Varmeproducerende Minivindmøller03-07-2008 23:58 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
Hvad gør man, hvis man gerne vil have en minivindmølle til at producere varmt vand og ikke andet..? Kan man købe minivindmøller, der med rør skal tilsluttes direkte til centralvarmen, eller er man nødsaget til at lave EL først ..? Hvad med minivindmøller med indbyggede varmepumper, er det noget, der findes eller er på vej ud på markedet..? |
04-07-2008 00:32 | |
delphi★★★★★ (7601) |
LOdretstående møller eller hvor akselen er lodret har man herefter et piskeris i noget vand og det bliver varmt. Møller med varmepumpe må vist kun kunne virke via el. Hvis der skal en aksel til en krumtap er det altid meget bekosteligt. |
05-07-2008 10:08 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
delphi skrev: Ja, man kan endda få det til at koge. Det må nok også kunne laves vandret i møllehuset på en minivindmølle, men jeg har bare ikke set det endnu. |
05-07-2008 10:17 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Jakob Hvorfor tror du, at produktionen at vindmøller til at producere varmt vand stoppede? Varmt vand er måske ikke så rentabel og anvendelig som vind-el! |
05-07-2008 10:35 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
@Boe Carslund-Sørensen Jeg tror nok stadig, at det kan være mere rentabelt end EL. I hvert fald hvis alternativet er at producere EL til en EL-vandvarmer. Men det forudsætter selvfølgelig, at der er kort vej fra vindmølle til centralvarmeanlæg, så varmetabet kan minimeres. |
05-07-2008 10:52 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Jakob Jeg tror, solvarme er billigere til fremstilling af varmt vand. |
05-07-2008 11:01 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
Jeg tror, solvarme er billigere til fremstilling af varmt vand. Ja, men det nytter jo ikke noget en kold vinternat i snestorm. |
05-07-2008 11:21 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Ja, men det nytter jo ikke noget en kold vinternat i snestorm. Vindmøllen nytter jo ikke en frostklar vindstille vinternat med -23C, du er nød til at have et varmelager til begge. Solvarmepanelerne er bare billigere i anskaffelse. |
06-07-2008 23:45 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@JakobJa, man kan endda få det til at koge. Så kunne man gemme dampen eller energien fra dampen som er lavet under tryk og dermed kan dampen opvarme sand som senere kan koge vand som kan lave el via dampturbine. (Men måske ikke lige for men!) |
07-07-2008 19:07 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
Jeg kan slet ikke finde minivindmøller, der er beregnet til vandvarmning. De, der er på markedet, laver alle EL, og så må jeg selv putte strømmen i en EL-patron eller en lysbue, eller hvad jeg nu kan finde på, hvis jeg vil have varme. Kan man få varmepumper som kan tåle og fungere med en varieret spænding fra en minivindmølle..? Jeg er i det hele taget noget skuffet over det danske marked for minivindmøller. Udvalget er ringe og prisen er for høj. Minivindmøller til ca. 7000 kr burde måske nærmere koste det halve. Man kan købe en hel kinesisk motorcykel til under 10.000 kr.... Måske er der basis for en idealistisk indkøbsforening, der køber kinesiske minivindmøller hjem i en container og videresender dem uden garanti og uden fortjeneste..? Jeg vil skønne, at en kinesisk fabrik spytter dem ud til under 2.000 kr pr. stk. Til den pris vil det ikke betyde så meget at købe nogle ekstra i reserve, ligesom det også vil være nemmere at undvære forsikring og selv tåle tabet, hvis et par stykker blæser omkuld i en vinterstorm. Men de skal helst være nemme at håndtere og tilslutte og skifte lejer i osv. 4-5 stk. møller på 48 Volt må vel bare kunne sættes i serie og tilsluttes direkte til en 220 Volts EL-patron..? Eller skal der være noget regulering for at belaste vindmøllen korrekt i forhold til omdrejningstallet..? Kan man nødbremse en minivindmølle helt til stop ved at kortslutte generatoren, eller hvordan gør man..? |
07-07-2008 19:57 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@Jakob Sådan en alm 380 v vekselstrømsmotor til nogle få hundrede kroner. som forsyner en frekvensomformer. Nu vil frekvensomformer kunne lave 50 hz til en varmepumpe, med energi fra en mølle Jeg er i det hele taget noget skuffet over det danske marked for minivindmøller. Udvalget er ringe og prisen er for høj. Du skal erkende at mølleudbygningen på de nuværende præmisser, er meget skadelig og herunder meget miljøbelastende. Når mølleudbygningen skal administreres fra centralt hold og herunder overordnet skal overholde nogle økonomiske rammer for den samlede samfundsøkonomi, så samfundsøkonomien ikke kører helt af sporet grundet denne meget økonomiske belastende mølleudbygning. Når man fra offentlig side har valgt at udbygge med møller, så der i vid udstrækning ikke er brug for møllestrømmen, skal det blive dyrt samlet set. Derfor er man jo nød til at trække på alle de redskaber som kan forsvarer statens indtægter omkring energiproduktion og specifikt "møllerelateret" produktion. Derfor: Nu gøres der fra offentligt hold, alt hvad der er muligt via afgifter, regler og bureaukrati for at varmepumper og energioptimering skal gennemføres på kraftvarmeværkerne netop fordi man vil forsvarer afgiften på gas, netop fordi varmeværkerne skal bruge så meget gas som muligt, netop fordi man har nogle omkostningstunge mølleprojekter som skal tilføres favorable afskrivningsregler, massive tilskud til drift og massive udbygninger omkring det overordnede net. Netop for at forsvarer statens afgift så det samlede regnskab for møllerudbygningen ikke bliver en total katastrofe, gør staten nu alt hvad der er mulig for at forhindre private i at opsætte møller, ved på alle måder rent skatteteknisk og igen bureaukratisk at forhindre dette. At mølleforeninger i samspil med fjernvarmeforeninger ikke kan udnytte det offentlige net til distribution af strøm fra en mølle i fælleseje, forekommer mærkeligt. Møllen kunne udmærket betale alm el-afgift (ca 55 øre/kwh) til staten. Men det er staten bare ikke interesseret i. Der skal være meget betydelige midler først til udbygning med møller for herefter at investere i el-patroner til fjernvarmeproduktion fordi denne strøm er ubrugelig. Og det koster! derfor er der ikke bruge for minimøller og derfor er der ikke noget marked for disse. |
08-07-2008 13:06 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
Der er altså noget helt galt med priserne på minivindmøller. Jeg kan rykke benzinmotoren af denne generator og montere et sæt vinger i stedet for, så har jeg en vindmølle på 0,7 kW for 800 kr. Skulle tre vinger på hver knap en meter virkelig være flere tusinde kroner dyrere end en benzinmotor..??? http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=2082&n=10 |
08-07-2008 13:14 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Skulle tre vinger på hver knap en meter virkelig være flere tusinde kroner dyrere end en benzinmotor..??? Ja, pga. "snobeffekten" |
08-07-2008 13:25 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
@Boe Carslund-Sørensen Hvis du lige et øjeblik kunne droppe dine dumsmarte fuldemandsbemærkninger og i stedet fatter en lommeregner, så prøv lige at regne ud, hvad vindmøller vil koste pr. 1 MW, hvis en benzinmotor ikke er dyrere end et sæt små vinger. Jeg får det til ca. 1,2 million kroner pr. MW. Altså ca. 10 gange så billigt som store vindmøller..! Er det kun masseproduktion, der gør forskellen, eller er der f.eks. noget mere dyr elektronik i en minivindmølle..? |
08-07-2008 16:00 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Hvis du lige et øjeblik kunne droppe dine dumsmarte fuldemandsbemærkninger og i stedet fatter en lommeregner, så prøv lige at regne ud, hvad vindmøller vil koste pr. 1 MW, hvis en benzinmotor ikke er dyrere end et sæt små vinger. NU behøver du ikke at blive perfid - jeg mente det rent alvorligt. Snobeffekt kan ikke prisfastsættes. Der kunne også være tale om en tilskudseffekt. |
08-07-2008 20:16 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
@Boe Carslund-Sørensen I følge dine indlæg er jeg jo næsten altid forkert på den, så du burde først blive bekymret, hvis jeg påstår, at du har skrevet noget klogt..! Jeg ser ingen snobværdi i en minivindmølle, kun en risiko for bøvl med naboer. Men du missede totalt min vigtige pointe: Små vindmøller kan måske produceres for kun ca. 10% af prisen pr. MW set i forhold til en stor vindmølle. |
08-07-2008 21:41 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Jeg får det til ca. 1,2 million kroner pr. MW. Ja! Prøv og tænk lidt over hvad man ville kunne for 10 milliarder om året på den måde ved andre løsninger end et ståltårn med tre vinger. 10 milliarder som det altså koster at holde vindmøller i gang på den nuværende måde. Redigeret d. 08-07-2008 21:44 |
09-07-2008 10:12 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Jeg ser ingen snobværdi i en minivindmølle, kun en risiko for bøvl med naboer. Jeg ser denne "snobeffekt": "Kan i se jeg gør noget for miljøet!" Delphi Vil du "slagte" den hellige 3-vingede vindmølle? Når vi taler vindmøller, vi du gerne have husstands produktion, hvorfor ikke nå det gælder brændselsceller? Ved brændselsceller får man dækket behovet for både el og varme i en installation, som ikke kan se af naboerne. |
09-07-2008 10:49 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@Boe Fordi bare en 3 – 4 dobling af den nuværende vindmøllekapacitet (som nok bliver stålrør med tre vinger), vil give disse brændselsceller meget få "produktionsslots" fordi der vil være perioder 14 dage – tre uger hvor der stort set ikke er brug for el-produktion ud over hvad de kraftværker som ikke er omlagt til varmepumpe til varmeforsyning kan levere af el sammen med møllerne. Du vil ende i en situation hvor den overvejende produktion fra disse brændselsceller er overflødig netop i vinterhalvåret hvor varmebehovet forekommer, selv om de har akkumulering. Igen et stort kraftværk som udnytter affald og flis, halm sammen med gas der får man en enhed som kan "sættes ind" når behovet faktuelt er til stede og man får en virkningsgrad som er langt over hvad brændselscellen kan præstere. Og værket arbejder faktuelt kun når behovet forekommer.
rigtigt men hvis naboer ikke kan enes så må varmepumpen da være at foretrække! Redigeret d. 09-07-2008 10:51 |
09-07-2008 11:01 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Igen et stort kraftværk som udnytter affald og flis, halm sammen med gas der får man en enhed som kan "sættes ind" når behovet faktuelt er til stede og man får en virkningsgrad som er langt over hvad brændselscellen kan præstere. Og værket arbejder faktuelt kun når behovet forekommer. Jeg taler nu om en brændselscelle tilpasset til en bolig - ikke noget med at sælge eller købe hverken el eller varme. En brændselscelle der kan virke med flere typer brændsel. En brændselscelle der kan køre begge veje, fra f.eks. fra brint til el og varme og fra el til brint og varme. Kan vindmøller, kraftvarmeværker og varmepumper det? Det er ultra decentral energiproduktion, hvor hver enkelt forbruger selv sørger for produktionen af energi alt efter behov. |
09-07-2008 11:11 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@boe Ok! det gør selvfølgelig opstillingen lidt mere interessant. Men igen skal det holdes op mod en varmepumpe som kan forsyne boligen med varme 100 %, ved overskudsstrøm fra en mølle. De overordnede synergier hvor møller levere spildstrøm til varmepumper og store centrale værker forbruger affald, flis og halm mener jeg stadig giver nogle langt bedre synergier, som samlet set kan producere boligen den nødvendige varme og strøm langt billigere og som side gevinst Co2-fri. |
09-07-2008 12:28 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Ok Delphi Men jeg ønsker ikke at deponere min forsyningssikkerhed hos DONG, Vattefall m.fl., jeg ønsker frihed til at udnytte den /de energiformer, der er bedst og billigst til enhver tid. Store anlæg har det med at blive en hæmsko for udviklingen - tænk bare på de kolossale summer, der er investeret i bl.a. fjernvarme og vindmøller. Hvad har det givet os, udover en afhængighed af at få "lortet" til at virke. Hvis vi kunne starte helt forfra, hvordan vil vores energiforsyning så være skruet sammen? |
09-07-2008 13:31 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Det må vel være noget med at den som kan producere varme til et fjernvarmenet billigst, skal gøre det. Omkring fjernvarme etableres der her hvor jeg bor små fjernvarmeanlæg til flis og halm hvor varmeprisen er 600 kr/mwh og boliger skal binde sig til modtagelse i to år. Det syntes jeg er en rimelig og godt ordning hvor markedet selv finder ud af tingene. Politisk skal man jo i et eller andet omfang have den overordnede styring omkring en energisektor. Der skal "opkræves" nogle afgifter osv. men jo mindre staten blander sig jo bedre. Derfor mener jeg en Co2 afgift den vil styre meget af problemet hertil er markedsmekanismer som styre produktion og så den sker på den bedste og billigste måde, |
09-07-2008 15:19 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Er fjernvarme energieffektiv nok? Hvad med energitabet under transport? Prøv at tænke ud fra et blankt stykke papir, og husk på at morgendagens teknologi kendes ikke, så et af kriterierne må være omstilling, omstilling og atter omstilling. Vi kan derfor ikke være bundet af store investeringer i energiinfrastruktur, disse vil hindrer omstilling til morgendagens teknologi. Den billigst løsning er hver hus sin energiforsyning fra sol, vind, vand, biomasse mv. og den billigst mulige installation, der kan afskrives samtidig med installationen. Redigeret d. 09-07-2008 15:19 |
09-07-2008 16:58 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Ja Der mener jeg jo at vind og bølge energien må dække langt hoveddelen af energiforsyningen, og her skal og kan varmepumper omkring de eksisterende fjernvarmeforsynede byer forsyne disse og hertil betale for denne udbygning sammen med varmepumperne. Så må andre energiforbrugende processer jo herefter indordne sig efter at kunne forbruge den massive overproduktion som nu er mulig fra møller/bølgeanlæg når produktion er større end forbrug. Det må i første række være varmepumper ved alle husstande som i dag har en selvstændig varmeforsyning som oliefyr. Hertil gartnerier og andre industriproduktioner som har mulighed for at akkumulere varmeenergi fra varmepumpeopstillingerne som forbruger overskudsstrøm. Alt planlægning må gå ud på at minimere brugen af de sparsomme energikilder som gas/olie og hertil affald, halm og flis som kan producere den el-energi som vi skal bruge når vind og bølge energi ikke yder produktion. |
10-07-2008 21:03 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
delphi skrev:Jeg får det til ca. 1,2 million kroner pr. MW. Ja, det vil jeg jo gerne have et statsligt vindmølleværft til at afsløre. Men der er nu nok så mange andre kasser, som jeg heller vil tage penge fra. Nu har jeg i hvert fald skrevet til Harald Nyborg i håb om, at han kan finde minivindmøller til en rimelig pris. Og lykkes det, som jeg håber, så kan jeg, selvom jeg hører til danmarks fattige, såmænd nok godt selv få råd til at etablere 200% vindkraft i min egen husstand. delphi skrev: Uha nej, hvis den er til luft, så larmer den. Og hvis det er jordvarme, så skal hele haven graves op, så naboen ikke kan sove til middag i flere dage. Næsten uanset, hvad man vil lave, så er det uheldigt, hvis man ikke kan snakke godt med sine naboer. Boe Carslund-Sørensen skrev: Vindmøller kan..! Når du først har EL, så har du også let adgang til de fleste andre energiformer, fordi EL er energi af høj entropi. Køb en EL-radiator for 200 kr, og du har varme fra EL. Køb en boremaskine for 200 kr, og du har mekanisk energi. Drop to elektroder ned i noget vand med en katalysator, og du får både ilt og brint til at boble op. |
10-07-2008 22:08 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@JakobUha nej, hvis den er til luft, så larmer den. Og hvis det er jordvarme, så skal hele haven graves op, så naboen ikke kan sove til middag i flere dage. Jo! men tror du ikke hvis man fra offentligt hold havde gjort det oplagt for mindre bysamfund at have deres egen mølle og herunder bruge det offentlige net til distribution af strømmen til ejerne. Hertil hvis skatteregler var bare halvt for fordelagtige som de er for store møller. Tror du så ikke man i mindelighed kunne opstille mindre møller på fællesarealer, når altså alle har gavn af dette. Redigeret d. 10-07-2008 22:08 |
10-07-2008 23:57 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
delphi skrev: Jo..! Det er absolut også min mening, at de nærmeste naboer bør have mest glæde af de større vindmøller i form af tilbud om billig overskudsstrøm. Jeg håber dog, at staten vil gennemføre det hurtigt og massivt, så alle kan få glæde af det. Minivindmøller bør også i mange tilfælde aftales og deles med naboer. Man kan evt. etablere en række minivindmøller i et læbælteskel, hvor de to naboer hver ejer hver anden. Så kan de altid mødes til en hyggesnak over hækken og diskutere, hvis der larmer mest. |
11-07-2008 11:05 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@JakobDet er absolut også min mening, at de nærmeste naboer bør have mest glæde af de større vindmøller i form af tilbud om billig overskudsstrøm. Der vil jeg jo så altså gerne have at staten i langt højere grad var neutral omkring en sådan udbygning og lod feks. www.folkecenter.dk for vedvarende energi og firmaer som vestas mf selv via udvikling, udbygge med VE. Staten kunne så stimulere denne udbygning via skatte tiltag (fradrag). Jeg selv har af flere gang forsøgt at gøre Vestas opmærksom på mulighederne omkring varmepumper og vindmøller. Men på møder med sagsbehandlere får man kun en alen lang forklaring på, hvor forkert og for ringe regerings støttepolitik er til møller. Hvis man have haft et incitament til at udnytte varmepumpeteknologien (som vil sige at der ingen støtte var til møller), ville man i langt højere grad have set muligheden, for varmepumper sammen med møller og vil i dag have haft en et robust produkt: nemlig varmeforsyning via møller og varmepumper til byerne, som kunne konkurrere med olie, kul og gas uden støtte. Alle de opfindelser og synergier som vi langt fra kender i dag, som netop vil komme til udfoldelse feks. via folkecenter for vedvarende energi og som er ikke drevet at maksimal statsstøtte, netop disse skal vi være åbne for og ikke blokere for sådanne til tag ved at låse vor energiforsyning fast via en statsreguleret udvikling. Netop en forening af producenter offentlige instanser (skat, afgift) og den brede befolkning, hvis de i forening kan udvikle og tage disse systemer i brug, kan opstillinger let laves, som kan levere Danmark energi billigere end i dag og forureningsfri. Redigeret d. 11-07-2008 11:07 |
11-07-2008 13:42 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Boe Carslund-Sørensen skrev: Nej den kan ikke Jakob - en vindmølle kan levere el og mekanisk energi. El kan dele vand i brint og ilt og bruges til mange andre ting. Brændselsceller kan vende deres produktion om, hvordan bytte forholdet energimæssigt er ved jeg ikke, men varmeproduktionen siger mig, at både produktionen den ene og den anden vej koster energi i forhold til energiindholdet i den oprindelige energibærer. |
12-07-2008 11:58 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
@delphi Jeg ser ingen problemer i, at private virksomheder deltager på et statsligt vindmølleværft. Det kræver blot, at de er villige til at dele deres patenter med staten, og at de forstår deres rolle, som ydende leverandører. Når det kommer til produktion, vil et samarbejde sikkert også være relevant. Nordisk Folkecenter gør et godt stykke arbejde, men ser jeg f.eks. på deres katalog over minivindmøller, så mener jeg alligevel, at det er for "mini". Angående vindmøller og varmepumper, så mener jeg, at forudsætningen for mange varmepumper i langt højere grad er meget vindkraft end omvendt. Netop når det blæser meget har vi også brug for meget EL til varmepumper, det passer som fod i hose. Tror du, at en almindelig varmepumpe kan tåle at få en rå og varieret spænding direkte fra en minivindmølle, så man kan undvære et batteri..? Jeg tvivler på det, så jeg er nok lidt tilbøjelig til at vælge EL-patroner eller EL-radiatorer, og det er jo egentlig ikke så godt. |
12-07-2008 22:08 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@JakobJeg ser ingen problemer i, at private virksomheder deltager på et statsligt vindmølleværft. Hvordan forestiller du dig at virksomheder som Vestas, Siemens mf skal gå ind i projekter som disse på de betingelser at de for det første skal deltage i et forløb, hvor de skal delagtiggøre andre i deres udviklingsarbejde og herunder tekniske detaljer som er vital for en virksomhed? Et statsligt værft, hvad nu hvis man har satset betydelige beløb via dette offentlige værft altså borgernes skattepenge, hvis nu der viser sig nogle andre teknologier, feks det BOE er inde på at nulenergi husstande kan have overskud af energi som tilføres el-nettet, ergo er en mega satsning nu tabt og dermed har de danske skatteydere tab. Jeg mener jo stadig at firmaer som Siemens mf er langt bedre til at tage disse risici, og staten kan jo så herefter via skatter/afgifter have gavn af Vestas, Siemens, Danfoss's virke. Angående vindmøller og varmepumper, så mener jeg, at forudsætningen for mange varmepumper i langt højere grad er meget vindkraft end omvendt. Der mener jeg jo simpelhed at en varmepumpe som indstalleres på varmeværkerne skal have den nødvendige vindmøllekapacitet og herefter betales på normalvis via fjernvarmesalg altså uden støtte af nogen form i det el til nettet sælges til markedspris. pga af den betydelige overpris varmepumpen kan betale for strømmen som den omsætter til varme. Tror du, at en almindelig varmepumpe kan tåle at få en rå og varieret spænding direkte fra en minivindmølle, så man kan undvære et batteri..? Netop en frekvensomformer kan netop modtage veksel strøm med forskellig frekvens og herefter styre den generator som er i møllen så moment og omdrejninger (frekvens) lige passer, med vindens "konditioner". Frekvensomformer kan herefter afsætte strøm til varmepumpe. |
24-07-2008 12:48 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
@delphi Spørgsmålet bliver ikke, om danske VE-producenter tør at dele deres patenter med staten, spørgsmålet bliver nok nærmere, om de tør at lade være. Hvis du tror, at udviklingen af VE bliver overflødig, fordi vi alle bygger nye og bedre huse, så synes jeg, at du skal prøve at regne lidt på det. Men nu til det, som tråden handler om. Jeg har langt om længe fået taget mig sammen til at udpakke min luft/luft-varmepumpe, og jeg må indrømme, at jeg er lidt negativ over den. Den er ikke sådan "bare lige" at montere, og den kræver vedligehold. Så vidt jeg kan se, kan udedelen kun tåle 7 graders frost, før garantien bortfalder. Jeg må ikke tænde og slukke for den ved kontakten, men skal bruge fjernbetjeningen. Især det sidste er upraktisk, når minivindmøllen selv skal tænde for varmepumpen, når det blæser op. Det ville nok være bedre at sparke et hul i muren og montere en skabsfryser uden dør og med radiatorbagsiden indad. Den kan nok både tåle hård frost, og at man tænder og slukker ved kontakten..? Men ellers er jeg nok tilbage ved EL-patroner igen. Som du selv har påpeget, kan man købe en eller flere 30 liters 1200 W EL-vandvarmere for ca. 500 kr pr. stk.: http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=8297&Grp=&n=10 En 3600 W poolvandvarmer for ca. 400 kr kan måske også være en mulighed: http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=7967&Grp=&n=10 Du har flere gange anklaget mig for, at jeg ikke har tillid til private virksomheder. Det er der måske lidt om i visse sammenhænge, men her ser du i hvert fald en undtagelse. Jeg har en knusende tillid til, at Harald Nyborg er god til at købe ind og skabe en rimelig pris..! Det skulle heller ikke undre mig, om vi snart (måske endda på min opfordring) ser dem opstøve en leverandør af små vindmøller, så økonomien med ét slag pludselig ser meget bedre ud. Når jeg studerer luft/luft-varmepumpen, så er det mit indtryk, at den indeholder mere elektronik og mekanik end en minivindmølle, og alligevel er den langt billigere. Når der bliver rettet op på det skæve forhold, så vil jeg skønne, at vi kan få udmærkede minivindmøller til måske under 2.000 kr pr. stk., og så vil jeg nok i min lille husholdning foretrække at købe et par ekstra af dem i stedet for at bruge varmepumpen. I hvert fald indtil der kommer billige varmepumper, som kan varme vand, og som passer bedre til vindstrøm og hård frost. Er det en helt uforståelig tankegang..? |
25-07-2008 23:04 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Den her køleskabskompressor til 12/24 v se. Datablad se Link Den har lige den "karakteristik" du ønsker. Den kan effektregulere sig selv så den bruger det antal ampere der er tilgængelige. Altså lige den effekt møllen den yder det forbruger kompressoren som varmepumpe. Den vil kunne yde 1000 W (maks) varme ved 350 w strøm. Den koster antagelig 700 kr plus varmevekslere. Ved et vist antal kan prisen holdes under 3000 kr. pr stk. |
17-11-2008 16:05 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
. @delphi Nu hvor regeringen har ødelagt markedet for minivindmøller, så kan det nok kun være akademisk interesse eller måske nærmere en form for tungnem mental inerti, der får mig til alligevel at fortsætte i denne tråd. Men vi må altså kunne finde på noget mere enkelt. Det geniale er næsten altid simpelt. Det avancerede indeholder ofte geniale elementer, men samlet set bliver det desværre ofte til noget avanceret lort. Og det sidste vil jeg selvfølgelig gerne undgå. Jeg mener, at det rigtige må være, at anbringe en inverter meget tæt på minimøllen, så kabellængden med lavspænding minimeres. Eller hvis jeg er mere modig, så serieforbinder jeg måske flere møller og lader dem sende deres samlede spænding direkte til..... Til hvad...?? Vælger jeg EL-patroner til vandvarmning, så har jeg en billig og holdbar konstruktion, hvor jeg bare kan fylde strøm på. Når det blæser, så vil spændingen stige, og det vil forbruget også, så mon ikke, at det kan passe sig selv, hvis bare EL-patronen er stor nok, så den ikke brænder af..? Eller er jeg nødsaget til at relæstyre det, så flere strømforbrugende enheder kobles ind i takt med at spændingen stiger marginalt..? Vælger jeg dit forslag, så skal jeg først på kølemontørkusus, og derefter skal jeg selv udvælge samtlige komponenter og bygge min egen varmepumpe. Det er for omfattende, og jeg er også stadig urolig for, at den vil brænde af, hvis den ved et uheld får forkert vindstrøm. Og så vidt jeg kan se, bliver COP heller ikke på mere end max. ca. 2 med den metode...? Hvad med i stedet at anvende et køleskab, som fungerer ved en varmekilde..? Du kender nok typen enten som gaskøleskab eller til EL. Måske har du ligefrem et diagram..? Versionen til EL er jo faktisk kun en simpel EL-patron, som giver energi til varmepumpefunktionen. Og fordi der ikke er bevægelige dele, så vil den være nærmest aldeles uopslidelig og endda også støjsvag. Gør jeg så alvor af at sparke hul i muren og montere køleskabet i hullet, så den varme bagside vender indad, og åbningen (uden dør) vender udad, så har jeg en driftsikker varmepumperadiator. Eventuelt kan jeg ventilere køleskabesrummet med luft fra kloaksystemet, som nok altid vil være over nul grader. Men hvor høj bliver COP så..? Er det så meget bedre end en EL-patron, at det kan betale sig at bøvle med det, tror du..? Det kan også blive et økonomisk spørgsmål, måske fordi den type køleskabe ikke produceres i et tilstrækkeligt antal til at gøre dem billige?: 3.500 kr for 100 W EL-forbrug: http://www.njtrading.dk/product.asp?product=39 Men lad os se bort fra den "detalje" i første omgang. Dette er jo nok ikke noget at satse på.?: http://ing.dk/artikel/90056-koeleskabe-kan-erstatte-gas-og-kompressor-med-nyt-plastmateriale De praler i hvert fald ikke med en høj COP. . Redigeret d. 17-11-2008 16:07 |
18-11-2008 00:36 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@Jakob Jeg er nu ikke helt så bekymret som du. Selvfølgelig kommunalbestyrelser som vedtager alt mellem himmel og jord om afstand og højde det er der ikke så meget at gøre ved. Men det årlige eftersyn der kan man lave noget automatik som via fjernbetjening kan afgøre om mølle er ok eller ej altså et eftersyn pr fjernbetjening ved robotfunktion og kamera, som er indbygget i møllen. Det optimale må være en møllemast som er en radiator hvor møllen driver den varmepumpe som henter energi ved at køle luften se. Redigeret d. 18-11-2008 00:36 |
18-11-2008 02:59 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
@delphi Huskede du at læse, før du svarede..?? "Ispinden", som du har flettet sammen med minimøllen er til en 380 volt kompressor, og den er bestemt ikke støjfri. Placeringen er selvfølgelig god, når lufttemperaturen er høj, men bliver det hård frost, så reduceres ydelsen betydeligt. Angående kameraovervågning af minivindmøller, så synes jeg, at du må være gået helt fra snøvsen. Spørgsmålet er i virkeligheden, om det ikke også skal være lov, at alle minimøller overvåges med GPS og af NASA, så vi ved, at de ikke løber nogen steder om natten... Og bliver det overskyet, så må Forsvaret øjeblikkeligt rykke ud med en deling i fuld kampuniform, så de kan holde vagt ved den på forsvarlig vis. Skulle den alligevel vove at krøje uden først at have søgt om skriftlig tilladelse, så skal de selvfølgelig øjeblikkeligt sprænge den i luften..! |
18-11-2008 14:22 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@Jakob"Ispinden", som du har flettet sammen med minimøllen er til en 380 volt kompressor, og den er bestemt ikke støjfri. Det er da ikke noget problem Co2 kompressorer kan bestykkes med forsdkellige motorer eller frikvensomformere eller inverter kan lave spæding som det ønskes. Hvorfor skal du selv lave det hele. Kan du ikke få en kølemontør til at lave det så du er sikker på det virker. Varmepumper behøver ikke at støje. Tag højde herfor ved bestilling. Isradiatoren, modsat den svenske ispind laves så den kan afises en gang dagligt eller hver anden dag så den yder maksimalt effekt. Det er ikke noget problem at hente energi ved ude temp på - 10 c' ved at køle luften. Som vi før har været ind på i en anden tråd yder Co2 varmepumpen op til 50 % mere energi for den samme strøm mængde. Så selv ved lave temp yder opstillingen min en Cop på 4 selv ved høje afgangstemp. Angående kameraovervågning af minivindmøller, så synes jeg, at du må være gået helt fra snøvsen. Der er ikke meget George Orwell over dette. Spørgsmålet er udelukkende kan man overholde de betingelser som forskrives omkring inspektion af bremsesystemer og herunder lejer mm ved at gøre dette via indbyggede fjernovervågningsenheder som er i møllen så en persom kan gennemfører nogle procedurer på 5 min for 100 møller pr gang en gang årligt, til en kostpris af 5 - 10 kr pr år. Når dette er tilfældet kan møllen opstilles og ejer har nu en vis sikkerhed for at hans mølle virker pålideligt Og altså forskrifter er overholdt omkring et årligt eftersyn. Redigeret d. 18-11-2008 14:27 |
18-11-2008 21:12 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
. @delphi Spørgsmålet er udelukkende kan man overholde de betingelser som forskrives omkring inspektion af bremsesystemer og herunder lejer mm ved at gøre dette via indbyggede fjernovervågningsenheder som er i møllen så en persom kan gennemfører nogle procedurer på 5 min for 100 møller pr gang en gang årligt, til en kostpris af 5 - 10 kr pr år. Når dette er tilfældet kan møllen opstilles og ejer har nu en vis sikkerhed for at hans mølle virker pålideligt Og altså forskrifter er overholdt omkring et årligt eftersyn. Det er præcist sådan noget gejl en ingeniør uden praktisk baggrund kunne finde på at tilføre produktet. Og det er netop sådanne eksempler, der gør den slags ingeniører til virksomhedernes største skræk..! Men du skal jo nok have lov til selv at gå ned i engen og montere dit sofistikerede grej på Lars Tyndskids minivindmøllevandpumpe, hvor du står en time i mudder til knæene sammen med en flok kvier, før du kommer på andre tanker og indser, at det er det mest latterlige, du nogensinde har foreslået. Hvis naboer kan finde ud af at have minivindmøller omkring sig, så lad dem da for pokker have dem i fred i stedet for at gramse på dem og pålægge dem alle mulige perverse krav, bare fordi du også gerne vil have en "smart" finger med i spillet..! Hvis du er så bekymret for lejer, der går i stykker, så synes jeg ærlig talt hellere, at du skal se at få indført kameraovervågning på alle hjul på samtlige biler. Bilerne drøner trods alt afsted med 80 km/t, og der skal kun en ganske lille fejlbremsning eller fejlstyring til, før bilen ender i et frontalt sammenstød med en modgående bil. Når du har indført dette, og tilsvarende på samtlige legetøjsbiler og forlangt alle sæbekassebiler typegodkendt. Derefter vil jeg være mere åben overfor dit forslag til ekstra krav til minivindmøller. Taler vi derimod om store vindmøller, så er det en helt anden sag. Til disse på land mener jeg bestemt, at det er relevant at kunne overvåge og styre dem meget detaljeret. Dels for at sikre deres holdbarhed, men især også for at kunne gøre dem mere venlige overfor naboer. Hvis en stor mølle f.eks. går en mand særligt på nerverne, når det blæser fra syd om søndagen, så kan man måske vise det hensyn, at møllen standses eller reducerer sin ydelse, når disse betingelser er opfyldt. Sådanne tricks kan uden tvivl gøre en betydelig forskel på store vindmøllers popularitet. Men de små vindmøller skal bare have lov til at være enkle og simple. Det er netop deres force, og den må ikke ødelægges. Når naboerne kan tåle dem, så lad dog for f..... folk have deres minivindmøller i fred..!! Angående ispinden, så er der også andre problemer med din konstruktion. Så vidt jeg ved bruger ispinden ikke CO2 som kølemiddel, og derfor virker den ikke særlig godt i hård frost. Den må heller ikke blive for tung ved overisning, når den skal op i masten. Men det værste er måske, at der bliver lang vej til forbrugeren. Hvor vil du anbringe kompressoren..? Du vil vel ikke trække kølerør hele vejen fra beboelsen ud til møllen på marken..?? Og trækker du i stedet varmerør, så bliver tabet betydeligt. Hvis jeg kan tillade sådan et tab i varmerør, så vil jeg nok nærmere genoverveje et modul, som kan lave mekanisk energi om til varmeenergi. Måske bare en drøvlet hydraulikpumpe, så det kan fungere helt uden EL. . |
18-11-2008 22:34 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@Jakob Uden at ville vurdere egene forslag, mener jeg da det her netop er et af de bedre. Kravet omkring nedbremsning ifølge kravet til årlig eftersyn går netop på at bremsefunktioner kan verificeres som det kaldes. Ergo køres mølle op i omdrejninger (via "købestrøm" ) og bremsefunktion aktiveres og omdrejningsforløbet overvåges. Et billede overføres af bremsedele og herunder opsætning og bremseklodsers tykkelse, og jo altså akslens pression i lejer. Evt insekter og andet som kan forurene de bevægelige dele kan nu konstateres om dette er kritisk og kan så om nødvendigt enten af ejer eller en montør fjernes. Hvis du er så bekymret for lejer, der går i stykker, så synes jeg ærlig talt hellere, at du skal se at få indført kameraovervågning på alle hjul på samtlige biler. Det ville da være åndssvagt der er jo ingen krav om et pligtigt eftersyn. Men hvis der var og det kostede 2000 kr pr eftersyn og dette kunne overflødiggøres og koste 10 kr via fjernbetjening så var det da en umærket ide. Angående ispinden, så er der også andre problemer med din konstruktion. Ja! Den svenske ispind har kølemiddel i rør. Når isen opstår og bliver tyk stiger el forbruget markant. En Co2 radiator som er omsluttet af plader så denne kan afises vil til stadighed yde en markant ydelse netop fordi Co2'en er op til 50 % bedre end CFC gasserne, som i den svenske ispind. Men vigtigst virker den svenske ikke fordi isen bliver bare tyk og varmeoptagelsen eller energioptagelsen mindskes. Hvis det er – 10 c' og hvor der netop ingen vanddamp er i luften hvorfor der ikke skal afises (som ikke ville have betydet det store), men hvis der er – 10 c' og co2'en koger ved – 23 c' så er ispinden eller møllens mast som er radiator – 20 c' og energi optagelsen er markant. Du vil vel ikke trække kølerør hele vejen fra beboelsen ud til møllen på marken..?? JO det vil være det bedste. Co2 koster 8 kr pr kg og der skal maks bruges 20 kg. 6 mm stålrør er så ubetydelig i anskaffelse (pris) og hertil virker det nedgravede rør som jordradiator. Redigeret d. 18-11-2008 22:34 |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Fremskridt indenfor husstandsvindmøller | 1 | 12-07-2023 10:03 |
Frit lejde til husstandsvindmøller.!? | 13 | 22-04-2022 08:11 |
Husstandsvindmøller fra før klima gadget perioden | 0 | 15-11-2018 07:19 |
Minivindmøller | 116 | 30-01-2013 08:15 |
Private husstandsvindmøller | 28 | 25-07-2012 13:38 |