Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Japansk atomkrise kan skade klimaet
Den kritiske situation på flere japanske atomkraftværker kan i sidste ende forstærke den globale opvarmning. For hvis der stilles spørgsmålstegn ved den generelle sikkerhed omkring kernekraft, vil mange lande overveje at droppe planer om nye atomkraftværker og i stedet bruge mere kul eller gas.
Den frygt udtrykker flere og flere analytikere. Og de har allerede konkrete tiltag at have deres frygt i. Kansler Angela Merkel har i denne uge bebudet lukning af flere gamle atomkraftværker i Tyskland, og senest har Kina beroliget sin befolkning ved at love en fornyet gennemgang af sikkerheden i nye atomkraftprojekter.
I en analyse fra Reuters, som flere medier referer, advarer en analytiker fra Deutsche Bank – Isabelle Curien – om, at nedprioritering af a-kraft vil øger udledningen af CO2 og påvirke det langsigtede forbrug af gas.
”Hvis vi ønsker en lavkarbon-økonomi i 2050, skal vi uden brug af kernekraft have adgang til en kolossal mængde vedvarende energi, og jeg er ikke sikker på, at det kan gøres i den størrelsesorden,” siger hun.
Alene tyskernes beslutning om at lukke syv kraftværker ned i hvert fald frem til juni, vil tilføre 8-11 millioner ton ekstra CO2 til atmosfæren, udtaler en italiensk analytiker, Matteo Mazzoni, fra Nomisma Energia.
Kilde: Publikum Kommunikation
18. marts 2011, 05:32 0 Kommentarer · 2741 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Japansk atomkrise kan skade klimaet:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.