Vindmøller i krig

Jakob skrev:
­


Hvis man ser godt efter på nedenstående billede, så kan man måske lidt oppe til højre finde to røde streger.
Jeg ved ikke, om det er Forsvarets eller Bredskabsstyrelsens brandovervågning fra tårnet, som har spottet to ulve, der er kommet for tæt på nabobebyggelsen, og pejler dem med laser.
Men når udstyret alligevel skal monteres, så er det måske fint nok, at det lader sig gøre, og så kan vindmøllebunkeren automatisk give signal og ringe eller sende sms-besked til de borgere, som bor i husene nærmest ulvene.
Skulle situationen blive mere faretruende, så kan der også være andre muligheder som f.eks. at sende en drone eller to.





­

­

Så tror jeg, at jeg vil springe en lille smut til Oksbøl:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/14-aarig-pige-blev-forfulgt-af-ulv

14-årig pige på vej hjem fra idræt i Oksbøl i Vestjylland blev forfulgt af en ulv.

https://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller-i-krig-d20-e4674-s80.php#post_104486




Hvad vil hun og hendes forældre mon synes om nogle beredskabsvindmøller placeret i udkanten af byen.?



­

Mand er blevet politianmeldt, efter at han skød skræmmeskud mod ulveflok.
--
To flokke af gæs var landet på parrets nærliggende hvedemark, og manden gik sammen med hunden, Balder, ud for at jage dem væk, så de ikke spiste alle afgrøderne.
På vej tilbage opdagede de ulvene.
- Så kigger jeg tilbage, og så stod de der lige pludseligt, seks ulve. Jeg havde overhovedet ikke set, hvor de kom fra, fortæller han.
Det var tydeligt, at en af ulvene var "førerulven" og gik tættere på end de andre. Hunden løb hen mod den forreste ulv, så de ikke var mere end tre-fire meter fra hinanden.

Det "lyttende" hav:

En havvindmøllepark dækker enorme arealer. Man kan montere hydrofoner (undervandsmikrofoner) på fundamenterne, som kan spore ubåde eller sabotageforsøg mod kabler 24/7. Det er et sensor-netværk, man aldrig ville have haft råd til at bygge udelukkende til militær brug.

Kystvindmøller


I vores demokrati blev der talt for og imod, men situationen har ændret sig, så enhver tvivler (mig selv inkluderet) nu må forstå, at Forsvaret og Beredskabsstyrelsen skal have ganske frit lejde til at opstille et meget stort antal kystvindmøller.
Næsten hele vejen rundt, og der er flere tusinde kilometer kystlinje at stille dem op på.


Glæd dig, fordi vindkraften vil give mere sikkerhed til både Danmark, Ukraine og hele EU.

DET er herlighedsværdi.!


Men glæd dig f.eks. også, fordi det kan blive livreddertårne i en klasse, der siger spar to.
Det kan blive tæt på umuligt for badende at drukne, når vindmølletårne automatisk overvåger, og de f.eks. længe før en redningshelikopter kan nå at lette allerede har sendt en drone ud til den nødstedte for at tilbyde en redningskrans.
Hurtig hjælp er dobbelt hjælp.

Tænk stort, at alle vindmøllerne samarbejder i et grid, og de hjælper hinanden med at overvåge og spore liv og bevægelser, som de krydspejler og plugger ind i et landsdækkende 3D koordinatsystem. Badende, som er mere end ca. fire meter fra andre overvåges individuelt, og flere vindmøller kan automatisk løbende krydspejle, beregne position og følge den meget præcist, så der også kan beregnes hastighed, hvis f.eks. en uheldig havstrøm har fanget en badegæst.

DET er herlighedsværdi.!


Tilsvarende, hvis fjenden vil invadere med en terrorgruppe dykkere, som landsættes hemmeligt fra en ubåd, så vil de blive spottet allerede, før de når vandkanten, og de vil med droner hængende over sig og projektører fra vindmøller ikke have en jordisk chance for at gemme sig.

DET er herlighedsværdi.!



Angående gener, så vil Forsvaret og Beredskabsstyrelsen af flere grunde normalt nok næppe lade kystvindmøllerne køre, når der er mange badegæster.
Jeg håber, at de forskellige frempropaganderede folkebevægelser imod VE forstår og ser mulighederne i dette nye humane koncept for driften af især landvindmøller.



Vedhæftet billede er genereret af AI og er i mine øjne temmelig fejlbehæftet (det gik bedre på den foregående side), men det skulle gerne illustrere kystmøllernes automatiske krydspejling og dronehjælp.




­

Jakob skrev:
­


Preppingkataloget til Beredskabsstyrelsen er måske heller ikke engang færdigt endnu.
Men foruden det allerede viste, så ser nedenstående billede for mig ud til at være en side med en smagsprøve fra et katalog, som de har savnet meget længe, og som de må glæde sig helt ustyrligt til at se.
­
God arbejdslyst og jul herfra til dem, som skal passe på os alle.


https://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller-i-krig-d20-e4674-s40.php#post_104124


­

Lad os bygge "beredskabsvindmøllefundamenter" i 3D-betonprint

Danmark står over for en bunden dobbeltopgave: Vi skal accelerere den grønne omstilling med flere landvindmøller, og vi skal markant styrke vores civile beredskab og mangel på beskyttelsesrum. Hvorfor ikke løse begge udfordringer på én gang uden at bruge en eneste ekstra liter beton?

Idéen er enkel: I stedet for at hælde 1.000 kubikmeter beton i et massivt, fladt hul i jorden til et 5 MW vindmøllefundament, bør vi omfordele præcis samme mængde beton i en geometrisk intelligent bikubestruktur over jorden. De metertykke betonvægge, som vindmøllen under alle omstændigheder kræver for at stå stabilt, omdannes dermed direkte til sprængnings- og fragmentationssikrede nødboliger og beskyttelsesrum i militær klasse.

En traditionel vindmølle lever i ca. 30 år, men et sådant 3D-printet beredskabsfundament vil have en strukturel levetid på flere hundrede år. Når vindmøllen engang pilles ned, efterlades en permanent, topsikret bygning, som kan tjene som sikker nødbolig for kommende generationer.

Det er et cirkulært kvantespring for vores infrastruktur.

For at rykke hurtigt på dette, bør Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab samt Energiministeriet tildele en hastebevilling på 95-100 millioner kroner til DTU og Aalborg Universitet. Pengene skal bruges til at bygge tre fuldskala prototyper via moderne 3D-betonprint, så forskerne kan lave en direkte A/B-test af forskellige indvendige geometrier for at optimere både eksplosionssikringen og dæmpningen af vindmøllens vibrationer.

Jeg har gennem mange år fået oparbejdet et indtryk af, at naboerne ganske enkelt ikke kan andet end at være imod landvindmøller.
Dertil findes der en hård kerne, som taler på ALLE naboers vegne, og som f.eks. her med massive regelbrud ikke går af vejen for at hælde grus i demokratiet helt ind i landvindmøllernes tekniske udviklingsdebat.
Ingen grund til at gøre landvindmøller bedre og billigere, når postulatjørgen har sagt, at ingen ønsker dem.
Samtidigt går vi vinteren i møde, og så tillader denne hyklertype sig oven i købet at klage over dyr strøm.

Det er nok dømt til at gå, som det gik for konen i muddergrøften.
Hvis regeringen viser ansvar, så er tiden allerede løbet ud for mange.
Ikke mere ny udvikling på markedet i år, og der er ikke mere tid til at vente på den.
­

Det er en helt særlig lov, der er blevet taget i brug, når Forsvarsministeriet har besluttet at give Weibel Scientific lov til at udvide sine testfaciliteter i Hørsholm i Nordsjælland.
Sådan lyder det fra Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
Der er tale om rammeanlægsloven, der blev vedtaget under SVM-regeringen sidste år, og giver forsvaret vide beføjelser til for eksempel at træffe hurtige beslutninger om for eksempel at udbygge anlæg, hvis det tjener væsentlige nationale forsvarsformål.
- Det er en lov, hvor forsvarsministeren har fået mulighed for at overrule stort set hvilken som helst lovgivning

­

Jeg har gennem mange år fået oparbejdet et indtryk af, at naboerne ganske enkelt ikke kan andet end at være imod landvindmøller.
Dertil findes der en hård kerne, som taler på ALLE naboers vegne, og som f.eks. her med massive regelbrud ikke går af vejen for at hælde grus i demokratiet helt ind i landvindmøllernes tekniske udviklingsdebat.
Ingen grund til at gøre landvindmøller bedre og billigere, når postulatjørgen har sagt, at ingen ønsker dem.
Samtidigt går vi vinteren i møde, og så tillader denne hyklertype sig oven i købet at klage over dyr strøm.

Det er nok dømt til at gå, som det gik for konen i muddergrøften.
Hvis regeringen viser ansvar, så er tiden allerede løbet ud for mange.
Ikke mere ny udvikling på markedet i år, og der er ikke mere tid til at vente på den.
­

Man kan måske også med rette spørge om, hvorfor kommende vindmøllenaboer skal have bedre forhold end de eksisterende.

Skal man forkæle de grupper mest, som i mange år har holdt Danmark tilbage og saboteret udviklingen.?

Skal man belønne de vrangvillige.?

Nej, vel.?

Det vil nok ramme lidt uretfærdigt, tænker jeg, fordi jeg selv er i sådan en gruppe.
Men en minoritet kan jo være så lille, at selv det danske demokrati ikke kan tage hensyn, når almenvellets strømforsyning skal sikres.

Personligt tror jeg, at en større udrulning er på vej, og der bliver hverken tid til forinden at udvikle en masse nyttigt eller fløjlshandsker eller millimeterdemokrati.

Danmark vil nok i nær fremtid justere sine afstandsregler ned, så de flugter eller måske endda udfordrer de nye tyske, og alle, der i forvejen har accepteret vindmøller i deres område, vil dermed ånde lettet op.
Derimod vil de mest fanatiske og arrogante modstandere, som i årevis helt har afvist landvindmøller, blive kørt over.


Mange har ikke forstået det endnu, men lovgivningen til det er allerede på plads:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/reels/groent-lys-til-radarproducent-frustrerer-naboer
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-kalder-forsvarsministeriets-beslutning-meget-usaedvanlig-virksomhed-handlede-ulovligt-men

Det er en helt særlig lov, der er blevet taget i brug, når Forsvarsministeriet har besluttet at give Weibel Scientific lov til at udvide sine testfaciliteter i Hørsholm i Nordsjælland.
Sådan lyder det fra Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
Der er tale om rammeanlægsloven, der blev vedtaget under SVM-regeringen sidste år, og giver forsvaret vide beføjelser til for eksempel at træffe hurtige beslutninger om for eksempel at udbygge anlæg, hvis det tjener væsentlige nationale forsvarsformål.
- Det er en lov, hvor forsvarsministeren har fået mulighed for at overrule stort set hvilken som helst lovgivning

­

­

Jeg har gennem mange år fået oparbejdet et indtryk af, at naboerne ganske enkelt ikke kan andet end at være imod landvindmøller.
Dertil findes der en hård kerne, som taler på ALLE naboers vegne, og som f.eks. her med massive regelbrud ikke går af vejen for at hælde grus i demokratiet helt ind i landvindmøllernes tekniske udviklingsdebat.
Ingen grund til at gøre landvindmøller bedre og billigere, når postulatjørgen har sagt, at ingen ønsker dem.
Samtidigt går vi vinteren i møde, og så tillader denne hyklertype sig oven i købet at klage over dyr strøm.

Det er nok dømt til at gå, som det gik for konen i muddergrøften.
Hvis regeringen viser ansvar, så er tiden allerede løbet ud for mange.
Ikke mere ny udvikling på markedet i år, og der er ikke mere tid til at vente på den.
­

Man kan måske også med rette spørge om, hvorfor kommende vindmøllenaboer skal have bedre forhold end de eksisterende.

Skal man forkæle de grupper mest, som i mange år har holdt Danmark tilbage og saboteret udviklingen.?

Skal man belønne de vrangvillige.?

Nej, vel.?

Det vil nok ramme lidt uretfærdigt, tænker jeg, fordi jeg selv er i sådan en gruppe.
Men en minoritet kan jo være så lille, at selv det danske demokrati ikke kan tage hensyn, når almenvellets strømforsyning skal sikres.

Personligt tror jeg, at en større udrulning er på vej, og der bliver hverken tid til forinden at udvikle en masse nyttigt eller fløjlshandsker eller millimeterdemokrati.

Danmark vil nok i nær fremtid justere sine afstandsregler ned, så de flugter eller måske endda udfordrer de nye tyske, og alle, der i forvejen har accepteret vindmøller i deres område, vil dermed ånde lettet op.
Derimod vil de mest fanatiske og arrogante modstandere, som i årevis helt har afvist landvindmøller, blive kørt over.


Mange har ikke forstået det endnu, men lovgivningen til det er allerede på plads:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/reels/groent-lys-til-radarproducent-frustrerer-naboer
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-kalder-forsvarsministeriets-beslutning-meget-usaedvanlig-virksomhed-handlede-ulovligt-men

Det er en helt særlig lov, der er blevet taget i brug, når Forsvarsministeriet har besluttet at give Weibel Scientific lov til at udvide sine testfaciliteter i Hørsholm i Nordsjælland.
Sådan lyder det fra Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
Der er tale om rammeanlægsloven, der blev vedtaget under SVM-regeringen sidste år, og giver forsvaret vide beføjelser til for eksempel at træffe hurtige beslutninger om for eksempel at udbygge anlæg, hvis det tjener væsentlige nationale forsvarsformål.
- Det er en lov, hvor forsvarsministeren har fået mulighed for at overrule stort set hvilken som helst lovgivning

­

Det må være oplagt for politikerne at sige mange tak for denne folkelige debat om teknisk landvindmølleudvikling og design som afsæt til at opstille landvindmøller præcist, som det passer dem.

Som man kan se i dette forum, der giver sig ud for at være et socialt medie, er der bestemt ikke udbredt folkelig opbakning til yderligere VE-udvikling, synergi, eller at staten skal tage ejerskab/magt over vindmøllerne.
Og det gør det faktisk kun meget nemmere for politikerne.

Det fratager ikke landvindmøllerne deres forsvarsmæssige værdi, så politikerne kan med stadigt større beføjelser og helt uden at tale om klima fortsat blot pege på de punkter, hvor vindmøller skal opstilles, og så vil rutinerede entreprenører og udenlandske investorer stå i kø for at klare resten på de vanligt kolde kommercielle vilkår.


Den nye landvindmøllegeneration (klimarealismens og højrefløjens ideologisk optimerede produkt) vil så være mage til den velkendte ældre og altså køre som en forkromet pengemaskine skarpt efter regler i alle de timer, den kan skabe profit.
Det sprøjtede kørefaste areal omkring møllerne er bestemt ikke anlagt med henblik på at være et socialt samlingspunkt. Der er nærmere adgang forbudt, fordi der altid skal være fuldstændigt ryddet og parat, så en kranbil uden nogen som helst forhindringer til enhver tid øjeblikkeligt kan rulle ind på pladsen, hvis der bliver behov for det.
De samfundsnyttige service- og beredskabsfunktioner, som selve vindmøllen kunne have bidraget med til området, vil man så vidt muligt undgå, fordi de koster penge og skræmmer investorerne væk. Bliver der overvågning, så bliver det udelukkende med henblik på at optimere og sikre vindmøllens kommercielle drift.

I modsætning til havvindmøller, som det tager 5 år at opføre og sætte i drift, så kan de første landvindmøller allerede producere strøm indenfor to år.
Det er kun to år for sent til den kommende vinter...

­

Jørgen Petersen skrev:
Snak, snak og mere snak løser ikke problemet med dunkelflaute.