Husk mig
▼ Indhold

Varme- og elproduktion CO2-fri på 10 år i Danmark


Varme- og elproduktion CO2-fri på 10 år i Danmark30-07-2008 10:52
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
De 36 Twh el og fjernvarme til byerne ved kraftværkerne vi i dag forbruger. Her medgår der ved de virkningsgrader den nuværende kraftværkskapacitet har og det forhold der afbrændes gas til fjernvarmeproduktion, herved forbruges lidt over 100 TWh til brændsler. Sammen med varmeforsyning af den øvrige boligmasse og industrien (olie/naturgas) som kan forsynes via varmepumper repræsentere denne energimængde i størrelsesordnen 50 Milliarder pr år (ved Co2 kvoter). Hvis nybebyggelser overgår til varmepumpedrift så boligen ikke isoleres og den sparrede værdi forbruges til opstilling af vindmøllekapaciteter og hertil at overproduktionen fra møller ved en massiv udbygning med disse, kan erstatte olie og gas forbrug i industrien til procesvarme under disse forudsætninger kan værdien af møllestrømmen som afløser olie/gas antagelig antage 60 – 65 milliard pr. år. (efter indførsel af kvotesystem)

Hvis man antager en 10 dobling af den nuværende møllekapacitet så vil denne kapacitet dække 80 % af forbruget med det nuværende forbrugsmønster.
Her en 10 dobling af møllekapaciteten for jan 2007 for Jylland se



Hvis det antages at priselastisk el-forbrug (sammen med afgifter) ville kunne flytte forbrug så 85 % at det årlige forbrug kommer fra møller så mangler der 5,5 Twh. Når der ikke forekommer vind skal den samlede kapacitet for landet være ca. 7,5 Gw.

Hvis man antager de nuværende mindre gasmotoropstillinger på de mindre kraftværker (feks Bjerringbro 20 Mw) til en samlet kapacitet på 2 Gw. Hvis det antages at disse via fjernbetjening kan opstartes hvorfor de faste udgifter til drift af disse er minimale.

Hvis man herefter for Studstrup og København etablerer de mest effektive gasturbineanlæg som sammen med gassen omsætter biobrændsler. Hvis kapaciteten henholdsvis i København og ved Århus antager 2 Gw hvert sted er den samlede kraftværkskapacitet 6 Gw.
Herefter etableres der sammen med den nuværende dieselgeneratorkapacitet 1,5 Gw. Kostpris: 3 milliarder. DIeselgeneratoren er særdeles anvendelig sammen med vindmøller fordi den kan starte meget hurtigt. Den samlede driftstid pr år vil blive meget minimal. Herefter forekommer den nødvendige kapacitet.

Herefter etableres møllekapaciter som havvindmøller ud for de respektive kraftværker i Øresund ud for århus, Esbjerg osv så de eksisterende kraftværkers netopkobling kan anvendes. Samledet vindmøllekapactet 35 Gw.
Herefter nedlægges alle andre kraftværker og byerne overgår til varmepumpedrift for varmeforsyning.

Hvis det er muligt at producere 70 Twh vindmøllestrøm til 400 kr/Mwh er økonomien i projektet særdeles robust, navnlig pga af nedlæggelse af kraftværker og herunder varmepumpernes minimale vedligehold. Uner disse forudsætninger vil opstillingerne både kunne afholde udgifter til varmepumperne og overtage afskrivning af de kraftværker som ikke er fuld afskrevet hvis projektet skal implementeres over en 10 årig periode!

Renovering eller nyinstallationer af den bestående kraftværkskapacitet som overgår til varmepumpedrift, på omkring 470 værker rundt i Landet kan betale for to 2 Gw værker i københavn og Århus. (mere end rigeligt!). Alene fornyelse af Randers, Silkeborg, Viborg og udgiften til kabelforbindelse over Storebælt og til Norge, er udgifter i samme størrelsesorden som et Top moderne 1 Gw kraftværd ved feks Studstrup.
Redigeret d. 30-07-2008 10:55
30-07-2008 15:20
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Jeg svarer dig her!

Der skal ikke nogen rørledning til. Alle byer forsynes ved isning hvis ikke der er spildenergi.

To kraftværker er tænkt. Et ved københavn og et ved Århus.

Studstrupværket består i dag af tre blokke med selvstændig kedel og turbine. Hver blok er ført via højspænding ud til det overordnede net vest for århus. Dvs sige hvis der er problemer på en blok eller ledningsnet herfra er de to andre blokke ikke berørt. PÅ samme måde ved en nybygning.
Se.



Ved etablering af 2 Gw ved strudstrup til forsyning af Jylland fyn er det meget begrænset hvad der skal til at netudbygning ud over nettet mellem et stort kraftværk ved Studstrup og det overordnede net. Der skal måske en mindre forstærkning til omkring fyn.

I dag laves meget store anlæg > 1 Gw med virkningsgarder omkring gas på helt op til 60 %. ved kombination med affald og flis/halm kan brændselsforbruget af gas halveres. Ved en 10 dobling af den nuværende møllekapacitet og ved at flytte en mindre del af forbruget så 85 % af el-forbruget kommer fra møllestrøm i den situation skal der måske produceres 4 Twh fra to store kraftværker i Århus og København. Dette vil kræve 3 Twh i form af flis, halm og affald som mere end rigeligt forekommer i danmark, og jo så altså 3 Twh gas.

Træ, flis og affald transporteres til de to kraftværker via togtransport og modtages ved centrale oplagspladser i landet.

Central energiproduktion fra isningsdamme se.



En dam som her i viborg som indeholder 1 Mill kbm vand som kan ises er rigeligt til at levere byen de 300.000 Mwh som er byens behov.



Destillation af overfladevand.

I forbindelse med omlægning af stor byer til Varnepumpedrift som København er der nogle meget besparende foranstaltninger som kan iværksættes. De meget store udgifter storbyerne står over for omkring regnvand som er svagt forurenet som derfor ikke umiddelbart kan tilledes nedsivningsbrønde eller på anden måde skaffes af vejen. Vandet skal ledes til et rensningsanlæg, som bevirker nogle meget betydelige udgifter for feks. København.

princippet her kan via nogle plast varmevekslere Destillere overfalde vandet enten ved energikilder som sol eller vind (varmeenergien i vind) ved at sætte en differens temperatur som destillationsopbygningen kan udnytte via isen som vil forekomme i bydele. Se.



Man vil i praksis bruge store energifangere og køleluften da solfangere i bydele ikke er muligt.

Da regnvand netop ikke forekommer når temperaturen er under 0 c' hvorfor der vil være reservekapacitet når regnvand forekommer til at drive en destillationsopstilling via varmepumperne som her se.



Hvis forsyningstemperaturen til stor københavn kan sænkes til 60 c' og den overvejede energi kan forbruges ved 40 – 45 så Turbokompressorer overvejende kan bruges som varmepumper vil synergien ved regnvandet og destillation kunne betale for en 100 % omlægning til varmepumpeforsyning af Stor København når byen står for at skulle etablere foranstaltninger til regnvand omkring det bestående kloaknet!!!
Redigeret d. 30-07-2008 15:26
30-07-2008 15:45
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Det er vindhastigheden nu fra DMI se



og møllerne yder 400 Mw Se



Fra http://dkkort.elmus.dk/

Da den overvejende kapacitet er landbaseret, så må det forventes at havvindmøller for den samme kapacitet vil yde en betydelig bedre/højere effekt på en dag som i dag.
01-08-2008 21:00
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Nyt projekt ved KBHs Universitet skal gennem solvarme til vinterbrug:
http://ing.dk/artikel/89883
02-08-2008 14:25
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Hvorfor er iderigdommen så betydelig når der tales lavenergihuse?

20 Kbm sand i forbindelse med nyebebyggelser eller renoveringer feks. under gulve eller nedgravet og isoleret i Haven. Den energi som forekommer som spildenergi fra Industrien eller den energi som tabes ved kraftvarmeproduktionen kunne gemmes i dette sand ved lave temperaturer.

Hvis 10 -20 % af forbrugerne kunne forbruge hovedparten af varmeenergien ved 30 c' og afkøle fjernvarmevandet til 20 c' så returen til et kraftvarmeværk var omkring 25 c' ville der være meget betydelige spildenergikilder på værket som kunne optages.

Hertil at forbrugerne kunne modtage energien når den forekommer til overflod ville give mange synergier omkring vor fjernvarmeforsyning.




Deltag aktivt i debatten Varme- og elproduktion CO2-fri på 10 år i Danmark:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik