Husk mig
▼ Indhold

Global opvarmning truer USA's sikkerhed

USA’s sikkerhed vil blive truet på grund af den globale opvarmning. Verdens mest udsatte lande rammes af øget fattigdom, sociale spændinger, miljøødelæggelser og svækkede politiske institutioner. Og konsekvenserne vil brede sig til De Forenede Stater.

Det fastslår USA's øverste sikkerhedschef, Dennis Blair, som netop er blevet udpeget af præsident Barack Obama. Sikkerhedseksperter uden for den amerikanske administration er enige i trusselsbilledet.

Konsekvenserne er blandt andet forudsagt i en sikkerhedsrapport fra 2007 udgivet af den uafhængige organisation Center for Naval Analyses, men situationen er blevet forværret, mener Sherri Goodman fra organisationen ifølge UPI.com.

”Risikoen er steget de sidste to år. Tegnene på klimaforandringer er blevet flere – fra afsmeltningen af is i Arktis over den øgede hyppighed af tørke og oversvømmelser til skovbrande i Australien og Grækenland,” siger hun og understreger, at sådanne begivenheder fører til ustabilitet i de påvirkede regioner ved at forstærke vandmangel og sygdomsproblemer.

Præsident Obama har tidligere været ude med lignende meldinger, hvilket af mange iagttagere tolkes som endnu et udtryk for, at USA ved FN’s klimakonference i København til december vil indgå i en internationalt forpligtende aftale om klimagas-reduktioner.

Kilde: UPI.com m.fl.


Kilde: Publikum Kommunikation




20. februar 2009, 07:26 0 Kommentarer · 1875 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Global opvarmning truer USA's sikkerhed:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Global opvarmning
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik