Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Gylle skal omdannes til olie i Nordjylland
På Nordjyllandsværket ved Stae er det planen at bygge et fuldskala forsøgsanlæg, der ved hjælp af en særlig højtryksteknik skal producere 3000 ton råolie om året af bioaffald. Metoden udnytter energien i affaldet dobbelt så godt, som hvis man uden videre brænder det af, skriver Nordjyskeugeaviser.dk.
”I princippet fungerer anlægget på samme måde, som når naturen laver organisk materiale om til olie. Forskellen er bare, at det ikke tager flere millioner år, men blot 30 minutter,” forklarer Ulrik Jensen, direktør for SCF Technologies, der sammen med en forskergruppe fra Aalborg Universitet har udviklet anlægget.
Råolien skal i første omgang bruges som brændstof på kraftværket. Byggeriet går i gang til efteråret, hvis det lykkes at få tilskud fra Energistyrelsen.
Kilde: Nordjyskeugeaviser.dk
Kilde: Publikum Kommunikation
4. marts 2010, 05:54 0 Kommentarer · 3147 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Gylle skal omdannes til olie i Nordjylland:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.