Husk mig
▼ Indhold

Mere religion i klimadebatten, tak!

Jakob Wolf
Jakob Wolf, lektor, Teologisk Fakultet, Københavns Universitet
Af Jakob Wolf

Når det gælder kampen imod klimaforandringerne og deres ødelæggende effekt på klodens liv, så er eksperterne enige om, at vi har al den viden, teknologi og organisation, der skal til for at sætte en effektiv stopper for den ødelæggende udvikling; det er kun viljen, der mangler. Det virker simpelthen, som om motivationen ikke er stærk nok. Der kan derfor være grund til at se på, hvilke kilder denne motivation har.

Hverken naturvidenskaben eller økonomien er en kilde til at øge motivationen for at gøre noget. Naturvidenskab siger kun noget om, hvad der er, ikke hvad der bør være. Men behøver vi anden motivation end overlevelsesargumentet? Hvis ikke vi gør noget, kan vi ikke overleve, hører man ofte sagt. Men det er faktisk ikke indlysende, at det er rigtigt. Hvis ikke vi gør noget, vil vi udrydde en del plante- og dyrearter, og der vil sikkert også ryge en del mennesker og kulturer, men nogle vil sagtens kunne overleve. Mange har f.eks. peget på sandsynligheden af, at det danske klima vil blive mere behageligt som følge af klimaforandringerne. Nogle vil sikkert nyde godt af klimaforandringerne og måske endda overleve mere behageligt som følge af dem. Hvorfor skal vi, der hører til en stærk kultur, som måske kan blive endnu stærkere i takt med klimaforandringerne, bekæmpe dem? Denne tankerække viser, at overlevelsesargumentet på ingen måde er tilstrækkeligt til at motivere til kamp mod klimaforandringerne. Vi kan sagtens overleve med langt færre arter og mennesker på denne klode.

Kilden til motivationen må derimod komme fra etikken og moralen. Den eneste grund til, at vi skal bekæmpe klimaforandringerne, er, at vi ikke kun bør tænke på os selv. Det er virkelig den eneste grund, der findes – og jeg gentager: Etikken kan ikke reduceres til overlevelsesargumentet. Alle de forsøg, der er gjort på at forklare, at altruisme forøger vores overlevelseschancer, er fuldstændig uden overbevisningskraft. Disse forklaringer har ingen forbindelse til virkeligheden, men er tydeligvis udtryk for en evolutionsbiologisk ideologi.

Jeg mener derfor, der kan være god grund til at fokusere på den moralske motivation i klimadebatten. Som oftest henligger den i en tåge. Man går ud fra den, men ønsker ikke at se nærmere på den. Man diskuterer gerne alle teknikaliteterne, de politiske, økonomiske, juridiske og teknologiske sider af kampen mod klimaforandringerne, men næste aldrig hvorfor vi skal bekæmpe forandringerne. Mange vil måske sige, at det er overflødigt, da det er selvindlysende, at vi skal gøre det. Men det er det ikke. Det er faktisk meget svært at begrunde, hvorfor vi ikke bare skal tænke på os selv. Hvad skulle grunden dog være? Jeg tror, at mange, hvis de fik sat kniven for struben, ville ymte noget om næstekærlighedsbuddet – men så i øvrigt skynde sig væk fra den tanke, da det ville bringe dem i en forlegenhed med hensyn til deres syn på religion. Hvad skal man da for alvor mene om det?

Etikken bringer os i en kæmpe forlegenhed, fordi den sætter et grundlæggende spørgsmålstegn ved naturvidenskabens og teknologiens verdenssyn. Etikken siger meget klart, at naturvidenskabens natursyn ikke er dækkende. For hvis det var dækkende, så ville der ikke findes nogen etik, og derfor ingen begrundelse for, at vi skulle bekæmpe klimaforandringerne – virkelig ingen. Vi må derfor gå videre og spørge, hvad etikkens natursyn går ud på?

Etikkens natursyn er, at jordkloden og alle dens levende væsener, mennesker, dyr og planter, har en betydning i sig selv. Det vil sige, de har en betydning rent bortset fra, hvilken betydning de har som materiale for vores overlevelse og behovsopfyldelse. Det er en gåde, hvorfra denne betydning kommer, men det er ikke vanskeligt at erfare den. Et andet ord for, at jordkloden, mennesker, dyr og planter er formål i sig selv og ikke blot midler for fremmede formål, er, at de er hellige. De er omgivet af en urørlighedszone. Religionen i dens mest præcise og intellektuelt udviklede form fremelsker dette natursyn, der udgør den dybeste kilde til motivation for at bekæmpe klimaforandringerne. Det vil sige, at en meget væsentlig kilde til at styrke motivationen for at bekæmpe klimaforandringerne helt er overset i den offentlige diskussion.

Faktisk er det ikke den løftede moralske pegefinger, der har været den mest motiverende faktor i omsorgen for jordkloden, men det syn på jordkloden, der ligger bag den løftede pegefinder. Dette syn blev meget konkret, da man for første gang fik billeder af jordkloden fra Apollo 8, der i slutningen af 1968 var i kredsløb om Månen. For første gang så menneskeheden klart den blå planet som et vidunderligt udbrud af sårbart liv i et ellers dødt og tomt univers, og der gik et sus af ærefrygt igennem menneskeheden. Man havde en klar fornemmelse af at stå over for noget helligt. En af astronauterne, Bill Adams, sagde: “Vi tog så langt væk for at udforske Månen, men det vigtigste var, at vi opdagede Jorden.” Vi så, at Jorden er hellig og ikke bare en ansamling af materie. Intet enkelt syn har været mere motiverende for at tage vare på jordkloden og dens liv end dette.

Man hører somme tider den replik udtalt i klimadebatten, at ”nu skal vi ikke blive religiøse.” Hvis det betyder, at vi ikke skal blive fanatiske, så er replikken på sin plads. Men ellers er den malplaceret, da intet er mere presserende, end at det æstetiske, religiøse syn på jordkloden gøres gældende i den offentlige debat.





12. februar 2016, 18:09 12 kommentar(er) · 7671 fremvisninger

Kommentarer
Kosmos 13. februar 2016, 11:36
...da intet er mere presserende, end at det æstetiske, religiøse syn på jordkloden gøres gældende i den offentlige debat

- jeg vil anbefale kronikøren (og andre (klima)etisk interesserede) at bladre lidt i essayet:

ETHICS AND CLIMATE CHANGE POLICY

fra 2014. Forordet er skrevet af biskoppen af Chester som bla. skriver:

Evidence and proof undergird intrinsically moral questions, if hundreds of billions or even trillions of public expenditure are at stake, and many millions of lives would be adversely affected and much avoidable poverty generated by the wrong global policy decisions. What experimental support, beyond sophisticated computer projections, exists of the theories behind the current IPCC consensus? What proof can exist? It should be acknowledged, of course, that the case for increasing carbon dioxide concentrations having a forcing effect upon global temperatures is very strong, but the quantitative link between carbon dioxide levels and average temperature is very much less certain, as is the effect of other influences on the long-term climate


I konklusionen på selve essayet står:

If every economic, social and nature-related problem in the world is blamed on climate change then the very definition will become useless. Indeed this may well be the case already. If everything is the fault of climate change then, to all intents and purposes, nothing is the fault of climate change. In all of this, ethically robust climate science should be continuously challenging itself and its consensus from the inside. The best, most ethical and enduring policy outcomes will be achieved through the protection and application of the scientific norms that have achieved so much in recent centuries and still define science beyond the realms of climate change.


Det hele kan hentes her.
Jørgen Petersen 13. februar 2016, 12:06
Kære Jakob Wolf

Hele din argumentation byger på, at de menneskeskabte klimaforandringer har en meget destruktiv effekt på livet på denne klode. Du indleder f.eks. dit indlæg således:

"Når det gælder kampen imod klimaforandringerne og deres ødelæggende effekt på klodens liv, så er eksperterne enige om, at vi har al den viden, teknologi og organisation, der skal til for at sætte en effektiv stopper for den ødelæggende udvikling; det er kun viljen, der mangler."

Sagt kort så er der ingen reel risiko for, at vi er på katastrofe kurs. Det er som bekendt meget realistisk, at det bliver en smule varmere med tiden, men det er kun en fordel. Varme er således en fordel og ikke en ulempe.

Angående livet på denne klode, så er det jo en kendsgerning, at denne klode bliver grønnere og grønnere og tilsvarende mere frodig. Dette hænger som bekendt sammen med både AGW og CO2-befrugtning.

Sagt kort så falder hele dit indlæg til jorden, såfremt man fjerne forudsætningen om, at vi er på katastrofekurs.
Morten Riber 13. februar 2016, 16:30
I klummen stod: (min fremhævelse med fed skrift)
Jeg mener derfor, der kan være god grund til at fokusere på den moralske motivation i klimadebatten. Som oftest henligger den i en tåge. Man går ud fra den, men ønsker ikke at se nærmere på den. Man diskuterer gerne alle teknikaliteterne, de politiske, økonomiske, juridiske og teknologiske sider af kampen mod klimaforandringerne, men næste aldrig hvorfor vi skal bekæmpe forandringerne. Mange vil måske sige, at det er overflødigt, da det er selvindlysende, at vi skal gøre det. Men det er det ikke. Det er faktisk meget svært at begrunde, hvorfor vi ikke bare skal tænke på os selv. Hvad skulle grunden dog være? Jeg tror, at mange, hvis de fik sat kniven for struben, ville ymte noget om næstekærlighedsbuddet – men så i øvrigt skynde sig væk fra den tanke, da det ville bringe dem i en forlegenhed med hensyn til deres syn på religion. Hvad skal man da for alvor mene om det?


Jeg er helt enig i det etiske og moralske i forkerte i, først og fremmest at tænke på sig selv, frem for andre, eller sågar hele menneskeheden. Men sæt nu den globale opvarmning slet ikke er nogen katastrofe for menneskeheden, men derimod er blevet til en slagt pseudoindustri hvor succeskriteriet måles på efterspørgsel på arbejdskraft, jobsikkerhed og gode lønforhold? I så fald er det en helt anden gruppe mennesker som vi skal forsøge at påvirke til at tænke på andre end sig selv, end dem som er målgruppen i klummen ovenover. Der er rigtig mange ting som peger på at det forholder sig sådan, fx det faktum at forskere som er skeptiske overfor opvarmningens katastrofale omfang, har meget svære vilkår at få eller beholde sit arbejde.
Morten Riber 13. februar 2016, 16:49
Der skulle selvfølgelig stå... har meget svære vilkår for at få eller at beholde sit arbejde...

Med min udtalelse her går jeg imod strømmen, og det er selvsagt ikke populært, for hermed ryger jeg jo direkte ind i en interessekonflikt med alle dem som arbejder indenfor indenfor pseudoindustrien, som altså med andre ord lever af at tage røven på alle os andre. Jeg ved ikke om jeg må skrive sådan, men hvis jeg har ret, er det jo blot at kalde en spade for en spade.

Men hvis jeg har ret og etikken vendes rundt og bruges i de amoralskes tjeneste imod de sagesløse, er det virkelig en alvorlig og ansvarspådragende situation vi er ude i. Jeg vil gerne advarestærkt imod den slags og opfordre alle til at tænke sig om en ekstra gang inden de går ud og siger sådan.
Jørgen Petersen 13. februar 2016, 19:30
Klimadebatten rejser således et meget stort etisk og moralsk spørgsmål, og det er: Hvor meget må man manipulere og fordreje sandheden, herunder at skræmme folk fra vid og sans, i et forsøg på at påvirke udviklingen i en bestemt retning? Som tiden går, og vi med større og større sikkerhed kan konkludere, at der ikke er nogen klimakatastrofe under opsejling, så bliver det tilsvarende mere og mere uetisk, umoralsk og uacceptabelt at true med diverse katastrofescenarier.
Kosmos 14. februar 2016, 18:29
Klimadebatten rejser således et meget stort etisk og moralsk spørgsmål, og det er: Hvor meget må man manipulere og fordreje sandheden, herunder at skræmme folk fra vid og sans, i et forsøg på at påvirke udviklingen i en bestemt retning?

- eller som udtrykt af Nigel Lawson:

However, the greatest immorality of all concerns those in the developing world. It is excellent that, in so many parts of the developing world – the so-called emerging economies – economic growth is now firmly on the march, as they belatedly put in place the sort of economic policy framework that brought prosperity to the Western world. Inevitably, they already account for, and will increasingly account for, the lion's share of global emissions.
But, despite their success, there are still hundreds of millions of people in these countries in dire poverty, suffering all the ills that this brings, in terms of malnutrition, preventable disease, and premature death. Asking these countries to abandon the cheapest available sources of energy is, at the very least, asking them to delay the conquest of malnutrition, to perpetuate the incidence of preventable disease, and to increase the number of premature deaths.

Global warming orthodoxy is not merely irrational. It is wicked.
Jørgen Petersen 14. februar 2016, 21:52
@ Kosmos

Her er vi fremme ved det absolut centrale i hele CO2- og klimadebatten.
Rasmus Vincentz 18. februar 2016, 16:39
Hej Jakob, mange tak for en inspirerende og tankevækkende bidrag til 'Klimavinklen'.

Jeg er glad for at du bringer de moralske aspekter af klimaindsatsen op, og kobler dem med den rolle religionen kan spille i den forbindelse. For mig at se var den oprindelige motivation til at gøre noget, f.eks. med oplysningskampagner, meget baseret på en moralsk forpligtelse, men de senere år er det blevet mere brugt og stået mere klart, at det også alene ud fra egeninteresse kan være en god ide at handle. Man kan lære noget, skabe nye muligheder og spare penge osv.
Hvilket jeg mener er en nødvendig udvikling.

Hvis vi alene skulle gøre noget ved klimaproblemerne for at 'redde vores egen røv' som personer, ville der nok ikke ske meget, men ligeledes tror jeg heller ikke der vil ske nok, hvis vi alene venter på at vi har et tilstrækkeligt solidt moralsk grundlag at handle ud fra, religion eller ej. Så lad os se på mulighederne for at skabe maksimal motivation ud fra både egeninteresse og moralsk.

Jeg har tidligere skrevet en klumme med nogle bud på hvordan det kan sættes i gang: http://www.klimadebat.dk/med-sanserne-skal-klimaindsatsen-stimuleres-vincentz-klumme-april-2012-r212.php

Hvordan synes du det hænger sammen med dine pointer om religion?

(PS tag dig ikke af de andre kommentarers mavesure forsøg på at afspore debatten og udvande tråden med standard fraser, der ikke har noget at gøre med dine pointer. Lad os bare holde fokus på indholdet).
Kosmos 18. februar 2016, 23:01
...forsøg på at afspore debatten og udvande tråden med standard fraser, der ikke har noget at gøre med dine pointer

- det var da en besynderlig kommentar! Jeg henviser til et ganske seriøst essay med emnet "Etik og klimapolitik", skrevet af en anerkendt forsker med speciale i etik og politisk teori - skulle det ikke 'have noget at gøre med' artiklens pointer??

Om igen, Rasmus!
Rasmus Vincentz 15. marts 2016, 15:10
Kære Kosmos, du behøves bestemt ikke føle dig ramt. Dine kommentarer - og henvisning til essayet virker til at forholde sig ret direkte til Wolffs pointer, og det er ikke hvad jeg vil kalde forsøg på at afspore debatten.
Det jeg havde i tankerne var Jørgen Petersen og Morten Ribers bidrag af standard forvirring, som jeg kun ser som et forsøg på at trække debatten hen til at handle om grundspørgsmålet om menneskeskabte klimaforandringer. Det er en klassisk forvirringsteknik, som forsøger at forhindre at giver plads til diskussioner om, som fx i denne tråd, etiske spørgsmål og klimaforandringer.
Den slags har jeg virkelig ikke nogen tålmodighed overfor, og tillader mig at kommentere meget direkte på.
Desværre er det en forvirringsteknik som har sine styrker, for i denne kommentar forholder jeg mig så helleder ikke til emnet, men skal svar på en masse andet. Trist for debatten og for vores arbejde med at gøre noget ved klimaspørgsmålene og vores egen udvikling. Suk....

Nogle forslag til hvordan vi kan holde fokus på debatten og undgå disse kedsommelige og ligegyldige afsporinger?
Kosmos 19. marts 2016, 11:13
Kære Kosmos, du behøves bestemt ikke føle dig ramt. Dine kommentarer - og henvisning til essayet virker til at forholde sig ret direkte til Wolffs pointer, og det er ikke hvad jeg vil kalde forsøg på at afspore debatten

- OK!
Jakob 21. marts 2016, 07:50
­




Jeg må indrømme, at jeg stadig ikke forstår, hvordan religion i særlig grad kan afhjælpe klimaproblemer.
Måske kan nogle præster gejle nogle mennesker og grupper op til en ekstra indsats, men det er næppe andet, end hvad en gul spejderleder også kunne gøre uden religion i et andet regi.
Jeg fornemmer lidt en anklage imod ateister, at de ikke skulle kunne føle ansvar for fremtiden, fordi de ikke er religiøse.
Skulle det være tilfældet, så mener jeg, at det er helt forkert anskuet.
Min påstand må være, at ansvaret for næsten og fremtiden nærmere kan nage langt hårdere hos ateister, som ikke har dogmetilladelse til at skade klimaet, og som ikke har en Gud til at tilgive dem og løse den slags problemer for dem.

Så vidt jeg kan se, kommer moral og etik ikke fra Gud, men fra tænksomme mennesker, som har overvejet, hvordan mennesker kan få et bedre samfund og et bedre liv med hinanden. Og i det stykke bliver Gud desværre ofte en vildledende forplumring, der tager over, når den logiske film for bæredygtighed knækker, og man får mere lyst til noget andet.
Det stærkeste eksempel på dette ser vi nok i kravet om mangfoldiggørelse, som ligger i alle store religioner, men som samtidigt er det største klima- og bæredygtighedsproblem overhovedet.
Efter min mening giver religion falsk tryghed og sætter fejlagtige mål, som i bedste fald forsinker den nødvendige handling for klima.
Men kan den skude vendes, så er det selvfølgelig MEGET interessant.





@Rasmus Vincentz

Hyggeligt at se dig i kommentarfeltet.
Jeg er nysgerrig og håber, at du når frem til det, du gerne vil diskutere.
Men tror du ikke, at du måske rækker ud efter nogle mennesker, som nok gerne vil diskutere på et filosofisk sofistikeret plan, men når det kommet til en vindmølle i baghaven og materielle afsavn, så kan du ikke få øje på deres bagdel for deres skosåler..?




­
Deltag aktivt i debatten om artiklen Mere religion i klimadebatten, tak!:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Videnskab eller religion? (Mernilds Klumme, februar 2010)
DebatterSvarSeneste indlæg
Klima og religion 2023423-11-2023 18:56
Er Global Opvarmning og Klimaændringer stadig bare skøre religioner?13321-04-2023 21:50
Videnskaben som religion?2707-01-2020 22:06
Klima Religionen – er de røde venstreorienteredes 'nye magtmiddel' efter at Socialismen er 112-12-2019 20:40
Klimareligion32405-12-2019 10:15
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik