Gaia er et gammelt græsk navn for Jorden. Grækerne opfattede Jorden på en mere holistisk måde, end vi gør nu til dags, hvor processerne på Jorden undersøges og forstås inden for hver deres snævre videnskabelige felt, eksempelvis kemi, geologi og biologi. Teologi og videnskab var hos grækerne filtret sammen, og kloden blev betragtet som en urmoder, men dette forhold til planeten er forduftet til fordel for videnskabelighed og partikulære studier.
Dette er ophavsmanden til Gaia-hypotesen,
James Lovelocks, påstand. Dog mener han også, at vi atter er på vej til at indse, at Jorden ikke kan studeres i enkeltdele, men må studeres som et hele. Denne indsigt skulle angiveligt hænge sammen med muligheden for at rejse ud i rummet og se den blå planet fra oven og dermed få lidt mere perspektiv omhandlende tingenes sammenhæng. Men først og fremmest får billederne af den blå planet os til at undre os over, hvorfor det lige er på Jorden, der findes liv, mens planeter, der består af de samme elementer som Jorden, er golde og uden liv.
Hypotesen er, at Jorden er et stort ”livssystem”, hvor luft, vand og jord arbejder sammen med menneskene, og at dette samarbejde sikrer optimale levevilkår for Jordens indbyggere. Som en form for bevis for, at Jorden er en levende organisme, der udgør mere end summen af enkeltdelene, peger James Lovelock på, at temperaturen, iltniveauet, surheden og havenes saltindhold har holdt sig på samme niveau, selvom man kunne have spået, at der ville ske store ændringer, som følge af
befolkningstilvækst og industrialisering. Således mener Lovelock at kunne påvise eksistensen af en jordisk homøostase eller indre balance. Hele denne idé rejser spørgsmål om, hvorvidt mennesket kun er en del af et større system, i modsætning til at være et mål i sig selv, og om hvorvidt Jorden selv indgår i et større kredsløb, som vi ikke forstår omfanget af.
Hvad angår de meget omtalte menneskeskabte klimaændringer, så understreger James Lovelock, at Jorden har overlevet kolliderende asteroider og
vulkanudbrud og
istider, og derfor ikke i et større perspektiv er truet af menneskenes ressourcekrævende forbrug og de skader det kan påføre miljøet og biosfæren. Men selvom Jorden måske ikke er truet på langt sigt, så kan mennesket være i fare, idet Gaias (Jordens) reaktioner kan bringe konsekvenser med sig, der kan umuliggøre menneskelivet, som vi kender det i dag.
Eksterne links/kilder:James Lovelock: What is Gaia?
Stephen Miller: Gaia HypothesisKilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.