Husk mig
▼ Indhold

Guide: Bedste varmepumper på det danske marked lige nu

Der er god grund til, at du overvejer en varmepumpe som din næste investering. En varmepumpe er nemlig et anlæg, som gør, at du kan bruge energien fra dit hjems omgivelser til at opvarme din bolig. Det siges, at du med en varmepumpe kan spare op til 50 procent på din varmeregning. En varmepumpe er nemlig super effektiv, når den laver energi til dit hjem. Du kan spare mange penge, samtidig med at du er miljøvenlig, fordi du bruger energien i dine omgivelser frem for fra fossile brændstoffer. Dog er en varmepumpe ikke helt CO2-neutral, da der skal bruges almindeligt el til at bruge maskinen. Hvis du går og overvejer en varmepumpe til hjemmet, så læs med her. Vi har lavet en guide med den bedste varmepumpe ud fra de tre typer varmepumper, der findes: luft til vand, jord til vand og luft til luft.

Varmepumpe fra luft til vand: Metro Therm
En sådan varmepumpe omsætter varme fra luften udenfor til opvarmning af dit vandbaserede varmesystem indenfor. Sådan en varmepumpe er almindelig at have i helårshuse til at opvarme både brugsvand og rum. Bedst i test er varmepumpen fra Metroair i16 + 330 fra Metro Therm. Den dækker et varmebehov på 2,5 til 16 kilowatt. Samtidig har den en SCOP-værdi på 3,9. SCOP står for Seasonal Coefficient of Performance, en årseffekt. Dette betyder i denne sammenhæng, at du får fire gange så meget energi, for hver én kWh, som maskinen bruger. Den er perfekt til dig, som bruger radiatorvarme eller gulvvarme. Samtidig er den designet til at kunne klare det danske vejr, så den stadig er effektiv, når der er frost udenfor.

Varmepumpe fra jordvarme til vand: Bosch
Et jordvarmeanlæg optager varme direkte fra jorden. Overvejer du et anlæg til jordvarme, er Bosch Compress 7000 iLWM bedst i test. Den har en SCOP på 4,15 og er derfor særdeles effektiv med mere en fire gange så meget energi produceret som brugt. Den er smart, funktionel og samtidig også stilren at have stående. Oveni er den super effektiv både for dig og din varmeregning, men også miljøet. Sådan et jordvarmeanlæg kan være omstændigt at få installeret, da der skal graves slanger ned i haven. Derfor skal du også have en tilladelse fra kommunen til at installere den.

Varmepumpe fra luft til luft: Mitsubishi
En varmepumpe, der laver varme fra luft til luft anbefales til små huse såsom et sommerhus. Den udnytter nemlig varmen i luften udenfor, og derfor minder den meget om et omvendt anlæg til aircondition. Disse anlæg er ofte billigere, men producerer også mindre varme. Samtidig kan de ikke opvarme brugsvand. Her er en af de bedste i test Mitsubishi MSZ FH25 VE R1 med en SCOP på hele 4,9. Denne varmepumpe er til gengæld meget effektiv, og samtidig også støjsvag. Desuden kommer den med et Plasma Quadfilter, som renser din luft indenfor for støv og andre uønskede partikler. Vil du have en lille men effektiv varmepumpe til en billig pris, skal du klart overveje en varmepumpe, som omvender energi luft til luft.






 0 kommentar(er) · 2912 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Guide: Bedste varmepumper på det danske marked lige nu:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Guide: Sådan laver du en mere klimavenlig arbejdsplads
En introduktion til varmepumper
Guide: Fordelene ved at investere i en elbil
Luft til vand-varmepumper
Luft til luft-varmepumper
NyhederDato
Ny interaktiv guide lokker med viden om klima og energi11-05-2009 16:01
Ny portal skal guide til klimavenlige indkøb24-10-2008 07:28
DebatterSvarSeneste indlæg
Danfoss varmepumper1704-02-2020 09:29
Et lille bitte boble marked.617-11-2018 18:55
Varmepumper516-09-2013 20:10
Skoleprojekt om varmepumper205-12-2012 11:04
"Guide til overlevelse" (1:2)230-05-2008 23:21
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik