Husk mig
▼ Indhold

Var det så det, der var "krisen"?


Var det så det, der var "krisen"?18-06-2009 18:30
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Nu stiger olieprisen igen støt og efterspørgslen stiger markant efter olie og industrien er ved at få gang i hjulene igen.

Hvor argumentet for vedvarende energiløsninger er lidt svært at trænge igennem med når prisen på olie er meget lav, så ser det ud til at prisen stiger og kan meget vel inden for få mdr have genvundet fordoms styrke og herved indirekte være til gavn for de nye vedvarende energiløsninger

Olieprisen over de sidste 24 mdr.



Den lokale Benzinpris: 10.55 kr/l for oktan 95.
18-06-2009 20:00
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Hej Delphi
Mht. overskriften i tråden er svaret nok overordnet set nej. J-kurve effekter (simpelt sagt: forsinkelse på forskellige måder) vil inden for mange brancher og industrier først slå igennem senere i år eller endnu senere. Specielt hvis dollaren falder signifikant i værdi vil det betyde længerevarende strukturelle skift i verdenshandlen med dertilhørende problemstillinger/udfordringer. Europa står positivt på den korte bane men af statsfinansielle og demografiske årsager ikke positivt længere fremme (bare 5 år frem). En del EU-lande har i forvejen budget-problemer og lande som tidligere hørte til de "stærke" økonomier er på vej ud på et mere usikkert grundlag. Holland har problemer med strukturelle udgifter og faldende indtægter fra gas- og olie-eventyr. DK ditto omend på lidt længere sigt. UKs strukturelle udgifter hænger på ingen måde sammen med deres indtægter og de har bevæget sig fra at være stærke til at være meget usikre. Heldigvist for dem har de stadig pundet som på sigt kan vise sig et værdifuldt gode. BRIC-landene har en positiv udvikling men vil på mange måder selv have kapaciteten til at levere udbud til den stigende efterspørgsel og derved ikke "hjælpe" vesten.

Mere generelt har vi globalt den ene "stimuleringspakke" efter den anden der har båret diverse industrier og firmaer selvom en del af dem burde have været ofret. Samtidigt har vi centralbanker der fortsætter det lave rente-niveau hvilket udover generelt at stimulere vækst også undlader at skille bukkene fra fårene og derved leder til muligheden for nye strukturelle bobler. Vi fortsætter med skævvridning af effektiviteten inden for energi-, transport og ikke mindst landbrug med massive støtteordninger og udskyder den næste liberaliseringsbølge i WTO. Vi har internationalt lavet meget lidt om siden for et år siden....
Så sådan generelt og overordnet set - Krisen er ikke slut endnu. Højst udskudt og forlænget.
Dertil kan prisstigninger inden for olie og andre råvarer også forklares med spekulation - dvs. ren forventning/håb om at krisen er slut - eller mere slemt og nok delvist rigtigt - inflation.
Men man skal huske intet er så svært og unøjagtigt som at spå - og specielt om fremtiden.


Mhv.
Mikkel
19-06-2009 17:55
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Mikkel

Dollars og de europæiske økonomiers vigende betydning! Ja Både og! Det er jo klart de tigerøkonomier I asien som buldrer frem når ellers økonomien er i "orden" at de sætter tyngden i økonomien. Men det bunder jo stort set i at arbejdskraften er så uhyrlig billig i disse lande og det forhold at det er (overvejende) muligt for landene at organiser arbejdspladserne og herunder at logistikken er i orden så råmaterialet til plastdippedutterne kommer frem som 10.000 vis af arbejdere møder på arbejde og lydigt udfører dagens kvote af dimser til mp3-afspillere biltelefoner eller andet og i princippet arbejder for en skål ris som oplandets landbrug i praksis leverer.

De lande ude i asien om det er meget effektive skibsværfter for Korea eller Malayas effektive bilindustri, lande med computer eller it-industrier både software så vel som hardware så er det over en bred kam disse landes evne til at organiser deres arbejdskraftresurser og så det alt overvejende forhold at kostprisen på denne arbejdskraft målt i naturalier er meget beskeden selvfølge for de simple økonomier eller plastdippedutøkonomierne altså noget råmateriale og fylde nogle skibscontainere og så til usa eller europa med dsse containere. Her kan den merværdi som skabes den kan overvejende betales eller afholdes via landets interne produktioner som overvejende er fødevareproduktion selvfølgelig suppleret af energi og de nødvendige konsulent honorarer som jo så oftest ydes via vestlige entreprenører som driver fabrikker og produktioner. Men i takt med at landene rykker en tand op af industrialiserings rangstige stiger kvaliteten af den arbejdskraftresurse som landets industri gør brug af, set på den måde de goder som arbejdskraften vil aflønnes med altså hvad køber den japanske arbejder i dag sammenholdt med den kinesiske: ja MP3 afspiller mod de mest basale livsfornødenheder for den kinesiske og altså livsfornødenheder som produceres lokalt. Hertil når kvaliteten stiger omkring produktionsapparatet (hvad der nødvendig skal til for eller kollapser økonomien) som industrien gør brug af som stiller enorme krav til koordinering af landets egen "vidensformåen" altså formår landets egen ingeniører at producerer de nødvendige automater og kan de få dem til at virker. Hertil formår landets videnscentre at importer eller købe de rigtige maskiner og systemer i udlandet og jo herunder få dem til at virke.

PS: Hvor mange arbejdstimer mon en Kinesik fabriksarbejder skal yde for at China Airways kan købe en Airbus 380?

I begyndelsen og mellemstadiet er Økonomierne meget stærke som vi så det med den japanske og som Kinas er det i dag men i takt med at industrialiseringen tager til svækkes landenes økonomiske lokomotivkraft, netop fordi kordineringen af et højt vidensniveau er så umådelig svært som er en absolut nødvendighed for en robust økonomi!

Men omvendt er de gamle økonomier trængt i defensiven af ineffektive og subventionerede tiltag hvor industrier som bude have drejet nøglen for længst holdes kunstig i live, og vestlige samfund som virker med massive offentlige udgifter som et produktionserhverv skal understøtte, det er meget svært at opretholde når og hvis verdensøkonomiens centrum flyttes fra disse vestlige økonomier.

Men de vestlige industrier og vindenssamfund har stadig evnen til fornyelse og innovation. Bedst som Japan i 80'erne satte standarten inden for elektronik og andre forbrugsgoder buldrer Microsoft ud i æteren og kvæler alt og alle og i dag Google.

Stadig har USA et enormt potentiale hvis Obama formår at bruge eller udnytte dette, hvorimod de Europæiske økonomier: det ser lidt mørkt ud med de enorme udgifter disse samfund står over for, eller de enorme omstillinger som er nødvendige for disse økonomier for at de kan løfte morgendagens udfordringer.
Redigeret d. 19-06-2009 21:04
20-06-2009 10:20
brinchProfilbillede★★☆☆☆
(313)
Mikkel R skrev:

Så sådan generelt og overordnet set - Krisen er ikke slut endnu. Højst udskudt og forlænget.
Dertil kan prisstigninger inden for olie og andre råvarer også forklares med spekulation - dvs. ren forventning/håb om at krisen er slut - eller mere slemt og nok delvist rigtigt - inflation.

Mhv.
Mikkel


Der er ingen tvivl om, at spekulation var en væsentlig faktor i råvareprisernes himmelflugt i 2008. Den samme tønde olie fx blev ofte handlet op imod 100 gange! Derimod tror jeg ikke, den igangværende prisstigning skyldes spekulation. Den kommer i et vigende marked, hvor næsten alle økonomier er i stagnation eller tilbgegang. - DET er usædvanligt!

Jeg tror desværre, stigningerne skyldes, at vi er ved at nå et punkt, hvor efterspørgslen efter energi matcher eller måske overgår udbuddet. Samtidig sker der det, at hver gang der findes en ny forekomst af naturgas, naturolie eller naturkul mv, skal der bruges flere ressourcer (dvs mere energi) på at udvinde den. Langt de fleste nye fund er placeret dybt under havoverfladen, - i arktiske egne (som Alaska) eller begge dele. Som alle der har læst mine tidligere indlæg ved, tænker jeg ikke katastrofetanker, men jeg ser foran mig en verden, der hungrer efter energi til at producere mad, varme, transport og industriprodukter. En verden hvor den lettest tilgængelige energi er opbrugt, og hvor efterspørgslen stiger.

USA er Verdens største økonomi. Ca lige så stor som nr. to, tre og fire tilsammen. - Japan, Kina og Tyskland. Det er selvfølgelig imponerende, men det er samtidig lidt skræmmende, at denne industrielle (og militære og kulturelle) supermagt er ved at løbe tør for lettilgængelig, fossil energi. Dette faktum ændres ikke af den nye præsidents hudfarve (det er kun udvendigt, han er mørk!), så hvis nogen tror, Obama kan få Jorden til at dreje den anden vej, tager de fejl. Finanskrisen er til en vis grad et resultat af et oppustet lånemarked og nogle grådige magnaters ragen til sig. Men læg mærke til, at krisens start falder nøje sammen med energiprisernes rasen opad!

Så nej - jeg tror ikke, krisen er ved at klinge af! Og jeg tror ikke kun, den skyldes subprime-låneboblen i USA. At vi i Danmark klarer os så relativt godt, hænger formentlig sammen med dels, at vi er selvforsynende med energi og dels, at vi har været temmelig fremsynede ift vedvarende energi. Alene Vestas' omsætning overgår i dag den samlede landbrugseksport!

Hvis vi mennesker kommer til at styre fusionsenergi, kan vi glemme alt om energi- og finanskrise. Hvis ikke gør vi klogt i at fokusere kraftigt på vedvarende energi.

Venligst brinch




Deltag aktivt i debatten Var det så det, der var "krisen"?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Klima- og økonomi-krisen313-01-2010 16:33
Krisen som undskyldning for kulde1413-10-2009 22:08
NyhederDato
Krisen sænker EU's CO2-udledning med 11 procent06-04-2010 10:04
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik