Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Global opvarmning truer forsikringer og økonomi
Store nedskæringer i CO2-udledningen fra rige lande og udviklingshjælp til den fattige del af verden er nødvendigt, hvis ikke forsikringer skal blive så dyre, at de skaber en ”systemrisiko i den globale økonomi”.
Det siger Andrew Torrance, leder af Allianz Insurance i Storbritannien, og formand for den internationale sikkerheds-lobbygruppe ClimateWise til Ft.com.
”Hvis det ikke lykkes for regeringerne at handle i dag, vil væsentlige markeder ikke kunne forsikres i morgen,” siger han med henvisning til FN-topmødet i København til december, og det vil kunne føre til en destabilisering af verdens økonomi.
Forsikringstab i forbindelse med ekstremt vejr kan stige med 75 procent i løbet af de næste 30 år, vurderer Andrew Torrance, og han ønsker en 40 procents CO2-reduktion inden 2020.
”En ny international aftale er i sidste ende i alles interesse, og omkostningerne ved en overgang til en økonomi med lav klimarisiko er til at håndtere. Forsinkelse er ikke en mulighed,” slår han fast.
Kilde: Ft.com
Kilde: Publikum Kommunikation
23. oktober 2009, 06:24 0 Kommentarer · 2392 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Global opvarmning truer forsikringer og økonomi:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.