Husk mig
▼ Indhold

Havstigninger og oversvømmelser

KATEGORI: HAVSTIGNINGER OG OVERSVØMMELSER

Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.



HAVET/HAVSTIGNING

Hvor meget er havene steget?

Den globale gennemsnitlige havniveaustigning har været i gennemsnit 1,8 mm pr. år [1,3-2,3] hen over perioden 1961-2003. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

I perioden 1993 til 2003 var den gennemsnitlige havstigning 3,1 mm/år [2,4-3,8]. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

Siden 1993 har varmeudvidelse af havene bidraget med ca. 57% af de samlede individuelle bidrag til havstigningen. Smeltning af gletschere og iskapper gav 28% bidrag til havstigningen. Resten af havstigningen (som jo må være 15%) skyldtes tab af is ved polerne. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

Vil havet stige?

Video.
Havniveauet er allerede hævet på grund af klimaændringer.

Over de sidste 100 år er havniveauet steget mellem 10 og 20 cm (3654 s.61),(dvs. 1-2 mm årligt). ) (3654 s.61 (3654 s.62) (3654 s.146). Omkring 1/3 af denne stigning skyldes, at vandet i løbet af det 20. århundrede har udvidet sig på grund af varmetilførsel (3654 s.146). Denne udvidelse vil fortsætte, for havene reagerer meget langsomt på temperaturændringer, og det tager flere århundreder for havene at indstille sig på nye temperaturforhold ved havoverfladen (3654 s.155). Den stigning i havniveau, man har målt over de sidste 100 år, er tydeligt hurtigere end den gennemsnitlige havniveauhævning over de sidste flere tusinde år. (3555)

Andre medvirkende årsager til havstigningen har været smeltning af gletschere og den landhævning, som stadig foregår, selv om det er 20.000 år siden, at landområderne over 50. breddegrad blev trykket ned af isen under den seneste istid (3654 s.146). Endelig giver kunstvanding et ukendt bidrag til havstigningen (3654 s.146).

Det varmere klima har været stærkt medvirkende til havstigningen. Samlet set vurderes det, at det varmere klimas virkning på havstigningen over de sidste 100 år har været ca. 7 cm (3654 s.61). Det skønnes, at smeltende gletschere i det 20. århundrede har bidraget med 2-4 cm havstigning. (3654 s.147). Bidraget fra Grønlands og Antarktis's iskapper er usikkert, men antages at være lille (3654 s.63).

Vil Antarktis medføre havstigning?

Antarktis et skrumpet med foruroligende, accelererende hastighed fra 1996 til 2006 (link). Antarktis ligger inde med 90% af Jordens is. Forskerne er nu sikre på, at Antarktis som et hele mister is hvert år, og at Antarktis hvert år mister mere og mere is. (Nature geoscience;5748). Massetabet steg med 75% over denne 10 års periode.

Antarktisundersøgelsen blev ledet af Eric Rignot fra Radar Science and Engineering Section ved NASA's Jet Propulsion Laboratory's i Pasadena, Californien, og publiceredes i Nature Geoscience, jan.2008. Eric Rignot mener, at det skyldes tilførsel af varmt havvand - måske tilført med ændrede vindmønstre og havstrømme, som sender mere varmt vand mod Sydpolen. Da der er tale om ændring af ismassen, kan dette kun skyldes en global klimaændring. Ifølge undersøgelsen mistede Antarktis 196 milliarder ton (US billion tonnes) is i 2006. Det svarer til en trediedel af vandet i søen Erie på grænsen mellem USA og Canada. I 1996 var tabet signifikant mindre, nemlig 112 milliarder ton (US billion tonnes). Tallene var beregnet ud fra istabet på Antarktis under hensyn til den mængde sne, som Antarktis modtager ifølge klimamodellerne.

Vestantarktis (uden halvøen) har ifølge analysen mistet 132 milliarder ton is i 2006, mod "kun" 83 milliarder ton i 1996. Halvøen mistede 60 milliarder ton is i 2006.

Til sammenligning er 4 milliarder ton is nok til at forsyne Storbritanniens 60 mill. indbyggere med drikkevand i et år.

Tallene er baseret på satellitdata af isens tykkelse og hastigheden, hvormed gletscherne flyder i havet.

Ud fra disse tal medførte tabet af isen over Antarktis, at verdenshavene steg ca. 0,5 millimeter, dvs. at Antarktis medvirker med en hævning af verdenshavene i samme størrelsesorden, som den, der skyldes issmeltningen på Grønland.

Der er ingen tvivl om, at isen på Grønland er ved at smelte. I Grønland har man i perioden fra 2004-2007 set, at indlandsisen har afgivet 4 gange mere is til oceanerne - hele 250 kubikkilometer om året - end før 2004. I perioden før 2004 lå den årlige afgivelse på 50-100 kubikkilometer om året. Man var tidligere ikke sikker på, om det samme gjorde sig gældende på Antarktis. Omfanget af is på Antarktis er 10 gange større end på Grønland.

Der har været stor usikkerhed om, hvad der sker på Antarktis. Der er kommet bud lige fra, at der blev ophobet 50 milliarder ton is pr. år fra 1993 til 2003, til at der i den samme periode tabtes op til 200 milliarder ton is.

Den store bredde i vurderingerne afspejler, at vurderingerne kun bygger på få ismålinger over det store kontinent, og at der har været uenighed mellem forskerne om, hvordan tendensen bedst kunne påvises. Nogle forskere har ment, at Antarktis måske akkumulerer is i form af sne. Men mange eksperter mener, at dette ikke kan opveje den hurtigere smeltning af kystområdernes gletschere.

Eric Rignot mener, at antagelsen, at global opvarmning vil øge snefaldet i Antarktis og derved modvirke havstigning, er forkert.

Vores data viser, at den vigtigste drivkraft for massebalancen på Antarktis er hastigheden, hvormed gletscherne flyder ud i havet, og ikke hvor meget det sner. Andre undersøgelser har faktisk vist, at det ikke sner væsentligt mere end tidligere på Antarktis.

Den nye undersøgelse fra jan. 2008 er den mest omfattende, og har specielt undersøgt, hvor tabene sker.

Den fandt, at de største tab var i Vestantarktis, omkring Amundsen-havet, og på den antarktiske halvø, der som en finger peger op mod Sydamerika. Her stiger lufttemperaturen for øjeblikket 4-5 gange mere end det globale temperaturgennemsnit stiger.

En smelteproces er også i gang visse steder på østkysten af Antarktis. Det største indlandsisområde, som dækker Østantarktis, synes dog at være relativt stabilt, og er tilmed blevet en smule større.

FN's klimapanel har ikke villet medtage istab ved polerne i deres beregninger over, hvor meget havet vil stige i fremtiden. De mente, at man vidste for lidt herom. De foreslog, at havet uden bidraget fra issmeltninger i år 2100 ville være steget mellem 18 cm og 59 cm, eller ud fra en gennemsnitsbetragtning altså 40 cm. Chris Rapley, der er leder af British Antarctic Survey har sagt, at det nok nærmere er 1 meter, og at der skønsmæssigt vil være 1% risiko for 2 meters stigning i år 2100 (link). Eric Rignot mener, at havet kan være steget 2½ meter i år 2100 i et "værste scenarie", hvor Grønland bidrager med 1 meter, Antarktis med endnu en meter og gletscherne på bjergene med ½ meter. NASA's klimachef James Hansen mener, at havet kan stige 5 meter på de 100 år.

Skeptikere kalder angivelser af 1%-sikkerhedsniveauer for skræmmebilleder, men husejere tegner brandforsikringer for mindre risikoniveauer end dette.

I sommeren 2007 smeltede den arktiske is omkring Nordpolen til sit laveste niveau i historisk tid, og Grønlands indlandsis smeltede væk i mængder 4 gange større end ti år tidligere.

