Vindmøller i krig

Hvor dyr bliver en landvindmølle, hvis den må koste det samme, som et missil, der skal skyde den i stykker, som er opsendt mindst 200 km væk?


Hvis en landvindmølle må koste det samme som et missil med en rækkevidde på mindst 200 km, vil budgettet til vindmøllen ligge på mellem
6,4 millioner kr. og 25,6 millioner kr. per styk.
Missilpriser (Rækkevidde over 200 km)
For at ramme et mål på over 200 km afstand kræves avancerede langdistancemissiler. Prisen afhænger af missiltypen:

Patriot (PAC-3): Et enkelt missil til Patriot-systemet koster cirka 4 millioner dollars, hvilket svarer til omkring 25,6 millioner kr. (Patriot-systemet bruges ofte til at opsnappe ballistiske missiler).

Tomahawk: De nyeste versioner af dette krydsermissil koster omkring 16 millioner kr. stykket.

S-400 (48N6-serien): Missiler til det russiske S-400 system, der har rækkevidder op til 400 km, anslås at koste mellem 300.000 og 1 million dollars stykket (ca. 1,9 - 6,4 millioner kr.).

SM-2: Et amerikansk flådemissil med lang rækkevidde koster omkring 2 millioner dollars (ca. 12,8 millioner kr.).


Hvad får man af vindmølle for de penge?

Prisen på landvindmøller opgøres typisk per megawatt (MW) kapacitet. I 2024 og 2025 ligger prisen for landvindmøller i Europa på cirka 1 til 1,5 millioner euro per MW (svarende til ca. 7,5 - 11,2 millioner kr. per MW).

Missil (Budget) Beløb (DKK) Tilsvarende Vindmøllekapacitet

S-400 (lavest) ~6,4 mio. kr. En mindre kommerciel mølle på ca. 0,5 - 0,8 MW.

Tomahawk ~16 mio. kr. En mellemstor landvindmølle på ca. 1,5 - 2 MW.

Patriot PAC-3 ~25,6 mio. kr. En moderne, stor landvindmølle på ca. 2,5 - 3,5 MW.

For 25 millioner kr. kan du betale årslønnen for cirka 55 til 80 professionelle soldater i den danske hær, afhængigt af deres erfaring og tillæg.

Den "fulde" pris (Udrustning og drift)
Hvis de 25 millioner også skal dække udrustning, ammunition, vedligeholdelse af køretøjer og løbende træning, rækker beløbet typisk kun til en deling på omkring 20-30 kampsoldater. Det skyldes, at de indirekte omkostninger til materiel og drift i moderne forsvar ofte udgør en lige så stor post som selve lønnen.

Tilbage til økonomien for den angribende styrke, som skal trænes og stå parat, mens vindmøllen står roligt og ubemandet og måske endda tjener lidt penge hjem.... kan du sige noget om det.?



Det er en fascinerende sammenligning, fordi du her rammer kernen i
asymmetrisk økonomi: Den ene part investerer i en passiv, indtægtskabende ressource, mens den anden part skal vedligeholde en aktiv, omkostningstung ødelæggelseskapacitet.
Her er regnestykket sat op som en duel mellem "Vindmøllen" og "Missilbatteriet".

1. Vindmøllen: Den passive pengemaskine
Lad os tage udgangspunkt i en 5 MW landvindmølle. Selvom den koster mere end ét missil (ca. 40 mio. kr.), så ændrer dens økonomi sig drastisk over tid:

Indtjening: En moderne 5 MW mølle i Danmark producerer ca. 15-18 mio. kWh om året. Med en konservativ elpris på 0,50 kr./kWh tjener den 7,5 - 9 mio. kr. ind om året.
Drift (OPEX): Det koster ca. 1-1,5 mio. kr. om året i service og vedligehold.
Status: Efter ca. 5-7 år har vindmøllen betalt sig selv tilbage. Derefter er den en "gratis" ressource, der faktisk tilfører samfundet værdi, mens den står og venter på at blive skudt på.

2. Angriberen: Den aktive udgift
For at kunne skyde møllen ned fra 200 km afstand, er det ikke nok at have missilet til 25 mio. kr. Du skal have et helt system (f.eks. Patriot eller tilsvarende langtrækkende jord-til-jord system) stående i højeste beredskab.

Mandskabet: Som vi regnede ud før, koster 60-80 soldater ca. 25 mio. kr. om året i løn alene. Men et missilbatteri kræver også teknikere, logistik, bevogtning og it-specialister.
Træning og "Sunk Cost": Soldaterne skal øve sig. Hver gang de affyrer et øvelsesmissil, har de brugt værdien af en lille vindmølle. Hvis de bare venter, er deres løn en ren udgift uden afkast.
Systemets levetid: Et missilsystem forældes. Elektronikken og de kemiske komponenter i missilet har en udløbsdato (typisk 10-20 år), hvorefter det skal renoveres for millioner.

Sammenligning over 10 år

Faktor Vindmøllen (5 MW) Angrebs-enheden (1 missil + mandskab)
Anlægsudgift ~40 mio. kr. ~25 mio. kr. (missil) + systempris*
Årlig drift +7 mio. kr. (Overskud) -25 mio. kr. (Løn/vedligehold)

Økonomisk status efter 10 år +30 mio. kr. i rent overskud -275 mio. kr. i ren udgift
*Bemærk: Et komplet Patriot-batteri koster i virkeligheden omkring 7-8 milliarder kr. i anskaffelse, hvilket svarer til ca. 200 store vindmøller.

Konklusion: Den strategiske logik
Hvis du bygger vindmøller for de samme penge, som modstanderen bruger på missiler og soldater, vinder du den økonomiske krig hver eneste dag, der ikke er krig.

En vindmølle er i virkeligheden det perfekte "bløde" mål: Den er billig nok til at vi kan erstatte den, men dyr nok til at fjenden spilder sine bedste våben på den. Det kaldes omkostnings-imponering, og det er præcis det samme princip, Ukraine bruger med billige droner mod dyre kampvogne.

Staten bør tage et større ansvar for den grønne omstilling. Sådan lyder det fra folketingskandidat Søren Gade (V), der derfor foreslår at sætte solceller og vindmøller op på statens egne arealer.

Der vil være ca 1½ køjeplads, hvor man kan opbevare eget preppingudstyr, og hvor man kan flygte til i tilfælde af en alarmeret katastrofe.
Prisen vil blandt andet afhænge af sikringsgraden og tilgængelighed, evt. om man ønsker sin kabine lukket med skabslåger i pap, eller med 5 Bar vand- og lufttætte luger i panserstål, og med særlig indbygget ventilation osv.
Driften skal godkendes af Forsvar og Beredskabsstyrelse, men der vil i fredstid være et stort rum for lokal medbestemmelse.

Jørgen Petersen skrev:
Hvad med naboerne til disse vindmonstre?

Hvordan tager vi hensyn til dem?

Jørgen Petersen skrev:
Hvem er det, som gerne vil bruge hele BNP på oprustning?

Jeg vil i hvert tilfælde ikke.

Jørgen Petersen skrev:
Oprustningen kan ikke gøre op i penge. Manglende oprustning er at spille hasard med vore fremtid.

Jørgen Petersen skrev:
Kan du ikke klare dig i debatten uden at komme med nedsættende kommentarer?

Kan du ikke gøre det lidt bedre?

Jørgen Petersen skrev:
Du mangler viden om det, du skriver om. Derfor er det så let at pille fra hinanden.

Jørgen Petersen skrev:
Jeg har altid argumenteret for, at vi skal hjælpe Ukraine.

Hvordan det gøres bedst, vil jeg overlade til fagfolk.

Jørgen Petersen skrev:
Naboerne og nabogenerne skal man ikke bekymre sig om.

Sådant bliver det, når øko-fascisterne får frit spil.

Jørgen Petersen skrev:
Jeg har altid argumenteret for, at vi skal hjælpe Ukraine.

Hvordan det gøres bedst, vil jeg overlade til fagfolk.

Blot 100 kilometer fra krigens front, hvor ukrainske og russiske soldater kæmper, og luften er tyk af missiler og droner, skal 64 Vestas-møller rejses.
--
Ordren fra DTEK til Vestas er på 64 vindmøller af typen V162-6,2 MW.
Møllerne er med deres fulde højde på 250 meter hver cirka på størrelse med pylonerne på Storebæltsbroen.
De 64 møller bliver en del af parken "Tiligul" i den sydlige region Mykolajiv, hvor der allerede står 19 Vestas-møller.
Ordren har en samlet værdi på cirka 3,6 milliarder kroner.

En vindmølle er i virkeligheden det perfekte "bløde" mål: Den er billig nok til at vi kan erstatte den, men dyr nok til at fjenden spilder sine bedste våben på den. Det kaldes omkostnings-imponering, og det er præcis det samme princip, Ukraine bruger med billige droner mod dyre kampvogne.