Husk mig
▼ Indhold

Frigivelse af kulstof fra vådområder kan forværre klimaproblemet

VådområdeEn kombination af stigende temperaturer og generel udnyttelse af jorden har ført til, at mange af verdens vådområder i dag er truede. Den store mængde kulstof, der er bundet i vådområderne risikerer derfor at blive frigivet til atmosfæren og dermed forstærke drivhuseffekten yderligere.
Denne dystre udvikling er baggrunden for den ottende "International Wetlands Conference", der netop har fundet sted i Cuiaba, Brasilien. 700 eksperter fra 28 lande deltog i konferencen for at kaste lys over problematikken.
Vådområderne, der består af marsk- og sumpområder, tørvemoser, floddeltaer, mangrover, tundraer, laguner m.m., udgør 6% af Jordens landområder - men de gemmer på omkring 771 milliarder ton drivhusgasser, hvilket i CO2-ækvivalenter svarer til det samlede indhold af Jordens atmosfære.
Ved at dræne vådområder i forbindelse med opdyrkning frigives enorme mængder kulstof derfor til atmosfæren. Eksempelvis vil et drænet tropisk sumpområde efterfølgende udlede omkring 40 ton CO2 pr. hektar om året, mens en tidligere tørvemose vil udlede mellem 2,5 og 10 ton pr. hektar årligt.
Inden for de sidste 100 år er over halvdelen af Jordens vådområder forsvundet. Især i de industrialiserede lande er der ikke meget tilbage - alene i Europa er op imod 90% af de naturlige vådområder således blevet inddæmmet, drænet og opdyrket. Det er derfor især i udviklingslandene, at der kan gøres en effektiv indsats for at bevare disse naturlige kulstoflagre, der i dag er nogle af Jordens mest sårbare og truede økosystemer.

Kilde:
ScienceDaily





28. juli 2008, 00:33 3 Kommentarer · 7828 Fremvisninger ·

Kommentarer
GLAR 28. juli 2008, 07:48
Artiklen nævner desværre ikke de store 'vådområder' HAVENE, der indeholder ca. 50 gange så meget CO2 som vådområdernes 771 Gigatons CO2.

De i artiklen omtalte vådområder kan indeholde op til 5.000 tons CO2 pr. hektar.
steppo 2. november 2008, 09:05
Co2 er ingen fjende !!! Jordens Temperatur er faldende

http://www.nationalpost.com/opinion/story.html?id=bee2f7de-cb35-4f3d-9652-48c97f8ae623

[branner: kopi af artikel erstattet af link]
steppo 2. november 2008, 09:09
For lige at underbygge artiklen:
http://www.dailytech.com/Temperature%2BMonitors%2BReport%2BWorldwide%2BGlobal%2BCooling/article10866.htm
Deltag aktivt i debatten om nyheden Frigivelse af kulstof fra vådområder kan forværre klimaproblemet:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Danskerne mere skeptiske over for klimaproblemet21-01-2011 12:50
Tv-meteorologer vil formidle klimaproblemet07-09-2009 06:34
Artikler
Rasmus Vincentz: Hvilken rolle spiller vores individuelle indsats i løsningen af klimaproblemet?
Kul
Klimaproblemet som global trussel
Arealanvendelse og kulstof-puljer i u-lande (Geoviden nr. 2, 2006)
Kulstof i dansk jord (Geoviden nr. 2, 2006)
DebatterSvarSeneste indlæg
GMO-afgrøder kan løse klimaproblemet og sikre fødevareforsyningen521-01-2017 19:00
Må man latterliggøre klimaproblemet?1521-04-2015 21:30
Salper deponerer kulstof015-10-2012 19:21
Kulstof-kredsløb230-09-2011 11:55
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik