Husk mig
▼ Indhold

Vindmølleenergi skal lagres, men hvordan..?



Side 18 af 18<<<161718
16-03-2018 12:10
delphiProfilbillede★★★★★
(7547)
Kjeld

Altså der skal en varm 'driftsdamp' til for at kunne frigive den bundne energi i saltet. Men energien som var bundet i saltet frigives nu ved en langt lavere temperatur end den energi som 'driftsdampen' den havde..
16-03-2018 12:39
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
delphi skrev:
Kjeld

Altså der skal en varm 'driftsdamp' til for at kunne frigive den bundne energi i saltet. Men energien som var bundet i saltet frigives nu ved en langt lavere temperatur end den energi som 'driftsdampen' den havde..

Delphi-
Var det ikke en ide for Greentech som teknisk rådgiver/ entreprenør ,at rette henvendelse til Vattenfall og få en mere grundig specifik forklaring på processsen ?
Jeg har mine oplysninger fra nettet i Tyskland.
Jeg har tidligere i andre sammenhænge rettet henvendelse direkte til kilden for nyheder omkring kerne- eller sol/ vindenergi mv.
Redigeret d. 16-03-2018 13:16
17-03-2018 09:22
delphiProfilbillede★★★★★
(7547)
Hej Kjeld,

det var en god ide. Har du måske et link til Vattenfall vedr. aktiviteten i Tyskland ??
17-03-2018 09:33
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
delphi skrev:
Hej Kjeld,

det var en god ide. Har du måske et link til Vattenfall vedr. aktiviteten i Tyskland ??

Delphi-

Jeg har en adresse og et telefonnr.Jeg søger efter en mail.
Vattenfall Europe
Kopenhagener Str 85
13158 Berlin

49 3060050


Prøv også pressechef:
Esben Baltzer Nielsen
45 27874974
Han kan nok hjælpe jer videre.

Held og lykke.
Redigeret d. 17-03-2018 10:16
17-03-2018 10:45
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Delphi-
Se også www..vattenfall.de
18-03-2018 10:00
Jakob
★★★★★
(8745)
­




@delphi


Ja, med forbehold for diverse miljøproblemer må det blive interessant at se, om der er mere i det end dette:

https://en.wikipedia.org/wiki/Thermal_energy_storage
­Salt hydrate technology
One example of an experimental storage system based on chemical reaction energy is the salt hydrate technology. The system uses the reaction energy created when salts are hydrated or dehydrated. It works by storing heat in a container containing 50% sodium hydroxide (NaOH) solution. Heat (e.g. from using a solar collector) is stored by evaporating the water in an endothermic reaction. When water is added again, heat is released in an exothermic reaction at 50 °C (120 °F). Current systems operate at 60% efficiency. The system is especially advantageous for seasonal thermal energy storage, because the dried salt can be stored at room temperature for prolonged times, without energy loss. The containers with the dehydrated salt can even be transported to a different location. The system has a higher energy density than heat stored in water and the capacity of the system can be designed to store energy from a few months to years.[33]





Billedet, som jeg indsatte, må være af dette princip, og her endda med nogle specifikationer:


https://en.wikipedia.org/wiki/Thermal_energy_storage
Molten-salt technology
Sensible heat of molten salt is also used for storing solar energy at a high temperature. Molten salts can be employed as a thermal energy storage method to retain thermal energy. Presently, this is a commercially used technology to store the heat collected by concentrated solar power (e.g., from a solar tower or solar trough). The heat can later be converted into superheated steam to power conventional steam turbines and generate electricity in bad weather or at night. It was demonstrated in the Solar Two project from 1995-1999. Estimates in 2006 predicted an annual efficiency of 99%, a reference to the energy retained by storing heat before turning it into electricity, versus converting heat directly into electricity.[10][11][12]Various eutectic mixtures of different salts are used (e.g., sodium nitrate, potassium nitrate and calcium nitrate). Experience with such systems exists in non-solar applications in the chemical and metals industries as a heat-transport fluid.

The salt melts at 131 °C (268 °F). It is kept liquid at 288 °C (550 °F) in an insulated "cold" storage tank. The liquid salt is pumped through panels in a solar collector where the focused sun heats it to 566 °C (1,051 °F). It is then sent to a hot storage tank. With proper insulation of the tank the thermal energy can be usefully stored for up to a week.[13] When electricity is needed, the hot molten-salt is pumped to a conventional steam-generator to produce superheated steam for driving a conventional turbine/generator set as used in any coal or oil or nuclear power plant. A 100-megawatt turbine would need a tank of about 9.1 metres (30 ft) tall and 24 metres (79 ft) in diameter to drive it for four hours by this design.






Dette er nok også værd at lægge mærke til:


https://en.wikipedia.org/wiki/Thermal_energy_storage
Hot silicon technology
Solid or molten silicon offers much higher storage temperatures than salts with consequent greater capacity and efficiency. It is being researched as a possible more energy efficient storage technology. Silicon is able to store more than 1MWh of energy per cubic metre at 1400 °C





Hvis Danmark har masser af vindkraft og kan lagre vindenergien i en uge, hvor ofte er der så behov for mere..?




­­
18-03-2018 11:01
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Der bliver forsket i salt lagring på mange fronter.
I november 2017 foreviste forskere fra Jena og firmaet EWE Gasspeicher GmbH i Berlin et projekt, hvor man ville skabe verdens størate batteri i undejordiske saltstokke.
De underjordiske kaverner vil man fylde med en saltopløsning og kunsstofmolekyler.
Batteriet vil kunne lagre strøm fra vind og sol og kunne afgive den igen nok til at forsyne 75000 husholdninger en dag.
Man har udpeget nogle steder i Tyskland hvor det er muligt at lagre elektriciteten.
Prisen på batteriet vil de ikke oplyse.

https://www.moz.de/artikel-ansicht/dg/0/1/1620192
Redigeret d. 18-03-2018 11:03
21-03-2018 13:57
Jakob
★★★★★
(8745)
­



Kjeld kunne ikke holde sig, men kom til at kaste den videre batterisnak af sig i en anden tråd:
http://www.klimadebat.dk/forum/dansk-energipolitik-er-massemord--d7-e3354-s480.php#post_67366
Kjeld Jul skrev:
delphi skrev:
Kjeld som jeg lige læser artiklen så har man ikke fået gennembruddet i at løse forholdet med elektroderne som er det altagørende mht. flowbatteriet, at få dem ned i pris.

Delphi-
Det er rigtig, at de har eksperimenteret med membran adskillelsen mellem katode og anode.Man anvender nu heller ikke mere det dyre vanadium i processen.
Det store forsøgsanlæg,med saltopløsningen og polymer,er anbragt i store tanke i Karlsruhe, og så vidt jeg kan forstå det har man her opnået tilfredsstillende resultater.
Ved Jegum i Friesland, hvor der ude i Nordsøen ligger en Vindpark som skal lagre strømmen,har virksomheden EWE to store kaverner,som man påregner at blive brugt til hhv katode og anode.EWE har ft lager af naturgas i kavernerne.
Man regner med at prisen for lageranlægget bliver som et PSW.
I 2019 er der planlagt at udføre afsluttende testkørsler i Karlsruhe.





Og her tråden om brintlagring oprettet af crank:
http://www.klimadebat.dk/forum/brintlagring-d20-e3388.php



­
21-03-2018 21:39
delphiProfilbillede★★★★★
(7547)
BEskrivelse af Flowbatteriet http://www.folkecenter.dk/dk/rd/transport/Braendstoffer-og-forsyning/lagring_energi/flow_batteri/
24-03-2018 11:02
Jakob
★★★★★
(8745)
­



@delphi


Tak for linket.


http://www.folkecenter.dk/dk/rd/transport/Braendstoffer-og-forsyning/lagring_energi/flow_batteri/
Redox Batterier
Redox batteriet er et eksempel på et flow batteri med et system med to elektrolytter.

Redox batteriet består af to forskellige elektrolytter bestående af vanadium opløst i svovlsyre adskilt af en membran, hvor der foregår en udveksling af ioner.

Elektrolytterne er lagret eksternt fra batteriet og skal pumpes gennem cellen for at den kemiske reaktion skal finde sted.

Navnet redox er en sammentrækning af ordene "Reduktion" og "Oxydering".

Fordele ved flow batterier
- Meget høj effekt
- Hurtigt at genoplade ved at erstatte brugt elektrolyt
- Lang levetid på grund af udskiftning af elektrolyt
- Kan tåle at være fuldt afladet
- Bruger ikke giftige materialer

Mangler ved flow batterier
- Komplekst
- Lav energitæthed
- Ikke kommercielt til dato

Redox batterier er især velegnede i situationer, hvor det er nødvendigt med en høj effekt og hurtig genopladning.

Typer af redox batterier
Der findes flere forskellige typer flow batterier herunder vanadium, polysulfid bromid batteri og uran redox batteri. Der findes desuden hybrid flydende batterier, som omfatter zink-brom og cerium-zink batterier.



De skriver "lang levetid". Jeg troede egentlig, at den var ubegrænset..?
F.eks. på DTU's vanadiumbatteri nævnt tidligere i tråden.





­
24-03-2018 22:30
delphiProfilbillede★★★★★
(7547)
De skriver "lang levetid". Jeg troede egentlig, at den var ubegrænset..?
F.eks. på DTU's vanadiumbatteri nævnt tidligere i tråden.


Jeg har ikke så særlig meget forstand på det. Jeg forstod ikke princippet før jeg så Kjelds artikel og dette omtalte link.

Se



Selv om priserne de falder på batterier og batteriteknologier så er der langt igen. Eller man må nok erkende at batteriteknologier de kommer aldrig til at spille en rolle vedr. at gemme strøm og derved erstatte kraftværkers produktion når solen ikke skinner og vinde ikke blæser.

I dag koster det 600 kr/MWh som det billigeste at gemme strøm via batterier. Det står lidt i kontrast til at markedsprisen på strøm i gennemsnit ligger omkring 220 kr/Mwh.

Og jeg kunne forestille mig at de viste priser er ved mange op og afladninger.

Et energisystem med mange møller og solceller som skulle drives 100 % ved disse VE-kilder her vil betterisystemer ikke få særlig mange årlige op- og afladninger hvorfor prisen er givet mange gange højere.
Redigeret d. 24-03-2018 22:34
25-03-2018 09:33
Jakob
★★★★★
(8745)
­



@delphi


Jeg ville have vist dig, at der kan være behov for batterier hver dag i primetime, men se så her, hvad jeg fandt:




https://www.dr.dk/nyheder/penge/stroem-bliver-dyrere-mellem-klokken-17-og-20
10. dec. 2017
Han, konen og to teenagedøtre er ikke de eneste, der sender elmåleren på overarbejde fra klokken 17 til 20 i vinterhalvåret. Næsten en femtedel af al strøm bliver brugt i de tre travle timer.
Og det skal der nu laves om på, mener Danmarks største eldistributør Radius (tidligere DONG), som leverer strøm til en million husstande i hovedstadsområdet, Nord- og Midtsjælland.

Derfor mere end fordobler selskabet sin pris for at levere den el, du bruger fra klokken 17 til 20 i vinterhalvåret. Radius tager i dag 37,5 øre for at levere en kilowatt-time. Fremover vil prisen være 83,5 øre. Samtidig falder prisen i døgnets øvrige timer og hele sommerhalvåret til 32,5 øre. Og er du klar til at følge den billige strøm, kan du spare penge, mener brancheorganisationen Dansk Energi:

- Man kan sådan set tjene på at flytte sit elforbrug. Hvis man bruger elnettet, der i ulvetimen, jamen så er det altså dyrere end hvis man gør det uden for ulvetimen, fastslår Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi.
--

Målerne kommer

Før de nye priser kommer til dig, skal du have en såkaldt intelligent elmåler sat op. 150.000 husstande i hovedstadsområdet samt Nord- og Midtsjælland har allerede fået en af de nye målere.

Og der er fuld fart på for at få apparaterne ud til alle en million husstande i Radius' område. Hver dag bliver der sat mellem 1500-2000 op. Alligevel vil det tage et par år, før de nye priser er fuldt indført hos Radius.

Først ved udgangen af 2020 er systemet udbredt til hele Danmark.




Når måleren er god nok til, at de kan hæve prisen i primetime, så må de også kunne sænke den, når det blæser meget, og dermed bliver der penge at spare ved at lagre vindstrøm.

Ligner det ikke temmelig præcist et meget store gennembrud, som vi har sukket efter i årevis..?




­
16-05-2018 10:32
Jakob
★★★★★
(8745)
­



Mens vi venter videre er det også værd at minde om, at backup og lagring af vindenergi ikke kun er for vindmøllernes skyld.
Når f.eks. et kulkraftværk bryder ned, så kan det sandsynligt ske helt uden varsel. Altså ikke som vinden ændrer sig nogenlunde i overensstemmelse med vejrudsigterne, men nærmere som et lyn fra en helt klar himmel.

https://ing.dk/artikel/vibrationer-stoppede-blaeser-paa-fynsvaerket-maatte-lukke-roeg-ud-ovenlysvinduerne-212260
14. maj 2018
En blæser slukkede lørdag morgen i Fynsværket, så røgen ikke blev ledt korrekt ud. Derfor måtte Fjernvarme Fyn åbne tagvinduerne, så røgen kunne komme ud, fortæller TV2 Fyn.
Driftschef hos Fjernvarme Fyn, Søren Moltrup Rasmussen fortæller til Ingeniøren, at problemet var en sugetræksblæser, der pludseligt stoppede:
»Den faldt ud pga. høje vibrationer. Der sætter sig belægninger på, når en blæser kører gennem lang tid. Eller måske er noget af coatingen faldet af, så blæseren er ude af balance,« siger han.
»Vi tager et regulært stop på anlægget her i løbet af ugen. Så kigger vi på, hvad der var galt





­
03-08-2022 13:25
Jakob
★★★★★
(8745)
­




Et par dygtige skribenter er desværre faldet ind i en helt forkert tråd.
Havde de ikke været typer, som misforstår emnet, så havde de nok begge haft topstillinger hos Ørsted.
Men de diskuterer blandt andet lagring af vindenergi i form af brint:
https://www.klimadebat.dk/forum/vindstroem-og-biobraendsel-frem-for-gas-d20-e4080-s80.php#post_86574



Jeg kan ikke verificere deres beregninger, men i forbindelse med udbygningen af vindkraften, hvor prognosen bygger på en faktorforøgelse, mener jeg, at de glemmer tre væsentlige ting, som vi også glemte for 14 år siden, hvor vi benyttede tilsvarende grafer:


1) Nye vindmøller er højere (der er kraftigere og mere konstant vind i stor højde)

2) Nye vindmøller har større vingediameter (stor vingediameter er en fordel, når svag vind skal udnyttes)

3) Vi opstiller flere havvindmøller (vinden er kraftigere og mere konstant på havet end på land)


Disse tre parametre er altså hver især en stor fordel for lagringen af vindenergi, fordi behovet bliver mindre, og har man ikke det med i prognosen, så regner man forkert.
Ydelsen i svag vind bliver betydeligt bedre, og der bliver mere tid til at reagere, når vinden løjer af.
Korttidslagring bliver også langt mindre nødvendig.

Det er alt sammen noget, som vi bør overveje, så vi ikke indretter vores lagringssystem efter en halvfærdig hybrid, der slæber rundt på alle de børnesygdomme, som følger med, når der er alt for få vindmøller.

Jeg har nærmest kørt en hel kampagne for det, men budskabet lader desværre ikke til at være trængt igennem endnu:
https://www.klimadebat.dk/forum/klimavenlig-militaer-oprustning-d7-e4082.php#post_85716




Først når vi har optimeret tilpasningen af vores elforbrug, og vi i god vind kan se ud over land, at mange vindmøller står stille, kan vi glæde os, for først da begynder vi for alvor at få det økonomiske incitament, som er så afgørende for at gøre energilagring fra vindmøller til en god stor forretning.




Men man kan frygte, at det går som konen med æggene...
Vi er så glade for udviklingen, og grådigheden tager over, så vi aldrig får tid til andet end at udvikle endnu større vindmøller, og vi aldrig får de vindmøller op, som vi har så desperat brug for NU.

31. jul 2022
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/folketinget-vil-kunne-teste-vindmoeller-paa-op-til-450-meter
Folketinget vil kunne teste vindmøller på op til 450 meter



Det er da ellers udmærket, og Danmark bør selvfølgelig også tage bestik af det, når der hurtigt skal udbygges med landvindmøller og kabler. F.eks. bør nogle af fundamenterne være kraftige nok til en opgradering, og der bør sikres kompatibilitet imellem Vestas og Siemens.
Jeg ved ikke præcist, hvad der skulle være i vejen for, at levetiden på et vindmøllefundament kan sættes til mindst 500 år.?




Måske nogen har lyst til at regne på, hvor meget energi, der kan lagres i et 450 meter højt vindmølletårn, hvis det fyldes med f.eks. vand eller trykluft (nok ikke brint?).?
Det bliver vist ikke så nemt, når man ikke kender diameteren på tårnet.





­
03-08-2022 17:30
Robert Wagner
★★★★☆
(1358)
Når man snakker biobrændsel og vind (plus sol) istedet for naturgas, så er det et spørgsmål om lagring eller ej.

Jeg glemmer heller ikke, at nye møller ofte har en højere kapacitetsfaktor end ældre modeller, det er både mig og delphi godt klar over. Vi leger bare lidt med de tal vi har til rådighed.

Og hvorfor ikke gemme overskudsel fra havmøller direkte som brint...

https://www.north2.eu/en/blog-en/offshore-electrolysis/
03-08-2022 19:28
Jakob
★★★★★
(8745)
­


Robert Wagner skrev:
Jeg glemmer heller ikke, at nye møller ofte har en højere kapacitetsfaktor end ældre modeller, det er både mig og delphi godt klar over. Vi leger bare lidt med de tal vi har til rådighed.



Det er isoleret set også helt fint. Men du kan vist ikke se på en voksende kapacitetsfaktor, om den vokser, fordi vindmøllen yder mere i svag vind, middelvind eller under orkan?
Kapacitetsfaktoren er typisk beregnet på grundlag af et helt års produktion og kan således også påvirkes af vejr, reguleringsstop mv.

Anyway, jeg forholdt mig blot til den fremlagte graf, der blev benyttet i beregningen, og jeg glæder mig selvfølgelig til at se nogle mere positive og realistiske prognoser for vindmøllernes elproduktion.


Angående brint, så må de såmænd producere den, hvor de vil, hvis det bare er sikkert. Men jeg vil helst have alle vindmøller koblet på elnettet, så de alle kan hjælpe med at forsyne samfundet direkte i svag vind.




­
04-08-2022 09:56
Robert Wagner
★★★★☆
(1358)
Selvfølgelig påvirkes kapacitetsfaktor af møller af bl.a. vejret. Topmoderne møller benytter sig af variable speed og variable pitch teknologi. Det betyder, at de kan have en operations område for vindhastigheder fra 3m/s til 30m/s

Nyopstillet havvind i Europa nærmer sig gennemsnitlig kap. faktor på 50%.

De nye mega møller fra Siemens og Vestas forventes at have kapacitetsfaktor på godt over 60% ude i Nordsøen.
07-08-2022 12:27
Jørgen Petersen
★★★★★
(4493)
Man må aldrig sælge skindet før bjørnen er skudt. Med andre ord så risikere man let at blive skuffet, hvis man har urealistisk store forventninger til ny teknologi.
Side 18 af 18<<<161718





Deltag aktivt i debatten Vindmølleenergi skal lagres, men hvordan..?:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Vindenergi
Vindmøller
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik