Der er begyndende meldinger om reduceret is-areal i
Antarktis. Men kontinentet er hidtil det mest upåvirkede af den globale opvarmning. Det bekræftes af nye, norske målinger i det norske kravområde Dronning Maud Land.
Det Norske Polarinstitut målte i september på den isbræmme, der hedder Fimbulisen, og som er en isbræ, der ligger oven på havet. Det skete med instrumenter placeret på bræmmen og med røntgenmålinger. Modelberegninger havde vist, at bræmmen smelter cirka 2 meter om året, men undersøgelsen afslørede, at det ikke skete, skriver Forskning.no.
I andre dele af Antarktis er store isbræmmer brækket af på grund af varmt havvand. Det var tidligere antaget, at varmere vand fra verdenshavene også kom ind under Fimbulisen og bidrog til smeltning av isbræmmen. Data fra årets ekspedition tyder imidlertid på, at havandet ikke bliver varmere under isbræmmen, i hvert fald ikke så højt oppe i vandmassene, at temperaturen mod isen forøges.
Kilde: Forskning.no