Virkeligheden overhaler klimaforudsigelser

Meteorologer måber: Fiktiv vejrudsigt for 2050 bliver virkelighed på tirsdag
For to år siden lavede britiske meteorologer en fiktiv vejrudsigt for den 23. juli 2050 baseret på klimafremskrivninger.
De høje temperaturer på vejrkortet virkede dengang som noget, vi først ville opleve om tre årtier.
Men nu viser det sig, at vejrudsigten for på tirsdag i næste uge passer nærmest præcis på den fiktive forudsigelse, skriver CNN.
Det var den amerikanske videnskabsmand Simon Lee fra Columbia University i New York, der opdagede ligheden.
- Det, der kommer på tirsdag, giver et indblik i fremtiden, skriver Simon Lee på Twitter.
Temperaturerne forventes at blive 10 til 15 grader varmere end normalt i begyndelsen af næste uge i Storbritannien. Nogle steder vil de nærme sig 40 grader. Den nuværende varmerekord er 38,7 grader målt i 2019 i Cambridge.

Sidst på eftermiddagen blev der målt 40,3 grader i Coningsby i Lincolnshire og Heathrow i London, hvilket er den højeste temperatur målt nogensinde i landet.

I dag står den danske varmerekord for fald
Vejrudsigten tyder på, at der kan blive sat ny varmerekord i Danmark i løbet af onsdagen med temperaturer over 36 grader.

Flere og flere hedebølger vil ramme i fremtiden: 'En katastrofe truer', advarer klimaforsker
--
Hedebølgen over Storbritannien rammer samtidig med, at ledere fra cirka 40 lande i dag mødes i Berlin til Petersberg Klima Dialog for at tale om - du gættede det - klima.
Forud for mødet sparkede den tyske meteorolog og klimaforsker Mojib Latif diskussionen i gang ved at advare om, at verden er på vej mod en global opvarmning på tre grader, og at en katastrofe truer.
– Hvis man ser på, hvad politikerne gør for øjeblikket, så er vi på ved mod tre graders opvarmning, siger Mojib Latif til Mediengruppe Bayern ifølge Ritzau.
Han mener, at tiden er ved at løbe ud, hvis der skal sættes effektivt ind.
- Vi nærmer os et punkt, hvor vi må erkende, at tiden løber ud. En så kraftig forøgelse af temperaturen som tre grader vil være katastrofal, siger han.

Det ekstreme er svært at beregne
Én ting er at regne på, hvor meget temperaturen i gennemsnit vil stige om fx. 100 år. En anden ting er, hvad der sker, når der kigges på ekstremer - altså de sjældneste og voldsomste vejrbegivenheder. Det er langt sværere at regne på disse ekstremer end på gennemsnitsværdier.
Selvom klimaforandringerne gør ekstremt kraftige regnskyl hyppigere og de stærkeste storme voldsommere end i dag, vil de trods alt stadig være sjældne begivenheder. Derfor kræver det et meget omfattende regnearbejde at danne sig et statistisk sikkert billede af, hvor hyppigt det voldsomme vejr vil ramme os, og med hvilken styrke.

Meget tyder på, at vi i et fremtidigt klima med stigende temperaturer, også vil opleve markant flere ekstreme regnskyl i Danmark end tidligere.

Deadline: Hvorfor er Europa ramt af tørke?
Vandstanden i Rhinen er nu så lav, at det kan være et spørgsmål om kort tid før pramme og skibe er ikke længere kan sejle. Hele Frankrig er nu officielt i tørkeberedskab, og i over 100 af landets kommuner er tørken så ekstrem, at de lokale ikke længere har rindende vand i hanerne. Og vi kunne blive ved. Meteoreolog Jesper Theilgaard fortæller, hvor dramatisk sommeren har været.

Rekorder i kø:

Jørgen Petersen skrev:
Det er ren skræmmekampagne.

Antallet af menneskers som mister livet p. g. a. naturkatastrofer med mere er faldet meget drastisk.

Jørgen Petersen skrev:
Den teknologiske udvikling gør GW-problemerne til rene et bagatel-problemer.

Jørgen Petersen skrev:
Det viser, at problemerne med naturkatastrofer m. m. er blevet reduceret til de rene bagatel-problemer.

Men folk dør fortsat i millionvis hvert år af andre årsager som f.eks. fattigdom og fattigdoms relaterede sygdomme. Det sidste bekymrer vi os ikke om, for vi har kun CO2 og GW på hjernen.

Jørgen Petersen skrev:
Dette er ren og skær manipulation. Fattige folk dør af fattigdom og der til hørende problemer. I velstående lande beskytter man sig i mod de ting, som man kan risikere at blive ramt af.

Eksempelvis kan man sammenligne Holland og Bangladesh. Begge land ligger i et stort floddelta. Skulle have stige, så kan man via knowhow, teknik og økonomi beskytte sig i mod disse problemer i Holland. Det kan man ikke på samme måde i et fattig land som Bangladesh.

Artiklen der henvises til bygger i øvrigt på en ufattelig form for kynisme. Her forudsættes der, at fattige lande skal vedblive med at være fattige. Og det er en både ufattelige kyniske og en totalt uacceptabel tankegang.

Som bekendt er det meget lettere at bekæmpe fattigdom, end det er at bekæmpe CO2-udledningen. Fattigdom bekæmpes bedst med frihandel. Så kan store virksomheder komme og bygge fabrikker med mere og herved opsuge arbejdskraften i disse lande. Se blot på hvad der er sket i Kina i de sidste 20-30 år. En tilsvarende udvikling kan også laves i Afrika og andre fattige lande.

Jørgen Petersen skrev:
Hvis energi fra vedvarende energi var billig, hvorfor er det så lige at forbruget at kul, olie og gas stiger som det gør?

Jørgen Petersen skrev:
Det bekræfter kun, at de fossile brændstoffer spiller den alt dominerende rolle i energiforsyningen.

Jørgen Petersen skrev:
At VE er billigere er absolut ikke korrekt. At der ligger en politisk beslutning om, at vi skal i den retning er noget helt andet.