Man har i nogen tid vidst, at gletscherne på Grønland løber hurtigere ned mod vandet, og dette ser man nu også i Antarktis. Dette er ny viden. Der er ingen tvivl om, at havet vil stige meget mere end FN's klimapanel har antydet, siger Shfaqat Abbas Khan, der er seniorforsker med speciale i grønlandske klimaforandringer ved DTU Space, der tidligere hed Danmarks Rumcenter (Politiken 20/1-2008 I s.1, II s.8).

På Antarktis flyder store ishylder på havet ud for landet. Bl.a. gælder det for Larsen-B ishylden. Med start d. 31. jan. 2002 og 35 dage frem brød 3250 km2 af den nordlige del af den 220 meter tykke og mellem 400 år og 12000 år gamle Larsen-B ishylde op og sendte tusindvis af isbjerge ud i Weddell-havet. Link

Man har påvist, at dette efterfølgende resulterede i 2-6 ganges forøgelse af vandringshastigheden af fire gletschere, som leverer is til den nu kollapsede del af Larsen-B ishylden.

Disse gletschere er for små til at betyde noget for havstigningen, men det viser, hvad der kan ske, hvis en af de store iskapper ud for Antarktis, f.eks. Ross-ishylden, brød op, og dermed åbnede op for, at de bagved liggende gletschere kunne levere mere til havet. Link Det ville kunne få reel effekt på havniveauet.

Hvor meget vil havet stige i fremtiden?

Usikkerheden er stor, når man skal beregne, hvor stor den fremtidige havstigning vil blive. Den fremtidige havstigning frem til år 2100, ud fra 1990-niveauet, skønnes at være fra 9 cm til 88 cm højere havniveau (3654 s.147). Talspændet skyldes stor usikkerhed om, hvad forskellige frosne og ikke-frosne vandkilder vil bidrage med. Desuden vil havstigningen i forholdet til landjorden være forskellig på forskellige steder i verden (3654 s.149). Indvinding af grundvand, som får landet til at synke, eller tektoniske jordhævninger eller -sænkninger, kan have stor lokal betydning (3654 s.149).

Hvad har de tidligere havniveauer været?

For 120.000 år siden var det generelle havniveau 5-6 meter højere end i dag (3654 s.145). Det var før begyndelsen af den sidste istid, og den globale gennemsnitstemperatur var lidt varmere end i dag (3654 s.145). Men så kom istiden, og da iskappen var på sit højeste for 18.000 år siden var havet over 100 meter lavere end i dag (3654 s.145). England var f.eks. landfast med Europa (3654 s.145). Hovedårsagen til dette var, at havet manglede det vand, som var bundet som is.

Hvilken betydning vil oversvømmelser få: Bangladesh?

Det folkerige Bangladesh er særlig udsat for kombinationen af ekstreme vinde og høj vandstand, som kan presse vandet langt ind i landet. I nov. 1970 druknede over 250.000 mennesker i Bangladesh i en sådan situation (3654 s.4), hvilket (indtil flodbølgekatastrofen efter et jordskælv ud for Sumatra i dec. 2004) var den største katastrofe i nyere tid. Man regner med, at ca. 40 millioner mennesker hvert år bliver påvirket af oversvømmelser på grund af storme (3654 s.154). Med 40 cm havstigning i 2080'erne forventes det, at dette tal firdobles (3654 s.154).

Hvilken betydning vil oversvømmelser få: Europa?

Kystsikring bliver nødvendigt mange steder
Ifølge en klimamodel vil dele af Europa få 5 gange flere tilfælde af intens nedbør ved en fordobling af CO2- koncentrationen (3654 s.161). Etablering af kystsikringer kan måske halvere dette tal (3654 s.154).

HAVSTIGNING/STØRRELSE

Hvor meget stiger havet?

Der er blandt forskere stigende enighed om, at havets volumen er forøget siden midt i 1800-tallet med en hastighed, som svarer til et stigende havniveau på næsten 2 millimeter pr. år (3618 s.xiii). Det er væsentlig hurtigere (formodentlig 10 gange hurtigere) end gennemsnittet for de sidste 1000 år (3618 s.xiii). Det er dog usikkert, hvor meget hurtigere det er. Tallet for havniveaustigningen bygger på målinger af tidevandsmålinger siden sidst i 1800-tallet, historiske oplysninger om landområder og geologiske beviser. Det forhold, at havniveauet steg før mennesket begyndte for alvor at udlede drivhusgasser i atmosfæren tyder på, at andre forhold har betydning her (3618 s.xiv). Havniveauet synes at udvise naturlige variationer (3618 s.xvii). Men det er meget vanskeligt at måle en ændring i havniveau. Der kræves mindst 50 års målinger for at se en tendens, fordi der er svingninger fra år til år (hvoraf nogle forstås, og andre ikke forstås) (3618 s.xiv, s.61). Man må tage hensyn til, om landet hæver eller sænker sig. I dele af Skandinavien hæver landet sig op til flere millimeter pr. år (3618 s.xiv). Det er eftervirkninger efter at iskappen over stedet forsvandt for flere tusinde år siden, og som trykkede landområdet ned. På østkysten af USA synker landet 1,4 mm/år (3618 s.xiv).

HAVSTIGNING/ÅRSAG

Hvor meget af havstigningen gennem 1900-tallet skyldtes varmere atmosfære?

Næsten halvdelen af de ca. 18 cm havstigning i løbet af 1900-tallet menes at skyldes opvarmning af de øverste lag i havet og smeltning af gletscherne i forbindelse med højere gennemsnitstemperatur af atmosfæren (3618 s.97).

HAVSTIGNING/STØRRELSE/20. ÅRHUNDREDE

Hvor meget steg havet i det 20. århundrede (dvs. 1900-tallet)?

Overbevisende undersøgelser viser, at stigningen af havniveauet i det 20. århundrede var 1,8 - 1,9 millimeter pr. år (3618 s.xix, s.3, s.97). Det vil altså sige 18-19 mm i løbet af 100 år eller knapt 2 cm. Nogle forskere har angivet et meget mindre tal, men de nye tal tager hensyn til ismængder ("glacial isostatic adjustment") og præcise computerbaserede estimater.

HAVSTIGNING/STØRRELSE/100 ÅR

Hvor meget vil havstigningen være for de næste 100 år?

Hastigheden for havstigningen vil i løbet af de næste 100 år kunne forøges 2-5 gange (3618 s.97).

HAVSTIGNING/ÅRSAG

Hvorfor stiger havniveauet?

Man kan ikke med sikkerhed sige, hvorfor havniveauet stiger. Det kan være fordi isen ved polerne smelter - man kender ikke den præcise mængde af denne is. Det kan også være, at overfladevandet fylder mere, fordi luften over havet er blevet varmere. I så fald er det ikke mængden af vand som øges, men vandets volumen som øges. En forøgelse af den gennemsnitlige havtemperatur (fra top til bund) på blot nogle få hundrededele af en grad pr. år vil bevirke, at havet stiger nogle millimeter pr. år. Men vi har ikke tilstrækkelig med historiske oplysninger om havets temperatur til at bevise eller modbevise om dette er sket (3618 s.xiv)

HAVSTIGNING/DÆMNINGER/BETYDNING

Hvad betyder opdæmmede søer (dæmninger) for havniveauet?

Menneskets udledning af drivhusgasser gør atmosfæren varmere, og dermed vil vandet udvide sig - men mennesket har også bygget mange dæmninger, som har den modsatte virkning - altså sænkning af havniveauet: Dæmninger tilbageholder en del af det vand, som ellers straks ville løbe ud i havet. Fra bunden af disse dæmningssøer siver en del af vandet ned i grundvandet, og det er det største vandtab fra dæmningssøer (3618 s.xv). Dette vand fordamper ikke og falder derfor ikke senere som regn. Og det forbigår havet. Måske svarer det vand, som således ikke ledes til havet, til en manglende havstigning på næsten 1 mm pr. år gennem de sidste 50 år (3618 s.3; s.39). En undersøgelse vurderede denne manglende havstigning til 0,9 mm +/- 0,5 mm pr. år (3618 s.39).

HAVSTIGNING/DÆMNINGER/GRUNDVANDSDANNELSE/BETYDNING

Hvor meget vand siver væk i bunden af verdens opdæmmede søer?

Man skønner, at det årlige gennemsnitlige bortsivning fra verdens opdæmmede søer er ca. 5% af vandvolumenet (3618 s.1010). For dæmninger bygget frem til 1990 udgør det i så fald 203-293 km3 pr. år (3618 s.110). Det svarer til en manglende havniveaustigning på 0,56 - 0,81 mm pr. år (3618 s.110).

HAVSTIGNING/DÆMNINGER/FORDAMPNING/BETYDNING

Hvor meget betyder fordampning fra dæmninger for havniveauet?

Opdæmmede søer vurderes at have fordampet ca. 6,5 km3 pr. år i 1950, ca. 164 km3/år i 1990 og ca. 188 km3/år i 1995 (3618 s.107). Det er usikkert hvor meget af denne vanddamp, som forbliver i atmosfæren, men en sandsynlig øvre grænse menes at være 1-2%. Denne øgede fugtighed i atmosfæren betyder så en reduktion af havniveauet på 0,005-0,010 mm pr år (3618 s.107).

HAVSTIGNING/KUNSTVANDING/BETYDNING

Hvad betyder kunstvanding for havniveaustigningen?

Kunstvanding medfører at vand, som ellers ville løbe til havet, i stedet fordamper eller siver ned til grundvandet. Man har vurderet, at dette medfører en udeblevet havniveaustigning på 0,40-0,49 millimeter pr. år (3618 s.112). [Se forrige spørgsmål/svar.]

HAVSTIGNING/ØER

Skaber stigende havniveau allerede nu problemer på øer?

Ja, på Marshall-øerne er indsivende saltvand til grundvandet et stigende problem (3618 s.203). Dette gør grundvandet ubrugeligt for afgrøderne og truer drikkevandsforsyningen. På nogle små atoll-øer er linsen af ferskvand, som ligger over saltvandet, nu kun få centimeter tyk (3618 s.203).

HAVSTIGNING/DANMARK/SALTVANDINDSIVNING

Spiller indsivning af saltvand en rolle i Danmark?

Kun i få områder som mindre øer, bl.a. Langeland og Samsø, og nær ved lavtliggende kyster som Køge Bugt spiller indtrængende saltvand nogen rolle i Danmark (3626 s.101). Med stigende havniveau vil denne saltvandindtrængen dog blive forstærket og det kan enkelte andre steder begrænse mulighederne for vandindvinding (3626 s.101).

HAVSTIGNING/TURISME

Trues turistindustrien af havstigningen?

Når havvandet stiger bliver sandkysterne smallere og færre. Det betyder at turistindustrien vil falde. I mange lande i Caribien (Vestindien) udgør turistindustrien 15-18%, og den udgør 18% på Maldiverne(3618 s.204). Indsivning af saltvand på koraløer er et yderligere problem for turistindustrien.

HAVSTIGNING/ØER/MALDIVERNE

Hvor mange øer er der i øgruppen Maldiverne - og hvad er deres gennemsnitshøjde?

Maldiverne består af 1190 små øer(3618 s.203). De har i gennemsnit en højde på 1-1½ meter over det nuværende havniveau (3618 s.203).

HAVSTIGNING/ØKONOMI
Hvad koster det at sikre en kyst mod nedbrydning fra havet? Ifølge en vurdering fra de amerikanske ingeniørtropper koster det mellem 1200 dollar og 3000 dollar pr. meter at sikre en kyst afhængig af, hvor aktive bølgerne er (3618 s.218). Det betyder at f.eks. en kystsikring af Chesapeake Bay vil koste mere end de økonomiske skader fra Andrew-orkanen, som var den kostbareste atlantiske orkan i det 20. århundrede, og som kostede ca. 25 milliarder dollars (3618 s.219).

HAVSTIGNING/ISTIDEN/ISTIDENS OPHØR

Hvor meget steg havet som følge af istidens ophør?

I forhold til havniveauet ved istidens maximum for 21000 år siden er havniveauet steget 125 meter på grund af isens smeltning, men lokalt har havstigningen været meget forskellig, fordi landet har hævet sig eller er vippet (3618 s.8). Havstigningen siden istiden er 600 gange større end havstigningen igennem de sidste 100 år.

HAVSTIGNING/BOLIGER

Hvor mange mennesker bor inden for 1 meter i højde fra havniveauet?

Det vurderes at ca. 100 mill. mennesker bor højst 1 meter over havets niveau (3618 s.xv)

HAVSTIGNING/BEFOLKNING

Hvor mange mennesker bor nærmere end 100 km fra havet?

Det blev for år 1994 vurderet, at 2,1 milliarder mennesker, dvs. 37% af verdens befolkning, boede nærmere end 100 km fra et hav (3618 s.1).

HAVET/VAND/MÆNGDE

Hvor meget af Jordens vand findes i havene?

Omkring 97% af Jordens vand findes i havene (3618 s.xiii) . Det meste af resten findes som gletschere og iskapper på Grønland og Antarktis. For 20.000 år siden, på toppen af den sidste istid, var meget mere af vandet bundet som is.

HAVET/VAND/FORDAMPNING

Hvor meget vand fordamper fra havene?

3/4 af Jordens overflade er dækket af hav. 419.000 km3 vand fordamper fra havene om året (3619 s.1). Heraf falder 106.000 km3 som regn eller sne over landområder (3619 s.1)

KYSTLINIE/EUROPA

Hvor lang er Europas kystlinie?

Europas kystlinie er 37.000 km lang (3614 s.125). Europa er verdens mest opdelte kontinent. Dets øer og halvøer udgør over 1/3 af dets areal (3614 s.125). Gennemsnitsafstanden til en kyst er 340 km (3614 s.125).

KONTINENTER/LAVTLIGGENDE

Hvad er verdens lavest liggende kontinent?

Europa er verdens lavest liggende kontinent(3614 s.125). Gennemsnitshøjden af Europa er 300 m.
(3614 s.125).

HAVET/HAVSTIGNING/CO2

Hvor meget er havet steget på grund af øget CO2-koncentration i atmosfæren?

CO2-stigningen har (sammen med stigningen af andre drivhusgasser) fået havniveauet til at stige 10-15 cm (3614 s.69).

KLIMAÆNDRING/BANGLADESH

Hvorfor er Bangladesh særlig udsat ved klimaændring?

Bangladesh er et fugtigt land, med helt fladt lavland, samt et stort delta dannet af floderne Ganges og Brahmaputra. Ganges er 10 km bred, hvor det mødes med den 5 km brede Meghna-flod. Oversvømmelser sker, når storm og tidevand forhindrer afstrømningsvand fra monsunregnen og smeltevand fra Himalaya i at løbe bort. Under sådanne situationer kan vandstanden stige 7 m (3614 s.57). Befolkningstætheden er 500 mennesker pr. km2, en af verdens største befolkningstætheder. Ris kan høstes flere gange om året. Der findes rissorter, som tåler høj vandstand, og rissorter, som kan overleve når vandstanden er lav. Den vigtigste handelsvare i Bangladesh er jute (3614 s.57).

HAVSTIGNING/CO2/FREMTID/BETYDNING

Hvor meget vil havet stige ved 550 ppm stabiliseringsscenariet?

Hvis CO2-koncentrationen fordobles til 550 ppm vil den globale gennemsnitlige havstigning være mellem 0,5 og 2 meter alene på grund af vandets varmeudvidelse (3626 s.114). Ved stabilisering på niveauer over 560 ppm kan Grønlands indlandsis muligvis smelte fuldstændigt (3626 s.114). Det vil i så fald ske i løbet af 2-3000 år, men vil over denne tid bidrage med op til 7 meter havstigning (3626 s.114). Isen over Antarktis vil formentlig ikke begynde at smelte i det 21. århundrede, men vil, hvis opvarmningen fortsætter over de næste 1000 år, ved smeltning bidrage med adskillige meter til den globale havstigning (3626 s.114).
Generelt arbejder man ud fra, at havene er steget 10-20 cm igennem de sidste 100 år, og vil stige 15 cm de næste 50 år og yderligere 35 cm i de følgende 50 år (3627 s.34).

HAVSTIGNING/DANMARK

Hvor meget vil havet omkring Danmark stige?

En global havstigning frem til år 2100 på 0,5 meter (50 cm) vil føre til stigninger på ca. 0,4 meter omkring Danmark (3626 s.114). (FN's klimapanels såkaldte B2-scenarie har en gennemsnitlig havstigning på 0,35 meter, altså 35 cm (3626 s.114).
I det nordlige Jylland har landhævningen hidtil kunnet følge med havstigningen, men det vil ikke være tilfældet fremover (3627 s.34).
En stigning i havniveauet på 50 cm vil i Danmark betyde, at højvandet i de indre danske farvande årligt vil nå op på et niveau, der i dag i gennemsnit kun nås med 50 års mellemrum (3627 s.34).
80% af den danske befolkning bor i byområder, der har forbindelse til kysten (3626 s.114). En vandstandsstigning på 0,5 m over 100 år i Danmark vil kunne medføre, at 25-150 m af kysten mistes mange steder (3626 s.116). Det kan blive nødvendigt at pumpe sand ind på stranden (noget som kaldes "kystfodring") (3626 s.116). Ved Jyllands vestkyst pumpes i stigende omfang sand ind på kyster (3626 s.117). Kystdirektoratet i Danmark har vurderet, at det vil koste ca. 300.000 kr pr. km at kystfodre Jyllands vestkyst med sand. som følge af 50 cm havstigning over de næste 100 år (3626 s.117). Det svarer til 50% øget udgift til kystfodning i forhold til i dag (3626 s.117).
En havstigning på 50 cm vil på nordkysten af Nordsjælland rykke kysten 25 meter tilbage (3627 s.36). Mellem Skallingen og Thyborøn vil vestkysten rykke 60-70 meter tilbage (3627 s.36).
I Vadehavsområdet er der på dansk side 107 km diger, der beskytter mod stormflod (3627 s.36). Det bliver gradvis nødvendigt at forhøje digerne. 932 km af de indre kyster i Danmark er i dag beskyttet af diger (svarende til 16%) (3627 s.38).

KYSTLINIE/EU/LÆNGDE

Hvor lang er EU's udsatte kystlinie?

Det er anslået, at EU har ca. 33000 km udsat kystlinie (3626 s.117). En stigning i havniveauet på 0,5 m vil betyde tab af ca. 2000 km2 fastland og ca. 1600 km2 vådområder, hvis der ikke sættes ind med modforholdsregler (3626 s.117).

HAVNIVEAU/ÆNDRING/I FORTIDEN

Har havniveauet ændret sig inden for de sidste ca. 2000 år?

Arkæologiske og geologiske data tyder på, at det globale havniveau sandsynligvis kun har ændret sig nogle få 10'ere centimeter i løbet af de sidste 2000 år (3624 s.366). Stigningen menes nu at være på 10-25 cm/100 år. Det vides ikke, hvornår denne stigning begyndte (3624 s.366).

Hvad er virkningerne af havstigningen?

Halvdelen af menneskeheden, dvs. ca. 3 milliarder mennesker, bor i kystområder (3654 s.150). De lavestliggende kystområder er de mest frugtbare og derfor tættest befolkede. Bangladesh er ét stort floddelta, hvor der bor 120 millioner mennesker (3654 s.150). 10% af det beboelige areal i Bangladesh ville gå tabt, hvis havet steg ½ meter, og en befolkning svarende til hele Danmarks indbyggertal ville skulle finde et andet sted at leve. (3654 s.150). Det vurderes for år 2050, at områdets havniveau i forhold til landjorden vil være hævet 1 meter(30 cm på grund af global opvarmning, og 70 cm på grund af jordbevægelser bl.a. fordi landet synker som følge af, at man oppumper grundvand). ) (3654 s.150).

Hvad er virkningerne af havstigningen i Bangladesh?

Det vil i Bangladesh betyde, at 20% af det beboelige landareal i år 2050 er gået tabt, dvs. et område, hvor der i dag bor 15 millioner mennesker (3654 s.150). I år 2100 forventes havstigningen ved Bangladesh at være næsten 2 meter over nutidens havniveau i forhold til landjorden (70 cm på grund af global opvarmning, og 1,2 m på grund af jordbevægelser) (3654 s.150).

Hvad er virkningerne af havstigningen i Ægypten?

Havstigningen ved Nildeltaet i Ægypten forventes at være 1 meter i 2050 og 2 m i 2100, af årsager som i Bangladesh. Bangladesh (3654 s.152). 1 m stigning i Ægypten ville berøre 12% af landets landbrugsområder, med en befolkning på 7 mill. mennesker. Sydøstasien og Afrika har mange kystområder med lignende havstigningsproblemer (3654 s.152).

Hvad er virkningerne af havstigningen i Holland?

Holland, der med en befolkning på 14 millioner er blandt verdens tættest befolkede, består for halvdelen af landet af kystland, som beskyttes af diger. For at forhøje digerne, så de kan modstå 1 m havstigning, kræves en investering på 12 milliarder US-dollars (3654 s.153).

Hvor høje er digerne i Holland?
De højeste er 60 m (3614 s.141).

Hvad er virkningerne af havstigningen på verdens småøer?

Verden over bor omkring en halv million mennesker på små øer, bl.a. øgruppen Maldiverne, der består af 1191 øer i det Indiske Ocean. På Marshall-øerne i Stillehavet er det højeste sted kun 3 m.

Hvor meget land vil kunne blive oversvømmet?

Globalt ville en havstigning på ½ meter oversvømme 40.000 km2 (tæt på Danmarks areal, men med en befolkning på 30 millioner mennesker) (3654 s.152).

Mange storbyer i verden ligger ved kysterne. Teknisk vil de kunne beskyttes mod en havstigning, men det vil være kostbart.

Vil økosystemerne kunne følge med havstigningen?

Et hurtigt stigende havniveau vil overstige tilpasningsevnen for de fleste kystområders økosystemer. Langsom havstigning vil lettere kunne klares, men i deltaområder vil havstigning medføre, at saltholdigt vand trænger længere ind i landet, og ferskvandsressourcer risikerer at blive ødelagt.

Vådområderne vil strække sig længere ind i landet, hvilket vil ødelægge frugtbart agerland, og derfor vil dette mange steder blive forhindret. I disse tilfælde vil sumpområderne derfor gå tabt. I øjeblikket mistes 0,5-1,5% af kystnære vådområder i verden hvert år. (3654 s.154). En stigning i havniveau vil øge dette tab. (3654 s.154).



> Skriver du opgave om klima og energi? Stil dit spørgsmål og få hjælp i debatkategorien Opgaver og eksamen.





 0 kommentar(er) · 45415 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Havstigninger og oversvømmelser:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Oversvømmelser
Havniveau
Klima, is og havniveau – før, nu og frem (Mernilds Klumme, juni 2011)
NyhederDato
Australske oversvømmelser fødes af ekstrem havvarme13-01-2011 06:58
Store byer trues af oversvømmelser05-11-2010 14:15
Også ørkenstat trues af oversvømmelse19-01-2010 20:57
Helt villakvarter rives ned på grund af oversvømmelser27-03-2009 06:59
SMS advarer om oversvømmelser i Greve17-03-2009 05:14
DebatterSvarSeneste indlæg
Oversvømmelser i Tyskland1330-05-2023 18:52
Havniveau stigninger - hvad mener forskningen?17512-12-2019 19:31
Klimaændringer og oversvømmelser - et folkesundhedsproblem ?419-10-2015 13:38
Skybrud og oversvømmelse3730-11-2014 13:14
Oversvømmelser i England - bæver er sagen313-02-2014 17:59
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik