Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Industrigruppe: Olieproduktionen topper om 5 år
Storbritannien – og resten af verden – står over for et sammenbrud i leverancerne af olie, advarer en forskningsgruppe nedsat af en række førende, britiske virksomheder.
Allerede om 5 år i 2013 topper verdens olieproduktion, og derefter falder den 2-4 procent om året frem til 2016 og yderligere i de følgende år. Det sker, samtidig med at behovet for olie vokser med 1,6 procent om året, og allerede i 2013 er større end forsyningen fra verdens oliekilder, skriver The Guardian.
Bag Peak Oil Group, der bringer forudsigelsen, står virksomheder som transportselskaberne Virgin, Stagecoach og FirstGroup, ingeniørvirksomheden Arup, arkitekterne Foster and Partners og energiganten Scottish and Southern.
Hvis prognosen passer, vil der om få år opstå en global energikrise helt uden sidestykke. Prognosen er dog langt mere pessimistisk end andre vurderinger af Jordens oliereserver. Olieselskabet Shell for eksempel mener, at toppen først nås i 2015, og at det høje niveau vil holde sig frem til i hvert fald 2020, mens andre har peget på 2030 som det kritiske år.
Kilde: The Guardian
Kilde: Publikum Kommunikation
31. oktober 2008, 07:52 0 Kommentarer · 2121 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Industrigruppe: Olieproduktionen topper om 5 år:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.