I virkeligheden
Artiklen er en del af bogen I drivhuset - Fortællinger om naturens energi og samfundets energikrise, skrevet af Klaus Illum og udgivet af 3F i 2006.
15. I VIRKELIGHEDEN
I virkeligheden drejer det sig om at tage bestik af situationen og udstikke en strategi, der på en økonomisk fornuftig måde kan formindske risikoen for, at grundlaget for samfundsøkonomien bliver undermineret.
Der er overhængende risiko for, at den globale olieproduktion snart ikke længere kan forøges i takt med den voksende efterspørgsel. Det er sandsynligt, at produktionen vil toppe inden for de næste fem - ti år. Krige, sabotage og naturkatastrofer kan fremrykke tidspunktet.
Det er erkendt, at risikoen for klimaændringer, der kan få katastrofale virkninger for livsvilkårene på kloden, skal begrænses hurtigst muligt.
Dertil kommer, at der her og nu er risiko for, at ikke engang forsyningssikkerheden i el-nettet kan opretholdes i de kommende år.
I snart 20 år har “bæredygtig udvikling” været et mantra, som er blevet gentaget i utallige politiske taler og programerklæringer og har afstedkommet mange lærde og mindre lærde udredninger om, hvad det er for en størrelse. Man spørger sig selv, hvad folk ville sige til, at skibsværfterne erklærede, at nu vil de skam bestræbe sig på at bygge sødygtige skibe.
Nu er taletiden udløbet. Nu er det “risk management”, som det hedder på nudansk, det handler om. På gammeldansk kan man vel sige risikohåndtering. Når man ikke læser skriften på væggen og tager sine forholdsregler, kan det gå som i New Orleans.
Spørgsmålet er, hvordan risikoen for uoverskuelige ulykker kan begrænses. Helt konkret: Hvordan kan det i praksis lade sig gøre at konstruere et energisystem, der kan holde samfundet i gang med et meget mindre forbrug af fossile brændsler og især et mindre olieforbrug end det nuværende?
De beregningsresultater, der fremlægges i dette kapitel, tyder på, at det kán lade sig gøre på en samfundsøkonomisk fornuftig måde. Men det kræver, at investeringerne gennemføres efter en samlet plan for opbygningen af det nye energisystem.
De udviklings- og investeringsforløb, der tegnes i de forskellige kurver, kaldes scenarier. Vi ser på tre mulige scenarier, der har fået betegnelserne A, B og C.
Der er altid nogen, der spørger, om det ikke ville være billigere at lade stå til og håbe, at det truende uvejr driver over. Derfor er de samfundsøkonomiske beregningsresultater og CO2-udslippet også vist i et fiktivt scenarie, hvor investeringerne er meget begrænsede. Det er en fiktion, for i det scenarie stiger både olieforbrug og CO2-udslip. I dét scenarie er alle de priser, der indgår i beregningerne uforudsigelige. Men det er i beregningerne antaget, at priserne er de samme som i de realistiske scenarier A, B og C.
I det følgende vises først de væsentligste forudsætninger og antagelser, som beregningerne bygger på. Derefter følger en række figurer (kurver), der i hovedtræk sammenfatter beregningsresultaterne. Nærmere forklaringer kan findes i kapitel 11.
FIGUR 15.1 Der er i alle scenarierne “gjort plads” til en kraftig vækst i materielt forbrug, produktion og transport. Vækstantagelserne er diskuteret i kapitel 11, afsnit 11.7.
15.1 VÆKSTER
Det er et dybt rodfæstet grundvilkår i vores kultur, at evig vækst skal der til. Hvis den økonomiske vækst falder til under 2% om året, er det som om skyerne har formørket himlen, og alle venter på at solen skal titte frem. Vi venter på opsvinget. Anders Fogh Rasmussen-regeringen lancerede i 2002 sin vækststrategi under mottoet: “Vækst med vilje”. I en anden kultur ville det have været “Vækst med omtanke”. Vækstproblemet er diskuteret i kapitel 1, og i kapitel 11, afsnit 11.7, findes nogle bemærkninger til de vækstantagelser, der ligger til grund for scenarierne.
Det store dilemma er, at vækst af den nuværende art ikke kan fortsætte, men alle familiers økonomi afhænger af, at den fortsætter. Vi fordeler arbejdet og goderne imellem os på en sådan måde, at nulvækst betyder udbredt arbejdsløshed og økonomisk nedtur for store befolkningsgrupper. Selvom der er varer nok til fordeling, fører et lav-vækst scenarie derfor ind i uoverskuelige sociale problemer, der helt ville ændre beregningsforudsætningerne. Men det er helt sikkert, at vækstkurverne flader ud, hvis de ikke pludselig dykker ned.
De vækstkurver, der her er antaget, er måske både urealistiske og uønskelige. Men vækstkurver, der flader ud i de kommende år, fører ind i ukendt farvand. Hvad der kan ske dér, kan vi ikke regne ud.
TABEL 15.3 Denne tabel giver en oversigt over de investeringer i faste anlæg (inkl. reinvesteringer i nedslidte anlæg), der indgår i scenarierne A, B og C. I figur 15.3 er fordelingen af investeringerne over årene vist sammen med de årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter og brændselsudgifter.
TABEL 15.6 Det er i scenarierne antaget, at der i bilparken i løbet af de næste 25 år sker et delvist skift fra benzinmotorer til dieselmotorer, el-motorer og brændselsceller (i scenarie B og C). I busser og tog sker skiftet fra dieselmotorer til el-motorer. I scenarierne B og C bliver en stor del af de dieseldrevne busser udskiftet med elektriske trolleybusser eller sporvogne.
15.5 DER KAN FÅS MEGET MERE FOR MEGET MINDRE
Nu skal vi se resultaterne af de forandringer og investeringer, der summarisk er beskrevet i figur 15.1 og i tabellerne 15.1 - 15.6 ovenfor. Resultaterne findes ikke ved bare at lægge tal sammen. Som nævnt i kapitel 11, afsnit 11.2 og 11.3, er der tale om meget komplicerede beregninger, der kun kan gennemføres ved hjælp af et stort computerprogram- system.
Der skal jo hele tiden - døgn for døgn og time for time - være balance mellem el-forbruget og den samlede el-produktion fra kraftmaskiner af mange forskellige typer og fra vindmøller og eventuelt også solceller i fremtiden. Og fjernvarmeproduktionen fra små og store kraftvarmeværker skal i hvert af landets fjernvarmenet passe med varmeforbruget døgn for døgn. I modellen er landet opdelt i 70 lokale energisystemer af den art, der er vist i figur 10.2. Disse er sammen med vindmølleparker bundet sammen af det landsdækkende el-net (se kapitel 13, figur 13.1). De lokale systemer skal hvert især udnytte ressourcerne effektivt til el-produktion, varmeproduktion og brintproduktion eller lignende. Og det samlede regnskab for hele landet og for hvert af de lokale systemer skal gå op på ethvert tidspunkt. Og det hele ændrer sig år for år.
Det er klart, at vi ikke her kan dykke ned i de hundreder af forskellige resultattabeller, der kan udskrives for hver af de gennemregnede scenarier. Vi må nøjes med at se på nogle kurver, der viser de samlede resultater i hovedtræk.
Samfundsøkonomi
Figur 15.2 sammenholdt med figur 15.3 taler for sig selv. Beregningsresultaterne tyder på, at de samlede omkostninger til energiforsyningen i de næste 25 år ikke bliver større, hvis investeringerne i effektivitetsforbedringer af det samlede system forøges betydeligt. De forøgede brændselsbesparelser dækker stort set de forøgede investeringer. De økonomiske resultater i tabel 15.3 gælder for brændselspristilfælde 2 (se tabel 15.1).
I figur 15.2 ses, at de årlige omkostninger i scenarie B i 2030 bliver 20 - 30 mia. kr. mindre end i scenarie A. Denne årlige driftsbesparelse kan bruges til at forrente og afskrive de investeringer i nye transportmidler og transportsystemer, der indgår i scenarie B og C (se tabel 15.4 - 15.6).
Investeringsindsatsen
Som det fremgår af figur 15.3, er det i alle scenarierne forudsat, at der allerede i årene frem til 2010 sker en kraftig forøgelse af investeringerne. Det er nødvendigt, fordi Danmark i henhold til EU-aftalerne om opfyldelse af Kyotoprotokollen allerede i 2010-2012 skal formindske sit CO2- udslip fra de skorstene og udstødningsrør, der indgår i de her fremlagte beregninger, til 40 mio. tons.81 Hvis danske virksomheder i stedet for at formindske udslippet fra egne skorstene og udstødningsrør køber CO2-kvoter i udlandet eller på anden måde skaffer sig ekstra udslipsrettigheder (se kapitel 13, afsnit 13.3) kan forpligtelserne opfyldes, selvom investeringerne udskydes. Men for hvert år investeringerne udskydes, går vi glip af den samfundsøkonomiske fordel, der opnås i kraft af investeringerne. Og på lidt længere sigt kan det globale CO2-udslip ikke formindskes ved at det ene land køber udslipsrettigheder af det andet.
Brændselsforbrug og CO2-udslip
Scenarie A er ikke godt nok. Den opnåede nedtrapning af CO2-udslippet er ikke tilstrækkelig og den opnås delvist ved et skift fra kul til naturgas, hvilket medfører, at naturgasforbruget stiger kraftigt. Det kan næppe lade sig gøre i virkeligheden. Endvidere er nedtrapningen af olieforbruget urealistisk lille i A-scenariet.
B- og C-scenarierne tegner et mere realistisk billede. Naturgasforbruget bliver ganske vist ikke formindsket, men der opnås en betydelig formindskelse af olieforbruget. Og samfundsøkonomisk tegner B-scenariet sig meget mere fordelagtigt end A-scenariet (se figur 15.2).
El-forbrug
Med hensyn til el-forbruget er scenarierne ret konservative. Som angivet i tabel 15.3 er der regnet med at nye elapparater gennemgående vil være mere energi-effektive end de nu eksisterende. Men fordi der er regnet med en kraftig vækst i apparat-bestandene (se figur 15.1), bliver elforbruget i 2030 omtrent det samme som i dag. Der kan vindes meget ved at gøre en større indsats for at formindske el-forbruget. Blandt andet vil olieforbruget kunne formindskes yderligere, fordi der kan frigøres mere elektrisk kraft til transport.
