Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Gletsjerne smeltede langsomt - men nu går det hurtigt
En ny undersøgelse viser, at afsmeltningen fra Alaskas gletsjere har været mindre end tidligere antaget de sidste 40 år. Men den viser også, at det nu går langt stærkere end for blot få årtier siden.
Den nye undersøgelse dokumenterer, at gletsjerne i Alaska har bidraget til havets stigning med 0,12 mm om året. Det tidligere estimat lå på 0,17 mm, skriver Sciencedaily.com. Resultatet er opnået ved at nærstudere de nyeste fotos fra Spot5- og Aster-satellitterne med ældre optagelser.
Siden midten af 1990’erne er afsmeltningen steget voldsomt og er i dag oppe på at give 0,25-0,30 mm havstigning pr. år, advarer forskerne, der kommer fra det franske Université Toulouse og tre universiteter i Canada og USA.
Bjerggletsjerne i hele verden dækker mellem 500.000 og 600.000 kvadratkilometer, cirka det samme areal som Frankrig, hvilket er ret lidt sammenlignet med den grønlandske indlandsis, som har et areal på 1,6 millioner kvadratkilometer. Men bjerggletsjerne spiller en stor rolle i forbindelse med havstigninger, fordi disse gletsjere reagerer så hurtigt på varmere klima.
Kilde: Sciencedaily.com
Kilde: Publikum Kommunikation
9. februar 2010, 11:56 0 Kommentarer · 4236 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Gletsjerne smeltede langsomt - men nu går det hurtigt:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.