Husk mig
▼ Indhold

Verdens længste temperatur serie. Mid England 1659-2020. III


Verdens længste temperatur serie. Mid England 1659-2020. III03-12-2020 18:25
kfl
★★★★★
(2167)
Verdens længste temperatur serie. Mid England 1659-2020. III
Verdens længste temperaturserie stammer fra UK eller mere præcist fra trekantsområder mellem Lancashire, London og Bristol. Du kan læse mere om dette datasæt på Hadley Centre Central England Temperature (HadCET) dataset .

Der er to grunde til at undersøge denne temperaturserie. For det første har det en selvstændig interesse med en så lang temperaturserie og for det andet indgår den i flere sammenhænge i de klimaskeptiske og anti-videnskabelige forsøg på at modbevise den globale opvarmning eller miskreditere MET Office.

Denne post er en fortsættelse af

Verdens længste temperatur serie. Mid England 1659-2020 I

Verdens længste temperatur serie. Mid England 1659-2020 II

Det er ikke nødvendigt at læse disse poster for forståelsen af denne post.

Essensen af denne post er kunne adskille den tilfældige variation og den systematiske variation i temperaturen. Den tilfældige variation – dvs. afvigelse fra den systematisk variation – kan være med forskellige slags hukommelser.

Selv om man kan anvende en lineær regression model til analyse af temperaturudviklingen, kan en sådan model ikke fange alt, nemlig den interne variabilitet i temperaturen. Den har en indbygget hukommelse med forskellig feedback mekanismer. En model, der har indbygget en sådan hukommelse, er en arima-model. Det er en forkortelse for Autoregressiv Integratet Moving Average-model. I grove træk kan en arima-model for middeltemperaturen beskrives ved

Middeltemperature i år =
en konstant
+ en vægtet sum de foregående års middeltemperaturer
+ en vægtet sum de foregående års afvigelser

Man kan også som en ekstra finesses indarbejde en trend i modellen, som jeg også har gjort.

Der ligger i denne model, at der er tale om korrelerede temperaturer eller sagt på en anden måde, der er hukommelser i middeltemperaturen. Desuden kan en sådan model vise en variation, der kan lede tanken hen på, at der er breakpoints i temperaturudviklingen, dvs. et pludselig skift eller en midlertidig en voksende aftagende eller trend. Dette fremgår tydeligt af følgende graf, hvor jeg har optegnet temperaturerne sammen med et glidende gennemsnit.




Her er middeltemperaturen plottet med en glidende gennemsnit 13 år tosidigt. Rent visuelt ser det meget kaotisk ud. Med bølgegang, bjergtoppe, dybe dale og stejle klipper forsvinder enhver tanke om lineær regression i tiden. Imidlertid kan en arima-model håndtere denne variation.

Den følgende graf viser den årlige middeltemperatur i Mid-England 1659-2020, hvor der er estimeret en arima(2,0,1)-model med en regression i year. Residualerne er plottet til højre:



De lave temperaturer omkring 1740 og 1879 ikke data fejl, men meget kolde vintre ifølge The history of British winters:

739-40: Severe winter, one of the worst. May have been worse than that of 1715 (?). Late December saw a severely strong Easterly gale set up, brining very cold air over the UK. Ice formed on the Thames, once again. Streets were blocked up with ice and snow, which made travelling hazardous. The Thames remained frozen over for about 8 weeks (?). Some reports said this winter was the most severe on record, with temperatures falling to -24c in early January (1995 beat this and holds the record for the coldest minima in the UK ever). The Easterly gale persisted, with snow and frost becoming an increasing hazard to all. Northerlies also started up, very strong in places, with again snow and ice. This winter can be noted as one of the most severe of all time (since records began)


1878-79: Another snowy one! In the north, snow cover remained for 3 months! Snow recorded in November, December, January, February, March and April! Very snowy







Metoffice skriver om de høje temperature efter 1974:

Since 1974 the data have been adjusted to allow for urban warming: currently a correction of -0.2 °C is applied to mean temperatures.


Ud af den samlede variation, kan modellen forklare næsten 29% med en signifikant trend på 0.29 °C pr 100 år.

De markante udsving omkring år 1740 og væksten efter 1980 kan modellen fange. I alt skal der 6 parametre i modellen til at beskrive 361 års temperaturmålinger.

Der kan være andre arima-modeller, der fitter bedre, men til mit brug her og nu kan jeg leve med arima(2,0,1), nemlig til et forsøg på at forklare, at de årlige temperatur gennemsnit er har en hukommelse med deraf kaotisk forløb.

Der findes en teknik til at justere temperaturmålinger således, at residualer er normal fordelte, nemlig prewhitening.




Her er residualerne tegnet op og det fremgår, at der nogle få store negativ afvigelser.

Efter prewhitening er trenden den sammen, men et mindre konfidensinterval [0.23;0.35]°C pr 100 år. Modellen kan nu forklare ca. 97.7% af den samlede variation.

Konklusion
a. Den interne variabilitet kan beskrives med en arima-model med en trend.

b. Der en signifikant lavere stigningstakt i den årlige temperatur end for hele kloden.

c. De store temperaturudsving omkring 1740 og efter 1980 kan forklares ved "intern variabilitet" og har intet med klimaændringer at gøre.

d. Fremover kan man forvente "bølgegang, bjergtoppe, dybe dale og stejle klipper" i temperaturudviklingen

Selvom om jeg "forklarer" de høje temperatur efter 1974 med tilfældige udsving, er jeg stadigvæk en tvivl om der kan ligge en klimamekanisme til grund.

Hvorfor er der en mindre stigningstakt i forhold til den globale stigningstakt?

Jeg er ikke bekendt med andre seriøse analyser af temperaturudviklingen i Mid England 1659-2020 end de givne links nede


link
1.Climat4you: Year 1600-1699 AD . God dokumentation

1.The history of British winters. God dokumentation

3. Seasonal Changes in Central England Temperatures. Meget Grundig og teknisk meget svær tilgængelig

4. Central England and global surface temperature


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
11-12-2020 22:59
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2597)
Vi du være så sød at sammenligne med årringene fra Arizona og Bergen?

Vi du være så sød at sammenligne med CO2?
14-12-2020 12:15
pifpafpuf
★★★☆☆
(771)
Spændende læsning!
14-12-2020 12:16
pifpafpuf
★★★☆☆
(771)
Spændende læsning!
21-12-2020 22:23
kfl
★★★★★
(2167)
Dear KFL

Thank you for your enquiry about the HadCET dataset. The urbanisation correction of -0.2°C is indeed correct for the HadCET mean temperature series, and at present this is the adjustment we apply to each daily HadCET calculation. As it has been shown that urbanisation, including the fabric of buildings, affects minimum temperatures to a greater extent than maxima, a correction of -0.3°C is applied to all HadCET minimum temperature values and -0.1°C to all maximum temperature values.

The original study detailing how these urbanisation adjustments were arrived at is available here. Other important references on this dataset include Parker et al. (1992) and Parker & Horton (2005).

Hopefully this reply has set out for you the justification behind our urbanisation adjustments in the HadCET dataset.

Regards

Alexander Askew


Alexander Askew Climate Science Communicator
Met Office Hadley Centre, FitzRoy Road, Exeter, Devon, EX1 3PB, United Kingdom
Redigeret d. 21-12-2020 22:23




Deltag aktivt i debatten Verdens længste temperatur serie. Mid England 1659-2020. III:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Verdens længste temperatur serie. Mid England 1659-2020 II707-12-2020 03:00
Verdens længste temperatur serie. Mid England 1659-2020.[227-11-2020 19:26
Ny DR serie6114-01-2017 00:37
Oversvømmelser i England - bæver er sagen313-02-2014 17:59
DR's "21 Nyheder", serie om klima7228-06-2009 17:15
Artikler
Klimaet i England
NyhederDato
England på vej til at blive stor vinnation19-02-2010 05:11
England vil bygge verdens største havvindmøllepark02-05-2009 18:36
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik