Det er lande, som regnes blandt fremtidens stærke økonomier, der trues allermest af de klimaforandringer, der rammer kloden i løbet af de næste 30 år: Bangladesh,
Indien, Filippinerne, Vietnam og Pakistan.
Det konkluderer rådgivningsvirksomheden Maplecroft, der netop har lanceret sit indeks for klimasårbarhed, Climate Change Vulnerability Index. Indekset evaluerer 42 sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer.
16 lande ender i kategorien ”ekstrem risiko”. Det er foruden de allerede nævnte stater landene Madagascar, Haiti, Afghanistan, Zimbabwe, Cambodja,
Thailand og Malawi. Generelt er der tale om lande med udbredt fattigdom, som er tætbefolkede, og som er udsatte ved ekstreme vejrsituationer, der befinder sig i ekstrem fare. Det gælder for 12 ud af 25 lande i Afrika.
De nordiske lande befinder sig alle i kategorien ”lav risiko”. De seks mindst risikable lande er Norge, Finland, Island, Irland, Sverige og
Danmark. Globale og regionale stormagter som Rusland,
USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien ligger i kategorien ”medium risiko”, mens
Kina,
Brasilien og
Japan placeres i kategorien ”høj risiko”.
På Maplecrofts verdenskort er det områder markeret med blå farve, som er mest udsatte – se billedet nedenfor.