Skal du købe ny bolig, er der naturligvis mange ting, som du skal tænke over. Én ting, der er god at holde for øje, er energimærket. Energimærket har nemlig stor betydning for din pengepung, og kan ligeledes give dig en forestilling af, hvor klimavenlig din nye bolig er.Hvad er et energimærke?Energimærket er et dokument, der fortæller om boligens energiforbrug. Alt efter hvor energivenlig boligen er, vil man få et energimærke placeret et sted på ranglisten.
Har din bolig det bedste energimærke, vil det hedde A2020, dernæst A2015 efterfulgt af A2010. Bogstaverne går fra A til G, hvor G er det mindst energivenlige energimærke.
Energimærket varsler beløbet på dine regningerDet kan være rigtig smart at kigge efter energimærket, når du skal købe ny bolig. På den måde kan du nemlig se, hvor meget du kan forvente at skulle betale for at varme din bolig op i fremtiden.
Har din bolig et godt energimærke, betyder det, at der skal bruges mindre energi til at varme boligen op i forhold til, hvis den havde et dårligere energimærke. Når du skal bruge mindre energi, er det klart, at du også skal betale mindre, og derfor er et bedre energimærke lig en billigere regning.
Det kan godt betale sigOfte vil man se, at huse med et godt energimærke ligeledes bliver solgt dyrere. Dette kan have noget at gøre med, at disse huse ofte er nyere, men energimærket spiller ligeledes en stor rolle.
Her kan det være en god idé at have is i maven, når du skal foretage dit boligkøb. Selvom du skal betale mere for selve huset, kan det nemlig godt vise sig at blive billigere for dig i sidste ende på grund af varmeregningen.
Købet af din nye boligAt købe en ny bolig er en rigtig stor beslutning. Derfor kan det være godt at få noget professionel hjælp. Dette kan for eksempel være i form af en
advokat. En boligadvokat kan nemlig hjælpe dig i mange aspekter af boligkøbet.
Dette kan være med en gennemgang af købsaftalen eller med dialog med bank og mægler. Uanset hvordan hjælpen udformer sig, er det nemlig ganske rart at vide, at en advokat har godkendt omstændighederne.
Godt for klimaetJo mere energivenlig din bolig er, jo mindre energi kan du klare dig med at bruge. Dette har naturligvis en påvirkning på klimaet, da der findes mange metoder at producere energi på, som er både forurenende og ressourcekrævende.
Kan du få den samme opvarmning for en færre mængde energi, er det klart, at dette er attraktivt, hvis man har klimabrillen på. Her er det naturligvis også en god idé at kigge på, hvilken varmekilde der benyttes.
Køb bolig i dit eget tempoNår du skal købe en ny bolig, er der utrolig mange ting at holde øje med. Energimærket er blot én af disse ting, og derfor kan man hurtigt føle sig overvældet. Vil du være sikker på, at du træffer et valg, som du bliver glad for, bør du tage boligkøbet i dit eget tempo.