Solceller og solfangeranlæg
I figur 15.4 og 15.5 kan man se, at forskellen mellem B-scenariet og C-scenariet er, at der i C-scenariet indgår solceller (der leverer elektrisk kraft) og solfangeranlæg med sæsonlagre, der bidrager til varmeproduktionen i naturgasfyrede kraftvarmeværker. Derved opnås en vis formindskelse af det samlede brændselsforbrug (se figur 15.3) og en tilsvarende formindskelse af CO2-udslippet. De omkostninger, der er indregnet til investeringer i disse anlæg, er ret store i forhold til den produktion, de forventes at give (se tabel 15.3). Der skal ske et kraftigt prisfald for disse anlæg, før de kan konkurrere med el- og varmebesparelser.
Der er i C-scenariet regnet med, at antallet af individuelle solfangere i områder, der ikke bliver forsynet med fjernvarme, ti-dobles.
Varmepumper i kraftvarmeværker
I kapitel 8 er det forklaret, hvordan varmepumper i kraftvarmeværker kan bruges til at regulere forholdet mellem værkernes el-produktion og varmeproduktion (se figur 8.2). Det er en vigtig egenskab i et energisystem med mange kraftvarmeværker og mange vindmøller. Som angivet i tabel 15.2 indgår varmepumper i kul- og naturgasfyrede kraftvarmeværker derfor i alle de tre scenarier. I figur 15.5 ses hvor stor en del af fjernvarmeproduktionen i kraftvarmeværker, der kommer fra disse varmepumper.
I B- og C-scenarierne er mini-kraftvarmeværker i naturgasforsynede bygninger også udstyret med varmepumper (se tabel 15.2).
15.6 BANEN ER KRIDTET OP
De scenarie-beregninger, der her er vist, tjener til illustration af, at der er mange økonomiske og tekniske sammenhæng, der skal tages i betragtning i udformningen af en energipolitisk strategi, der forholder sig til den virkelighed, samfundet skal fungere i fremover. Kurverne og tabellerne i afsnit 15.1 - 15.4 ovenfor giver en oversigt over de mange forhold og “ingredienser”, der indgår i en konstruktiv planlægning. Kurverne i figur 15.2 - 15.5 på de efterfølgende sider viser, hvordan resultaterne af en bestemt måde at stille brikkerne op på kan beregnes, vises og diskuteres.
Datagrundlaget kan opdateres og forbedres, og andre scenarier kan tages i betragtning. Men banen for en konstruktiv politisk diskussion er kridtet op.
| < Samtale med politikere | Indholdsfortegnelse | Scenarie-eksempler. Beregningsresultater > |
15. I VIRKELIGHEDEN
I virkeligheden drejer det sig om at tage bestik af situationen og udstikke en strategi, der på en økonomisk fornuftig måde kan formindske risikoen for, at grundlaget for samfundsøkonomien bliver undermineret.
Der er overhængende risiko for, at den globale olieproduktion snart ikke længere kan forøges i takt med den voksende efterspørgsel. Det er sandsynligt, at produktionen vil toppe inden for de næste fem - ti år. Krige, sabotage og naturkatastrofer kan fremrykke tidspunktet.
Det er erkendt, at risikoen for klimaændringer, der kan få katastrofale virkninger for livsvilkårene på kloden, skal begrænses hurtigst muligt.
Dertil kommer, at der her og nu er risiko for, at ikke engang forsyningssikkerheden i el-nettet kan opretholdes i de kommende år.
I snart 20 år har “bæredygtig udvikling” været et mantra, som er blevet gentaget i utallige politiske taler og programerklæringer og har afstedkommet mange lærde og mindre lærde udredninger om, hvad det er for en størrelse. Man spørger sig selv, hvad folk ville sige til, at skibsværfterne erklærede, at nu vil de skam bestræbe sig på at bygge sødygtige skibe.
Nu er taletiden udløbet. Nu er det “risk management”, som det hedder på nudansk, det handler om. På gammeldansk kan man vel sige risikohåndtering. Når man ikke læser skriften på væggen og tager sine forholdsregler, kan det gå som i New Orleans.
Spørgsmålet er, hvordan risikoen for uoverskuelige ulykker kan begrænses. Helt konkret: Hvordan kan det i praksis lade sig gøre at konstruere et energisystem, der kan holde samfundet i gang med et meget mindre forbrug af fossile brændsler og især et mindre olieforbrug end det nuværende?
De beregningsresultater, der fremlægges i dette kapitel, tyder på, at det kán lade sig gøre på en samfundsøkonomisk fornuftig måde. Men det kræver, at investeringerne gennemføres efter en samlet plan for opbygningen af det nye energisystem.
De udviklings- og investeringsforløb, der tegnes i de forskellige kurver, kaldes scenarier. Vi ser på tre mulige scenarier, der har fået betegnelserne A, B og C.
Der er altid nogen, der spørger, om det ikke ville være billigere at lade stå til og håbe, at det truende uvejr driver over. Derfor er de samfundsøkonomiske beregningsresultater og CO2-udslippet også vist i et fiktivt scenarie, hvor investeringerne er meget begrænsede. Det er en fiktion, for i det scenarie stiger både olieforbrug og CO2-udslip. I dét scenarie er alle de priser, der indgår i beregningerne uforudsigelige. Men det er i beregningerne antaget, at priserne er de samme som i de realistiske scenarier A, B og C.
I det følgende vises først de væsentligste forudsætninger og antagelser, som beregningerne bygger på. Derefter følger en række figurer (kurver), der i hovedtræk sammenfatter beregningsresultaterne. Nærmere forklaringer kan findes i kapitel 11.
FIGUR 15.1 Der er i alle scenarierne “gjort plads” til en kraftig vækst i materielt forbrug, produktion og transport. Vækstantagelserne er diskuteret i kapitel 11, afsnit 11.7.
15.1 VÆKSTER
Det er et dybt rodfæstet grundvilkår i vores kultur, at evig vækst skal der til. Hvis den økonomiske vækst falder til under 2% om året, er det som om skyerne har formørket himlen, og alle venter på at solen skal titte frem. Vi venter på opsvinget. Anders Fogh Rasmussen-regeringen lancerede i 2002 sin vækststrategi under mottoet: “Vækst med vilje”. I en anden kultur ville det have været “Vækst med omtanke”. Vækstproblemet er diskuteret i kapitel 1, og i kapitel 11, afsnit 11.7, findes nogle bemærkninger til de vækstantagelser, der ligger til grund for scenarierne.
Det store dilemma er, at vækst af den nuværende art ikke kan fortsætte, men alle familiers økonomi afhænger af, at den fortsætter. Vi fordeler arbejdet og goderne imellem os på en sådan måde, at nulvækst betyder udbredt arbejdsløshed og økonomisk nedtur for store befolkningsgrupper. Selvom der er varer nok til fordeling, fører et lav-vækst scenarie derfor ind i uoverskuelige sociale problemer, der helt ville ændre beregningsforudsætningerne. Men det er helt sikkert, at vækstkurverne flader ud, hvis de ikke pludselig dykker ned.
De vækstkurver, der her er antaget, er måske både urealistiske og uønskelige. Men vækstkurver, der flader ud i de kommende år, fører ind i ukendt farvand. Hvad der kan ske dér, kan vi ikke regne ud.
15.2 OLIEPRISEN
Ingen kan forudsige, hvad olieprisen bliver i de kommende år. Nogle begrundede forventninger er opsummeret i kapitel 11, afsnit 11.8. Olieprisen har ikke noget at gøre med olieselskabernes produktionsomkostninger. En høj oliepris er en beskatning, de private og nationale olieselskaber pålægger alle mennesker i hele verden. Når ingen olieproducenter kan forøge deres produktion på kort sigt, bliver beskatningen så høj, som den kan blive, uden at efterspørgslen bliver mindre end udbuddet.
I almindelighed gælder, at hvis der skal en høj oliepris til at presse forbruget ned på den mængde, producenterne kan levere, så er økonomierne blandt de rige storforbrugende befolkningsgrupper stærke nok til at klare en høj oliepris. Så går det kun ud over de, der har dårligere råd eller slet ikke råd til at købe olie til en høj pris. I dag ved vi, at en råoliepris på 60 dollar per tønde ikke en høj nok til at dæmpe forbruget blandt de velstående storforbrugere.
Hvis prisen falder tilbage til 30 dollar per tønde, vil det være fordi, efterspørgslen er faldet, enten fordi verdensøkonomien er i recession - på nedtur - eller fordi de rige lande har gjort sig mindre afhængige af olie ved at forny deres transportmidler, sådan som det sker i B- og C-scenarierne.
Ud fra en kortsigtet national-egoistisk betragtning, kunne den danske økonomi blive verdens stærkeste, hvis vi her i landet gennemfører en fornyelse af vores transportmidler, så vores olieforbrug falder i takt med, at olieprisen stiger. Men endnu bedre ville det selvfølgelig være, at mange lande hurtigt kom i gang med fornyelsen. Så ville man få dobbelt gevinst: Mindre forbrug til en lavere pris i stedet for et stort forbrug til høj pris.
For at bevæge sig i den retning, kunne staterne overtage den oliebeskatning, der i dag tilfalder olieselskaberne.
TABEL 15.1 De samfundsøkonomiske omkostninger er beregnet i de her viste tre oliepris-tilfælde 1, 2 og 3. Priserne er i 2005-kr og 2005-dollar. Den almindelige pris-inflation (eller deflation) er altså ikke indregnet. Dollar-kursen antages at være konstant: 6 kr for en dollar helt frem til 2030. Naturgas- og kulprisen antages at stige i takt med olieprisen. Priserne på raffinerede olieprodukter (benzin, diesel, fyringsolie m.fl.) stiger procentvis ikke så meget som råolieprisen. Det er fordi, der i prisen for disse produkter indgår udgifter til raffinering og distribution. Disse udgifter er antaget uændrede.
Ingen kan forudsige, hvad olieprisen bliver i de kommende år. Nogle begrundede forventninger er opsummeret i kapitel 11, afsnit 11.8. Olieprisen har ikke noget at gøre med olieselskabernes produktionsomkostninger. En høj oliepris er en beskatning, de private og nationale olieselskaber pålægger alle mennesker i hele verden. Når ingen olieproducenter kan forøge deres produktion på kort sigt, bliver beskatningen så høj, som den kan blive, uden at efterspørgslen bliver mindre end udbuddet.
I almindelighed gælder, at hvis der skal en høj oliepris til at presse forbruget ned på den mængde, producenterne kan levere, så er økonomierne blandt de rige storforbrugende befolkningsgrupper stærke nok til at klare en høj oliepris. Så går det kun ud over de, der har dårligere råd eller slet ikke råd til at købe olie til en høj pris. I dag ved vi, at en råoliepris på 60 dollar per tønde ikke en høj nok til at dæmpe forbruget blandt de velstående storforbrugere.
Hvis prisen falder tilbage til 30 dollar per tønde, vil det være fordi, efterspørgslen er faldet, enten fordi verdensøkonomien er i recession - på nedtur - eller fordi de rige lande har gjort sig mindre afhængige af olie ved at forny deres transportmidler, sådan som det sker i B- og C-scenarierne.
Ud fra en kortsigtet national-egoistisk betragtning, kunne den danske økonomi blive verdens stærkeste, hvis vi her i landet gennemfører en fornyelse af vores transportmidler, så vores olieforbrug falder i takt med, at olieprisen stiger. Men endnu bedre ville det selvfølgelig være, at mange lande hurtigt kom i gang med fornyelsen. Så ville man få dobbelt gevinst: Mindre forbrug til en lavere pris i stedet for et stort forbrug til høj pris.
For at bevæge sig i den retning, kunne staterne overtage den oliebeskatning, der i dag tilfalder olieselskaberne.
| Oliepris-tilfælde | 1 | 2 | 3 |
| Konstant pris frem til 2030: | Prisen stiger jævnt til en oliepris i 2030 på: | ||
| Råolie, per tønde | $ 50 | $ 90 | $ 120 |
| Gennemsnitspris for benzin, diesel, fyringsolie før afgifter i 2030 | 3700 kr/1000 liter | 5300 kr/1000 liter | 6500 kr/1000 liter |
TABEL 15.1 De samfundsøkonomiske omkostninger er beregnet i de her viste tre oliepris-tilfælde 1, 2 og 3. Priserne er i 2005-kr og 2005-dollar. Den almindelige pris-inflation (eller deflation) er altså ikke indregnet. Dollar-kursen antages at være konstant: 6 kr for en dollar helt frem til 2030. Naturgas- og kulprisen antages at stige i takt med olieprisen. Priserne på raffinerede olieprodukter (benzin, diesel, fyringsolie m.fl.) stiger procentvis ikke så meget som råolieprisen. Det er fordi, der i prisen for disse produkter indgår udgifter til raffinering og distribution. Disse udgifter er antaget uændrede.
15.3 INVESTERINGER
En detaljeret fremlæggelse af alle de tal, der udgør beregningsforudsætningerne, vil fylde en hel bog. I de nedenstående tabeller 15.2 og 15.3 gives kun en oversigt over de tiltag, der forudsættes gennemført for at forbedre energisystemets effektivitet, og de vigtigste af de forudsatte investeringer.
TABEL 15.2 Denne tabel giver et overblik over de vigtigste forskelle på udviklingen i energiomsætnings- og transmissionssystemet (se figur 10.1) i de tre scenarier. Solceller og store solfangeranlæg indgår kun i større omfang i C-scenariet.
En detaljeret fremlæggelse af alle de tal, der udgør beregningsforudsætningerne, vil fylde en hel bog. I de nedenstående tabeller 15.2 og 15.3 gives kun en oversigt over de tiltag, der forudsættes gennemført for at forbedre energisystemets effektivitet, og de vigtigste af de forudsatte investeringer.
| Scenarie | A | B og C |
| Den del af varmen fra radiatorer og til varmt vand, der i 2030 dækkes af fjernvarme | 60% | 60% |
| Sænkning af temperaturerne i fjernvarmenet | Ja | Ja |
| Regulering af forholdet mellem el-produktion og varmeproduktion i kraftvarmeværker vha. varmepumper | Ja | Ja |
| Udskiftning af tilbageværende fjernvarmeværker med kraftvarmeværker | Nogle | De fleste |
| Procentdel af huse i naturgasforsynede områder, der i tiden frem til 2030 får mini-kraftvarmeværker i stedet for naturgasfyr | 60% | 90% |
| Mini-kraftvarmeværkerne forsynes med varmepumper, så de kan regulere forholdet mellem deres el-produktion og varmeproduktion | Nej | Ja |
| Udskiftning af gasmotorer (el-nyttevirkning ca. 40%) med brændselscelleanlæg (el-nyttevirkning ca. 65%) i decentrale kraftvarmeværker | Nej | Ja |
| Udnyttelse af varme i dybe lag i undergrunden (geotermiske reservoirer) til fjernvarmeproduktion i København, Slagelse og Thisted | Ja | Ja |
| Udnyttelse af overskydende el-produktion til brændstofproduktion til køretøjer (brint eller kemisk energi i en anden form) | Nej | Ja |
| Scenarie | A og B | C |
| Opførelse af store solfangeranlæg til supplering af varmeproduktionen i kraftvarmeværker | Nej | Ja |
| Installation af solceller (til el-produktion) i stort omfang | Nej | Ja |
TABEL 15.2 Denne tabel giver et overblik over de vigtigste forskelle på udviklingen i energiomsætnings- og transmissionssystemet (se figur 10.1) i de tre scenarier. Solceller og store solfangeranlæg indgår kun i større omfang i C-scenariet.
| Scenarie | A | B | C |
| Formindskelse af el-forbrug i el-apparater (og maskiner) | Ved gradvis udskiftning af el-apparater med mere energieffektive modeller opnås en formindskelse af el-forbruget per apparat på 28% (vægtet gennemsnit for alle apparattyper). | ||
| Formindskelse af netto-varmeforbrug i bygninger (varme fra radiatorer) ved efterisolering mm. | Formindskelse i procent per kvadratmeter opvarmet areal. Vægtet gennemsnit for alle bygningstyper og alle by- og landområder | ||
| 8% 0 mia. kr. | 28% 145 mia. kr. | Effektivitetsforbedringer af det fælles energiomsætnings- og transmissionssystem, se fig. 10.1 | 260 mia. kr. | 220 mia. kr. |
| Mini-kraftvarmeværker i bygninger i naturgasområder | 5 mia. kr. | 19 mia. kr. | |
| Nye opvarmningsinstallationer i bygninger, herunder udskiftning af el-radiatorer med centralvarmeanlæg | 115 mia. kr. | ||
| Vindmøller Installeret effekt i 2030 El-produktion i 2030 | 17 mia. kr. 4100 MW 36 PJ | 39 mia. kr. 7600 MW 63 PJ | |
| Biogasanlæg | 6 mia. kr. 8 PJ biogas i 2030 | ||
| Solceller Samlet areal i 2030 El-produktion i 2030 | 0 mia. kr. | 22 mia. kr. ca. 15 mio. m2 7 PJ | |
Fjernvarme-solfangere med sæsonvarmelagre Årlig varmeproduktion i 2030 | 0 mia. kr. | 25 mia. kr. ca. 15 PJ | |
| Omsætning af elektrisk kraft til brændstof til køretøjer. (F.eks. brintfremstillng ved elektrolyse) Elektrisk kraft omsat i 2030 Maks. elektrisk effekt | 0 mia. kr. | 9 mia. kr. 13 PJ 1800 MW | 10 mia. kr. 14 PJ 1900 MW |
TABEL 15.3 Denne tabel giver en oversigt over de investeringer i faste anlæg (inkl. reinvesteringer i nedslidte anlæg), der indgår i scenarierne A, B og C. I figur 15.3 er fordelingen af investeringerne over årene vist sammen med de årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter og brændselsudgifter.
15.4 FORANDRINGER PÅ TRANSPORTOMRÅDET
De mange forskellige forhold, der er bestemmende for ressourceforbruget i transportmidler, er gennemgået i kapitel 11, afsnit 11.10. De forandringer, der forudsættes at ske i de her betragtede scenarier, er opregnet i de nedenstående tabeller 15.4, 15.5 og 15.6.
TABEL 15.4 Denne tabel viser de antagelser, der i de tre scenarier A, B og C er gjort om den fremtidige fordeling af person- og godstransporten på individuelle og kollektive transportmidler. I A-scenariet er det antaget, at den kollektive transport udgør en stadigt mindre procentdel af den samlede transport. (Det betyder ikke, at der bliver mindre kollektiv transport, for den samlede transportmængde vokser, se figur 15.1). I B- og C-scenarierne er det omvendt den kollektive transport, der overtager en større del af den samlede transport.
TABEL 15.5 Det er i scenarierne antaget, at drivkraftforbruget - dvs. det mekaniske arbejde, der overføres til hjulene - per personkilometer eller tonkilometer formindskes i løbet af de kommende 25 år. Forbruget i 2030 er her vist i procent af forbruget i 2005. Formindskelsen opnås ved lavere vægt, mindre luftmodstand, større “belægningsprocenter” og lavere hastigheder, se kapitel 11, afsnit 11.10, punkt 3).
De mange forskellige forhold, der er bestemmende for ressourceforbruget i transportmidler, er gennemgået i kapitel 11, afsnit 11.10. De forandringer, der forudsættes at ske i de her betragtede scenarier, er opregnet i de nedenstående tabeller 15.4, 15.5 og 15.6.
| Procentvis fordeling | Persontransport | Godstransport | ||
| Biler | Kollektiv transport | Lastbiler | Tog og skib | |
| I 2005 | 78% | 22% | 83% | 17% |
| I 2030 Scenarie A | 82% | 18% | 81% | 19% |
| I 2030 Scenarie B og C | 55% | 45% | 59% | 41% |
TABEL 15.4 Denne tabel viser de antagelser, der i de tre scenarier A, B og C er gjort om den fremtidige fordeling af person- og godstransporten på individuelle og kollektive transportmidler. I A-scenariet er det antaget, at den kollektive transport udgør en stadigt mindre procentdel af den samlede transport. (Det betyder ikke, at der bliver mindre kollektiv transport, for den samlede transportmængde vokser, se figur 15.1). I B- og C-scenarierne er det omvendt den kollektive transport, der overtager en større del af den samlede transport.
| Drivkraftforbrug i 2030 per personkilometer eller tonkilometer i procent af forbruget i 2005 | |||||
| Bil | Bus | Persontog | Godstog | Lastbil | |
| Scenarie A | 90% | 85% | 95% | 90% | 100% |
| Scenarie B og C | 75% | 75% | 90% | 80% | 100% |
TABEL 15.5 Det er i scenarierne antaget, at drivkraftforbruget - dvs. det mekaniske arbejde, der overføres til hjulene - per personkilometer eller tonkilometer formindskes i løbet af de kommende 25 år. Forbruget i 2030 er her vist i procent af forbruget i 2005. Formindskelsen opnås ved lavere vægt, mindre luftmodstand, større “belægningsprocenter” og lavere hastigheder, se kapitel 11, afsnit 11.10, punkt 3).
| Personbiler | Motortype | |||||
| Benzin | Diesel | El-motor | Brændselscelle | |||
| I 2005 | Procent af drivkraft | 90% | 10% | |||
| Nyttevirkning | 19% | 25% | ||||
| I 2030 | Scenarie A | Procent af drivkraft | 68% | 20% | 12% | |
| Nyttevirkning | 23% | 26% | 83% | |||
| Scenarie B og C | Procent af drivkraft | 40% | 14% | 20% | 26% | |
| Nyttevirkning | 28% | 30% | 83% | 33% | ||
| Busser - efterhånden også elektriske trolleybusser og sporvogne | Motortype | |||||
| Benzin | Diesel | El-motor | Brændselscelle | |||
| I 2005 | Procent af drivkraft | 100% | ||||
| Nyttevirkning | 27% | |||||
| I 2030 | Scenarie A | Procent af drivkraft | 92% | 8% | ||
| Nyttevirkning | 28% | 85% | ||||
| Scenarie B og C | Procent af drivkraft | 57% | 43% | |||
| Nyttevirkning | 33% | 85% | ||||
| Tog | Motortype | |||||
| Benzin | Diesel | El-motor | Brændselscelle | |||
| I 2005 | Procent af drivkraft | 73% | 27% | |||
| Nyttevirkning | 27% | 90% | ||||
| I 2030 | Scenarie A | Procent af drivkraft | 10% | 90% | ||
| Nyttevirkning | 32% | 92% | ||||
| Scenarie B og C | Procent af drivkraft | 10% | 90% | |||
| Nyttevirkning | 32% | 92% | ||||
TABEL 15.6 Det er i scenarierne antaget, at der i bilparken i løbet af de næste 25 år sker et delvist skift fra benzinmotorer til dieselmotorer, el-motorer og brændselsceller (i scenarie B og C). I busser og tog sker skiftet fra dieselmotorer til el-motorer. I scenarierne B og C bliver en stor del af de dieseldrevne busser udskiftet med elektriske trolleybusser eller sporvogne.
15.5 DER KAN FÅS MEGET MERE FOR MEGET MINDRE
Nu skal vi se resultaterne af de forandringer og investeringer, der summarisk er beskrevet i figur 15.1 og i tabellerne 15.1 - 15.6 ovenfor. Resultaterne findes ikke ved bare at lægge tal sammen. Som nævnt i kapitel 11, afsnit 11.2 og 11.3, er der tale om meget komplicerede beregninger, der kun kan gennemføres ved hjælp af et stort computerprogram- system.
Der skal jo hele tiden - døgn for døgn og time for time - være balance mellem el-forbruget og den samlede el-produktion fra kraftmaskiner af mange forskellige typer og fra vindmøller og eventuelt også solceller i fremtiden. Og fjernvarmeproduktionen fra små og store kraftvarmeværker skal i hvert af landets fjernvarmenet passe med varmeforbruget døgn for døgn. I modellen er landet opdelt i 70 lokale energisystemer af den art, der er vist i figur 10.2. Disse er sammen med vindmølleparker bundet sammen af det landsdækkende el-net (se kapitel 13, figur 13.1). De lokale systemer skal hvert især udnytte ressourcerne effektivt til el-produktion, varmeproduktion og brintproduktion eller lignende. Og det samlede regnskab for hele landet og for hvert af de lokale systemer skal gå op på ethvert tidspunkt. Og det hele ændrer sig år for år.
Det er klart, at vi ikke her kan dykke ned i de hundreder af forskellige resultattabeller, der kan udskrives for hver af de gennemregnede scenarier. Vi må nøjes med at se på nogle kurver, der viser de samlede resultater i hovedtræk.
Samfundsøkonomi
Figur 15.2 sammenholdt med figur 15.3 taler for sig selv. Beregningsresultaterne tyder på, at de samlede omkostninger til energiforsyningen i de næste 25 år ikke bliver større, hvis investeringerne i effektivitetsforbedringer af det samlede system forøges betydeligt. De forøgede brændselsbesparelser dækker stort set de forøgede investeringer. De økonomiske resultater i tabel 15.3 gælder for brændselspristilfælde 2 (se tabel 15.1).
I figur 15.2 ses, at de årlige omkostninger i scenarie B i 2030 bliver 20 - 30 mia. kr. mindre end i scenarie A. Denne årlige driftsbesparelse kan bruges til at forrente og afskrive de investeringer i nye transportmidler og transportsystemer, der indgår i scenarie B og C (se tabel 15.4 - 15.6).
Investeringsindsatsen
Som det fremgår af figur 15.3, er det i alle scenarierne forudsat, at der allerede i årene frem til 2010 sker en kraftig forøgelse af investeringerne. Det er nødvendigt, fordi Danmark i henhold til EU-aftalerne om opfyldelse af Kyotoprotokollen allerede i 2010-2012 skal formindske sit CO2- udslip fra de skorstene og udstødningsrør, der indgår i de her fremlagte beregninger, til 40 mio. tons.81 Hvis danske virksomheder i stedet for at formindske udslippet fra egne skorstene og udstødningsrør køber CO2-kvoter i udlandet eller på anden måde skaffer sig ekstra udslipsrettigheder (se kapitel 13, afsnit 13.3) kan forpligtelserne opfyldes, selvom investeringerne udskydes. Men for hvert år investeringerne udskydes, går vi glip af den samfundsøkonomiske fordel, der opnås i kraft af investeringerne. Og på lidt længere sigt kan det globale CO2-udslip ikke formindskes ved at det ene land køber udslipsrettigheder af det andet.
Brændselsforbrug og CO2-udslip
Scenarie A er ikke godt nok. Den opnåede nedtrapning af CO2-udslippet er ikke tilstrækkelig og den opnås delvist ved et skift fra kul til naturgas, hvilket medfører, at naturgasforbruget stiger kraftigt. Det kan næppe lade sig gøre i virkeligheden. Endvidere er nedtrapningen af olieforbruget urealistisk lille i A-scenariet.
B- og C-scenarierne tegner et mere realistisk billede. Naturgasforbruget bliver ganske vist ikke formindsket, men der opnås en betydelig formindskelse af olieforbruget. Og samfundsøkonomisk tegner B-scenariet sig meget mere fordelagtigt end A-scenariet (se figur 15.2).
El-forbrug
Med hensyn til el-forbruget er scenarierne ret konservative. Som angivet i tabel 15.3 er der regnet med at nye elapparater gennemgående vil være mere energi-effektive end de nu eksisterende. Men fordi der er regnet med en kraftig vækst i apparat-bestandene (se figur 15.1), bliver elforbruget i 2030 omtrent det samme som i dag. Der kan vindes meget ved at gøre en større indsats for at formindske el-forbruget. Blandt andet vil olieforbruget kunne formindskes yderligere, fordi der kan frigøres mere elektrisk kraft til transport.
Solceller og solfangeranlæg
I figur 15.4 og 15.5 kan man se, at forskellen mellem B-scenariet og C-scenariet er, at der i C-scenariet indgår solceller (der leverer elektrisk kraft) og solfangeranlæg med sæsonlagre, der bidrager til varmeproduktionen i naturgasfyrede kraftvarmeværker. Derved opnås en vis formindskelse af det samlede brændselsforbrug (se figur 15.3) og en tilsvarende formindskelse af CO2-udslippet. De omkostninger, der er indregnet til investeringer i disse anlæg, er ret store i forhold til den produktion, de forventes at give (se tabel 15.3). Der skal ske et kraftigt prisfald for disse anlæg, før de kan konkurrere med el- og varmebesparelser.
Der er i C-scenariet regnet med, at antallet af individuelle solfangere i områder, der ikke bliver forsynet med fjernvarme, ti-dobles.
Varmepumper i kraftvarmeværker
I kapitel 8 er det forklaret, hvordan varmepumper i kraftvarmeværker kan bruges til at regulere forholdet mellem værkernes el-produktion og varmeproduktion (se figur 8.2). Det er en vigtig egenskab i et energisystem med mange kraftvarmeværker og mange vindmøller. Som angivet i tabel 15.2 indgår varmepumper i kul- og naturgasfyrede kraftvarmeværker derfor i alle de tre scenarier. I figur 15.5 ses hvor stor en del af fjernvarmeproduktionen i kraftvarmeværker, der kommer fra disse varmepumper.
I B- og C-scenarierne er mini-kraftvarmeværker i naturgasforsynede bygninger også udstyret med varmepumper (se tabel 15.2).
15.6 BANEN ER KRIDTET OP
De scenarie-beregninger, der her er vist, tjener til illustration af, at der er mange økonomiske og tekniske sammenhæng, der skal tages i betragtning i udformningen af en energipolitisk strategi, der forholder sig til den virkelighed, samfundet skal fungere i fremover. Kurverne og tabellerne i afsnit 15.1 - 15.4 ovenfor giver en oversigt over de mange forhold og “ingredienser”, der indgår i en konstruktiv planlægning. Kurverne i figur 15.2 - 15.5 på de efterfølgende sider viser, hvordan resultaterne af en bestemt måde at stille brikkerne op på kan beregnes, vises og diskuteres.
Datagrundlaget kan opdateres og forbedres, og andre scenarier kan tages i betragtning. Men banen for en konstruktiv politisk diskussion er kridtet op.
| < Samtale med politikere | Indholdsfortegnelse | Scenarie-eksempler. Beregningsresultater > |
0 kommentar(er) · 2804 fremvisninger
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.
Deltag aktivt i debatten om artiklen I virkeligheden: