Indledning

Artiklen er en del af bogen I drivhuset - Fortællinger om naturens energi og samfundets energikrise, skrevet af Klaus Illum og udgivet af 3F i 2006.

Indholdsfortegnelse

Vækst og velfærd >

INDLEDNING

3F’s FORORD

Denne debatbog tager et vigtigt samfundsmæssigt emne op, nemlig den fremtidige energiforsyning. Udgangspunktet er udsigterne til en fremtidig energikrise, hvis der ikke sadles om i energipolitikken ved at påbegynde en langsigtet planlægning af ændringer i energiforsyningssystemet. Problemet, som forfatterne til denne debatbog ser det, og som mange forskere på området er enige i, er at den økonomiske vækst er så afhængig af olie, at olieproduktionen ikke kan holde trit med efterspørgslen. Hvis dette er rigtigt – og det tyder alt på at det er – så vil priserne på olie stige yderligere, selv om prisen i oktober 2005 er kommet op på mere end 60 dollar pr. tønde. Hvor meget og hvornår kan man kun gætte på. Men den billige olies tid vil være forbi.

Flere og flere lande efterspørger olie som drivmiddel i den økonomiske udvikling i takt med integrationen i den globaliserede økonomi. Verdens to folkerigeste nationer, Kina og Indien, har opnået en sådan vægt i den internationale økonomi, at deres efterspørgsel efter olie, for at holde de – især i Kina – meget høje vækstrater oppe, påvirker verdensmarkedsprisen på olie.

Det er interessant, at også de store olieselskaber råber vagt i gevær. Således indrykkede olieselskabet Chevron en annonce i The Economist 13. – 19. august 2005 med overskriften “Verden forbruger to tønder olie for hver tønde der bliver fundet. Er det noget du skulle bekymre dig om?” Det mener Chevron at det er. Som der anføres i annoncen, “Passivitet er ikke en valgmulighed”, Det formuleres i bogen på denne måde (side 134):

"I virkeligheden drejer det sig om at tage bestik af situationen og udstikke en strategi, der på en økonomisk fornuftig måde kan formindske risikoen for, at grundlaget for samfundsøkonomien bliver undermineret".

Derfor er der i bogen opstillet tre forskellige scenarier – som ikke er forudsigelser – som under forskellige antagelser om prisen på olie, illustrerer tre forskellige udviklings- og investeringsforløb for opbygningen af nye energisystemer.

Bogen indeholder meget andet, blandt andet forklares hvad energi egentlig er for noget. Vi kan læse om nogle af fysikkens grundbegreber, men da bogen er skrevet på en sådan måde, at kapitlerne kan læses hver for sig, så kan man begynde med de kapitler, der først fanger ens interesse.

Som sagt er dette en debatbog. Når 3F støtter udgivelsen, er det for at skabe debat om et problem, som vi ikke hører så meget om. De fremførte synspunkter er alene forfatternes, og derfor ikke nødvendigvis udtryk for 3F's holdninger.


Poul Erik Skov Christensen
Forbundsformand, 3F

Ulla Sørensen
Forbundssekretær, 3F


FORFATTERNES FORORD

Tiden går. Det vil sige, at alt forandres, sekund for sekund. Fremad, der er ingen vej tilbage. Og alt hvad der sker i livet her på Jorden - når en elefant tager et skridt på en afrikansk savanne, når du kører hundrede meter med 120 km i timen på motorvejen, når en blomst folder sig ud, og når den elektriske røremaskine på køkkenbordet kører en omgang - er energi i drift, styret af forunderlige naturlige processer eller mere primitive tekniske styresystemer. Det nye i vores tid er, at vi med olie, gas og kul fra livet i fortiden har fået energi til at udløse kræfter, der er langt, langt større end de kræfter, naturen har kunnet give vores forfædre. Se bare når en flyvemaskine på 250 tons letter med 500 mennesker ombord. Nyt er det også, at disse enorme kræfter gennem el-nettet er blevet let tilgængelige overalt i det moderne samfund. Olie, gas og kul er samfundets basale næringsstoffer, el-nettet er dets tekniske rygrad.

Den nye verden skyldes en geologisk tilfældighed. Nemlig at lidt af den olie og gas, der nogle steder dybt i Jordens undergrund blev dannet som et resultat af et varmt klima i en fjern fortid og efterfølgende geologiske omvæltninger, blev bevaret i lommer under tætte bjergarter. Med kraftige maskiner drevet af denne olie og gas har vi bygget et samfund, der hurtigere og hurtigere udtømmer oliefelterne. Den økonomiske vækst i de samfund, der har midler til at bruge olie i store mængder, sker først og fremmest i kraft af olieforbrug. Men når oliefelterne udtømmes, er der ingen anden kraftkilde i syne, der er så let at udvinde, lagre, transportere og bruge som olien.

Det er ikke kun vores omgivelser og daglige liv, der er blevet gennemgribende forandret i de sidste 50 år, hvor den nye verden har udfoldet sig. Også vores tanker og vores opfattelser af de vilkår, vi lever under, har ændret sig. I den moderne markedsøkonomi, der er uden basale ressourcebegrænsninger, er det utænkeligt, at den form for vækst og velfærd, den geologiske tilfældighed har afstedkommet, ikke kan fortsætte. Energi i forskellige former opfattes som varer. Hvis en vare bliver for dyr, bliver den erstattet af en anden vare. Den moderne teknologi vil altid kunne frembringe nye produkter til erstatning for produkter, der bliver mangel på. Sådan må det være i nutidens økonomiske verdensopfattelse, men sådan er det måske ikke i virkeligheden.

I denne bog fortæller vi om det, vi kan se, når vi ser os omkring i virkeligheden. Ikke den virkelighed af samfundsskabte økonomiske vilkår, der bestemmer daglig adfærd og politik. Men den virkelighed, der er samfundets basale fysiske og biologiske grundvilkår. Vi ser, at den globale økonomiske vækst og den globale ulighed klart afspejler sig i fordelingen af olieforbruget landene imellem (det samme billede tegner sig, når vi ser på gas og kul). Det vil sige, at globaliseringen, som den nu foregår, er uløseligt koblet til udvinding og fordeling af olie fra reserver, der udtømmes, efterhånden som verdensøkonomien bliver mere og mere afhængig af olie! På den anden side af mønten ser vi truslen fra klimaforandringer igangsat af olieafbrændingen og afbrændingen af kul og gas.

I dette globale perspektiv ser vi på virkeligheden, som den tegner sig i vores del af verden. Vi ser på den udvikling, der er sket i de sidste 50 år, og på de tekniske og samfundsøkonomiske muligheder for at løse problemerne, der tegner sig her i landet. Specielt ser vi på de rammevilkår, de nye energimarkeder udstikker for dansk energipolitik.

Der er meget, vi ikke har set, og meget, vi ikke har fået plads til i denne bog. Men hvis vi vækker nogle tanker, der er med til at befordre en folkelig debat om indholdet i en konstruktiv og målrettet energipolitik, har vi opnået, hvad vi ønsker.

November 2005
David Gibson og Klaus Illum


BAGGRUND, FORMÅL OG INDHOLD

Vi ser, at den økonomiske vækst, der i de sidste 50 år har skabt velstand i de rige lande, har fundet sted i kraft af rigelige forsyninger af olie, naturgas og kul til meget lave priser.
En økonomisk vækst som den, vi har oplevet i de sidste 50 år, kan ikke udbredes globalt. En økonomisk vækst, der kan løse det altoverskyggende problem, der består i det globale svælg mellem det fattige flertal og det rige mindretal, må derfor være en ny slags økonomisk vækst.

I et demokratisk samfund må en energipolitik til det fælles bedste bygge på en udbredt viden om de basale vilkår for samfundets velfærd.
Vi håber, at vi med denne bog kan bidrage til genopfriskning og videre udbredelse af grundlæggende viden og fremtvinge alvorlige overvejelser, der kan afstedkomme de nødvendige, omfattende energipolitiske aktiviteter, før det er for sent.

David Gibson og Klaus Illum

I vore dages globaliserede verden er der en udbredt tro på ny viden. En tro på, at fremtidens velfærd kan sikres ved udviklingen af et videnssamfund, der kan stå sig i konkurrencen med alverdens andre videnssamfund. Der er tale om viden, der ligger i forskningslaboratoriernes computere. Viden, der kan skabe ny produktion af nye varer og endnu mere ny viden, der kan sælges på verdensmarkedet. Viden, der kan holde gang i pengekredsløbet ved at skabe ny vækst på nye områder og dermed holde aktiekurserne oppe og arbejdsløshedstallene nede.

I troen på dette videnssamfund skubbes viden om de helt afgørende problemer, den globaliserede verden står over for, til side. De nuværende rige samfund er resultatet af den særlige slags økonomisk vækst, vi har oplevet i de sidste 50 år. I politisk tænkning hersker den tro, at denne form for vækst med dens enorme ressourceforbrug kan fortsætte uhæmmet i den globaliserede verden. Men denne tro bygger ikke på nogen erfaring fra menneskehedens hidtidige historie. For den udvikling, der er sket i de sidste hundrede år, er uden sidestykke i nogen tidligere periode i historien.

DET VI SER
Hvis fem milliarder fattige mennesker i de kommende årtier skulle komme til at leve bare tilnærmelsesvist ligesom vi gør - hvis for eksempel hvert af disse mennesker skulle have et forbrug af olie, naturgas og kul, der bare udgør en fjerdedel af det forbrug, hver af os tegner sig for i dag - så ville ressourcerne ikke kunne slå til. Og så ville CO2-udslippet vokse så meget, at enhver tale om at begrænse klimaforandringer på grund af drivhuseffekten måtte forstumme.

Vi ser, at den vældige økonomiske vækst i de sidste 50 år kun er kommet ca. én milliard mennesker til gode. Nemlig store befolkningsgrupper i de rige lande og grupper af jordbesiddere, forretningsmænd og veluddannede i de fattige lande. Mere end fem milliarder mennesker - de fleste i den såkaldt “tredje verden”¹, men også mange fattige i de rige samfund - har ikke fået meget mere til at klare dagen og vejen. Mange samfund er blevet dårligere stillet, end de var for 50 år siden.

Det er svært at tro på, at dette svælg mellem et meget rigt mindretal og et meget stort fattigt flertal fortsat kan bestå i en verden, som med dens tv og internet og flyruter mellem kontinenterne kaldes “den globale landsby”. Derfor bekender de rige lande sig til en tro på, at uligheden vil blive udlignet efterhånden som den økonomiske vækst breder sig til de fattige samfund.

Men vi ser at den økonomiske vækst, der i de sidste 50 år har skabt velstand i de rige lande, har fundet sted i kraft af rigelige forsyninger af olie, naturgas og kul til meget lave priser. Det er i kraft af den enorme energi i disse brændsler, at vores samfund har kunnet udvikle sig til det, det er i dag. Hvis fem milliarder fattige mennesker i de kommende årtier skulle komme til at leve bare tilnærmelsesvist ligesom vi gør - hvis for eksempel hvert af disse mennesker skulle have et forbrug af olie, naturgas og kul, der bare udgør en fjerdedel af det forbrug, hver af os tegner sig for i dag - så ville ressourcerne ikke kunne slå til. Og så ville CO2-udslippet vokse så meget, at enhver tale om at begrænse klimaforandringer på grund af drivhuseffekten måtte forstumme.

Vi ser altså, at den slags økonomisk vækst, vi har oplevet i de sidste 50 år, ikke kan udbredes globalt. En økonomisk vækst, der kan løse det altoverskyggende problem, der består i det globale svælg mellem det fattige flertal og det rige mindretal, må derfor være en ny slags økonomisk vækst. En vækst der skaber velfærd - føde, klæder, hus og hjem og glæder og fornøjelser - uden at opbruge de ressourcer, velfærden bygger på, og uden at bringe hele menneskeheden i fare ved at skabe globale klimaændringer.
Vi ser også, at den tid, der er til rådighed til at lægge kursen om til en ny slags vækst, bliver kortere og kortere for hvert år, vi fortsætter som hidtil. For økonomisk vækst af den europæisk-amerikansk-japanske slags har nu også taget fart i de største tredje-verdenslande: Kina og Indien, og også de store lande i Sydamerika er ved at være godt med. Olie- og naturgasforbruget i disse lande stiger dramatisk, bl.a. fordi produktionen af en større og større del af de varer, vi forbruger, flyttes ud til disse lande. Men også i Europa, USA, Japan og Rusland fortsætter forbrugsstigningen. Det vil sige, at en voksende verdensøkonomi, samtidigt med at den bliver mere og mere afhængig af olie og naturgas til flere og flere biler, lastbiler, landbrugsmaskiner, fly, kraftværker osv., hurtigere og hurtigere nærmer sig det tidspunkt, hvor olieog naturgasproduktionen ikke længere vil kunne dække efterspørgslen².

Vi kan ikke vide, om dette sker i år, næste år, om fem år, om 10 år eller måske først om 20 år. For det afhænger ikke kun af, hvor meget af verdens tilbageværende olie- og gasressourcer, der vil kunne udvindes. Det afhænger også af, hvor hurtigt udvindingen vil kunne ske, og hvor hurtigt forbruget stiger. Og efterhånden som verdensøkonomien bliver mere og mere afhængig af olie fra landene omkring den Persiske Golf (Saudi Arabien, Irak, Iran m.fl.), Rusland og lande i Centralasien, bliver det mere og mere et spørgsmål om politik og krig og fred i disse lande. Udvinding af det tjæresand, der findes i store mængder i Canada og Venezuela³, kan udskyde vendepunktet nogle få år med store miljøbelastninger til følge.

Men under alle omstændigheder kan vi se, at hvis forbruget fortsætter med at stige, så bliver den situation, der opstår, når stigningen ophører og afløses af et fald, værre og værre jo længere tid der går, før det sker. Oliemangel vil jo skabe endnu større krise i en verden, hvor befolkningstallet er steget til 7 eller 8 milliarder mennesker, og hvor antallet af biler er vokset fra de nuværende ca. 700 millioner til 1 milliard, og der er endnu flere lastbiler, landbrugsmaskiner, fly osv. igang end i verden i dag. Og vi kan se, at en fortsat stigning i olie- og naturgasforbruget betyder, at CO2- udslippet vil fortsætte med at vokse - endnu hurtigere, hvis en betydelig del af olieforbruget bliver dækket af olie fremstillet af tjæresand, naturgas eller kul.

DET VI HÅBER
En energipolitik til det fælles bedste er en realistisk politik, der går ud på at udnytte de muligheder, der i praksis tegner sig for at gennemføre ombygningen af vores energisystem på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde.
Vi håber, at vi med denne bog kan bidrage til udbredelsen af nyttig viden, der kan give grundlag for en fornyet energipolitisk debat.

Menneskeheden står over for vækstproblemer af et omfang, der aldrig før er set magen til i dens lange historie. Spørgsmålet er, om mennesker kun kan lade stå til og lade problemerne løse sig selv med alt, hvad dette måtte medføre for livet på Jorden. Eller om mennesker i fællesskab er i stand til og endnu har tid til at udnytte al den viden og tekniske kunnen, samfundet har indhentet i oliealderen, til at tage hånd om problemerne på en konstruktiv måde.

En ombygning af vores energisystem, sådan at det bliver meget mindre afhængigt af fossile brændsler, er nødvendig for at skabe et nyt grundlag for et fremtidigt velfærdssamfund. En energipolitik til det fælles bedste er en realistisk politik, der går ud på at udnytte de muligheder, der i praksis tegner sig for at gennemføre ombygningen på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. I et demokratisk samfund må en energipolitik til det fælles bedste bygge på en udbredt viden om de basale vilkår for samfundets velfærd. Ellers er der ikke et realistisk grundlag for en konstruktiv politisk debat. Vi håber, at vi med denne bog kan bidrage til genopfriskning og videre udbredelse af grundlæggende viden og afstedkomme overvejelser, der kan afføde en fornyet energipolitisk diskussion af mål og midler.

DET VI SKRIVER OM
Del 1: Når vi tænker over det
Del 2: Olietiden
Del 3: Energiteknik
Del 4: Tekniske og samfundsøkonomiske udviklingsmuligheder
Del 5: Energipolitik i el- og CO2-kvotemarkedet

Bogen er opdelt i fem dele. I den første del går vi en tur i det museum, hvor man kan se, hvordan det hele er blevet til. På turen får vi en hel del at tænke over. Vi begynder i den nyere tid, hvor vi ser en vækst som aldrig før i historien. For 30 år siden, dukker ordet “energi” op i politik og økonomi. Når vi tænker over, hvad dette ord egentlig betyder i livet her på Jorden, kommer vi til at gå længere tilbage i historien. På turen genopfrisker vi den almindelige forståelse af de forhold på Jorden, ordet “energi” i virkeligheden er udtryk for.

I bogens anden del er vi tilbage i nutiden. Midt i den kortvarige tid i Jordens historie, som kommende generationer vil se tilbage på som olietiden. I larmen fra stadigt flere biler og flyvemaskiner gør vi tallene op, og ser at afslutningen af denne tid er tættere på, end vi troede for nogle år siden. Nu er der ingen tid at spilde, hvis samfundet skal undgå at løbe ind i uoverskuelige problemer, fordi det ikke i tide har forberedt sig på den nye situation, der opstår, når væksten i olieforbruget afløses af et fald.

Tredie del handler om de teknikker, der i de kommende år vil kunne bruges til at gøre samfundet mindre afhængigt af fossile brændsler. Det drejer sig på den ene side om mere energi-effektive el-apparater og varmeisolering af bygninger, der kan formindske behovet for el- og varmetilførsler. På den anden side om alt det maskineri - de kraftværker, kraftvarmeværker, vindmøller m.m. - der skal sørge for disse tilførsler.
Det bliver hurtigt klart, at de sædvanlige opgørelser af energiforbrug i bygninger og industrier ikke dur til at regne ud, hvor meget de forskellige forbrug påvirker brændselsforbrug og CO2-udslip i de nuværende og de mulige fremtidige forsyningssystemer. Og det er først og fremmest det, man skal regne ud, når det gælder om at formindske det samlede brændselsforbrug og CO2-udslip på en økonomisk fornuftig måde. Derfor må det nøjere undersøges, hvordan de investeringer, der skal til, kan komme til at spille sammen på en hensigtsmæssig måde. Man må se på energisystemet som en helhed. Det gør vi i bogens fjerde del, hvor vi ser på energisystemets sammensætning og forklarer, hvordan forskellige udviklingsmuligheder - scenarier - kan belyses.

I bogens femte del beskæftiger vi os med de nye markeder: el-markedet og CO2-kvotemarkedet. I deres nuværende form har disse markeder kraftigt begrænset mulighederne for at tilrettelægge en konstruktiv energipolitisk planlægning, der er målrettet mod nedtrapning af fossilt brændselsforbrug og CO2-udslip på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. I det sidste kapitel viser vi nogle eksempler på, hvordan det kunne lade sig gøre, hvis mulighederne for at planlægge og gennemføre de investeringer, der skal til, var til stede.

FORM OG STIL
Fortællingerne er skrevet i et dagligdags sprog, og de illustrerede sider kan forhåbentlig hver især fortælle deres del af historien. Kapitlerne kan læses hvert for sig i den rækkefølge, hvori de fanger læserens opmærksomhed.

Bogen er en række fortællinger om verdens indretning, og en kritisk diskussion af den virkelighedsopfattelse, der i de senere år har sat dagsordenen for den energipolitiske og økonomiske debat. Fortællingerne er skrevet i et dagligdags og ligefremt sprog, og de illustrerede sider kan forhåbentlig hver især fortælle deres del af historien.

Man behøver ikke at læse bogen fra den ene ende til den anden. Kapitlerne kan læses hvert for sig i den rækkefølge, hvori de fanger læserens opmærksomhed. Men hvis man vil have det hele med, kommer man nogle steder til at blade lidt frem og tilbage, fordi det har været nødvendigt at henvise til steder i andre kapitler. Andre steder vil man finde, at en del af historien er en gentagelse ud fra en lidt anden synsvinkel af noget, der også er beskrevet i et andet kapitel. Det er en mindre omkostning, der følger med, når hvert kapitel skal kunne læses for sig.

Som det allerede har vist sig på de foregående sider, er teksten forsynet med adskillige fodnoter, nogle temmeligt lange. Nogle af fodnoterne forklarer kort betydningen af særlige ord, andre er supplerende oplysninger eller forklaringer. Enkelte angiver kilder til tal, der indgår i teksten.

I kapitel 4 løber man ind i et nyt ord: Exergi. Det klinger ikke særlig godt på dansk, men det dukker hyppigere og hyppigere op i energidebatten, ofte som noget, der er omgivet af stor mystik. Det tager nogle sider at løfte sløret for denne mystik, men det er umagen værd, fordi exergi er nøglen til forståelsen af, hvordan man kan sætte tal på effektiviteten af forskellige anlæg og maskiner. Og i vore dage, hvor energieffektivitet er et nøgleord i energipolitiske programerklæringer, er det vigtigt, at de, der deltager i debatten, ved, hvor de største muligheder for at forbedre effektiviteten er at finde.

FYSISKE ENHEDER OG TAL
På side 149 findes en oversigt over energi-enhederne samt nogle talværdier, der kan give en fornemmelse af størrelsesforholdene.

AFKLARENDE SPØRGSMÅL OG KRITISKE KOMMENTARER
Alle er velkomne til at stille os spørgsmål om forhold, det ikke er lykkedes os at beskrive tilstrækkeligt klart og forståeligt. Og vi vil være meget taknemmelige for kritiske kommentarer og påpegninger af fejl og væsentlige mangler, vi måtte have gjort os skyldige i. Især hvis kritikken fremføres i offentlige medier.

Indholdsfortegnelse

Vækst og velfærd >