Vindmølleindustriens opsang

Kjeld Jul skrev:
Niels-
Jeg tænker,det er utroligt ,at nogle fra min generation stadig er i live.
I min bsrndom i 40erne og helt op til nullerne havde man kakkelovne og brændeovne,man fyrede med træ,tørv,stenkul og brunkul,i anlæg med dårlig forbrænding.
Alle de store boligejendomme i byerne havde stokerfyrede kulfyr.
Idag kan man ikke få en ældre Morsø støbejernsbrændeovn godkendt til brændefyring.
Miljøfolket kæmper for at få brændeovne forbudt,da de er meget sundhedsskadelige,siger de.
Er vi moderne mennesker ikke ved at blive for sarte?

Jakob skrev:
­















Det ville jo så her være klædeligt, synes jeg, hvis du også indrømmer, at du faktisk bor i et område, der er minimalt plaget af gener fra kul. Dit mod og din stolthed klinger noget hult for mig, når det er andre, der betaler prisen for det.







­

-Er faldet slut?...

pifpafpuf skrev:

-Er faldet slut?...

Nu flirter Vestas med kurs 400 og en enkelt fransk bank har kursmålet nede på 380

http://penge.borsen.dk/artikel/1/354049/finanshuse_mister_tillid_til_vestas_nu_hoevler_norsk_bank_32_pct_af_kursmaal.html

Danske bank har dog fortsat tårnhøje forventninger til Vestas - så det er sikkert der kassekreditten er placeret...

Der hænger en B&O designet Vestas enhed med stereo anlæg og vejraflæsning på væggen i min stue. Den fik jeg gratis udleveret, da de opstillede en stor vindmølle i nærheden af min bolig.
Via computer og internet kan jeg komme i kontakt med Vestas, som har forbindelse til møllen hos mig, og så kan jeg selv programmere, hvordan mit stereoanlæg skal respondere i forhold til de data, der kommer ind fra vindmøllen.
Jeg har f.eks. programmeret mit anlæg til at spille klassisk musik ved lav lydstyrke for at overdøve vindstøj, hvis vinden er sydlig og ligger imellem 5-7 m/s.
Jeg har også programmeret den til i dagtimerne automatisk at fortælle vindstyrke og retning, hvergang vinden ændrer retning i nævneværdig grad.
Jeg fik også tilbud om nogle gratis mørkelægningsgardiner, som kan indstilles til selv automatisk at rulle for og tænde lys, hvis der kommer flimmer fra vindmøllen. Jeg har også mulighed for at standse vindmøllen og programmere flimmeret helt væk fra min bolig. Men jeg har sagt ja tak til gardinerne for at hjælpe møllen.
Da vi som naboer var med til at stemme om, hvilken vindmølle, vi skulle tillade, håbede jeg egentlig på en Siemens, men jeg tror, at den tabte afstemningen, fordi den ikke havde en regnmåler med i vejrstationen.

Den fiktive mand i gåden længere oppe er meget glad. Vindmøllen på billedet var begyndt at rasle en del mere, så den faktisk genere ham lidt for meget. Men han var så glad for den som vejrhane, at han helst ikke ville klage over den, fordi han mente, at det kunne betyde, at den blev fjernet af en ny uheldig udskiftningsordning på skatteydernes regning. Imidlertid var der nogle andre naboer, som klagede, og det har nu ført til, at man vil forsøge at opstille en vindmølle mere efter et nyt udbygningskoncept.

I stedet for at pille den gamle vindmølle ned vil den blive renoveret og opgraderet, så den støjer mindre, og den får derved også en meget længere levetid. Den nye moderne vindmølle er noget højere og kommer til at stå tæt på den gamle, og den er af avanceret klasse med alle de nyeste tekniske muligheder.
F.eks. har den et styresystem, der kan "pinge" eksterne enheder med koder og på den måde styre dem. Den funktion vil man udnytte til den gamle mølle, så den i fremtiden vil blive styret som "slave" af den store. Den krøjer efter ordre fra den store, og den bremser efter ordre fra den store osv. Og det betyder, at den i fremtiden også kan programmeres til at standse for både støj og flimmer, hvis det bliver nødvendigt.
Har man en husstandsvindmølle i nærheden, så kan vindmølleindustrien ofte også tilbyde udstyr, som kan bringe den under den store vindmølles vinger, hvad angår styring imod støj og overbelastning osv.

Det bedste af det hele er nok, at vindmølleindustrien ønsker at dele systemet og tilmed har fundet på andre eksterne enheder, som kan "pinges" på visse betingelser, som naboerne selv kan sætte. Der er f.eks. en tænd/sluk enhed, som kan tilsluttes en ventil eller en pumpe og styre vandingen i køkkenhaven ganske præcist. Vindmøllen registrer alt om vejrforhold og fordampning og sender det hele ind til hovedcomputeren, som så kan aflæse naboens betingelser for køkkenhavevanding. Og blæser der en storm, så udsættes vandingen automatisk nogle timer til mere roligt vejr for at få en mere jævn vanding. Enheden kostede 2.500 kr, men han købte den uden at blinke.

Han har også købt et avanceret vækkeur.
Vindmølleindustrien har investeret i det lokale jernstøberi for at vise verden, at det er muligt for et samfund at blive bedre til at udnytte vindstømmen, når den er der. Det fungerer på den måde, at der kun smeltes jern, når vindstrømmen er rigelig og meget billig.
Jamen er det da ikke træls for manden, at han skal arbejde, som vinden blæser..?
Jo lidt, men ulemperne tjener sig rigeligt ind, når hans vækkeur først ringer en time senere, fordi det er stille vejr, og han i det skønne vejr står på sin balkon og overvejer, om han skal lægge sig i hængekøjen et par timer, eller om han skal gå ud og arbejde lidt i haven. De lokale fiskere er meget misundelige over, at han altid har fri i godt vejr. Når de har tid til at gå i haven og hygge sig, så blæser det altid en pelikan.

Politisk er det også en god tid for vindmølleudviklingen, fordi vi har fået en energiminister med tilstrækkelig rang og kompetence til at herse med alle de andre. F.eks. forlyder det, at hun slog i forsvarsministerens bord, så han nu har headhuntet nogle højtstående stealth ingeniører fra både USA luftvåben og den russiske marine til at hjælpe med at udvikle endnu mere støjsvage vindmøllevinger. Hun har også fået arbejdsministeren til at opgradere arbejdstilsynet efter mange års forsømmelighed, og med hjælp derfra og i samarbejde med alle de største vindmøllefabrikker udvikles og produceres nu næsten alle vindmøllevinger på en ny dansk 51% statsejet fabrik ude på landet nær kysten på en stor gård med 10000 hektar jord, som hun kalder for Vindmøllehavn.
Man troede, at hun havde storhedsvanvid, da hun med en milliard kroner på lommen i tre måneder kaprede de tekniske univesiteter og ingeniørhøjskoler og hele Civilforsvarskorpset til vindmølle- og varmepumpeudvikling. Både undervisningsministeren og forsvarsministeren var sprut røde i hovederne. Men allerede efter få dage begyndte idéerne fra universiteterne at boble over, og der er kommet mange gode udviklings spring ud af det. Foruden de nævnte fremskridt nåede de også at eksperimentere sig frem til et bardun og forankringssystem, så CF korpset på få timer kan sikre en vindmølle på op til 2 MW næsten uanset underlagets beskaffenhed og helt uden betonfundament.
Forsvarsministeren har efterfølgende bedt energiministeren om en fløj i Vindmøllehavn, og det samme har undervisningsministeren. Et politisk klima triumvirat, som finansministeren må glæder sig over, fordi det vil sikre en fremtid med økonomisk vedvarende energiforsyning til danske borgere og virksomheder.

http://nyheder.tv2.dk/business/2017-11-17-topfolk-solgte-aktier-for-en-formue-foer-kaempe-vestas-nedtur

I takt med, at den danske vindmøllekapacitet udbygges må vi forvente, at der udbydes mere vindstrøm til salg, og det vil i perioder med god vind kunne sænke prisen på strøm. Men det mærker private EL-forbrugere endnu ikke noget til, og det er ærgerligt, fordi de private dermed ikke har et økonomiske incitament til at forbruge vindstrømmen, når den er der.
Det mener jeg bør ændres, og jeg ønsker, at naboer til vindmøller normalt skal blive de første til at få tilbudt billig strøm. Teknisk må det igen kunne gøres med en enhed, som kan "pinges" fra den moderne vindmølle i nærheden. Og ønsker man at graduere naboerne, så må det nok blive dem, der udholder flest gener, som allerførst får den billigste strøm.

Niels Olsen skrev:
Vi har sandelig hver vores kæpheste. jeg foretrækker således 1 A-kraft værk frem for 10.000 landvindmøller.

Niels Olsen skrev:
jeg foretrækker således 1 A-kraft værk frem for 10.000 landvindmøller.

Jakob skrev:
­



[quote]Niels Olsen skrev:


Til at dække EL-forbruget i Danmark alene behøver vi ikke mere end ca. 1500 stk. landvindmøller.





­

Jakob skrev:
­

Til at dække EL-forbruget i Danmark alene behøver vi ikke mere end ca. 1500 stk. landvindmøller.


­

Niels Olsen skrev:

Er det husstandsvindmøller på 1KW du mener?

Kjeld Jul skrev:
Vindmøller kan ikke holde en konstant netfrekvens på 50hz,da de har asynkron generatorer.
I Danmark har vi derfor 2 synkronkompensatorer, kraftværker som ikke producerer elektricitet, men udelukkende skal holde frekvensen på 50 hz.
Det drejer sig om Enstedværket i Åbenrå og i Bjæverskov.
Værket i Bjæverskov kostede 187 mio kr.

Kjeld Jul skrev:
Udgifterne til disse synkronkompensatorer hører man ikke meget om når man taler om prisen på vindmøllestrøm,men det er jo ikke en uvæsentlig udgiftfaktor for elbrugerne.
I Tyskland er der flere hundrede kompensatorer,det er en nødvendighed for at kunne stabilisere til 50 hz og omforme fra jævn-til vekselstrøm fra vindmøller så den kan bruges i vores net.

Opdateret kl. 10.46 - Vestas-aktien brager til tops i C20 Cap-indekset efter en købsanbefaling fra Bank of America. Ifølge banken er kursfaldet siden regnskabet en særlig attraktiv opkøbsmulighed, skriver Ritzau. Aktien er oppe med 7,5 pct....

Kjeld Jul skrev:
Vestas og Ørsteds aktien pendler til morgen omkring nul.

Jakob skrev:
­

Kjeld Jul skrev:
Vestas og Ørsteds aktien pendler til morgen omkring nul.

Det gør du også.

Når jeg skriver sådan til dig, oplever du det så som en konstruktiv opsang, der vil gøre dig til et bedre menneske..?





­

Niels Olsen skrev:
Aktier handler vel ikke om bedre mennesker, højst om bedre økonomi!

Bortset fra det så jeg at tyskerne ofte har problemer med isdannelser på landvindmøller, der bør stoppe automatisk ved overisning. Det er sket flere gange, at de kørte videre og sendte store isklumper ud over by og vej med op til 300 km/timen (????). en sådan udsendelse gavner nok ikke aktiekursen.