JI (Joint Implementation)

Joint implementation gør det muligt for industrilande at begrænse udledningen af drivhusgasser i andre industrilande og få det godskrevet i sit eget klimaregnskab.

Danmark vil typisk indgå Joint Implemention-aftaler med østeuropæiske lande, da reduktionspotentialerne her er billigst.

Joint Implementation er en to-sporet mekanisme, hvor man sondrer imellem værtslande, der opfylder forpligtelserne under Kyoto-protokollen og lande, som ikke gør.
Det første spor foregår mellem to forpligtede lande, som opfylder forpligtelserne, og minder derfor meget om kvotehandel. Der er således tale om mellemstatslige forhandlinger og godkendelse af overførsel af kreditterne fra et givet projekt.
Det andet spor for Joint Implementation foregår i et værtsland, som ikke opfylder sine indrapporteringsforpligtelser, og minder derfor en del om CDM. Reduktionsmålinger og kreditudregninger foretages på grundlag af en analyse, der beskriver, hvad der ville være sket, hvis projektet ikke var gennemført.

Eksterne links/kilder:
Energistyrelsen

Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.

Fra SKOLEduel:
Første danske Joint Implementation-projekt
Det er ikke sjovt, når fjernvarmen svigter, mens temperaturen udenfor er minus 30 grader. Der var bl.a. situationen i den lille rumænske by Vatra Dornei, og mange af beboerne måtte på hårdt arbejde med at samle brænde, når fjernvarmeværkets dårlige økonomi betød kolde huse.

Men i et samarbejde mellem Danmark og Rumænien fik man erstattet olie og naturgas med træ affald i fem byers fjernvarmeværker. Tidligere fik en masse savsmuld fra tømmerindustrien f.eks. lov til at forurene floderne omkring byen Vatra Dornei. Men med den nye energiforsyning er savsmulden blevet til en værdifuld vare, der kan bruges som brændsel i det nye fjernvarmeværk.

I Rumænien betød det både en renere, billigere og mere stabil energiforsyning. Og for Danmark betød udviklingsprojektet en CO2-miljøgevinst på 720.000 tons CO2.

Projektet var nemlig et såkaldt Joint Implementation-projekt, hvor Danmark får en miljøfordel af at støtte og udvikle en mere miljørigtig teknologi i et andet i-land.

I den slags projekter kan det i-land, der reducerer sit CO2-udslip, sælge retten til at forurene til det land, der har hjulpet med udviklingen. I dette tilfælde kunne Danmark altså købe retten til at forurene med de samme 720.000 tons CO2, som projektet havde sparet miljøet for.

Køber retten til at forurene
Projektet i Rumænien var det første danske Joint Implementation-projekt. Det blev indviet d. 4. maj 2004. Siden er der kommet flere projekter til. Bl.a. er man i gang med at udnytte geotermisk varme fra undergrunden i Rumænien til at opvarme lokaler og vand i byen Oradea. Her har Danmark bl.a. erfaringer med geotermiske anlæg i Thisted og København. Den viden kommer nu rumænerne til gode.

For Rumænien giver det både en renere energi og en mindre afhængighed af olie fra udlandet. Man vurderede, at den geotermiske energi kunne spare Rumænien for et udslip på 24.000 ton CO2 om året i perioden 2005 til 2012.

Kilde: SEAS-NVE