Af Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketankSidste uges skatteudspil fra S og SF vil i bedste fald give status quo for klimaet, men sandsynligvis føre til mere udledning af CO2 frem mod 2020. Det kan dokumenteres ved en systematisk gennemgang af de berørte sektorer, som CONCITO har foretaget for Dagbladet Politiken
På trods af flere gode initativer på transportområdet - herunder afgifter på fly og tunge køretøjer - dumper udspillet i forhold til klimaet, fordi S og SF vil starte med at halvere registreringsafgiften for alle køretøjer, der udleder mindre end 125 gram CO2 per kørt kilometer, og først efter fem år indfase en kørselsafgift, der skal udligne den manglende registreringsafgift. Da alle større bilfirmaer over de næste to år vil sætte nye, miljøvenlige køretøjer på gaden, vil det føre til en stærk stigning af biler på vejene og flere kørte kilometre, der efter alt at dømme vil udhule de positive elementer i forslaget. Samlet set lettes bilbeskatningen med 4,8 milliarder kroner om året de første fem år, hvilket er værre end regeringen, der dog kobler en lettelse af registreringsafgiften med indførelse af kørselsafgifter. De mange bebudede investeringer i kollektiv trafik kan ikke rette op på den tendens, da de først og fremmest øger den samlede mobilitet, hvilket overgår overflytningen af passagerer fra biler til tog og bus.
I de andre sektorer er der i det store og hele ingen forskel på oppositionen og regeringen. Regeringen vil ikke røre ved afgifterne på energi i boliger og husholdninger mod til gengæld at sænke indkomstskatten for de laveste indkomster. Det vil S og SF heller ikke. Regeringen vil ikke målrette en række klimaafgifter mod landbruget, f.eks. en afgift på gylle, der ikke anvendes til biogas, og dermed reducere landbrugets udledning af drivhusgasser markant. Det vil S og SF tilsyneladende heller ikke, medmindre den bebudede og ikke-specificerede belastning af landbruget med en god milliard i form af afgifter målrettes klimaet. Regeringen vil ikke benytte afgiftsinstrumentet til at gå efter flere energibesparelser i erhvervslivet, selvom det ville være meget mere grønt end at hæve selskabsskatten.
Samlet set bliver konklusionen, at S og SF's skatteudspil i sig selv ikke vil give nogen betydende reduktion af
Danmarks CO2-udledning, men nærmere vil medføre en stigning som følge af den almindelige økonomiske vækst. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor den videnskabelige verden råber på reduktioner på ca. 40 % i vores del af verden inden 2020, hvis vi skal undgå de irreversible "tipping points", hvor den globale opvarmning ikke kan standses. Selvfølgelig kan oppositionen stadig satse på at løse hele klimaproblemet ved hjælp af vedvarende energi, men det er en dyr løsning i forhold til energieffektivitet. Samlet set er det rigtigt svært at se forskel på den nuværende og en kommende regering, når man har klimabrillerne på og taler om det mest afgørende politiske virkemiddel, nemlig skattesystemet.