Husk mig
▼ Indhold

Guide: Fordelene ved at investere i en elbil

Står du og overvejer at købe en ny bil, har du sikkert også overvejet, om denne bil skal være en elbil. Behovet for en grøn omstilling bliver større og større, og det er efterhånden kommet ind i den almindelige danskers bevidsthed. Vi kan ikke blive ved med at belaste klimaet så meget, som vi gør nu. Samtidig er elbiler også voksende i popularitet. Verdens største bilfabrikanter kæmper lige nu mod hinanden om at få din opmærksomhed. Fra KIA til Porsche bliver der fokuseret på den elektriske bil. Alt dette tyder på, at el er fremtiden – derfor er der også en masse fordele ved sådan et valg.

Den klare fordel nummer et: miljøet
For mange er grunden til at købe elbiler det, at det mindsker vores belastning på miljøet. For Danmark er der et stort behov for at sænke vores CO2-udslip, hvis vi skal overholde den berømte Parisaftale. Parisaftalen fra 2015 handler om en begrænsning af udledning af drivhusgasser samt det at klimatilpasse. Målet for Parisaftalen er, at de medvirkende lande, heri også Danmark, skal modvirke den globale opvarmning i fællesskab fra 2020. Dette skal gøres ved at holde den globale stigning i temperatur under to grader. Lige nu udleder hver eneste dansker i gennemsnit 12 ton CO2 om året, og her skal målet være 2,5 ton. En stor klimasynder i dag er biler. Her er en stor fordel ved elbiler, at de ikke udleder CO2, når de kører. Den eneste CO2 der udledes er under produktionen, og hvis den el, som bilen kører på, kommer fra fossile brændstoffer. Ifølge Klimarådet vil elbiler reducere Danmarks CO2-udslip betydeligt. Dette er især fordi, at Danmark også er på vej til at anvende 100 procent vedvarende energi i elproduktionen. Dermed kører din elbil ikke på forurenende el. Klimarådets konklusioner fik i 2018 den daværende VLAK-regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen til at udmelde, at der fra 2030 ikke skal sælges nogle nye benzin- eller dieselbiler og fra 2035 ingen hybridbiler. Dette er et klart skridt på vejen for en mere klimavenlig fremtid, hvor vi ikke belaster miljøet gennem vores biler. Regeringens mål er desuden, at der i 2030 skal være mere end én million elektriske personbiler på de danske veje.

De andre fordele
En anden fordel er, at der aldrig har været flere elektriske biler på markedet. Det er klart for alle, at markedet kun vokser. Dette betyder også, at udbuddet vokser og dermed også efterspørgslen. Følger vi denne tankegang, betyder det også, at konkurrencen presser priserne ned. Konkurrencen betyder også, at bilfabrikanterne konstant skal udvikle og forbedre deres biler og ikke mindst teknologi. Dette betyder, at bilerne ikke blot bliver billigere at købe, men også bedre og dermed også billigere at eje. Kvaliteten bliver højere, og det samme gør ydeevnen. Fordi markedet for nye elbiler vokser, vokser også markedet for brugte elektriske biler. Med bedre biler kan elbilerne tåle at blive solgt videre, da deres og batteriets levetid udvikles og forbedres. Dermed kan det også bedre betale sig at sælge din brugte elbil, da værdien, som du mister, bliver mindre og mindre. Oveni at din nye bil bliver billigere, og din brugte bil bliver dyrere, er der endnu en økonomisk fordel. Det er nemlig også billigere at køre på en, sammenligner du med benzin. Køber du endda en elbil lige nu, får du også lov til at spare på din registreringsafgift. I 2019 og 2020 skal købere af elektriske biler nemlig ikke betale registreringsafgift, hvis bilens pris er under 400.000. Fra 2021 begynder registreringsafgiften på elbiler gradvist at stige. Derfor er det lige nu en god idé at købe din elbil.

Findes der overhovedet nogle ulemper ved at investere i en elbil?
Sådan et spørgsmål er relativt. På trods af den faldende pris på elbiler, er de dog for mange stadig dyre. Det er en stor investering, som dog bliver billigere jo længere tid, du ejer bilen. Samtidig er ladning af elbiler stadig i udvikling. I byerne kan der mangle ladestandere, og det samme langs de danske motorveje. Dette er dog i bragende udvikling, og der bliver lige nu bygget superladestationer rundt i Danmark. For dig betyder det, at du snart ikke behøver at vente særligt længe på at din bil skal lade op.






 0 kommentar(er) · 992 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Guide: Fordelene ved at investere i en elbil:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Guide: Sådan laver du en mere klimavenlig arbejdsplads
Guide: Bedste varmepumper på det danske marked lige nu
Elbiler
NyhederDato
Premiere for nyt elbil-koncept i Danmark29-06-2011 16:16
Dansk elbil-projekt får støtte27-06-2011 06:51
ATP vil investere hver 10. krone i klima og miljø25-09-2009 05:59
Kamp om den mest effektive elbil12-08-2009 23:43
Ny interaktiv guide lokker med viden om klima og energi11-05-2009 16:01
DebatterSvarSeneste indlæg
"Guide til overlevelse" (1:2)230-05-2008 23:21
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik