre lande for kulstof blandt andet ved træfældning. Så vidt jeg kan se, er det hele mere eller mindre humbug eller noget usikkert og ugennemskueligt skrammel. Tager jeg fejl i min kortfattede ( og indrømmet lidt overfladiske ) hårde kritiske bedømmelse, så ret mig..! Men det abonnement, jeg ønsker og har savnet i flere år, det kan jeg stadig ikke finde, og det frustrerer mig. Hvor er det EL selskab, som kan tilbyde mig en intelligent EL måler, som kan fortælle mig den faktuelle sammensætning af strømmen, så jeg til enhver tid selv kan vurdere, om jeg synes, at strømmen er grøn nok til, at jeg vil være bekendt at bruge den..? Et EL selskab, som kan tilbyde mig noget isenkram til styring, så jeg kan koble forskellige enheder ind eller ud alt efter de kriterier, som jeg selv ønsker at opstille med hensyn til pris og energikildernes sammensætning i det momentane forbrug..? Hvis nogen ved, at det eksisterer, og hvor det findes, så er jeg meget interesseret i at høre om det. Men da det for de fleste er meget vanskeligt at vise protest ved helt at undvære strøm, så er de tvunget til at vælge et bestemt abonnement, og hvad skal det så være..? For mit eget vedkommende overvejer jeg at købe et vindstrømsabonnement hos DONG. F.eks. det på det tilknyttede billede. Det er ikke optimalt, og jeg kan sagtens sige noget imod det, men giver markedet mig reelt mulighed for at træffe et klogere valg..? Tidligere debatter om EL selskaber: Skift til et grønt el selskab http://www.klimadebat.dk/forum/skift-til-et-groent-el-selskab-d24-e1969.php "DKs første uafhængige og klimavenlige energiselskab.." http://www.klimadebat.dk/forum/dks-foerste-uafhaengige-og-klimavenlige-energiselskab--d24-e290.php Tilknyttet billede: |
13-02-2013 08:27 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
.Jakob skrev: Nu har jeg spurgt DONG, og de har i hvert fald endnu intet at tilbyde i den retning. . |
18-02-2013 16:47 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
. http://ing.dk/artikel/136419-vindmoelleejere-tabte-18-mio-kroner-paa-faa-timer-i-julen Citater: ----------------------------------- Vindmølleejere tabte 18 mio. kroner på få timer i julen Med overgang til ren markedspris frygter vindmølleejere og deres handelsselskaber for mange flere timer med negative elpriser som i juledagene, der kostede nogle mølleejere endog meget dyrt. -- Nye vindmøller får godt nok tilskud på 25 øre pr. kWh, men når den negative elpris på 1,5 kroner pr. kWh modregnes, kostede det altså mølleejeren minus 1,25 kroner for hver kWh, møllen producerede. -- Derfor opfordrer foreningen regering og folketing til at sætte turbo på at få indpasset vindmøllestrømmen i takt med udbygningen ved i praksis at støtte Energinet.dk. Energinet.dk har ansvaret for denne opgave, som både omfatter nye udlandsforbindelser og indenlandske initiativer til en intelligent integration af el, varme og transport. ----------------------------------- Jeg kan ikke umiddelbart se, hvorfor dette kun er en opgave for Energinet.dk..? Er det ikke mindst ligeså meget EL selskaberne, der skal tilbyde virksomheder og private en bedre pris på EL, når der er meget vindstrøm i systemet..? Og politikerne, der med lempelse af afgifter kan hjælpe med at gøre incitamentet større for virksomheder og private til at forbruge vindstrømmen, når den er der..? Industrien sukker efter lavere EL priser, så det kan også af den grund synes oplagt at give dem et godt og billigt "vindstød" til hjælp. Mit EL selskab har monteret tre nye EL målere hos mig, og de er meget avancerede, fordi de kan spionere og fortælle EL selskabet om mit momentane forbrug. Men ingen af målerne kan automatisk starte et forbrug eller vise mig, når der er meget vindstrøm, og så kan det godt være lidt svært for mig at se, hvad de egentlig er værd... Derfor søger jeg stadig efter EL selskaber, der kan levere et abonnement, som kan sådan nogle tricks. . |
20-02-2013 15:04 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
. EL abonnement med variabel pris, er det noget, man skal vogte sig for..? Er der eksempler på, at priserne er løbet voldsomt løbsk..? Er der mere risiko ved variable priser efterår og vinter end forår og sommer..? Produktbeskrivelsen her giver ikke svar på disse spørgsmål: http://www.elpristavlen.dk/Artikler/Produkttyper.aspx Skiftel.dk http://skiftel.dk/ Jeg var lige inde på siden og fandt et OK tilbud, som lyder billigt. De lover heller ikke VE strøm, men til gengæld reklamerer de med, at man får den første månedes strøm gratis. Det er ellers fristende. Så skal jeg bare have købt nogle EL-patroner og putte dem på centralvarmen og rundt om soklen og ned i græsplænen, og så får jeg forår en måned før tid. Jeg tror ikke, at det er sådan, det fungerer. Men er det ikke, hvad de skriver..? Læs og døm selv: Tilknyttet billede: |
24-02-2013 19:05 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
. Jeg vil håbe, at andre kan. Men jeg har altså ikke kunnet finde bevis for, at det skulle være bedre at købe et klimavenligt EL abonnement end at købe det billigste og så selv bruge de sparede penge så grønt som muligt på noget andet. Hvis man ønsker at presse EL priserne, så er det også en mulighed at melde sig ind i en EL-klub, der fungerer som en slags indkøbsforening. Se evt. tilknyttet tekst. http://samenergi.dk/ Overvejer man at skifte over til varmepumpe eller EL varme, så det bliver registreret i BBR, så kan dette måske også have interesse for budgettet: http://samenergi.dk/blog-om-el/elafgift-paa-elvarme-falder-markant Citat: ----------------------------------- Landets mange elvarme-forbrugere kan se frem til væsentligt lavere varmeudgifter i 2013. Regeringen har nemlig vedtaget en stor nedsættelse af el-afgiften for el-varmekunder. Konkret er der tale om, at den nuværende sats på 70 øre/kWh sænkes til 40,6 øre/kWh fra årsskiftet. For en gennemsnitlig el-varmekunde betyder det en besparelse på 2.500 kr. på årsbasis. En el-opvarmet bolig er typisk opvarmet med enten el-radiatorer eller varmepumpe (luft-til-luft pumpe, luft-til-vand pumpe samt bjerg- og jordvarme anlæg). Alle typer er omfattet. Men der skal være tale om helårsboliger, som er registreret som el-opvarmet. Derudover gælder reduktionen i el-afgiften, som hidtil, kun for forbrug ud over 4.000 kWh årligt. Dette skyldes, at de første 4.000 kWh anses for normalforbruget i boliger uden el-varme. ----------------------------------- . Tilknyttet billede: |
26-03-2013 21:01 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
. Hermed lidt mere dokumentation angående EL-selskabernes "grønne" tilbud: http://ing.dk/artikel/10-ud-af-12-tilbud-om-groen-el-bliver-doemt-tvivlsomme-157211 Citat: ----------------------------------- Kun to af de tilbud om grøn strøm, som danskerne kan vælge, gør helt sikkert en forskel for klimaet, vurderer miljøorganisation i ny guide. ----------------------------------- . |